L 196 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.

(Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-06-2022

Afgivet: 02-06-2022

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022

20211_l196_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, EL, KF, DF og Hans Kristian Skibby (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (SF) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget anerkender, at det er vigtigt at lukke skattehullerne i forbindelse med Panama Papers, særlig set i lyset af en række sager, hvor selskaber og personer skrupelløst har spekuleret i at skjule deres skattepligt, selv om de tydeligt var skattepligtige i Danmark.

Venstre er enige i, at det er urimeligt, at virksomheder, der lever op til reglerne og registrerer sig, men som ikke får betalt restskat til tiden, skal betale renter, mens virksomheder, der bevidst har spekuleret i ikke at registrere sig, slipper for at betale renter.

Venstre finder det derimod problematisk, at skatteministeren ser en anledning til i refusionsøjemed at stille skatteydere ringere, fordi lovforslaget samtidig med renteharmoniseringen bebuder en rentenedsættelse.

Venstre er uenige i begrundelsen for rentenedsættelsen, der drejer sig om, at skattemyndighederne har oparbejdet en betydelig sagspukkel på 93.000 sager om refusion af udbytteskat, og at baggrunden for rentenedsættelsen er at begrænse statens udgifter. En rentenedsættelse er uhensigtsmæssig, da staten udbetaler renter til lovlydige virksomheder, og dermed bliver det de lovlydige virksomheder, der kommer til at bøde for virksomheder i skattely.

Venstre vurderer, at lovforslaget ikke gør op med det, der er det reelle problem, nemlig at antallet af sager overskrider Skatteforvaltningens kapacitet til at behandle sagerne, og at sagspuklen dermed bliver ved med at stige, hvilket en rentenedsættelse ikke løser.

Venstre mener, at den del af lovforslaget, der vedrører stempelafgiften for røgfrie produkter, bør behandles i et selvstændigt lovforslag og ikke gemmes væk i et lovforslag om renteindbetaling og rentenedsættelse, da det ikke er blevet behandlet tilbundsgående. På den baggrund kan Venstre ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, EL, KF, DF, LA og Hans Kristian Skibby (UFG)):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 48 F, stk. 8, 4. pkt., ændres »tillæg af rente« til: »procenttillæg«.«

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 2

2) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3.«

[Ikke kursgevinstbeskatning i visse tilfælde, hvor Skatteforvaltningen fritager for betaling af renter]

Til § 3

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 29 B, stk. 4,«: »og renter efter 3. pkt.«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1, 1. pkt.,«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1]

4) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 29 B, stk. 5,«: »og renter efter 3. pkt.«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1, 1. pkt.,«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1]

Til § 18

5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 15, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.«

[Ændring af henvisning som følge af lovforslagets § 18, nr. 2]

Til § 19

6) I stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., ændres »§ 2, nr. 3« til: »opkrævningslovens § 5 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

I kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at for personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. I § 48 F, stk. 8, 1. pkt., bestemmes, at hvis indeholdelse af skat er sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette ifølge § 48 F, stk. 8, 2. pkt., i eventuel restskat efter § 61, stk. 1. Fører modregning efter § 48 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., til et samlet overskydende beløb, udbetales dette ifølge § 48 F, stk. 8, 3. pkt., med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører modregning efter § 48 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., til et samlet resterende beløb, følger det af § 48 F, stk. 8, 4. pkt., at dette beløb opkræves med tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61.

§ 48 F, stk. 8, 4. pkt., bestemmer, at der ved opkrævningen af det beskrevne resterende beløb også opkræves et tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2. Der tænkes på procenttillægget efter denne bestemmelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat et 3. pkt. i kildeskattelovens § 61, stk. 2, så der skabes hjemmel til at beregne renter af restskat og procenttillæg fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Da henvisningen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 8, 4. pkt., gælder procenttillægget og ikke skal gælde de renter, der foreslås indført hjemmel til, foreslås med ændringsforslag nr. 1 en præcisering i ordlyden, så »tillæg af rente« ændres til »procenttillæg«.

