Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 12-14 og 20, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4, 6-11 og 15-19 til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, KF, DF, IA, SIU og Karina Adsbøl (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Venstre stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV, EL, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bølle (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de af Venstre stillede ændringsforslag og de af justitsministeren under nr. 4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren under nr. 2, 3, 7-11 og 15-19 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget ønsker med samtlige de af V stillede ændringsforslag at præcisere, at tiden ikke er inde til - i et af verdens mildest straffende lande - at straffe mildere.

Specielt vil V ikke anerkende, at Danmarks straffelovgivning, herunder fængselsstraf og fængselsstraffens længde, skal afgøres ud fra overvejelser om økonomi. En kriminel skal således ikke have sin straf for en grov forbrydelse lempet med den begrundelse, at der ikke er fængselspladser nok. Er det tilfældet, må der bygges flere fængslet eller skaffes flere pladser gennem lovforslagets udmærkede Kosovo-løsning. Det bemærkes i den forbindelse, at V under de forudgående forhandlinger om kriminalforsorgens økonomi har påpeget flere finansieringselementer, som regeringen og dens støttepartier imidlertid ikke kunne acceptere. V kan i øvrigt støtte lovforslagets øvrige elementer og agter - såfremt V's ændringsforslag ikke nyder opbakning - ud fra en samlet vurdering at støtte lovforslaget som helhed.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker følgende om afsoning i Kosovo og øvrige elementer i flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi. Kriminalforsorgen har i følge SF i årevis været udsat for politisk vanrøgt, og derfor står man i en alarmerende situation, hvor der hverken er hænder eller pladser nok. Antallet af indsatte er steget markant over de seneste år og har ikke været højere siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, samtidig med at det er svært at rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Faktisk er manglen på pladser så voldsom, at indsatte stuves sammen i besøgsrum og telefonbokse, og enmandscellerne bruges til flere personer. På den baggrund stemmer SF for, at udvisningsdømte indsatte fra tredjelande kan afsone i Kosovo. SF bemærker, at det er en nødløsning, der kan afhjælpe situationen i kriminalforsorgen, men i den bedste af alle verdener ville disse indsatte afsone i Danmark. SF noterer sig, at der ikke er tale om at lave en discountløsning som tilbud til de udviste afsonere, og at diskriminationsforbuddet sikrer, at afsoningen ikke kan adskille sig væsentligt fra afsoningen i Danmark. SF har under forhandlingerne om kriminalforsorgens økonomi arbejdet for, at indsatte med børn så vidt muligt afsoner i Danmark, og SF er glad for, at det bliver udgangspunktet. Selv om der er tale om personer, der er dømt til udvisning, mener SF, at vi har en forpligtelse til, at der tages hensyn til dem i videst mulig omfang. SF konstaterer, at der i hvert enkelt tilfælde forud for overførsel til afsoning i Kosovo vil blive foretaget en vurdering af, om Danmarks internationale forpligtelser er til hinder herfor, herunder navnlig for så vidt angår den pågældendes ret til privatliv og familieliv, og at afsoningen fortsat skal ske under de danske straffuldbyrdelsesregler. De udvisningsdømte, der sendes af sted til afsoning i Kosovo, er i udgangspunktet uden børn. Her er det vigtigt at bemærke, at der er tale om indsatte, som allerede er idømt udvisning, og hvor en domstol har vurderet, om deres konkrete familieliv var en hindring for at blive udvist på grund af den kriminalitet, de har begået, og hvor domstolen er kommet frem til, at det ikke var en hindring. Dertil kommer, at retten til besøg i fængslet i Kosovo suppleres med mulighed for at få støtte til at rejse til Kosovo, og der bliver forbedrede muligheder for videosamtaler.

SF vil gerne fremhæve ministerens svar på spørgsmål nr. 1 om, at »…kosovariske regler gælder for transport på kosovarisk territorium, i forbindelse med hospitalsindlæggelse i Kosovo eller ved strafforfølgning og fuldbyrdelse af strafbare forhold begået i Kosovo. Dette skal dog ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvilket Kosovo i traktaten har forpligtet sig til at sikre«, og at det er »Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at Danmark også uden for fængslet i de fleste situationer vil blive anset for at udøve jurisdiktion efter EMRK artikel 1. Der er i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at de indsatte er i dansk varetægt (under danske myndigheders kontrol) ved overgivelsen, ligesom de efter endt transport eller sundhedsbehandling igen skal overgives i dansk varetægt«.

SF vil ligeledes fremhæve ministerens svar på spørgsmål nr. 8: »Kosovo har forpligtet sig til at sikre, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes i forbindelse med både strafforfølgning- og fuldbyrdelse, ligesom selve domsafsigelsen skal være i overensstemmelse hermed«.

Ministeren bør ikke have de brede bemyndigelsesbestemmelser, som lovforslaget lægger op til. SF anerkender dog, at der kan være brug for bemyndigelserne, indtil Kosovo-modellen er udformet og sat i drift. SF er tilfreds med, at ministeren i svaret på spørgsmål nr. 4 lover på sigt at ophøje bemyndigelserne til lov, således at disse ikke kan bruges efter forgodtbefindende for evigt.

