Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 17. maj 2022

1. Ændringsforslag

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af FG) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller de under A, B og C nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, RV og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B og C nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under B nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (FG) indstiller ændringsforslag nr. 1 om deling til forkastelse ved 2. behandling. Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling vedtages, indstiller mindretallet de under A, B og C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan godt støtte, at det gøres muligt for udenlandske kandidatdimittender at starte på job i Danmark, lige efter at de har afsluttet deres kandidatuddannelse. Venstre støtter, at sagsbehandling af ansøgninger til Startup Denmark optimeres. Endvidere kan vi også støtte, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser og derfor er nødt til at ændre nuværende lovgivning.

Til gengæld kan Venstre ikke støtte at indføre et så vidtgående tiltag som at frakende personer retten til at drive virksomhed, hvis de ulovligt beskæftiger udenlandske medarbejdere. Det kan Venstre ikke, fordi kriterierne, som regeringen foreslår, er for brede og rammer for mange overtrædelser, og fordi området i forvejen er sanktioneret med meget høje bøder, der har en stor afskrækkende effekt. Venstre mener, at ulovlig beskæftigelse af udlændinge er helt uacceptabelt, men lovforslaget er disproportionalt med lovovertrædelsen. Venstre ønsker heller ikke, at greencardordningen fjernes helt, som lovforslaget lægger op til. Vi var imod at ophæve ordningen tilbage i 2016, og vi mener fortsat, at ordningen bør styrkes, ikke afskaffes helt.

Venstres medlemmer af udvalget er derfor positivt indstillet over for den foreslåede opdeling af lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte den del af forslaget, som indebærer mulighed for, at man kan miste sin mulighed for at drive erhvervsvirksomhed i tilfælde af overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge.

Dansk Folkeparti er positive over for de dele af forslaget, der vedrører nedlukning af greencardordningen i form af ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, afskaffelse af klippekortordningen på danskuddannelsen og optimering af sagsbehandlingen i Startup Denmark.

Dansk Folkeparti er derimod imod at give udenlandske kandidatdimittender mulighed for at påbegynde beskæftigelse, før Styrelsen for International rekruttering har behandlet deres sag. På den baggrund agter Dansk Folkeparti at stemme gult ved afstemningen om lovforslagets vedtagelse.

Dansk Folkeparti er imod at ændre reglerne, for så vidt angår prøvelse af udvisning af kriminelle udlændinge, da forslaget bl.a. indebærer mulighed for, at domstolene kan forkorte varigheden af indrejseforbud og foretage efterprøvelse af udvisning i forbindelse med behandlingsdomme på grund af psykisk sygdom.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FG):

1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge og ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-7, 24 og 25, § 2, § 7, stk. 1 og 3-6, og § 8.

B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. (Hurtig jobstart for kandidatdimittender, optimering af Startup Denmark og afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister)« omfattende § 1, nr. 8, 9, 11, 13 og 14, § 4, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2.

C. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Prøvelse af udvisning m.v.)« omfattende titelnoten, § 1, nr. 10, 12 og 15-23, og §§ 3 og 5-8.

[Tredeling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 7

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 3 og 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 8

3) Paragraffen affattes således:

»§ 8 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til titlen

4) I lovforslagets undertitel ændres »afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister« til: »afskaffelse af klippekortet for selvforsørgerkursister«.

[Sproglig rettelse af undertitlen]

Til § 1

5) Før nr. 8 indsættes som nye numre:

»01. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »afgørelse om opholdstilladelse« til: »ansøgningens indgivelse«, »jf. §§ 21 b og 21 i« ændres til: »jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k«, og efter »Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,« indsættes: »eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

02. I § 9 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »afgørelse« til: »indgivelse af ansøgning«, og »havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag« ændres til: »havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

[Tidspunktet for, hvornår kravet i læreplads-AUB skal være opfyldt, ændres fra afgørelsestidspunktet til ansøgningstidspunktet, og kravet i læreplads-AUB justeres, så en virksomhed også kan opfylde kravet, hvis den har opfyldt sine forpligtelser i læreplads-AUB 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår]

6) I det under nr. 8 foreslåede § 9 a, stk. 31, ændres i 2. pkt. »Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for« til: »Erhvervsministeren kan fastsætte regler for«.

[Sproglig rettelse]

7) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»03. § 44 a, stk. 16, 1. pkt., affattes således:

»Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

04. § 44 a, stk. 17, 3. pkt., affattes således:

»Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed og virksomhedens adresse, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««

[Forslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 6]

8) I det under nr. 11 foreslåede § 44 a, stk. 25, udgår »i henhold til § 9 a, stk. 16«.

[Teknisk præcisering]

Til § 7

9) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2-4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 1, nr. 01, 02, 03 og 04, finder ikke anvendelse for udlændinge, der den 1. juli 2022 har en klagesag under behandling i Udlændingenævnet. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Teknisk præcisering]

Til § 8

11) I stk. 1 udgår »og 3«, og i stk. 2 ændres »§§ 1-3 og 5« til: »§ 1«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

d

Ændringsforslag til det under C nævnte forslag

Til § 7

12) Paragraffen affattes således:

»§ 7 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 3. § 5 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før den 1. juli 2022. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 8

13) I stk. 2 ændres »§§ 1-3 « til: »§§ 1, 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget op i tre lovforslag (A, B og C).

Det foreslås, at de elementer fra lovforslaget, der omhandler indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge og ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere, udskilles til lovforslaget under A.

Det foreslås, at de elementer fra lovforslaget, der omhandler hurtig jobstart for kandidatdimittender, optimering af Startup Denmark og afskaffelse af selvforsørgerkursister, udskilles til lovforslaget under B.

Det foreslås, at de elementer fra lovforslaget, der omhandler prøvelse af en udvisning ved afgørelse om ændring af foranstaltningsdom, mulighed for at forkorte varigheden af et meddelt indrejseforbud, prøvelse af en udvisning grundet væsentlige ændringer i udlændingens forhold, ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende udlændingelovens § 29 c, ændring af reglerne om hjemrejsestøtte og ændring af reglerne om straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen, udskilles til lovforslaget under C.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4

Der er tale om en sproglig rettelse, så det fremgår af lovforslagets undertitel, at lovforslaget vedrører afskaffelse af klippekortet for selvforsørgerkursister i stedet for selvforsørgede kursister.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, indeholder bl.a. reglerne om det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Efter denne ordning, som er et element i »Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser« fra august 2016, belønnes de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der fastsættes i det lærepladsafhængige AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever (elev- og lærlingesiden) og erhvervsuddannede årsværk (faglærte medarbejdere-siden), som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere lærepladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelse og elever inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021 med senere ændringer, (dvs. såkaldte delaftaler) indgår ikke i beregningen af praktikårselever, jf. § 21 h, stk. 2, 1.-3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, eller som har en uddannelse til lokomotivfører som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden oplæring i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end 1 erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio. Arbejdsgiveren kan i det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft, hvorefter den året efter vil få en måluddannelsesratio og indgå i ordningen på lige fod med de øvrige arbejdsgivere med erhvervsuddannet arbejdskraft.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever og lærlinge, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 j. Med henblik på at sikre, at kredsløbet, jf. nedenfor, hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende overskudsdeling, jf. § 21 e. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder endvidere mulighed for, at arbejdsgivere efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter nærmere fastsatte kriterier kan fritages for at betale merbidrag, jf. lovens §§ 21 b og 21 i. Disse regler om merbidragsfritagelse finder bl.a. anvendelse i tilfælde, hvor en arbejdsgiver har søgt at ansætte en elev eller lærling i en praktikplads, men hvor det ikke har været muligt for arbejdsgiveren at rekruttere en elev eller lærling til stillingen. Der er endvidere en ordning med merbidragsfritagelse for regionerne i lovens § 21 k, hvorefter regionerne får merbidragsfritagelse for et antal praktikårselever, der er fastsat direkte i loven.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag opgøres årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse af måluddannelsesratioen i det foregående år. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse og lokomotivføreruddannelsen med en såkaldt modelparameter, der udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag opgøres inden for et separat kredsløb for hver af de fire sektorer: den private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor, jf. bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere placeres som tilhørende en af de fire sektorer, hvilket sker på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR).

Opgørelsen sker i foråret for det forudgående år. Eksempelvis er det således i foråret 2022, at der sker en opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2021.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1015 af 25. maj 2021 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag (nu det lærepladsafhængige AUB-bidrag), at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret, jf. lovens § 21 a, stk. 5, for hver kombination af de brancher og sektorer, der indgår i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Alle oplysninger, der skal indgå i beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret, skal være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i hænde senest den 15. marts i bidragsåret. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner måluddannelsesratioerne efter den 15. marts i bidragsåret på grundlag af de registrerede oplysninger på beregningstidspunktet.

Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Hver arbejdsgiver får i sin forskudsopgørelse, jf. § 11, tilknyttet en af de i stk. 1 og 2 fastsatte måluddannelsesratioer ud fra arbejdsgiverens branche- og sektortilknytning, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11, der er gældende pr. 1. januar i bidragsåret. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at såfremt beregningsgrundlaget for arbejdsgiverens lærepladsafhængige AUB-bidrag ændrer sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet, efterreguleres arbejdsgiverens læreplads-afhængige AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 15, modtaget i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den sidste beregnede efterregulering, som foretages i maj, i det tredje kalenderår efter at årsopgørelsesbrevet er sendt til arbejdsgiveren, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor mange elever eller lærlinge de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever og lærlinge, kan få tilskud, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ordningen. Det lærepladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok lærepladser, med mulighed for tilskud, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansiering af ordningen.

Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen som følge af, at beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1015 af 25. maj 2021 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er som nævnt en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at virksomheden, som udlændingen er tilbudt ansættelse i, på tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse opfylder sin forpligtelse i forbindelse med læreplads-AUB, dvs. på afgørelsestidspunktet havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke har skullet betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

For at sikre, at en virksomhed på ansøgningstidspunktet kan vurdere, om den opfylder forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, foreslås det med ændringsforslaget for det første, at forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet i stedet for på afgørelsestidspunktet. Hermed vil en virksomhed have klarhed over, om forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, inden ansøgningen om opholdstilladelse indgives, så virksomheden og udlændingen ikke risikerer at søge opholdstilladelse og betale gebyr forgæves.

Med ændringsforslaget foreslås det for det andet, at en virksomhed - som et supplement til det gældende krav i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om, at virksomheden havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår - også skal kunne opfylde forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, i form af at virksomheden havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke har skullet betalte merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår. Det bemærkes for god ordens skyld, at kravet om, at virksomheden ikke har skullet betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår forudsætter, at virksomheden havde en måluddannelsesratio for netop disse 2 bidragsår. Det vil sige, at der vil være sammenfald mellem, hvilke bidragsår virksomheden vil skulle have en måluddannelsesratio for, og som virksomheden ikke skulle betale merbidrag for, for at det foreslåede kan opfyldes.

Med forslaget vil en virksomhed kunne opfylde forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, både hvis den havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke har skullet betale merbidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for det senest opgjorte bidragsår, hvis virksomheden havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke har skullet betalte merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår.

Med forslaget bliver virksomhedernes mulighed for at opfyldelse kravet i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, mere fleksibel.

Med ændringsforslaget foreslås det for det tredje, at henvisningen til ordningerne med merbidragsfritagelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opdateres, så § 21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også nævnes i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eftersom denne ordning indgår i beregningen af, hvorvidt en arbejdsgiver (en region) skal betale merbidrag.

De foreslåede ændringer vil træde i kraft den 1. juli 2022.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte kan forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget om at ændre udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., jf. herved ændringsforslag nr. 3, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Med forslaget foreslås det således for det første, at forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB efter udlændingelovens § 9 a, stk. 13, fremadrettet skal være opfyldt på tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse i stedet for på tidspunktet for Styrelsens for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse.

Med ændringsforslaget foreslås det for det andet, at en virksomhed i sager om forlængelse af opholdstilladelse skal kunne opfylde forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB i forlængelsessager efter udlændingelovens § 9 a, stk. 13, ved at virksomheden havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, eller hvis virksomheden havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår.

Hermed rettes der op på en fejl i ordlyden af den gældende bestemmelse, så det fremgår, at der kan ske forlængelse, når virksomheden havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår. Herudover medfører ændringen, at virksomheden fremadrettet også vil kunne opfylde forpligtelsen i forbindelse med læreplads-AUB i forlængelsessager, hvis virksomheden havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår.

Det bemærkes for god ordens skyld, at kravet om, at virksomheden ikke har skullet betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår forudsætter, at virksomheden havde en måluddannelsesratio for det bidragsår, som arbejdsgiveren ikke skulle betale merbidrag for.

Med ændringsforslaget foreslås det for det tredje, at henvisningen til ordningerne med merbidragsfritagelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opdateres, så § 21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også nævnes i udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., eftersom denne ordning indgår i beregning af, hvorvidt en arbejdsgiver (en region) skal betale merbidrag.

Til nr. 6

Der er tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 7

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 (om positivlisten for faglærte) uden arbejdsgiverens samtykke kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelsen af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen, om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller på tidspunktet for en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget om at ændre udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., jf. herved ændringsforslag nr. 5, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Med forslaget foreslås det således, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets adgang til at indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilpasses, så styrelsen og nævnet fremadrettet kan indhente oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Udlændingenævnets adgang til at indhente oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller har skullet betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, udgår således af bestemmelsen i § 44 a, stk. 16, 1. pkt., da adgangen ikke længere er relevant.

Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at henvisningen til ordningerne med merbidragsfritagelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opdateres, så § 21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også nævnes i udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., eftersom denne ordning indgår i beregningen af, hvorvidt en arbejdsgiver (en region) skal betale merbidrag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 og 3.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. og 2. pkt., at til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter § 44 a, stk. 16, og at behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Det følger af § 44 a, stk. 17, 3. pkt., at der i medfør af § 44 a, stk. 17, 1. pkt., vil blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed og virksomhedens adresse, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelsen af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelsen af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget om at ændre udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 3. pkt., jf. herved ændringsforslag nr. 5, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3 og forslaget om at ændre udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt.

Med forslaget tilpasses bestemmelsen i § 44 a, stk. 17, 3. pkt., således, at det kommer til at fremgå, at der vil blive behandlet oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Henvisningen til, at der vil blive behandlet oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelsen af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det seneste opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, udgår af bestemmelsen, da dette ikke længere er relevant.

Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at henvisningen til ordningerne med merbidragsfritagelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opdateres, så § 21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også nævnes i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 3. pkt., eftersom denne ordning indgår i beregningen af, hvorvidt en arbejdsgiver (en region) skal betale merbidrag.

Det bemærkes, at Udlændingenævnet til brug for behandlingen af klagesager vil kunne indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om eventuelle efterreguleringer i tiden, fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, og frem til Udlændingenævnets afgørelse, for så vidt angår de konkrete bidragsår, som lå til grund for styrelsens afgørelse. Oplysning om efterreguleringer, der måtte ske efter ansøgningstidspunktet, vil dermed også uden samtykke kunne indhentes og inddrages i forbindelse med Udlændingenævnets behandling og afgørelse af en klagesag. Oplysning om efterfølgende (nye) bidragsår, som ikke lå til grund for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, vil derimod ikke kunne indhentes, da de ikke vil være relevante for Udlændingenævnets afgørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 8

Det foreslås at fjerne henvisningen til § 9 a, stk. 16, da den er overflødig.

Til nr. 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 10

Med forslaget præciseres det, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 01, 02, 03 og 04, ikke finder anvendelse for udlændinge, der den 1. juli 2022 har en klagesag under behandling i Udlændingenævnet. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Til nr. 11-13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2022 og var til 1. behandling den 5. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 9. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 49. Den 29. april 2022 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) fmd. Thomas Jensen (S) Kasper Sand Kjær (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB) Carsten Kissmeyer (V)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.