Fremsat den 28. april 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Videreførelse af igu-ordningen, mulighed for igu-forløb for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen)

§ 1

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, § 11 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 722 af 27. april 2021 og lov nr. 324 af 16. marts 2022 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »Ukraine.« til: »Ukraine, eller«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

4. I § 3, stk. 2, ændres »30. juni 2022« til: »31. december 2023«.

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, ændres »30. juni 2022« til: »31. december 2023«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med igu blev indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. Forsøgsordningen blev aftalt som 3-årig, og den skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Igu skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Samtidig med indførelse af igu-ordningen indførtes en bonusordning for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019. Denne ordning svarede til integrationsgrunduddannelsens bonusordning.

Igu blev i 2019 forlænget med yderligere 3 år ved lov nr. 562 af 7. maj 2019, på baggrund af en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Ordningen løber til og med den 30. juni 2022. I forbindelse med videreførelsen blev bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, videreført i form af en bonusordning for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen), for samme periode.

Ved lov nr. 722 af 27. april 2021 blev målgruppen for igu-ordningen udvidet, på baggrund af en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, således at ordningens opholdsbetingelse blev udvidet med fem år. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har således mulighed for at tage et igu-forløb, hvis de har været i Danmark i 0-10 år, mod 0-5 års ophold for samme persongruppe forud for lovens ikrafttrædelse.

Derudover blev omfanget af uddannelse i form af AMU og sprogkurser mv. udvidet med 3 uger, således at der nu samlet set er 23 ugers uddannelse i et igu-forløb.

Den 14. februar 2022 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om en videreførelse af igu-ordningen. Det fremgår bl.a. af aftalen, at arbejde og selvforsørgelse er en central del af at bo i Danmark, og at det derfor også er afgørende, at der fortsat er fokus på at understøtte en stigning i nytilkomne flygtninge og indvandreres beskæftigelsesfrekvens til gavn for integrationen og dermed til gavn for dem selv og det danske samfund.

Det fremgår endvidere af aftalen, at et vigtigt element i arbejdet med at lette flygtninge og familiesammenførtes vej mod arbejdsmarkedet er igu-ordningen.

Det fremgår endvidere, at det siden indførelsen af igu-ordningen har været ambitionen, at ordningen skal fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Med udvidelsen af igu-ordningen i 2021 var det målsætningen, at flere fik mulighed for at benytte ordningen. COVID-19-restriktioner og et faldende antal asylansøgere har imidlertid medvirket til, at tilgangen til igu-ordningen har været svag i det seneste år. I modsætning til tidligere er der i dag flere kvinder end mænd, der påbegynder et igu-forløb. Det indikerer, at ordningen for både mænd og kvinder kan være trædesten til ordinært arbejde, som fortsat skal understøttes. Det er derfor også fortsat vigtigt at understøtte denne udvikling, så flere flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse.

I perioden 2016-2021 er der i alt registreret 2.742 aftaler om et igu-forløb. Det estimeres, at knap 1 ud af 10 personer, som indgik i igu-målgruppen, er registreret med en aftale om et igu-forløb.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er på den baggrund enige om at videreføre den nuværende igu-ordning, herunder også sprogmakker-ordningen, hvorefter virksomheder, der har igu-ansatte, får mulighed for at uddanne en sprogmakker blandt virksomhedens medarbejdere, som kan understøtte den igu-ansattes sprogkundskaber, i yderligere halvandet år inden for de nuværende rammer frem til den 1. januar 2024.

Parterne er endvidere enige om, at udlændinge mellem 18 år og 39 år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., skal være omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Nærværende lovforslag udmønter disse dele af trepartsaftalen af 14. februar 2022 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om en videreførelse af igu-ordningen. I videreførelse heraf foreslås det endeligt, at egu-fgu-ordningen forlænges tilsvarende.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Videreførelse af igu-ordningen

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2022.

Integrationsgrunduddannelsen omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft folkeregisteradresse her i landet i under 10 år.

Igu-forløb har en varighed på 2 år og består af en praktikdel og en skoledel, hvor skoledelen har en varighed på 23 uger. Skoledelen består af elementer, der dels skal bibringe udlændingen bedre sproglige færdigheder, dels bibringe udlændingen kvalifikationer og kompetencer, der er brug for på virksomheden, og skal skabe forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaring fra praktikken samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

Praktikdelen foregår på almindelige arbejdsmarkedsvilkår og aflønnes efter egu-overenskomsten eller tilsvarende. Under skoledelen, der tages i moduler, modtager udlændingen en godtgørelse for deltagelse i den aftalte undervisning. Godtgørelsens størrelse svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen og er således også afhængig af forsørgerstatus.

Private virksomheder modtager en bonus på 20.000 kr., som udbetales efter 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. ved udstedelse af uddannelsesbevis efter 2 år. Der udbetales tilsvarende en bonus til virksomheder, der har ansat elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse. Gennemførelse af et igu-forløb giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår bl.a. af trepartsaftalen af 14. februar 2022, om en videreførelse af integrationsgrunduddannelse (igu), at arbejde og selvforsørgelse er en central del af at bo i Danmark, og at det derfor også er afgørende, at der fortsat er fokus på at understøtte beskæftigelsen for nytilkomne flygtninge og indvandrere til gavn for den enkeltes integration og for det danske samfund.