Til nr. 2

Det fremgår af kursgevinstlovens § 6, stk. 1, at juridiske personers gevinst på gæld som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, at fysiske personers gevinst ved bl.a. eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for fordringshaveren på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det, at Skatteforvaltningen i to situationer skal kunne meddele fritagelse for virksomheders betaling af renter, hvilket er udtryk for en gældseftergivelse. Den første situation omhandler tilfælde, hvor det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt at meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter opkrævningslovens § 5, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2. Den anden situation omhandler tilfælde, hvor ophørte virksomheder med delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, pålægges renter af bestemte typer af krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 3.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det at indsætte en ny bestemmelse som opkrævningslovens § 8, stk. 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke vil skulle medregnes en gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3. Dermed rykker det eksisterende stk. 2, der bliver stk. 5 (og ikke stk. 4, som det er nævnt i lovforslaget).

Ændringsforslaget skal ses, i sammenhæng med at virksomhedens gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og 3, kan være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6, stk. 1, og § 21, stk. 1.

Det vil imidlertid stride mod formålet med de foreslåede fritagelsesbestemmelser, hvis virksomhederne i tilfælde af en fritagelse i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 vil blive pålagt at betale skat af den gevinst, der opstår med fritagelsen.

Ændringsforslaget skal derfor sikre, at sådanne gevinster ikke vil medføre beskatning efter kursgevinstlovens § 6, stk. 1, og § 21, stk. 1.

Ændringsforslaget vil ikke herudover medføre ændringer i forhold til de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Det har været forudsat i forbindelse med provenuberegningerne i lovforslaget, at der ikke ville ske kursgevinstbeskatning ved en fritagelse for renter i medfør af de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og 3. Ændringsforslaget giver dermed ikke anledning til at revidere de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., at hvis en forhøjet skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i § 30, stk. 1, nævnte tidspunkt.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., at hvis en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v. medfører, at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i § 30, stk. 1, nævnte tidspunkt.

Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, med henblik på at præcisere en henvisning i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. og 2. pkt., så der - i stedet for »det i stk. 1 nævnte tidspunkt« - henvises til »det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt«.

Ændringsforslagene skal ses, i sammenhæng med at det med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås at indsætte nye bestemmelser som selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2.-4. pkt. Der er på baggrund heraf behov for at præcisere henvisningerne i § 30, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvilket ved en fejl ikke indgik i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslagene er således alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2-4.

Med ændringsforslag nr. 5 foreslås det at ændre en henvisning i § 15, stk. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, så der - i stedet for stk. 2-4 - henvises til stk. 2-5.

Ændringsforslaget skal ses, i sammenhæng med at det med lovforslagets § 18, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt stykke i § 15 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 som bestemmelsens stk. 3. Dermed rykker det eksisterende stk. 3-5, som bliver stk. 4-6.

Der er på baggrund heraf behov for at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, så den også omfatter det nye stk. 3 i § 15, hvilket ved en fejl ikke indgik i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 6

Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken dag § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i § 19, stk. 6, nævnte. Det fremgår af stk. 7, 2. pkt., at skatteministeren kan bestemme, at § 2, nr. 3, skal have virkning fra forskellige tidspunkter for de enkelte krav, situationer og systemer, som skal reguleres af og understøtte anvendelsen af bestemmelsen. Det fremgår af § 19, stk. 7, 3. pkt., at indtil § 2, nr. 3, har virkning, jf. § 19, stk. 7, 1. og 2. pkt., gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at der i lovforslagets § 19, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., foretages en lovteknisk ændring, så »§ 2, nr. 3« ændres til »opkrævningslovens § 5 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3«.

Ændringsforslaget er således alene af redaktionel karakter.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2022 og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 95. Den 4. maj 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 19. maj 2022 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Moderaterne (M)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)9