Fremsat den 28. april 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 33 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, 14 eller 15,«.

2. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. stk. 33),

a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,

b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller

c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område,«

3. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres »selvstændig erhvervsvirksomhed« til: »eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed«.

4. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, ændres »nr. 1-9 eller 11-14,« til: »nr. 1-9 eller 11-15,«.

5. I § 9 a, stk. 2, nr. 13, ændres »efter nr. 12 eller 13, eller« til: »efter nr. 12 eller 13,«.

6. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog stk. 32, eller«.

Nr. 14 bliver herefter nr. 15.

7. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, der bliver nr. 15, litra c, ændres »niveau eller« til: »niveau,«, og i litra d ændres »landet.« til: »landet, eller«.

8. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15, indsættes som litra e:

»e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 31, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog stk. 32.«

9. I § 9 a, stk. 5, 1., 3 og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-12 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-11, 14 og 15«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11, 14 og 15«.

10. I § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-15«.

11. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12-15«.

12. I § 9 a, stk. 9, ændres »stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 13-15«.

13. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11, 14 og 15«.

14. I § 9 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 14, litra a-c« til: »nr. 15, litra a-c«.

15. I § 9 a, stk. 14, ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 14«, og som 2. pkt. indsættes: »En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, kan forlænges, uanset at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 31, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 32.«

16. I § 9 a, stk. 17, nr. 2, ændres »stk. 2, nr. 14« til: »stk. 2, nr. 15«.

17. I § 9 a, stk. 18, nr. 3, ændres »20 fuldtidsansatte« til: »10 fuldtidsansatte«.

18. I § 9 a, stk. 25, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-15«, og i 3. pkt. ændres »nr. 14, litra b« til: »nr. 15, litra b«.

19. To steder i § 9 a, stk. 26, ændres »nr. 1-4, 6-9 og 12-14« til: »nr. 1-4, 6-9 og 12-15«.

20. I § 9 a, stk. 29, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 14«.

21. I § 9 a indsættes som stk. 31 og 32:

»Stk. 31. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e.

Stk. 32. Der kan ikke søges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, efter den 30. juni 2024.«

22. I § 9 a indsættes som stk. 33:

»Stk. 33. Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, opgøres på en liste og kan tidligst udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.«

23. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-15«.

24. I § 9 i, stk. 7, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«, og som stk. 12 og 13 indsættes:

»Stk. 12. Der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2.

Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse.«

25. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-15«.

26. I § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og tre steder i 4. pkt. ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a, c eller d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12-14 eller nr. 15, litra a, c, d eller e«.

27. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 14, litra b,« til: »nr. 15, litra b,«.

28. To steder i § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 15«.

29. I § 40, stk. 3, ændres »12-14« til: »12-15«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 21. januar 2022 indgik regeringen aftale om "Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft" med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om at fremsætte forslag om en række tiltag til styrkelse af den internationale rekruttering med fokus på, at tiltagene samtidig har fokus på at understøtte danske løn- og ansættelsesvilkår mv.

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætter ændring af udlændingeloven.

Med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft indeholder lovforslaget på baggrund af aftalen for det første forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de nærmest kommende år.

Der henvises til afsnit 2.1.

For at give flere virksomheder adgang til fast track-ordningen, som giver mulighed for at ansætte arbejdskraft fra tredjelande hurtigt og fleksibelt, indeholder lovforslaget for det andet forslag om en udvidelse af fast track-ordningen. Udvidelsen foreslås gennemført ved, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.2.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Dette foreslås gennemført ved, at de fagligt afgrænsede a-kasser gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder, ligesom stillinger på positivlisten fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år.

Der henvises til afsnit 2.3.

For at bidrage til at skabe en endnu højere grad af tryghed om varigheden af opholdet for udenlandske studerende i Danmark og for at bidrage til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med overgangen til et nyt opholdsgrundlag efter studiet indeholder lovforslaget for det fjerde forslag om at udvide jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark. Hermed vil udenlandske studerende, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig blive meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for 12 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.

Der henvises til afsnit 2.4.

Endelig indeholder lovforslaget for det femte forslag om at udvide Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial af en eksisterende virksomhed i Danmark, får adgang til at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark, samt forslag om, at udlændinge, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark - f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag - får mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark til at drive virksomheden.