Det fremgår endvidere, at parterne er enige om at videreføre den nuværende igu-ordning, herunder også sprogmakker-ordningen, i yderligere halvandet år inden for de nuværende rammer frem til den 1. januar 2024.

Det foreslås på den baggrund, at igu-ordningen videreføres.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), vil igu-forløb kunne påbegyndes til og med den 31. december 2023.

2.2. Mulighed for igu-forløb for personer evakueret fra Afghanistan

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 10 år.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at der i loven ved en flygtning forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍‍ov‍ens §§ 7 eller 8 (asyl),

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 b, stk. 1 (humanitær opholdstilladelse),

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3 (opholdstilladelse efter ganske særlige grunde i forlængelse af opholdstilladelse som uledsaget mindreårig),

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), eller

5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som

1) er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan,

2) er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan,

3) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller

4) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, og som

1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje,

2) i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller

3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Det fremgår endelig af § 1, stk. 4, at opholdstilladelse efter § 1, stk. 3 ikke kan meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen af 14. februar 2022, om videreførelse af integrationsgrunduddannelse (igu), at parterne er enige om, at udlændinge mellem 18 år og 39 år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., skal være omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

På den baggrund foreslås det, at det aftalte gennemføres.

Det foreslås, at personer med opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil være omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og vil kunne tilbydes igu-forløb i det omfang, de pågældende i øvrigt er inden for lovens målgruppe.

Det bemærkes, at lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., ophæves den 1. juni 2024, jf. lovens § 28, stk. 1. Det betyder, at udlændinge, som har opholdstilladelse på baggrund af denne lov, vil skulle have opnået opholds- og arbejdstilladelse på et andet grundlag inden det nævnte tidspunkt for at kunne gennemføre et fuldt igu-forløb, idet dette har en varighed på mindst to år.

2.3. Videreførelse af egu-fgu-bonusordningen

2.3.1. Gældende ret

Med lov om integrationsuddannelse (igu) blev der, på baggrund af parternes anbefaling i trepartsaftalen af 2016 om arbejdsmarkedsintegration, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indført en bonusordning for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019. Denne ordning svarede til den bonusordning, som samtidig blev indført for så vidt angår igu-ordningen.

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. blev ophævet den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.). Erhvervsgrunduddannelsen blev afløst af uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse.

I forbindelse med videreførelsen af igu-ordningen i 2019 blev også bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, videreført i form af en bonusordning for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022.

Det fremgår således af § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr. til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022.

Erhvervsgrunduddannelse er et af tre mulige uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring, jf. § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Det følger af § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.

Det fremgår af § 14, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus efter stk. 2.

Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, jf. § 14, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten, jf. § 14, stk. 7, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det fremgår af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling og om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1147 af 21. november 2019 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen).

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1, foreslås det, at igu-ordningen - herunder bonusordningen - forlænges til og med den 31. december 2023. For at sikre fortsat parallelitet med bonusordningen i igu-ordningen foreslås det derfor, at bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen), tillige forlænges, så der ydes bonus for ansættelse i perioden fra den 1. august 2019 til og med den 31. december 2023 mod i dag for perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige før skat og tilbageløb på 6,6 mio. kr. i 2022, 13,0 mio. kr. i 2023, 16,1 mio. kr. i 2024, 22,3 mio. kr. i 2025 og 10,0 mio. kr. i 2026.

Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Der afsættes 2,1 mio. kr. i 2022, 5,1 mio. kr. i 2023 og 1,7 mio. kr. i 2024 til den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse. Udgifterne afholdes fuldt ud af staten. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Videreførelsen af igu-bonus til private virksomheder medfører offentlige merudgifter på 0,1 mio. kr. i 2022, 1,4 mio. kr. i 2023, 0,8 mio. kr. i 2024 og 1,4 mio. kr. i 2025. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.62.12. Igu-bonus til private virksomheder.

Videreførelsen af igu-ordningen er forbundet med offentlige merudgifter som følge af målgruppens ret til dimittenddagpenge. Merudgifterne er opgjort til 4,1 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr. i 2023, 3,2 mio. kr. i 2024, 3,5 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026. Udgifterne afholdes på finanslovens § 17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed.

Videreførelsen af egu-fgu-bonus vil medføre statslige merudgifter (bonus og administration) på 7,7 mio. kr. i 2024, 15,3 mio. kr. i 2025 og 7,7 mio. kr. i 2026. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.52.03. Egu-bonus. Da arbejdsgivere kan ansøge om udbetaling af bonus op til et år efter, arbejdsgiverne har opnået ret til bonus, jf. § 14, stk. 5, i lov om Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag, vil der kunne falde udgifter i 2027 til ordningen.

Videreførelsen af igu-ordningen medfører øgede driftsudgifter (taxametertilskud til undervisningsaktiviteter på Børne- og Undervisningsministeriets område) på 3,4 mio. kr. i 2022, 7,6 mio. kr. i 2023 og 3,0 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.72.11. Integrationsgrunduddannelse.

Videreførelsen af igu-ordningen medfører endvidere statslige merudgifter til dækning af udgifter til kost og logi på 0,6 mio. kr. i 2022 og 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025. Udgifterne afholdes fuldt ud af staten. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Videreførelsen af igu-ordningen medfører endeligt statslige merudgifter til sprogmakkerordningen og sprogmakkermentorordningen på 0,3 mio. kr. i 2022, 0,5 mio. kr. i 2023, 0,7 mio. kr. i 2024 og 0,9 mio. kr. 2025. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.21.01. Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, ud over den kommunale medfinansiering til dimittenddagpenge.

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har konsekvenser for Børne- og Undervisningsministeriets og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags it-systemer i form af videreførelse, videreudvikling og tilpasninger af de it-portaler, som styrer de forskellige EGU-bonusordninger. Det vurderes, at lovforslaget i denne henseende følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

De ovenstående merudgifter til videreførelse af IGU-ordningen finansieres af reserver (§ 14.31.79. og § 35.11.19.)

Lovforslagets merudgifter og finansiering for 2022 opføres på tillægsbevillingsloven for 2022, mens merudgifterne og finansieringen for 2023 og frem indarbejdes på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 17. Beskæftigelsesministeriet og § 20. Børne- og Undervisningsministeriets forslag til finanslov for 2023. De negative budgetreguleringer udmøntes i finansloven for 2023.

Lovforslaget vurderes i øvrigt samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget kræver, at virksomheder, der ønsker at tilbyde en lønnet praktikstilling i forbindelse med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde en uddannelsesplan og en praktikaftale. Derudover skal virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, informere og høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende ansøgning om udbetaling af bonus.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Akademikernes Centralorganisation (Akademikerne), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP/ Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne (FLD), FOF's Landsorganisation, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, HK, SMVdanmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, KL, Kommunernes Revision/BDO, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, TEKNIQ, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) definerer flygtninge, som, sammen med familiesammenførte til flygtninge i lovens § 2, stk. 2, definerer den persongruppe, som danner grundlaget for lovens målgruppe, jf. lovens § 3, stk. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4, at lade »eller« udgå af sætningen.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som et nyt nummer 6 i lovens § 2, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

§ 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) definerer flygtninge, som sammen med familiesammenførte til flygtninge i lovens § 2, stk. 2, definerer den persongruppe, som danner grundlaget for lovens målgruppe, jf. lovens § 3, stk. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 5, at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som et nyt nummer 5 i lovens § 2, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at der ved en flygtning i denne lov forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel‍ovens § 9 c, stk. 2, eller

5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, indsættes et nyt nr. 6, hvorefter en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) også vil blive defineret som en flygtning efter loven.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), vil medføre, at personer med opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil blive defineret som flygtninge i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), og dermed vil kunne tilbydes igu-forløb i det omfang, de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at påbegynde et igu-forløb.

Det bemærkes, at lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., ophæves den 1. juni 2024, jf. lovens § 28, stk. 1. Det betyder, at udlændinge, som har opholdstilladelse på baggrund af denne lov, vil skulle have opnået opholds- og arbejdstilladelse på et andet grundlag inden det nævnte tidspunkt for at kunne gennemføre et fuldt igu-forløb, idet dette har en varighed på mindst to år.

Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, således at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 31. december 2023.

Den foreslåede ændring betyder, at ordningen vil blive forlænget med halvandet år, og at der potentielt vil være igangværende igu-forløb frem til den 31. december 2025 tillagt eventuelle forlængelser som følge af særlige forhold, jf. lovens § 6, stk. 4, jf. stk. 5-7.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets bemærkninger.

Til § 2

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Erhvervsgrunduddannelse er et af tre mulige uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring, jf. § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Det følger af § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.

Det fremgår af § 14, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus efter stk. 2.

Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, jf. § 14, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten, jf. § 14, stk. 7, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det fremgår af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelses nr. 1147 af 21. november 2019 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen).

Det foreslås, at datoen den 30. juni 2022 i § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til datoen den 31. december 2023.

Den foreslåede ændring vil indebære, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023, vil skulle udbetale en bonus på samlet op til 40.000 kr. Hermed vil bonusordningen for private arbejdsgivere, der har ansat elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, videreføres i perioden fra den 1. juli 2022 til den 31. december 2023. Det bemærkes, at uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse kan vare op til 2 år og kan i særlige tilfælde forlænges herudover. Den foreslåede videreførte bonusordning forventes derfor at kunne have afløb indtil den 31. december 2026 for elever ansat til påbegyndelse i praktik senest den 31. december 2023. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Det er ikke hensigten med det foreslåede i øvrigt at ændre ordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Det bemærkes, at lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov