Fremsat den 5. maj 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af budgetloven

(Lempelse af underskudsgrænse og ophævelse af revisionsklausul)

§ 1

I budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »0,5 pct.« til: »1,0 pct.«

2. § 22 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget følger af aftalen Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået d. 6 marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Med lovforslaget foreslås det at lempe budgetlovens underskudgrænse for den strukturelle offentlige saldo fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af BNP. Det foreslås desuden at ophæve budgetlovens revisionsklausul.

2. Lovforslagets baggrund

Budgetloven er en opfølgning på og udmøntning af Aftale om budgetlov indgået den 27. marts 2012 mellem den daværende regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Budgetloven har baggrund i de store udgiftsskred, som var kendetegnende for Danmark i 1990'erne og 2000'erne. Samtidigt havde loven til formål at gennemføre dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten), der har karakter af en mellemstatslig aftale i tilknytning til EU-samarbejdet.

Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken blev det med budgetloven fastsat ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige en fastsat grænse, der i 2012 blev sat til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i loven, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer på ret kurs igen.

Budgetloven definerer ikke det planlagte niveau for de offentlige udgifter eller væksten heri, hvilket er en politisk beslutning. Loven stiller krav om, at det planlagte udgiftsniveau er finansieret inden for de mellemfristede planer og en grænse for det årlige underskud på den strukturelle offentlige saldo. Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken blev der med loven indført et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare grænser for udgifterne. Med budgetloven etableres der fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer.

Finansministeriets opdaterede beregninger viser, at budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo kan lempes fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet samtidigt med, at der fortsat er tilstrækkelig sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen for den faktiske offentlige saldo i Stabilitets- og Vækstpagten på 3,0 pct. af bruttonationalproduktet. Det er Finansministeriets faglige vurdering, at en lempelse af budgetlovens underskudsgrænse fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet er forenelig med en fortsat ansvarlig finanspolitik med stabil, lav offentlig gæld, finanspolitisk holdbarhed og ikke bringer Danmarks AAA-kreditvurdering i fare.

Med aftalen Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er det besluttet at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Aftalepartierne noterer sig, at det som led i den mellemfristede planlægning vil være hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct. af bruttonationalproduktet i 2030.

Finansministeriet har udarbejdet en række faglige analyser, der offentliggøres i forbindelse med lovarbejdet. Analyserne evaluerer budgetloven og samler op på de foreløbige erfaringer med udgiftsstyringen. I forlængelse heraf kan der eventuelt gennemføres yderligere lovændringer i budgetloven. Såfremt det vurderes, at der er behov for yderligere ændringer i budgetloven, vil regeringen indlede politiske drøftelser med aftalepartierne.

Aftalepartierne er herudover enige om at evaluere og om nødvendigt revidere budgetloven, herunder underskudsgrænsen, sådan at der vil være politiske drøftelser herom i 2033.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændring af budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo

3.1.1. Gældende ret

Med budgetlovens § 2, stk. 2 er der reguleret i gældende ret, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

3.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at revidere budgetlovens § 2, stk. 2, således at kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 1,0 pct. af bruttonationalproduktet.

Ændringen følger af aftalen Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, som udgør forligskredsen bag budgetloven. Med aftalen er aftalepartierne enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er inden for rammerne af EU's regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig gæld.

3.2. Ændring af revisionsklausulen

3.2.1 Gældende ret

Det følger af budgetlovens § 22, at finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

3.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med nærværende lovforslag gennemføres en revision af budgetloven. Det foreslås på den baggrund, at revisionsklausulen udgår af budgetloven.

Budgetloven evalueres og om nødvendigt revideres i 2033. Det følger af aftalen National kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at aftalepartierne er enige om, at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033.

Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at gennemføre yderligere ændringer af budgetloven før 2033.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke isoleret set at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen fra d. 12. april 2022 til d. 25. april 2022. Lovforslaget følger op på indholdet i aftalen Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt at have en længere høringsfrist givet det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af budgetlovens § 2, stk. 2, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

Med lovforslagets § 1 foreslås det at justere budgetlovens § 2, stk. 2 således, at underskudsgrænsen for den strukturelle offentlige saldo justeres fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet.

Ændringen følger af aftalen Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, som udgør forligskredsen bag budgetloven. Med aftalen er aftalepartierne enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er inden for rammerne af EU's regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig gæld.

Det følger af den foreslåede ændring af budgetlovens § 2, stk. 2, at budgetlovens krav om budgetbalance er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 1,0 pct. af bruttonationalproduktet.

Til nr. 2

Det fremgår af budgetlovens § 22, at finansministeren femsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

Med lovforslagets § 2 foreslås det, at § 22 ophæves. Forslaget følger af, at der med nærværende lovforslag revideres i budgetloven.

Budgetloven evalueres og om nødvendigt revideres i 2033. Det følger af aftalen National kompromis om dansk sikkerhedspolitik indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033. Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at gennemføre yderligere ændringer af budgetloven før 2033.

Det følger af den foreslåede ændring, at budgetlovens revisionsklausul fjernes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet budgetloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov