Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 2. juni 2022
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Venstres
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og
6 og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 5, 7 og 8, og justitsministeren har
stillet ændringsforslag nr. 9 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for det stillede ændringsforslag om deling af
lovforslaget og ændringsforslag nr. 6, der er stillet som
konsekvens heraf.
Et mindretal i
udvalget (S, EL, NB og SIU) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse
uændret. Mindretallet vil stemme imod de af V stillede
ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med det af justitsministeren
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (V) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af V
stillede ændringsforslag til det under A nævnte
lovforslag. Hvis de af V stillede ændringsforslag til det
under A nævnte lovforslag ikke vedtages, vil mindretallet
indstille det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (SF, RV, FG, IA og Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse
uændret. Mindretallet vil stemme imod de af V stillede
ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
stilling til det under A nævnte lovforslag ved 3. behandling.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med det af justitsministeren
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de af V stillede ændringsforslag til det under A
nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag.
Et sjette
mindretal i udvalget (Karina Adsbøl (UFG)) indstiller
det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
ønsker generelt at forhøje de enkelte
godtgørelsesniveauer, der anvendes i retssager om seksuelle
krænkelser, det være sig voldtægt,
offentliggørelse af film eller andre former for seksuelle
krænkelser. V fremsætter derfor forslag herom i den
kommende folketingssamling. Det foreliggende forslag fra
justitsministeren vil imidlertid betyde, at der opstår en
fuldstændig uproportionalitet i erstatninger for digitale
krænkelser. Som beskrevet af Erstatningsnævnet i deres
høringssvar vil forslaget medføre en »betydelig
ubalance«, »markante forskelle« og
»manglende proportionalitet« i
godtgørelsesniveauer. I samme høringssvar angives til
eksempel, at såfremt lovforslaget havde været
gennemført før Umbrellasagerne, ville forurettede
have været berettiget til 5-10 mio. kr. i godtgørelse,
mens et voldtægtsoffer sædvanligvis tilkendes 100.000
kr. - i særdeles grove tilfælde 150.000 kr. På
tilsvarende vis nævnes, at et mangeårigt misbrug af to
mindreårige børn har udløst 200.000 kr. til
hvert barn. V har derfor fremsat et ændringsforslag (til L
184 A efter deling), der bibeholder et af retten efter sagens
omstændigheder fastsat loft over de samlede
godtgørelser, der tilkendes forurettede fra de enkelte
straffesager. Samtidig skal de, der bliver dømt, efter at
det samlede loft for godtgørelse er nået, ikke slippe
for betaling af deres godtgørelsesbeløb. Dette
beløb skal imidlertid indbetales til Offerfonden. Alle
gerningsmænd kommer herefter til at betale den af retten
fastsatte godtgørelse, uden at proportionerne i dansk
erstatnings- og godtgørelsesret fuldstændig
forvrænges.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget finder, det er godt, at der nu rettes op på en ulige
retstilstand, når det handler om tortgodtgørelse til
visse ofre. SF anerkender, at der kommer en forskel på
godtgørelsesniveauet til ofre for voldtægt og ofre
udsat for mange digitale krænkelser. Men SF kommer ikke til
at kæmpe for mindre tortgodtgørelse til ofre,
sådan som V foreslår i sager med mange digitale
krænkelser. Derfor stemmer SF imod ændringsforslaget
fra V om et loft over den samlede tortgodtgørelse, da SF's
udgangspunkt altid vil være at kæmpe for mere tortgodtgørelse til andre ofre.
SF bemærker, at vi skal se hver digital krænkelse,
f.eks. deling af nøgenbilleder eller sexvideoer, som
individuelle krænkelser, ligesom SF bemærker, at de
fleste sager ikke er så omfangsrige som Umbrellasagen, hvor
der var mange hundrede gerningsmænd, og som derfor
udløste en stor tortgodtgørelse. Langt de fleste
sager vil være små og udløse meget
begrænsede tortgodtgørelser, som næppe
dækker hverken advokatbistand eller psykologregning - hvis
man da overhovedet er så heldig, at politiet efterforsker
sagen eller finder en gerningsmand. SF har stillet
ændringsforslag om at fastholde den nuværende
renteberegning af tortgodtgørelsen. SF mener ikke, at ofre
skal ende med mindre erstatning end i dag, og SF er bekymret for
manglende incitament til at sikre sagens fremdrift hos
myndighederne.
Karina Adsbøl (UFG)
Karina Adsbøl (UFG) bemærker,
at Højesteret har afgjort en række sager, heriblandt
den såkaldte SE og Hør-sag, som ikke gav ofrene
medhold på trods af krænkelser af privatlivet, herunder
overvågning af cirka 900 kreditkorttransaktioner.
Højesteret fandt, at uanset at ofrene havde været
udsat for grove retsstridige krænkelser, var
krænkelserne i deres karakter og omfang ikke egnede til at
påvirke ofrenes æresfølelse, og derfor
tiltrådte Højesteret både byrettens og
landsrettens dom om, at ofrene ikke var berettiget til
godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens §
26, stk. 1. Det er derfor vigtigt, at vi får ændret
loven til gavn for ofrene og retsfølelsen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
krænkelser)« omfattende § 1, nr. 1, 2 og 4, §
3, stk. 1 og 2, og § 4.
B. »Forslag
til lov om ændring af forslag til lov om erstatningsansvar og
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Udvidelse
af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse
og forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)«
omfattende § 1, nr. 3, § 2, § 3, stk. 1 og 3, og
§ 4.«
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til titlen
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (KF, DF
og Karina Adsbøl (UFG)):
2)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erstatningsansvar og lov om Offerfonden
(Tortgodtgørelse ved digitale
seksuelle krænkelser)«.
[Korrektion af lovforslagets titel,
konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 1
3)
Efter det i nr. 2 foreslåede § 26,
stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Hvis forurettede har modtaget godtgørelse efter denne
bestemmelse i et sådant omfang, at vedkommende må anses
for at være kompenseret for den samlede tort, der er lidt,
skal den, der er ansvarlig for den retsstridige krænkelse,
betale godtgørelse til den offerfond, der er oprettet i
medfør af lov om Offerfonden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6.
[Indførelse af et samlet
loft over tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
krænkelser]
Ny paragraf
4)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden,
som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Den, der ved dom eller afgørelse fra Erstatningsnævnet
er forpligtet til at betale godtgørelse for tort efter lov
om erstatningsansvar § 26, stk. 1, men hvor den forurettede
anses for at være kompenseret for den samlede tort, der er
lidt, jf. lov om erstatningsansvar § 26, stk. 3, betaler det
tilkendte beløb til Offerfonden.««
[Krav om, at tilkendte
tortgodtgørelser indbetales til det offentlige, hvis loftet
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser
er nået]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til titlen
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, DF, FG, IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina
Adsbøl (UFG)):
5) I
titlen udgår »og lov om
erstatning fra staten til ofre for forbrydelser«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7]
Til § 1
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
6) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 26 udgår
», der bliver stk. 4«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1]
Til § 2
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, DF, FG, IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina
Adsbøl (UFG)):
7)
Paragraffen udgår.
[Fastholdelse af gældende
retstilstand for regulering og forrentning af erstatnings- og
godtgørelsesbeløb i offererstatningssager]
Til § 3
8) Stk.
3 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 7]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I
stk. 3, indsættes efter
»forbrydelser«: »som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 6
Det foreslås at dele lovforslaget op
i to forslag.
Det ene forslag (A) vedrører en
ændring af lov om erstatningsansvar vedrørende
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser.
Det andet forslag (B) vedrører en
ændring af lov erstatningsansvar og lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser vedrørende udvidelse af
området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse og
forenkling af renteberegningen i offererstatningssager.
