L 197 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025.

(Ændring af udgiftslofter som følge af aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik m.v.).

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-06-2022

Afgivet: 02-06-2022

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. juni 2022

20211_l197_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Finansministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af finansministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »515,1« til: »515,0«, og », »225,6« ændres til: »225,7«« udgår.

[Ændringer, som følge af at der ikke korrigeres udgiftslofter for aftale om kriminalforsorgens økonomi m.v.]

Til § 2

2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »524,2« til: »523,9«, og »229,9« ændres til: »229,6«.

[Ændringer, som følge af at der ikke korrigeres udgiftslofter for aftale om kriminalforsorgens økonomi m.v.]

Til § 3

3) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »528,6« til: »528,2«, og »232,1« ændres til: »231,7«.

[Ændringer, som følge af at der ikke korrigeres udgiftslofter for aftale om kriminalforsorgens økonomi m.v.]

Til § 4

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »537,0« til: »536,6«, »239,0« ændres til: »238,5«, og »298,0« ændres til: »298,1«.

[Ændringer, som følge af at der ikke korrigeres lofter for aftale om kriminalforsorgens økonomi m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Det foreslås at ændre udgiftslofterne for staten i finansårene 2022-2025. De foreslåede ændringer afspejler virkningerne af, at der ikke korrigeres udgiftslofter for »Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025« indgået den 14. december 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og ændrede skøn m.v. for initiativerne i aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« indgået den 25. januar 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Et dokumentationsnotat vedrørende de konkrete korrektioner findes på Finansministeriets hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2022 og var til 1. behandling den 11. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansministeren sendte den 28. april 2022 dette udkast til udvalget, jf. FIU alm. del - bilag 147. Den 10. maj 2022 sendte finansministeren et høringsnotat til udvalget, hvoraf det fremgår, at der ikke er modtaget høringssvar med bemærkninger i forbindelse med høringen, jf. bilag 2.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Benny Engelbrecht (S) Thomas Jensen (S) Jens Joel (S) fmd. Kasper Sand Kjær (S) Mogens Jensen (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Annette Lind (S) Andreas Steenberg (RV) Rune Lund (EL) Sophie Løhde (V) Kim Valentin (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Troels Lund Poulsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Moderaterne (M)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)9