Der henvises til afsnit 2.5.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de nærmest kommende år

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. Beløbet er i 2022-niveau 448.000 kr.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftaleteksten om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft, er aftalepartierne enige om, at der skal etableres en midlertidig supplerende beløbsordning. Det fremgår ligeledes af aftalen, at ordningen etableres med henblik på at sikre adgang til arbejdskraft i den aktuelle situation med mangel, hvor det samtidig sikres, at der er fokus på ordentlige ansættelsesvilkår, uddannelse af danske unge, fastholdelse af de seniorer, som vil og kan samt bedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap.

Det fremgår endvidere af aftalen, at der lægges op til at etablere en supplerende ordning, hvor

- Beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset periode på to år fra 1. juli 2022 til 1. juli 2024, og at beløbsgrænsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet.

- Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 5 år.

- Ordningen vil være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at ansættelser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

- Nye opholdstilladelser er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft, hvilket indebærer, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct.

- Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og udlændingemyndighederne vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringen er korrekt.

Det fremgår også af aftalen, at de nævnte kriterier skal gælde på ansøgningstidspunktet.

Det bemærkes, at det desuden fremgår af aftalen, at aftalepartierne forventer, at erhvervslivet er sig deres ansvar bevidste i forhold til at understøtte, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, understøtte at personer med handicap har mulighed for at komme i beskæftigelse samt øger antallet af lærepladser i de kommende år og dermed understøtter dygtig fagligt arbejdskraft også i fremtiden, samt at aftalepartierne er enige om, at anvendelsen af ordningen skal kunne begrænses, såfremt der opnås mere end 10.000 beskæftigede efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor, eksklusiv eventuelt medfølgende familie. Skulle antallet af beskæftigede efter ordningen nærme sig dette niveau, er aftalepartierne således enige om at drøfte en ophævelse af ordningen.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der indføres en ny midlertidig supplerende beløbsordning, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse der indgives efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14.

Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning, vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2023. Det foreslås dog også, at de regulerede beløb - som det også gælder for den almindelige beløbsordning - skal afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr., jf. § 9 a, stk. 29. 2, pkt.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau.

Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer af procentsatsen med partierne bag aftalen.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige, som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have været slået op på Jobnet i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er færdig.

Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne er korrekte.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.

Det foreslås endvidere, at den nye erhvervsordning gøres midlertidig, således at der kun kan ansøges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra ordningens ikrafttræden den 1. juli 2022 og indtil den 1. juli 2024. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2024. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. juni 2024 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.

Det foreslås også, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år. Bekendtgørelse nr. 744 af 22. april 2021 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning vil ikke kunne meddeles, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Ligeledes foreslås det, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det foreslås herudover, at fast track-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, der med lovforslaget bliver nr. 15, udvides, således at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb efter den foreslåede nye erhvervsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. herved ovenfor, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, skal kunne søge og opnå opholdstilladelse efter fast track-ordningen. Udlændingen vil i så fald - som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen - kunne påbegynde sin ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. § 9 a, stk. 17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, idet det dog - i overensstemmelse med den politiske aftale - foreslås, at betingelsen om, at stillingen på ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet i minimum to uger, skal opfyldes ved, at den certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse fremlægger en kopi af det relevante jobopslag.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås også, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, medmindre det medfølgende familiemedlem samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for, jf. herved § 9 m, stk. 2. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den nye erhvervsordning, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2677 af 28. december 2021 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, foreslås det, at opholdstilladelsen skal kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være sædvanlige på forlængelsestidspunktet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt. Herudover foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal kunne forlænges, uanset at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det er et krav, at ansøgningen om forlængelse ikke er indgivet efter den 30. juni 2024, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Ud‍lænd‍inge‍n‍‍æv‍net, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

2.2. Forslag om udvidelse af fast track-ordningen

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, og en certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.

Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden 1) mere end to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, 3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme denne, 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller 6) godtgør, at der foreligger undskyldende omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.

En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af certificering, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse af certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark, så flere virksomheder dermed får adgang til fast track-ordningen.

Det foreslås på den baggrund, at betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne blive certificeret, ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at kunne blive certificeret. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere.

Det er antallet af fuldansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast track-ordningen.

Der ændres ikke med forslaget på de gældende inddragelsesregler. En certificering vil således som i dag blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig, ligesom certificeringen vil blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det beror på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt. I afgørelsen heraf kan bl.a. lægges vægt på, om virksomheden har væsentligt under det påkrævede minimumsantal ansatte i en længere periode, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5, nr. 3, som med en vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret således, at ændringen i kravet til antal fuldtidsansatte afspejles. At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 10 fuldtidsansatte, vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere permanent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.

