L 195 Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

Af: Justitsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 04-05-2022

Fremsættelse: 04-05-2022

Skriftlig fremsættelse (4. maj 2022)

20211_l195_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (4. maj 2022)

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister

(Lovforslag nr. L 195)

Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) og Det Centrale Fingeraftryksregister (fingeraftryksregisteret) fungerer som centrale redskaber for politiet i forbindelse med efterforskning, herunder til at fastslå en persons identitet, udelukke mistænkte og identificere gerningspersoner til forbrydelser. Registrene er af afgørende betydning for politiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet, idet det erfaringsmæssigt er af stor politimæssig betydning at have registreret oplysninger om personer, der er eller har været sigtet eller dømt for f.eks. sædelighedsforbrydelser eller alvorlig personfarlig kriminalitet som grov vold.

Dna-profilregisteret er i dag reguleret af dna-profilregisterloven (lov nr. 434 om Det Centrale Dna-profil-register af 31. maj 2000 med senere ændringer), hvorimod der ikke er en specifik lovregulering af fingeraftryksregisteret.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at fastsætte en fælles lovgivningsmæssig ramme for registrene henset til deres fælles formål og funktion som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor.

Med lovforslaget lægges der op til en ny hovedlov, der indfører én samlet specifik lovregulering af politiets behandling af dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret, herunder i relation til optagelse, opbevaring og sletning.

Lovforslaget viderefører en del af de gældende bestemmelser i dna-profilregisterloven vedrørende administrationen af dna-profilregisteret, idet der dog lægges op til en række ændringer navnlig i relation til sletning af oplysninger.

Lovforslaget lægger således op til, at der indføres differentierede slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år for oplysninger om personer, der er eller har været sigtet, men ikke dømt for en overtrædelse. De differentierede slettefrister er fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at det er regeringens ambition, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet.

Lovforslaget lægger derudover op til at indføre differentierede slettefrister på henholdsvis 15, 25 og 40 år for dna-profiler og personaftryk fra dømte personer. De differentierede slettefrister er fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er rejst sigtelse og sket domfældelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Der lægges desuden op til, at oplysninger om dømte personer, der er sigtet for en overtrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 16 år, eller som er idømt en tidsubestemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, ikke vil skulle slettes, medmindre det efter en politifaglig vurdering ikke længere er nødvendigt at opbevare oplysningerne, eller hvis en begæring om sletning fra den registrerede imødekommes.

Det foreslåede indebærer, at den gældende 80-års slettefrist i dna-profilregisterloven, hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret senest skal slettes, når den registrerede person er fyldt 80 år, ikke videreføres. Baggrunden herfor er, at det i lyset af nyere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er Justitsministeriets vurdering, at den gældende 80-års aldersgrænse ikke kan fastholdes inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Idet lovforslaget bl.a. har til formål at bringe lovgivningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, anmoder jeg om, at behandlingen af lovforslaget gennemføres i indeværende folketingsår.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.