Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. juni 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter og ligningsloven
(Nedsættelse af den almindelige
elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister
m.v. og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, § 1
i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 1 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, foretages følgende ændring:
1. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt., ændres
»85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) til og med den 31.
december 2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 81,9 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025« til: »72,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31.
december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2030«.
§ 2
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, §
2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov nr. 1559 af
27. december 2019, § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 og
§ 13 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. § 1,
stk. 1 og 2, affattes
således:
Ȥ 1. Til personer, der
ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som
den første dag i indkomståret er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens
afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret
2022 med et beløb, der udgør 263 kr. Til personer,
der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og som den første dag i indkomståret er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et
beløb, der udgør 875 kr.
Stk. 2. Til
personer, der den første dag i indkomståret er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A, og som har et barn eller børn,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes i overensstemmelse med § 5 en skattefri kompensation med
det beløb, der er anført i 2. og 3. pkt., hvis barnet
den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her
i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en
indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter lov om social service eller i
øvrigt forsørges af offentlige midler. For
indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr.
barn, dog maksimalt 180 kr. For indkomståret 2023 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet
120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Til personer, der ved
indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., ydes kompensationen med det beløb, der er
anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret 2022
udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr.
For indkomståret 2023 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog
maksimalt 240 kr.«
2. § 1,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et
skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog 2. pkt. Til
personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig
pension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., ydes tillægget med et
beløb på 280 kr.«
3. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Den kompensation til personer med børn, som er nævnt i
§ 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1
med tillæg for indkomståret 2022 på 3.507 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig
pension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., nedsættes den kompensation til
personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2,
med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter denne lovs § 2, stk. 1, med
tillæg af 11.667 kr.«
4. §
5 affattes således:
Ȥ 5. Kompensationen til
personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer,
der ved indkomstårets udløb har ret til at få
udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en
børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele
børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én
modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller
10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med
det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det
maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2,
2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt
ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 180 kr. Det maksimale
beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt.,
forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr. Det maksimale
beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt.,
forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220 kr. Det maksimale
beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt.,
forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr.«
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 15
i lov nr. 565 af 10. maj 2022, foretages følgende
ændring:
1. § 9 J,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). For
indkomstårene 2023 og 2024 udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 2 har
virkning fra og med indkomståret 2022.
Stk. 3. For
løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift, jf.
§ 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra
lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse for de efterfølgende
afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023
til og med den 1. januar 2030.