I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, ligesom der som i dag vil skulle betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at en virksomhed, der ikke opfylder betingelserne for certificering - som i dag - vil kunne benytte udenlandsk arbejdskraft, der meddeles opholdstilladelse efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

2.3. Forslag om udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse

2.3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter bl.a. positivlisten er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter positivlisten meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse skal udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Det fremgår endvidere af aftalen, at de fagligt afgrænsede a-kasser derfor skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder. Ligeledes fremgår det, at stillinger på positivlisten for personer med en videregående uddannelse fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år, hvilket vil sikre mere forudsigelighed for de virksomheder, som ønsker at gøre brug af ordningen.

Det foreslås på den baggrund for det første, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer (som et supplement til den gældende positivliste) skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den ifølge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for hele landet.

Det foreslås for det andet, at de regionale arbejdsmarkedsråd (som et supplement til den gældende positivliste), hvis der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på positivlisten, som mangler regionalt og på alle videregående uddannelsesniveauer.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet således ligge i det område, der har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling. Vedtages lovforslaget, vil udlændingebekendtgørelsen blive præciseret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås for det tredje, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst skal kunne udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år. Med forslaget bliver positivlisten mere forudsigelig, og virksomhederne vil få bedre tid til rekruttering. Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de stillingsbetegnelser som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer positivlisten med.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende positivliste med en stillingsbetegnelse, skal der samtidig træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år. Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Indberetningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten.

Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog efter forslaget have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse efter forslaget, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft efter den gældende positivliste, forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli.

Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober. Vedtages lovforslaget vil udlændingebekendtgørelsen blive ændret i overensstemmelse hermed.

Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil blive offentliggjort sammen med stillingsbetegnelserne.

Det bemærkes, at der ikke forslagene ændres på betingelserne for at få opholdstilladelse efter positivlisten, herunder på betingelsen om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, ligesom der ikke ændres på adgangen til at klage over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser.

2.4. Forslag om udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

En udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende (§ 9 i, stk. 1) eller som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og som har indgivet ansøgning om et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles et etableringskort.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om at udvide jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, og at udvidelsen betyder, at udenlandske studerende, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for 12 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at en udvidelse af jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder vil kunne bidrage til at skabe en endnu højere grad af tryghed om varigheden af opholdet for den udenlandske studerende i Danmark og bidrage til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med overgangen til et nyt opholdsgrundlag efter studiet.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

Det foreslås også, at der gives bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er samtidig hensigten at ændre de gældende bestemmelser i studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, således, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, fremadrettet meddeles et jobsøgningsophold på 12 måneder.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget lægges op til at ændre på, hvilke grupper der skal have adgang til at opnå et jobsøgningsophold. Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og integrationsministeren agter i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer at inddrage partierne bag aftalen.

Som i dag vil en udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, kunne påbegynde beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for jobsøgningsophold. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.

Det bemærkes i øvrigt, at der parallelt med fremsættelsen af dette lovforslag er fremsat et forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hjemrejseloven og straffuldbyrdelsesloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimittender, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister, ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af erhvervsordningen Startup Denmark m.v.). Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om, at udenlandske kandidatdimittender, der har afsluttet en kandidatuddannelse i Danmark, og som har ansøgt om opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne grundet tilbud om fuldtidsbeskæftigelse, skal have mulighed for at påbegynde deres fuldtidsarbejde uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.5. Forslag om udvidelse af Startup Denmark-ordningen

2.5.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet, og som er omfattet af en kvote.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal udlændingen således have vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden.

Ekspertpanelet består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan bliver i dag vurderet af tre konsulenter. Ekspertpanelets godkendelse har en gyldighed på 6 måneder.

Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af ekspertpanelet. Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at en forretningsplan afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Sekretariatet foretager således en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner knyttet til selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaurationsbranchen, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel, herunder kiosker, og lignende, afvises forretningsplanerne. Afgørelsen om afvisning af en forretningsplan kan ikke påklages, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Hvis en udlænding påklager ekspertpanelets vurdering, forelægger sekretariatet ved Erhvervsstyrelsen klagen for et nyt uafhængigt ekspertpanel. Det nye ekspertpanel består af et nyt sæt konsulenter, der ikke har bidraget til den første vurdering. Den nye vurdering kan ikke påklages, jf. herved § 48 h, stk. 2, 2. pkt.

Hvis forretningsidéen vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, kan udlændingen sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ved behandling af ansøgningen ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det bemærkes, at et team på op til tre personer kan søge opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en godkendt forretningsplan. Arbejdstilladelsen stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter (bl.a.) Startup Denmark-ordningen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen er endvidere betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt.

Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i 3 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10.

Når en iværksætter ønsker at forlænge sin opholdstilladelse, sender sekretariatet iværksætterens status på virksomhedens udvikling til en konsulent fra ekspertpanelet, som vurderer, om virksomheden er etableret og i al væsentlighed fortsat lever op til den forretningsplan, der oprindelig lå til grund for ekspertpanelets vurdering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 16.

Vurderingen i forlængelsessager kan påklages til Erhvervsstyrelsen med henblik på en ny vurdering, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt. Hvis det vurderes, at virksomheden fortsat i al væsentlighed lever op til den oprindelige forretningsplan, kan iværksætteren sende en ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration sammen med ekspertpanelets vurdering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der er fastsat en kvote, så der maksimalt kan tildeles opholdstilladelse til 75 ansøgere til ordningen årligt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 15, 1. pkt. Hvis kvoten ikke udnyttes, falder den bort, jf. § 9 a, stk. 15, 2. pkt. Hvis kvoten opfyldes inden udgangen af et kalenderår, lukkes der for modtagelsen af forretningsplaner frem til den 1. januar det følgende år. Tilsvarende vil der ikke før det følgende kalenderår kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en godkendt forretningsplan. Allerede indsendte forretningsplaner vil således afvente bedømmelse til genåbning af ordningen.

Regler for etablering af udenlandsk filial i Danmark findes i en række love blandt andet lov om aktie og anpartsselskaber (selskabsloven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven) og lov om det europæiske selskab (SE-loven).

Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men det følger af lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, at en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men en afhængig del af et udenlandsk selskab.

2.5.2. Erhvervsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om en udvidelse af Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, kan søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark. Det fremgår endvidere, at det samtidig præciseres i udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark - f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag - har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Start Up Danmark til at drive virksomheden.

Det foreslås på den baggrund, at ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres, så der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote.

Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det førs‍te blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Hermed vil internationale innovative iværksættere, der allerede i udlandet har haft succes med deres virksomhed, få mulighed for at bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, uden at det kræves, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til Danmark eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. Det kan være mere overskueligt og give mulighed for at vælge den model, der passer bedst til den enkelte virksomhed på det stadie, den er på.

En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden for Danmark. Definitionen af en filial skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, hvorefter en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men er en afhængig del af det pågældende udenlandske selskab. Det indebærer, at når en udlænding søger om godkendelse med henblik på at åbne en filial, så er det både filialen, men også den virksomhed, filialen er en afhængig del af, der vurderes.

Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med forslaget, at der skal være tale om en - i dansk kontekst - innovativ forretningsidé.

Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner knyttet til eksempelvis mindre handels-, import- og eksportvirksomheder, der ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial, vil forretningsplanerne skulle afvises. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark.

Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere, om udlændingens forretningsplan lever op til bedømmelseskriterierne, herunder f.eks. om virksomheden i dansk kontekst er innovativ. For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Der ændres ikke med forslaget på de eksisterende kriterier for sekretariatets screening eller ekspertpanelets vurdering, idet det dog skal bemærkes, at der parallelt med fremsættelsen af dette lovforslag er fremsat et forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hjemrejseloven og straffuldbyrdelsesloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimittender, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister, ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af erhvervsordningen Startup Denmark m.v.). Det nævnte lovforslag indeholder blandt andet forslag om, at erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte regler for, hvilke screenings- og bedømmelseskriterier udlændinge skal leve op til for at kunne søge om opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen samt regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet efter Startup Denmark.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark, at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingen ønsker opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af en del af den udenlandske virksomhed og dermed af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men i stedet må anses som ansat, vil udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens § 9 a.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Med forslaget vil det for det andet blive præciseret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en innovativ forretningsplan med henblik på at starte en virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Der ændres ikke i øvrigt med forslaget på betingelserne for at få opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark, herunder kravet om selvforsørgelse, ligesom der ikke ændres på kvoten, gebyrreglerne eller på adgangen til at klage over afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, eller adgangen til at få medfølgende familie til Danmark. Der henvises til afsnit 2.5.1.1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige. Eventuelle mer- eller mindreudgifter holdes inden for ministeriernes eksisterende rammer.

Den del af lovforslaget, der omhandler en ny midlertidig supplerende beløbsordning skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration svarende til 3,3 mio. kr. i 2022, 6,6 mio. kr. i 2023 og 3,3 mio. kr. i 2024. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af fast track-ordningen og positivlisten skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration svarende til 0,3 mio. kr. i 2022, 0,6, mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område forventes lovforslaget at medføre begrænsede implementeringskonsekvenser i form af øget sagsbehandling.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af jobsøgningsopholdet vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser, idet elementerne i lovforslaget ikke vurderes at have aktivitetsmæssige konsekvenser i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af Startup Denmark-ordningen vurderes at have økonomiske- og implementeringskonsekvenser for Erhvervsstyrelsen. Udlændingen skal have godkendt sin forretningsplan af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen for at kunne søge opholdstilladelse efter ordningen. Ekspertpanelet betjenes af et sekretariat i Erhvervsstyrelsen. Udvidelse af rammerne for ordningen medfører, at sekretariatet skal behandle flere ansøgninger. Der er afsat 0,8 mio. kr. i 2022 og 1,0 mio. kr. årligt i 2023 og frem til brug for Erhvervsstyrelsens varetagelse af sekretariatsfunktionen i Startup Denmark-ordningen som følge af en udvidelse af ordningen, hvilket blandt andet indebærer øget sagsbehandling og tilpasning af IT-system. Tiltaget er udmøntet på Erhvervsministeriets område (Erhvervsstyrelsen) på baggrund af en aftale i januar 2022 mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft. Det vurderes, at elementerne i udvidelse af Startup Denmark-ordningen ikke vil medføre øget sagsbehandling i den enkelte sag i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som er gebyrfinansieret. Det vil derfor ikke have nettoøkonomiske- og implementeringskonsekvenser for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne består i, at populationen af virksomheder, der kan certificeres til fast track-ordningen udvides fra at være virksomheder med over 20 ansatte til at være virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder, der søger om at komme på fast track-ordningen, skal udfylde en ansøgning indeholdende bl.a. virksomhedsoplysninger som navn og CVR-nummer samt en tro og love-erklæring. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes derudover at medføre afledte positive konsekvenser for virksomheder, idet det bliver nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 31, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten i udlændingebekendtgørelsen at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår af aftalen af 21. januar 2022 om "Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft", at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig.

Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 32, foreslås det, at der ikke kan søges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, efter den 30. juni 2024.

Den foreslåede midlertidighed af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vurderes grundet stand still-klausulen i artikel 13 ikke at skulle have/kunne få virkning for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive og derfor er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Betingelserne efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vil dog fortsat skulle opfyldes. Det betyder bl.a., at beløbsgrænsen fortsat vil skulle opfyldes. Det vil være den aktuelle beløbsgrænse, der skal opfyldes, dvs. den beløbsgrænse, der er gældende efter den årlige regulering med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet.

Herudover vil der kun kunne meddeles opholdstilladelse, hvis ledigheden i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31. Reguleres niveauet vil Udlændinge- og Integrationsministeriet i den forbindelse tage stilling til betydningen af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Der vil ligeledes kun kunne meddeles opholdstilladelse, hvis kravet om, at stillingerne på ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet i mindst to uger, er opfyldt.

De øvrige almindelige betingelser, herunder krav om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 25, formodningsreglen i § 9 a, stk. 26, og kravet om, at den tilbudte ansættelse skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, vil tilsvarende finde anvendelse.

Opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse til tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset vil skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere med rettigheder efter associeringsaftalekomplekset som i dag vil være fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og for at indgive en klage over afslag på opholds- og arbejdstilladelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 6. april 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med, at aftalen om "Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft" forudsætter, at den midlertidige supplerende beløbsordning skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 5, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14, eller stk. 3.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, vil få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Ændringen vil endvidere medføre, at henvisningen til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5, da bestemmelsen er uden relevans for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, da vedkommende allerede opholder sig i Danmark og har haft et opholdsgrundlag, som enten er nægtet forlænget, inddraget eller udløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33), hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft vil som i dag blive opgjort på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør to gange om året. Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samtidig bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af denne.

For at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33), hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.

Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer. De supplerende stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende i det pågældende geografiske område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet således ligge i det geografiske område, som er underlagt arbejdsmarkedsrådet. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33), hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, med mindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelsesforholdet, herunder af om udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne høre de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. § 9 a, stk. 8. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder i sager om ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles opholdstilladelse på baggrund af, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil udlændingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, og udlændingen vil kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c.

Opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Opholdstilladelsen efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive meddelt for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, og forlængelse af sådanne opholdstilladelser skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er fagområdet ikke længere på positivlisten, vil opholdstilladelse som i dag kunne forlænges, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 a, stk. 13, 1. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Ud‍lændingen‍ævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet, og som er omfattet af en kvote.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal iværksætteren således først have vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen, således at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 15.

Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det første blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Formålet er at give udenlandske selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere en mulighed for at komme til Danmark og drive virksomhed, der ikke kræver, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til landet eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. En udlænding vil kunne komme til Danmark for at åbne en filial og udvide deres virksomhed derigennem, hvilket kan være mere overskueligt og give udlændingen mulighed for at vælge den model, der passer bedst til vedkommendes virksomhed og det stadie, den er på.

En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden for Danmark. Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men ordet skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat. Det indebærer, at en filial ikke forstås som en selvstændig juridisk enhed, men en afhængig del af en anden virksomhed.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark, at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingens ønsker opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af den udenlandske virksomhed og dermed af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter Start up-ordningen. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men i stedet må anses som ansat, vil udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens § 9 a.

Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med forslaget, at der er tale om en - i dansk kontekst - innovativ forretningsidé.

Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere udlændingens forretningsplan ud fra en række bedømmelseskriterier, herunder virksomhedens innovationsgrad. For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner knyttet til eksempelvis mindre handels-, import- og eksportvirksomheder, der ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial, vil forretningsplanerne skulle afvises. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Der ændres ikke med forslaget på de eksisterende kriterier for ekspertpanelets vurdering, idet det dog skal bemærkes, at der parallelt med fremsættelsen af dette lovforslag er fremsat et forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hjemrejseloven og straffuldbyrdelsesloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimittender, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister, ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af erhvervsordningen Startup Denmark m.v.). Det nævnte lovforslag indeholder blandt andet forslag om, at erhvervsministeren, efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren, skal kunne fastsætte regler for, hvilke screenings- og bedømmelseskriterier udlændinge skal leve op til for at kunne søge om opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen samt regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet efter Startup Denmark.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Med forslaget indsættes i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, for det andet en henvisning til, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en forretningsplan med henblik på at starte en innovativ virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Formålet med forslaget er at fjerne eventuelle fortolkningsmæssige uklarheder.

Der henvises til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning bl.a. kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen). Medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter § 9 m, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, er således i dag omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, foreslås det at indsætte en henvisning til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede midlertidige supplerende beløbsordning, vil blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 5, indsættes et nyt nummer 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Det foreslås at ændre "efter nr. 12 eller 13, eller" til "efter nr. 12 eller 13, " i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nummer 14 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og at den gældende nr. 14 herefter bliver nr. 15.

Til nr. 6

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), hvis udlændingen er tilbudt en løn på minimum 448.000 kr. (2022-niveau).

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, foreslås det, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32.

Forslaget indebærer indførelsen af en ny erhvervsordning.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre erhvervsordninger, hvor udlændinge har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den nuværende beløbsordning, vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i 9 a, stk. 31. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, har været slået op på Jobnet i minimum to uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have været slået op på Jobnet i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er færdig.

Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne er korrekte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.

Det foreslås endvidere, at den nye erhvervsordning gøres midlertidig, således at der ikke kan ansøges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen efter den 30. juni 2024. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra og med ordningens ikrafttræden den 1. juli 2022 og til og med den 30. juni 2024. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. juni 2024 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, der indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto.

Det foreslåede vil medføre, at der kan meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 14, 1. pkt. Herudover vil en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kunne forlænges, uanset at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes et nyt litra e i nr. 14, der bliver nr. 15.

Det foreslås at ændre "niveau eller" til "niveau," i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, og at ændre "landet. " til "landet, eller" i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.

Forslaget er en konsekvenser af, at der indsættes et nyt litra e i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15.

Til nr. 8

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med forslaget udvides den gældende fast track-ordning i § 9 a, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vil - som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen - kunne påbegynde deres ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. § 9 a, stk. 17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, i øvrigt være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Det foreslås således, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning, vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger. Det foreslås i den forbindelse, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, kun skal kunne meddeles, hvis den certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse ved fremlæggelse af kopi af det relevante jobopslag kan dokumentere, at udlændingens stilling har været slået op på Jobnet i mindst to uger.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, gøres midlertidig, således at der ikke kan ansøges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen efter den 30. juni 2024. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i perioden fra og med ordningens ikrafttræden den 1. juli 2022 og til og med den 30. juni 2024. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. juni 2024 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre erhvervsordninger, hvor udlændingen har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, der indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, skal ske til en dansk bankkonto.