Ændringforslag nr. 6 er en
konsekvensændring som følge af denne deling.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre
lovforslagets titel, idet det med ændringsforslagets nr. 4
foreslås at foretage ændringer i lov om
Offerfonden.
Til nr. 3
Formålet
med det foreslåede stk. 4 er at sikre, at der er
proportionalitet mellem tortgodtgørelsesniveauerne ved
forskellige former for seksuelle krænkelser. Samtidig sikres
det, at der ikke er gerningspersoner, der slipper for at betale
tortgodtgørelse, idet gerningspersonen forpligtes til at
betale den tilkendte tortgodtgørelse til Offerfonden.
Med
bestemmelsen fastlægges der et loft over den samlede
tortgodtgørelse, en forurettet kan modtage. Loftet
forudsættes at være omtrentligt det samme, som en
forurettet i meget grove tilfælde af voldtægter normalt
vil modtage. Det vil dog være op til domstolene i den enkelte
sag at vurdere, hvorvidt den forurettede er tilstrækkeligt
kompenseret. For at sikre, at der ikke er gerningsmænd, der
»slipper« for at betale tortgodtgørelse,
når loftet er nået og den forurettede må anses
for at være kompenseret for den samlede tort, skal disse
gerningsmænd i stedet betale et tilsvarende beløb til
Offerfonden, når loftet over tortgodtgørelse er
nået.
Ved at
fastlægge et omtrentligt loft over det samlede
tortgodtgørelsesniveau i sager om digitale krænkelser
sikres en balance og proportionalitet i
tortgodtgørelsessystemet, eftersom det sikres, at
godtgørelsesniveauet i sådanne sager ikke som
udgangspunkt vil overstige, hvad der f.eks. udmåles i
tortgodtgørelse ved voldtægt og grove misbrugs- og
incestsager m.v.
Med
bestemmelsen sikres det, at der ikke vil være
gerningspersoner, der slipper for at betale tortgodtgørelse,
når loftet er nået, da disse gerningspersoner i stedet
skal indbetale et tilsvarende beløb til Offerfonden.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et
stk. 2, hvorefter den, der ved dom eller afgørelse fra
Erstatningsnævnet er forpligtet til at betale
godtgørelse for tort efter lov om erstatningsansvar §
26, stk. 1, men hvor den forurettede anses for at være
kompenseret for den samlede tort, der er lidt, jf. lov om
erstatningsansvar § 26, stk. 3, betaler det tilkendte
beløb til Offerfonden.
Bestemmelsen har til formål at
tilvejebringe hjemmel til, at gerningspersoner, der skal betale
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser, men
hvor forurettede i medfør af erstatningsansvarslovens §
26, stk. 3, allerede anses for at være kompenseret for den
samlede tort, der er lidt, i stedet skal indbetale beløbet
til Offerfonden. På den måde sikres det, at der ikke er
gerningspersoner, der slipper for at betale tortgodtgørelse.
Ændringsforslaget skal sammenholdes med ændringsforslag
nr. 3.
Til nr. 5, 7 og 8
Formålet med ændringsforslagene
er at fastholde den gældende retstilstand, for så vidt
angår regulering og forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb i offererstatningssager og
regressager.
Til nr. 9
§ 3 omhandler lovforslagets
ikrafttrædelse. Det fremgår af § 3, stk. 3, at
lovforslagets § 2, nr. 3, har virkning for regressager, hvor
erstatningen eller godtgørelsen i offererstatningssagen er
udmålt efter §§ 6 b og 6 c i lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser.
Det foreslås at indsætte en
henvisning til lovforslagets § 2, nr. 2, som indsætter
§§ 6 b og 6 c. Forslaget er en præcisering, da
§§ 6 b og 6 c i offererstatningsloven er nye og dermed
først indsættes med lovforslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april
2022 og var til 1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 1. februar 2022 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 144. Den 27. april 2022 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus
Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund
(EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
Morten Dahlin (V) fmd. Michael
Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF)
Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Moderaterne (M) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |