Skriftlig fremsættelse (3. maj
2022)
Udenrigsministeren
(Jeppe Kofod):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
(Lovforslag nr. L 193)
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti indgik den 6. marts 2022 et nationalt kompromis om dansk
sikkerhedspolitik. Det nationale kompromis indebærer bl.a.,
at aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende
ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et
nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede
engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og
sikkerhedspolitik.
Aftalepartierne anbefaler derfor en
afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. Aftalepartierne er
på den baggrund enige om, at der den 1. juni 2022 skal
afholdes en folkeafstemning om at afskaffe det danske
forsvarsforbehold.
Formålet med lovforslaget er at
gøre det muligt for Danmark at afskaffe forsvarsforbeholdet
med henblik på, at Danmark deltager i alle dele af
EU-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
herunder samarbejdet om den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, jf. afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den
Europæiske Union (EU-traktaten). Lovforslaget
fremsættes med henblik på at opnå Folketingets
samtykke efter grundlovens § 19 til, at regeringen i
medfør af artikel 7 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling
kan underrette de øvrige medlemsstater om, at
forsvarsforbeholdet afskaffes.
Lovforslaget fremsættes samtidig med
forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, der
har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde
en bindende folkeafstemning den 1. juni 2022 om
nærværende lovforslag, hvis det vedtages af
Folketinget. Regeringen vil, såfremt lovforslaget vedtages af
Folketinget, alene underrette de øvrige
EU-medlemsstater om, at Danmark ikke længere ønsker at
benytte sig af protokollens bestemmelser om forsvarsforbeholdet,
hvis lovforslaget også vedtages ved folkeafstemningen den 1.
juni 2022. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet vil i givet fald
gælde fra den dag, underretningen finder sted. Danmark vil i
så fald være forpligtet til at gennemføre alle
de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er
truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.
Den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, har en grundlæggende mellemstatslig
karakter. Særligt for den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik gælder, at medlemsstaterne selv bestemmer
omfanget af deres egen deltagelse.
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil
medføre, at Danmark umiddelbart tiltræder de 36
retsakter, som i dag er omfattet af forbeholdet, medmindre Danmark
samtidig med underretningen efter artikel 7 i protokol nr. 22 om
Danmarks stilling vælger at afgive formel erklæring i
medfør af EU-traktatens artikel 31, stk. 1 (konstruktiv
afståelse).
Tiltrædelse af disse retsakter
vedrørende EU's igangværende militære
krisestyringsoperationer og -missioner vil ikke i sig selv betyde,
at Danmark vil være forpligtet til at stille militære
eller andre midler til rådighed for
krisestyringsoperationerne og -missionerne. En afskaffelse af
forbeholdet vil alene indebære, at Danmark vil have ret til
at deltage i de pågældende krisestyringsoperationer og
-missioner, men det indebærer ingen pligt til at deltage.
Det bemærkes i den forbindelse, at en
afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil ændre på,
at regeringen, bortset fra forsvar mod væbnet angreb på
riget eller danske styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan
anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat, jf.
grundlovens § 19, stk. 2. En afskaffelse af
forsvarsforbeholdet vil endvidere ikke ændre på, at
regeringen vil skulle rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Nævn forud for enhver beslutning af
større udenrigspolitisk rækkevidde, jf. grundlovens
§ 19, stk. 3.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at
lovforslaget bør fremsættes og vedtages i
indeværende samling, således at det er muligt at
afholde folkeafstemning om lovforslaget den 1. juni 2022.
Lovforslaget ønskes af samme grund hastebehandlet. Det
foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.