Det foreslåede vil medføre, at kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, for en periode på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 og 14, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., foreslås det, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, skal omfattes af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Herudover foreslås det, at henvisningen til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen udgår af bestemmelserne i § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., da en udlænding, der søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er omfattet af den særlige indgivelsesregel i § 9 a, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Det følger (bl.a.) af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod (7 dages reglen).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og som søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, skal omfattes af den samme 7 dages regel, som andre medfølgende familiemedlemmer, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, er opfyldt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen foreslås det i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, er opfyldt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, , og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen foreslås det i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (jobskiftereglen).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen foreslås det i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.

Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde, jf. herved § 9 a, stk. 11, 2. pkt. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Det foreslås at ændre "nr. 14, litra a-c" til "nr. 15, litra a-c" i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 14 i udlændingelovens§ 9 a, stk. 2, og at den gældende nr. 14 herefter bliver nr. 15.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e, ligeledes vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt, jf. dog også den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen eller fast track-ordningens beløbsspor.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e, skal kunne forlænges, uanset at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Det foreslås at ændre "stk. 2, nr. 14" til "stk. 2, nr. 15" i udlændingelovens § 9 a, stk. 17, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, og at den gældende nr. 14 herefter bliver nr. 15.

Til nr. 17

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, der med lovforslaget bliver nr. 15, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret.

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 3, at det er en betingelse for at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 3, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse, for at en virksomhed efter ansøgning kan blive certificeret, at virksomheden har mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark.

Herved sættes det nuværende krav om 20 fuldtidsansatte ned til 10 fuldtidsansatte. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal af medarbejdere, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.

Det vil som i dag være antallet af fuldtidsansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af fuldtidsansatte efter ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en dansk bankkonto.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, skal ske til en dansk bankkonto. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 og 12-14.

Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales, jf. herved § 9 a, stk. 25, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., er en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Forslaget om at ændre "nr. 14, litra b" til "nr. 15, litra b" i § 9 a, stk. 25, 3. pkt., er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå (formodningsafslag).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, foreslås det to steder at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, vil være omfattet af reglen om formodningsafslag. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, at beløbet i § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at beløbsgrænsen for den foreslåede midlertidige supplerende beløbsordning ligeledes vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2023.

Det regulerede beløb vil blive afrundet til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000, jf. § 9 a, stk. 29, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 31, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 32, foreslås det, at der ikke kan søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, efter den 30. juni 2024.

Efter den 30. juni 2024 vil der således ikke længere kunne søges om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. jui 2024 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.

Der vil kunne meddeles opholdstilladelse for en periode på op til 5 år. Der vil ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år. Ansøgninger om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, klagesager og genoptagelsesanmodninger, der er verserende i Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingenævnet den 30. juni 2024 vil blive færdigbehandlet. Tilsvarende vil afgørelser om afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse, der træffes den 30. juni 2024 eller før, og som påklages inden for fristerne i § 46 a, stk. 3, blive færdigbehandlet.

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, og de foreslåede ændringer af udlændingeloven, der gennemføres som følge af bestemmelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 14, og nr. 15, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 7, 9-16, 18-21, 23 og 25-29, vil af lovtekniske grunde blive ophævet ved fremsættelse af lovforslag.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten opdateres hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Det foreslås med nyaffattelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der fremadrettet skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33), hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, eller hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 33, foreslås det, at de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal opgøres på en liste, og at stillingsbetegnelserne tidligst skal kunne udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.

Forslaget indebærer, at stillingsbetegnelser, som der nationalt og regionalt er mangel på vil blive opgjort på positivlisten, og at stillingsbetegnelserne tidligst kan udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere positivlisten med en stillingsbetegnelse, så vil der således efter forslaget samtidig skulle træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år.

Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli. Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober.

Der henvises til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ligeledes senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, meddeles i dag et jobsøgningsophold på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 12, foreslås det, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og stk. 2 (ph.d.-studerende).

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 13, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse.

Det er hensigten at ændre de gældende bestemmelser i studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, således, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, fremadrettet meddeles et jobsøgningsophold på 12 måneder.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget lægges op til at ændre på, hvilke grupper, der skal have adgang til at opnå et jobsøgningsophold. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, vil således fortsat have adgang til at opnå et jobsøgningsophold, jf. herved de gældende bestemmelser i studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2.

Udlændinge- og integrationsministeren vil dog kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer med partierne bag aftalen.

Der henvises til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for jobsøgningsophold.

Det følger således af udlændingelovens § 12, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter (bl.a.) § 9 i. Bestemmelsen kan genfindes i udlændingeloven, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983.

Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 blev der indført hjemmel til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration [nu udlændinge- og integrationsministeren] kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Der henvises til § 9 c, stk. 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 89 af 30. januar 2007. Det følger af forarbejderne til lov nr. 89 af 30. januar 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 17 som fremsat side 19, at bemyndigelsen bl.a. skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser og kurser der skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse, regler om varigheden af studieopholdstilladelser, og regler om, at en ansøger kan meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der er en formodning for, at den reelle hensigt med ansøgningen ikke er at studere i Danmark, eller hvis der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution.

Det gældende jobsøgningsophold blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007. Det følger således af forarbejderne til lov nr. 379 af 25. april 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 93 som fremsat side 17, at det foreslås, at udenlandske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, i forlængelse heraf kan blive her i landet i op til 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse. Lov nr. 379 af 25. april 2007 trådte i kraft den 1. marts 2007.

Den 25. juli 2007 trådte bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i kraft. Studerendes adgang til et 6 måneders jobsøgningsophold blev reguleret i § 5 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, tydeliggøres hjemmelsgrundlaget for meddelelse af opholdstilladelse til et jobsøgningsophold.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i udlændingel‍ovens § 9 i, stk. 7, fra stk. 1 til stk. 1-3, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som både studerende (§ 9 i, stk. 1), ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) og med henblik på at opnå autorisation (§ 9 i, stk. 3).

Ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev reglerne for ph.d.-studerende således ensrettet. Det følger af forarbejderne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 61 som fremsat side 17, afsnit 3.3.1.2. om gældende ret for ph.d.-studerende, at ph.d.-studerende, som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark anses for at være studerende (i modsætning til ph.d.-studerende, som er ansatte på et universitet eller i en privat virksomhed, og som derfor udlændingeretligt blev anset for arbejdstagere), og at disse ikke-ansatte ph.d.-studerende får et jobsøgningsophold efter endt uddannelse. Med lovforslaget blev det foreslået at ensrette reglerne om opholdstilladelse som ph.d.-studerende, herunder at ensrette reglerne om jobsøgningsophold så også ansatte ph.d.-studerende blev omfattet af studiebekendtgørelsens § 5. Ph.d.-studerende blev samtidig med lov nr. 1488 af 23. december 2014 udskilt af henholdsvis § 9 i, stk. 1 (ikke-ansatte ph.d.-studerende) og § 9 a, stk. 2, nr. 6 (ansatte ph.d.-studerende) og indsat i en ny bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7 (oprindeligt indeholdt i § 9 c, stk. 5, jf. ovenfor) blev ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Lov nr. 1488 af 23. december 2014 trådte i kraft den 1. januar 2015. Samtidig trådte bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i kraft. Med bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 blev både ikke-ansatte og ansatte ph.d.-studerende, der deltager i og afslutter en ph.d.-uddannelse, indskrevet i § 5, stk. 1. Samtidig blev studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, ændret, således at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder.

Ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 blev reglerne om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge udskilt af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., om adgang til opholdstilladelse, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn tilsiger det, og indsat i en ny selvstændig bestemmelse i § 9 i, stk. 3. Samtidig blev adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation udvidet med sygeplejersker. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 7, blev ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 3. Lov nr. 560 af 7. maj 2019 trådte i kraft den 1. juni 2019.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, tydeliggøres det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-studerende og med henblik på at opnå dansk autorisation.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ligeledes vil kunne få opholdstilladelse.

Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, er en undtagelse til § 14, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen regulerer, hvornår der alligevel stilles krav om arbejdstilladelse over for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og 4. pkt., foreslås det, at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14. Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, omfattes af de regler, som der i øvrigt gælder for, hvornår der stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Det foreslås at ændre "nr. 14, litra b" til "nr. 15, litra b" i udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 14 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og at den gældende nr. 14 herefter bliver nr. 15.

Til nr. 28

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt nr. 14 i § 9 a, stk. 2, hvorefter nr. 14 bliver nr. 15.

Det foreslås to steder at ændre "§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14" til "§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 15" i udlændingelovens § 17, stk. 5.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 14 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og at den gældende nr. 14 herefter bliver nr. 15.

Til nr. 29

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med ændringen af udlændingelovens § 40, stk. 3, foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Hermed vil virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede midlertidige supplerende beløbsordning, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov