Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. juni 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erstatningsansvar
(Tortgodtgørelse ved digitale
seksuelle krænkelser)
§ 1
I lov om erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018,
§ 3 i lov nr. 2200 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr.
290 af 27. februar 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 26, stk. 2, indsættes som
4. pkt.:
»Ved fastsættelsen af
godtgørelsen kan det tillige tillægges vægt, at
krænkelsen er en digital seksuel krænkelse.«
2. I
§ 26 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal alle digitale
seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af
hinanden, vurderes selvstændigt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
3. I
§ 26, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Loven har ikke
virkning for lovovertrædelser begået før lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.