Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, SIU og Karina Adsbøl (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (RV, EL, NB, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at både fingeraftryk og dna har vigtige efterforskningsmæssige fordele. Men SF mener, at hensynet til privatlivets fred på den ene side skal afvejes med politiets arbejde og mulighed for at opklare forbrydelser på den anden side på den anden side, især når man fastlægger slettefrister for sigtede, men ikke dømte.

SF hilser det derfor velkommen, at lovforslaget lægger op til at indføre en samlet og mere forsimplet lovregulering af politiets registre, som bygger på forbrydelsens grovhed. Det må alt andet lige forventes at skabe en større klarhed over retsgrundlaget for dem, der havner i registeret. SF finder det også positivt, at lovforslaget lægger op til at indføre kortere slettefrister for oplysninger, som er optaget i forbindelse med efterforskning af mindre alvorlig kriminalitet, og hvor sagen fører til domsfældelse.

SF finder det dog ikke godtgjort, at den nuværende slettefrist for sigtede, men ikke dømte skal udgøre en ny bundgrænse. Bl.a. lægger lovforslaget op til at fordoble slettefristen på helt op til 20 år for dna fra personer, der er sigtet, men ikke bliver dømt. Derfor har SF fremsat ændringsforslag om at bevare den nuværende lavere slettefrist. Det er vigtigt for SF, at de udvidede slettefrister for sigtede, men ikke dømte personer ikke kompromitterer Menneskerettighedsdomstolens praksis eller medfører brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og der er flere af høringssvarene, som antyder, at det vil være tilfældet. SF finder, at sigtede, men ikke dømte bør have adgang til at få slettet en registrering, og at denne adgang bør være bedre, end at det f.eks. undtagelsesvis kan ske, når der ikke er politifaglige hensyn, der taler imod. Det er belastende at være medsigtet i en mordsag, man ikke har en andel i, og det er krænkende at skulle se sig selv registreret efterfølgende. SF er ligeledes bekymret for, om vejledning om muligheden for at blive slettet fra politiets registre bliver op til den enkelte selv at holde sig orienteret om, jf. at vejledningspligten risikerer at forsvinde i politiets daglige gøremål uagtet forvaltningslovens regler herom. Derfor stiller SF også ændringsforslag om, at politiet løbende skal vurdere oplysningernes politimæssige værdi. Ifølge justitsministerens svar er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, om en ordning, hvor politiet af egen drift løbende skal vurdere og slette oplysninger, er praktisk mulig ud fra hensynet til ressourceforbrug hos politiet, jf. ministerens svar på spørgsmål 4. SF bemærker i den forbindelse, at SF mener, at menneskers grundlæggende ret til privatliv vejer tungere end hensynet til politiets ressourcer.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er positivt, at der indføres differentierede slettefrister, som afhænger af forbrydelsen, henset til dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er dog retssikkerhedsmæssigt problematisk, at slettefristen forlænges for personer, som tidligere har været sigtet, men ikke dømt.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget er af den opfattelse, at sigtede og dømte i forbindelse med kriminalitet altid bør optræde i politiets registre med fingeraftryk og dna. DF bemærker, at dette vil understøtte politiets efterforskning. DF bemærker endvidere, at der med lovforslaget fastsættes en fælles lovgivningsmæssig ramme for registrene henset til deres fælles formål og funktion som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor. Denne ændring medfører en differentieret slettefrist for dna-spor afhængig af strafferammen for den pågældende kriminalitet. DF bemærker med tilfredshed, at forslaget vil forlænge en række slettefrister. DF kan på den baggrund støtte forslaget, selv om DF helst havde set, at alle relevante oplysninger for politiet blev bevaret uden at blive slettet pga. en rigid frist.

Karina Adsbøl (UFG)

Karina Adsbøl (UFG) støtter forslaget, hvor der lægges op til en ny hovedlov, der indfører én samlet specifik lovregulering af politiets behandling af dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret, herunder i relation til optagelse, opbevaring og sletning. Med forslaget ændres nogle slettefrister for fingeraftryk- og dna-registeret, sådan at fristerne for en sletning bliver forlænget. Karina Adsbøl (UFG) kan ikke støtte ændringsforslagene stillet af Socialistisk Folkeparti.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 6

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, NB, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) § 6, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet

1) 10 hverdage, fra sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, eller

2) 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722.«

[Bevaring af gældende slettefrister for oplysninger om sigtede, men ikke dømte]

2) § 6, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Politiet skal af egen drift eller på den registreredes begæring slette oplysninger, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person. Sletning efter 1. pkt. skal ske, senest 10 hverdage efter at der er truffet endelig afgørelse herom.«

[Hjemmel til at politiet af egen drift eller på den registreredes begæring under visse hensyn skal slette oplysninger]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at bevare slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholde det lavere niveau for slettefrister.

Med ændringsforslaget foreslås det med sproglige ændringer at videreføre den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, i dna-profilregisterloven, hvoraf følger, at oplysninger i dna-profilregisteret skal slettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Det foreslåede indebærer, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte herefter ‒ svarende til gældende ret i dag ‒ vil blive opbevaret i 10 år efter frifindelse m.v.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at politiet af egen drift eller på den registreredes begæring skal slette oplysninger, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person.

Bestemmelsen indebærer, at politiet løbende skal vurdere, om dna-profiler og fingeraftryk, der er optaget i registrene, skal slettes, idet hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2022 og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 19. maj 2022 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 31. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 216. Den 6. maj 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.