L 182 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.

(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-04-2022

Fremsættelse: 27-04-2022

Skriftlig fremsættelse (27. april 2022)

20211_l182_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. april 2022)

Justitsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

(Lovforslag nr. L 182)

Rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for et retssamfund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning for både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at opklare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Smidige og effektive efterforskningsmuligheder er samtidig væsentlige for politiets opklaring af forbrydelser.

Det er i den forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæssigt og tidssvarende. En løbende tilpasning af strafferetsplejen skal således medvirke til at sikre, at retsforfølgning sker hurtigt og konsekvent, og at ressourcerne hos politi, anklagemyndighed og domstole anvendes effektivt og hensigtsmæssigt.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af straffeloven, retsplejeloven, ungdomskriminalitetsloven og forskellige andre love, der overordnet har til formål at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitetsnævnets ressourcer, herunder ved at forbedre politiets efterforskningsmuligheder.

Lovforslaget indeholder for det første et forslag om at udvide politiets muligheder for at blokere hjemmesider, hvorfra der bliver begået visse straffelovsovertrædelser. Udvidelsen skal bl.a. gøre det muligt at blokere hjemmesider, der anvendes til såkaldt phishing.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at udvide muligheden for at afholde retsmøder med anvendelse af telekommunikation med billede ved varetægtsfængsling af udlændinge i medfør af visse af hjemrejselovens regler.

Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om ændring af retsplejelovens regler om politiets registrering af en mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat, således at dette vil kunne ske uden retskendelse.

Med lovforslaget foreslås det for det fjerde at give politiet adgang til at lave stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. Det foreslås, at der i politiloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter politiet på steder, hvor der efter lov om knive og blankvåben m.v. § 1 gælder forbud mod at besidde eller bære knive mv., kan besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande med henblik på at kontrollere, om vedkommende er i besiddelse af eksplosivstoffer.

Det foreslås for det femte at indsætte en bestemmelse i straffeloven, hvori det præciseres, at de oplysninger, som politiet kan videregive i medfør af straffelovens regler om opholds- og kontaktforbud, bl.a. omfatter personfotografier optaget af politiet og kriminalforsorgen, og der skabes hjemmel til, at politiet kan optage personfotografier med det specifikke formål, at fotografierne kan videregives i medfør af de nævnte regler om opholds- og kontaktforbud.

Lovforslaget indeholder for det sjette et forslag til ændring af retsplejelovens regler om massemediers adgang til aktindsigt i anklageskrifter og retsmødebegæringer. Den foreslåede ændring vil indebære, at der stilles krav om, at anmodninger om aktindsigt i et større antal anklageskrifter og retsmødebegæringer skal være rimeligt begrundede. Kravet foreslås udformet således, at det ikke hindrer medier i at få en sådan adgang til aktindsigt i anklageskrifter og retsmødebegæringer, som er nødvendig for, at de kan vurdere, om en konkret sag kan have offentlighedens interesse, og for i givet fald at omtale sagen forud for hovedforhandling og dom.

Lovforslaget indeholder for det syvende et forslag om at udvide politiets muligheder for at offentliggøre signalement og fotografier af en formodet gerningsperson med det formål at finde frem til den angiveligt forurettede eller andre vidner.

Lovforslaget indeholder for det ottende forslag om at ændre færdselslovens regler om adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar for hastighedsovertrædelser, der konstateres ved ATK (automatisk trafikkontrol), som ikke kan medføre frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, sådan at strafansvaret for sådanne overtrædelser kan pålægges enkeltmandsvirksomheder uanset størrelsen på og organiseringen af virksomheden.

Lovforslaget indeholder for det niende en række forslag om at ændre ungdomskriminalitetsloven, således at der bl.a. sikres en øget brug af straksreaktioner, og at nævnsprocessen effektiviseres og smidiggøres, herunder overgangen fra kriminalitetsforebyggende indsatser efter ungdomskriminalitetsloven til sociale indsatser efter serviceloven.

Forslagene følger op på delevalueringerne "Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet", "Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet" og "Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet".

Lovforslaget indeholder for det tiende et forslag om, at det præciseres ved lov, at danske myndigheder og domstole kan behandle anmodninger om retshjælp fra og fremsende anmodninger om retshjælp til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efter almindelige regler om staters gensidige retshjælp i straffesager. Formålet er at præcisere retsgrundlaget for samarbejdet mellem Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og danske myndigheder samt domstole i relation til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget bør fremsættes og vedtages i indeværende samling, således at de tiltag, der skal bidrage til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitetsnævnets ressourcer, herunder ved at forbedre politiets efterforskningsmuligheder, kan træde i kraft hurtigst muligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.