L 184 B Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse og forenkling af renteberegningen i offererstatningssager).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 08-06-2022

Afgivet: 08-06-2022

Ændringsforslag nr. 1-3 af justitsministeren stillet den 08.06.2022

20211_l184b_aendringsforslag_beh32591154.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 8. juni 2022

Til § 1

Af justitsministeren:

1) Indledningen affattes således:

»I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 2200 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 290 af 27. februar 2021, og som ændres ved det af Folketinget den 9. juni 2022 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser), foretages følgende ændring:«

[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser) som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2022]

2) I nr. 1 ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser) som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2022]

Til § 3

3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 1 har ikke virkning for lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Lovteknisk justering som følge af opdeling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er redaktionelle og skal ses som konsekvens af Folketingets opdeling af det den 27. april 2022 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184).

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en lovteknisk justering som følge af Folketingets opdeling af det den 27. april 2022 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184).

Ændringsforslaget præciserer, at lovforslagets § 1, nr. 1, som omhandler udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse, ikke vil have virkning for lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden.