Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 2. juni 2022
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, EL, KF, DF og Hans Kristian Skibby (UFG)) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal (SF) vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Frie Grønne, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget anerkender,
at det er vigtigt at lukke skattehullerne i forbindelse med Panama
Papers, særlig set i lyset af en række sager, hvor
selskaber og personer skrupelløst har spekuleret i at skjule
deres skattepligt, selv om de tydeligt var skattepligtige i
Danmark.
Venstre er enige i, at det er urimeligt, at
virksomheder, der lever op til reglerne og registrerer sig, men som
ikke får betalt restskat til tiden, skal betale renter, mens
virksomheder, der bevidst har spekuleret i ikke at registrere sig,
slipper for at betale renter.
Venstre finder det derimod problematisk, at
skatteministeren ser en anledning til i refusionsøjemed at
stille skatteydere ringere, fordi lovforslaget samtidig med
renteharmoniseringen bebuder en rentenedsættelse.
Venstre er uenige i begrundelsen for
rentenedsættelsen, der drejer sig om, at skattemyndighederne
har oparbejdet en betydelig sagspukkel på 93.000 sager om
refusion af udbytteskat, og at baggrunden for
rentenedsættelsen er at begrænse statens udgifter. En
rentenedsættelse er uhensigtsmæssig, da staten
udbetaler renter til lovlydige virksomheder, og dermed bliver det
de lovlydige virksomheder, der kommer til at bøde for
virksomheder i skattely.
Venstre vurderer, at lovforslaget ikke
gør op med det, der er det reelle problem, nemlig at
antallet af sager overskrider Skatteforvaltningens kapacitet til at
behandle sagerne, og at sagspuklen dermed bliver ved med at stige,
hvilket en rentenedsættelse ikke løser.
Venstre mener, at den del af lovforslaget,
der vedrører stempelafgiften for røgfrie produkter,
bør behandles i et selvstændigt lovforslag og ikke
gemmes væk i et lovforslag om renteindbetaling og
rentenedsættelse, da det ikke er blevet behandlet
tilbundsgående. På den baggrund kan Venstre ikke
støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, EL,
KF, DF, LA og Hans Kristian Skibby (UFG)):
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
48 F, stk. 8, 4. pkt., ændres »tillæg af
rente« til: »procenttillæg«.«
[Præcisering af
bestemmelsen]
Til § 2
2) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 8
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke
gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i
medfør af stk. 2 og 3.«
[Ikke kursgevinstbeskatning i visse
tilfælde, hvor Skatteforvaltningen fritager for betaling af
renter]
Til § 3
3) Nr. 2
affattes således:
»2. I §
30, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 29
B, stk. 4,«: »og renter efter 3. pkt.«, og
»stk. 1« ændres til: »stk. 1, 1.
pkt.,«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
3, nr. 1]
4) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 29
B, stk. 5,«: »og renter efter 3. pkt.«, og
»stk. 1« ændres til: »stk. 1, 1.
pkt.,«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
3, nr. 1]
Til § 18
5)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
15, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2-5«.«
[Ændring af henvisning som
følge af lovforslagets § 18, nr. 2]
Til § 19
6) I
stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., ændres »§ 2, nr.
3« til: »opkrævningslovens § 5 som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 3«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
I
kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at for
personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48
F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold
til ansættelseskontrakten. I § 48 F, stk. 8, 1. pkt.,
bestemmes, at hvis indeholdelse af skat er sket med et for lavt
beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel
overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat
sket med et for stort beløb, modregnes dette ifølge
§ 48 F, stk. 8, 2. pkt., i eventuel restskat efter § 61,
stk. 1. Fører modregning efter § 48 F, stk. 1, 1. og 2.
pkt., til et samlet overskydende beløb, udbetales dette
ifølge § 48 F, stk. 8, 3. pkt., med
procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører
modregning efter § 48 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., til et samlet
resterende beløb, følger det af § 48 F, stk. 8,
4. pkt., at dette beløb opkræves med tillæg af
rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i
§ 61.
§ 48 F,
stk. 8, 4. pkt., bestemmer, at der ved opkrævningen af det
beskrevne resterende beløb også opkræves et
tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2. Der
tænkes på procenttillægget efter denne
bestemmelse.
Med
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat et 3. pkt. i
kildeskattelovens § 61, stk. 2, så der skabes hjemmel
til at beregne renter af restskat og procenttillæg fra den 1.
september i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges
årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt
har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens §
2.
Da
henvisningen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 8, 4. pkt.,
gælder procenttillægget og ikke skal gælde de
renter, der foreslås indført hjemmel til,
foreslås med ændringsforslag nr. 1 en præcisering
i ordlyden, så »tillæg af rente«
ændres til »procenttillæg«.
Til nr. 2
Det fremgår af kursgevinstlovens
§ 6, stk. 1, at juridiske personers gevinst på
gæld som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det fremgår af kursgevinstlovens
§ 21, stk. 1, at fysiske personers gevinst ved bl.a.
eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, i det omfang gælden nedskrives til
et lavere beløb end fordringens værdi for
fordringshaveren på tidspunktet for
gældseftergivelsen.
Med lovforslagets § 2, nr. 4,
foreslås det, at Skatteforvaltningen i to situationer skal
kunne meddele fritagelse for virksomheders betaling af renter,
hvilket er udtryk for en gældseftergivelse. Den første
situation omhandler tilfælde, hvor det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt at meddele
fritagelse for betaling af renter af krav efter
opkrævningslovens § 5, jf. den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2. Den anden
situation omhandler tilfælde, hvor ophørte
virksomheder med delvis fradragsret efter momslovens § 38,
stk. 1, pålægges renter af bestemte typer af krav, der
skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte
fradragsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 8, stk. 3.
Med ændringsforslag nr. 2
foreslås det at indsætte en ny bestemmelse som
opkrævningslovens § 8, stk. 4, hvorefter der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke vil skulle
medregnes en gevinst, der opstår, ved at der meddeles
fritagelse i medfør af de foreslåede bestemmelser i
stk. 2 og 3. Dermed rykker det eksisterende stk. 2, der bliver stk.
5 (og ikke stk. 4, som det er nævnt i lovforslaget).
Ændringsforslaget skal ses, i
sammenhæng med at virksomhedens gevinst, der opstår,
ved at der meddeles fritagelse i medfør af de
foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 8,
stk. 2 og 3, kan være skattepligtig efter kursgevinstlovens
§ 6, stk. 1, og § 21, stk. 1.
Det vil imidlertid stride mod
formålet med de foreslåede fritagelsesbestemmelser,
hvis virksomhederne i tilfælde af en fritagelse i
medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 vil
blive pålagt at betale skat af den gevinst, der opstår
med fritagelsen.
Ændringsforslaget skal derfor sikre,
at sådanne gevinster ikke vil medføre beskatning efter
kursgevinstlovens § 6, stk. 1, og § 21, stk. 1.
Ændringsforslaget vil ikke herudover
medføre ændringer i forhold til de foreslåede
bestemmelser i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og 3.
Det har
været forudsat i forbindelse med provenuberegningerne i
lovforslaget, at der ikke ville ske kursgevinstbeskatning ved en
fritagelse for renter i medfør af de foreslåede
bestemmelser i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og 3.
Ændringsforslaget giver dermed ikke anledning til at revidere
de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af selskabsskattelovens
§ 30, stk. 2, 1. pkt., at hvis en forhøjet
skatteansættelse medfører, at selskabet eller
foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat,
forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4,
til betaling den 1. i den måned, der følger efter
meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i § 30,
stk. 1, nævnte tidspunkt.
Det fremgår af selskabsskattelovens
§ 30, stk. 2, 2. pkt., at hvis en forhøjet
skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v.
medfører, at overskydende skat nedsættes eller
bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter
§ 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der
følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst
det i § 30, stk. 1, nævnte tidspunkt.
Med ændringsforslag nr. 3 og 4
foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 3, nr. 2 og 3,
med henblik på at præcisere en henvisning i
selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. og 2. pkt., så der
- i stedet for »det i stk. 1 nævnte tidspunkt« -
henvises til »det i stk. 1, 1. pkt., nævnte
tidspunkt«.
Ændringsforslagene skal ses, i
sammenhæng med at det med lovforslagets § 3, nr. 1,
foreslås at indsætte nye bestemmelser som
selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2.-4. pkt. Der er på
baggrund heraf behov for at præcisere henvisningerne i §
30, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvilket ved en fejl ikke indgik i det
fremsatte lovforslag.
Ændringsforslagene er således
alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 5
Det fremgår af § 15, stk. 1, i
lov nr. 2616 af 28. december 2021, at loven træder i kraft
den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2-4.
Med ændringsforslag nr. 5
foreslås det at ændre en henvisning i § 15, stk.
1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, så der - i stedet for
stk. 2-4 - henvises til stk. 2-5.
Ændringsforslaget skal ses, i
sammenhæng med at det med lovforslagets § 18, nr. 2,
foreslås at indsætte et nyt stykke i § 15 i lov
nr. 2616 af 28. december 2021 som bestemmelsens stk. 3. Dermed
rykker det eksisterende stk. 3-5, som bliver stk. 4-6.
Der er på baggrund heraf behov for at
ændre henvisningen i § 15, stk. 1, i lov nr. 2616 af 28.
december 2021, så den også omfatter det nye stk. 3 i
§ 15, hvilket ved en fejl ikke indgik i det fremsatte
lovforslag.
Til nr. 6
Det fremgår af lovforslagets §
19, stk. 7, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter, fra og
med hvilken dag § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og
situationer end de i § 19, stk. 6, nævnte. Det
fremgår af stk. 7, 2. pkt., at skatteministeren kan bestemme,
at § 2, nr. 3, skal have virkning fra forskellige tidspunkter
for de enkelte krav, situationer og systemer, som skal reguleres af
og understøtte anvendelsen af bestemmelsen. Det
fremgår af § 19, stk. 7, 3. pkt., at indtil § 2,
nr. 3, har virkning, jf. § 19, stk. 7, 1. og 2. pkt.,
gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslovens §
5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.
Med ændringsforslag nr. 6
foreslås det, at der i lovforslagets § 19, stk. 7, 1.,
2. og 3. pkt., foretages en lovteknisk ændring, så
»§ 2, nr. 3« ændres til
»opkrævningslovens § 5 som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 3«.
Ændringsforslaget er således
alene af redaktionel karakter.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2022
og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 20. december 2021 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 95. Den 4. maj 2022 sendte
skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra
Skatteministeriet har den 19. maj 2022 foretaget en teknisk
gennemgang af lovforslaget over for udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand
Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S)
Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF)
Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne
Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov
(KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen
(LA)
Frie Grønne, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Moderaterne (M) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |