Skriftlig fremsættelse (4. maj 2022)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.)

(Lovforslag nr. L 196)

Den danske stat har store udgifter til rentekompensation til især udenlandske investorer som følge af en ophobning af sager om refusion af udbytteskat. For at begrænse statens udgifter på et område, hvor staten i forvejen har lidt store tab som følge af formodet svindel, foreslås det at nedsætte rentesatsen for rentekompensation, og at dette skal gælde i sager, hvor selskaber m.v. og personer anmoder om refusion af udbytteskat m.v.

Der skal være tillid til skattevæsenet, og derfor er det vigtigt, at skattereglerne er rimelige, og at der er konsekvenser for dem, der ikke overholder reglerne. Derfor foreslås det at gøre op med nogle urimelige renteregler, der indebærer, at virksomheder, som ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til tiden, rentemæssigt stilles bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og rettidigt, men ikke kan betale. Virksomheder, der ikke overholder disse regler, skal modsat de virksomheder, der efterlever reglerne, ikke betale renter tilbage i tid, men først når der er gået 14 dage, efter at Skatteforvaltningen har rejst kravet over for virksomheden. Det foreslås derfor, at der skal betales renter tilbage i tid. For bl.a. at sikre, at dette ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser, foreslås det at ændre reglerne om regulering af moms, tilbagebetalingsberettigede beløb af visse energiafgifter og lønsumsafgift som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret.

Samtidig foreslås det, at der gøres op med urimeligheden i, at personer og selskaber m.v., der ikke har oplyst Skatteforvaltningen om deres skattepligt, i nogle situationer ikke skal betale renter tilbage i tid, når skattepligten efterfølgende konstateres. Personer og selskaber m.v. med en kendt skattepligt skal derimod betale renter tilbage i tid af en restskat, der skyldes, at Skatteforvaltningen ikke havde kendskab til en skattepligtig indkomst. Det foreslås derfor, at der skal betales renter tilbage i tid.

Herudover foreslås det, at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen nedsættes fra 350 mio. kr. til den normale beløbsgrænse på 0,2 mio. kr.

Der foreslås endelig tiltag for erhvervslivet ved indførelsen af afgifter på nikotinprodukter m.v. og ved sammenlægningen af afgiftssatser for røgfri tobak og den dertilhørende stempelmærkeordning, således at der indføres mulighed for godtgørelse af afgift af røgfri tobak og ikrafttrædelsen udskydes med 3 måneder.

Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i kraft den 15. juni 2022. Bl.a. vil visse af renteharmoniseringselementerne først få virkning fra et senere tidspunkt, der vil blive fastsat i en bekendtgørelse, da disse er komplicerede at systemunderstøtte.

Forslaget om delvis fradragsret for moms har ikke været i høring, da ændringerne er sket som følge af indkomne høringssvar. Forslaget om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for indførelsen af afgifter på nikotinprodukter m.v. og sammenlægningen af afgiftssatser for røgfri tobak og den tilhørende stempelmærkeordning har ikke været i høring, men relevante interessenter er orienteret. Herudover har nedsættelsen af beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen ikke været i høring, da den forhøjede beløbsgrænse er blevet anvendt utilsigtet i et væsentligt omfang, og da der ikke længere er udskudte betalingsfrister, som omfatter alle virksomheder uanset likviditetsbehovet.

Den sene fremsættelse af lovforslaget skyldes, at arbejdet med udformningen af renteharmoniseringsdelen har være mere komplekst og tidskrævende end forventet, idet der under den eksterne høring blev påpeget nye problemstillinger, som skulle løses forinden fremsættelse. Det er endvidere afgørende, at lovforslaget fremsættes i denne samling med henblik på ikrafttrædelse den 15. juni 2022 for at sikre en hurtig implementering af visse dele af lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.