SF mener, det er vigtigt, at Folketingets Ombudsmand kan føre tilsyn og få de dokumenter udleveret, som Ombudsmanden ønsker, og at der gælder de almindelige muligheder for klageadgang for afsonere i fængslet. Det bemærkes, at myndighederne skal undersøge alle indikationer på nedværdigende behandling, som hvis f.eks. en indsat fremfører en rimeligt begrundet påstand om at have været udsat for nedværdigende behandling. Ombudsmanden vil desuden have ret til at forlange oplysninger, udtalelser, besigtigelser af tjenestesteder og lokaler og afholde samtaler med indsatte og personale og vil kunne dele oplysningerne med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY. Det fremgår desuden klart af loven, at fængslet ikke bliver taget i brug, før der er sikkerhed for, at alle Danmarks internationale forpligtelser er overholdt.

Om andre elementer i flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi

SF har tidligere fremsat forslag i Folketinget om at genindføre elevlønnen, og SF er derfor tilfreds med, at fængsels- og transportbetjente nu får elevløn under hele uddannelsesperioden. Det er SF's håb, at det sammen med de to nye skoler på Fyn og Falster kan bidrage til at rekruttere fængselsbetjentelever. Forslaget realiserer også nye regler for udstationering, hvilket SF har været foregangsmand for i flerårsaftalen. Dette er vigtigt, fordi det bidrager til, at vi i højere grad kan anvende udslusningspensioner og frigøre nogle manglende fængselspladser, men også fordi vi ved, at tilbagefaldet er lavere fra disse pladser. Dette vil give færre, der vender tilbage til fængslerne. Forslaget realiserer også SF's aftryk på disciplinærstraffene, som SF også tidligere har fremsat forslag om. SF var gerne gået videre end det aftalte - og i det mindste mere i overensstemmelse med praktikerudvalgets rapport »Rapport om serviceeftersyn af disciplinærstraffe og andre administrative reaktioner i fængsler og arresthuse« - men SF anerkender, at vi nu får et reaktionskatalog, der kan bidrage til, at vi bruger den skadelige isolation under afsoning mindre, at mindre forseelser straffes mildere, og at der kommer et loft over udstrækningen af anvendelsen. Dette er en sejr i et svært forhandlingsmiljø med en overvægt af partier, som er mindre optagede af resocialisering. Endelig realiserer forslaget også samfundstjeneste, som tillige er et SF-aftryk på aftalen. SF mener, at det er oplagt at bruge eventuelt manglende joberfaringer eller behov for at komme i job til at komme i kontakt med en privat virksomhed, hvor begge parter kan se hinanden an, og som eventuelt munder ud i et rigtigt job for samfundstjenesteafsoneren. For det første kan private virksomheder i højere grad ansætte afsonerne, mens de offentlige arbejdspladser, som hidtil har været de eneste muligheder som samfundstjenestesteder, ikke kan ansætte afsonerne på grund af plettede straffeattester, som ikke accepteres i offentligt regi. For det andet løser forslaget det problem, at der mangler egnede samfundstjenestesteder.

SF ønskede i øvrigt, at eftergivelsen af covid-19-straffene blev kombineret med, at fængselsstraffen blev udskiftet med samfundstjeneste, sådan at afsonerne af disse straffe betalte noget tilbage til samfundet. Dette var netop ikke muligt på grund af manglende samfundstjenestesteder, hvilket SF beklager. SF mener, at covid-19-afsonerne har gjort sig skyldige i grov udnyttelse af samfundets hjælp og burde havde afsonet fuld tid. SF har tidligere fremsat flere beslutningsforslag om en mere retfærdig retning for straffesagsomkostninger. SF noterer sig, at lovforslaget indeholder etape 1, som betyder, at reglerne om gældssanering ændres, således at gæld fra straffesagsomkostninger sidestilles med anden gæld. SF glæder sig til etape 2, som indfører gulerodsmodellen, hvor indsatte kan få eftergivet deres gæld, såfremt de opfylder en række nærmere betingelser, herunder om at holde sig ude af kriminalitet et antal år. Det er forventningen, at den ordning efter et forudgående analysearbejde kommer i sidste halvår af 2022. SF stemmer for lovforslaget, da SF samlet set mener, at forslaget bidrager med løsninger, der kan genoprette kriminalforsorgen efter mange års vanrøgt og sætte en ny kurs for såvel indsatte som ansatte i kriminalforsorgen

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der i lovforslaget er mange gode initiativer, såsom udvidet brug af fodlænke, der i væsentligt omfang vil forbedre forholdene for de ansatte i kriminalforsorgen og gavne den kriminalitetsforebyggende indsats. Enhedslisten forholder sig dog meget kritisk til den del af lovforslaget, der vedrører leje af fængselspladser i udlandet. Det er Enhedslistens holdning, at et velhavende og demokratisk land som Danmark selv skal tage ansvar for de mennesker, man ønsker at fængsle. Dette er ikke noget, man bør udlicitere til andre lande. Erfaringer fra Norges samarbejde med Holland om leje af fængselspladser har vist, at det er noget nær umuligt at sikre overholdelsen af basale rettigheder for de indsatte, og med dette lovforslag er der således en ganske høj risiko for, at Danmark kommer til at krænke de indsattes menneskerettigheder.

Karina Adsbøl (UFG)

Karina Adsbøl (UFG) støtter lovforslaget, som er en del af en politisk aftale om kriminalforsorgens økonomi, og som indeholder flere elementer, herunder at skabe et fremadrettet fundament for kriminalforsorgen med en væsentlig forøgelse af kapaciteten og en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere de nødvendige fængselsbetjente. Samtidig sættes der hårdt ind over for de indsatte, som ikke vil et liv uden kriminalitet, mens de, som ønsker at være en del af samfundet, skal hjælpes bedre på vej. Forslaget medvirker til, at udvisningsdømte kan afsone fængselsstraf eller forvaring i et fængsel i Kosovo.

Lovforslaget indeholder også, at samfundstjeneste skal kunne udføres hos private erhvervsvirksomheder. Initiativet vil være med til at sikre, at kriminalforsorgen får bedre muligheder for at finde det tilstrækkelige antal samfundstjenestesteder. Lovforslaget handler også om at skærpe straffen for vold begået mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner. Lovforslaget indebærer desuden, at strafskærpelsen gennemføres gennem en fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af domstolene, for tilsvarende forhold af vold begået mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner.

I forhold til finansieringen af lovforslaget ønskes der dog nærmere klarhed.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (NB):

1) Undertitlen affattes således:

»(Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet m.v.)«.

[Konsekvensændring af lovforslagets undertitel]

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a ændres i stk. 7 »retshåndhævelsesloven« til: »lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger«.

[Lovteknisk korrektion]

3) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a ændres i stk. 11 »vil kunne oppebære« til: »kan oppebære«.

[Lovteknisk korrektion]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, KF, DF, NB, IA, SIU og Karina Adsbøl (UFG)):

4) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke regler for politiets virksomhed der skal finde anvendelse ved transport af indsatte til og fra Kosovo.«

[Mulighed for at fastsætte regler om politiets virksomhed ved transport af indsatte til og fra Kosovo]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (NB):

5) Nr. 8 udgår.

[De foreslåede regler om udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel udgår]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, KF, DF, NB, IA, SIU og Karina Adsbøl (UFG)):

6) I den under nr. 8 foreslåede § 50 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

[Afskæring af adgang til udstationering for bandemedlemmer i konflikt]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 112, nr. 3, indsættes efter »§ 70, stk. 1« ordene: »og 2«.«

[Lovteknisk korrektion]

8) I det under nr. 24 foreslåede § 113, stk. 1, 5. pkt., ændres »i medfør af § 1 a, stk. 2« til: »i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2«.

[Lovteknisk korrektion]

9) I det under nr. 25 foreslåede § 116, stk. 3, udgår »jf. § 1 a, stk. 2,«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

10) Nr. 7 udgår, og i stedet indsættes:

»7. I § 809, stk. 2, ændres »hospital for sindslidende« til: »psykiatrisk afdeling«.

01. I § 811, stk. 2, 1. pkt., ændres »hospital for sindslidende m.v.« til: »psykiatrisk afdeling«.«

[Lovteknisk korrektion]

11) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 854, stk. 2, ændres »sigtedes« til: »tiltaltes«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 4

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (NB):

12) Paragraffen udgår.

[De foreslåede regler om øgede muligheder for gældssanering for personer pålagt straffesagsomkostninger udgår]

Til § 5

13) Paragraffen udgår.

[De foreslåede regler om øgede muligheder for eftergivelse af gæld for personer pålagt straffesagsomkostninger udgår]

Til § 6

14) Paragraffen udgår.

[De foreslåede regler om håndtering af belægget som følge af straffelovens § 81 d, stk. 2, udgår]

Til § 10

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

15) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »36-43« til: »36-42«.«

[Lovteknisk korrektion]

16) Den under nr. 5 foreslåede ændring affattes således:

»5. § 11, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., ophæves.«

[Lovteknisk korrektion]

17) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 32, stk. 6, 1. pkt., ændres », jf. dog stk. 4. og 5 pkt.« til: », jf. dog 4. og 5 pkt.«.

[Lovteknisk korrektion]

18) I den under nr. 19 foreslåede § 50 c ændres i stk. 2 »advokat« til: »forsvarer«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 11

19) I den under nr. 1 foreslåede § 1 a ændres i stk. 3 »udlændingens« til: »udlændinges«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 14

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (NB):

20) I stk. 2 udgår »§ 4,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Det foreslås, at de foreslåede regler om udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel udgår.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget er der tale om en sproglig lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »retshåndhævelsesloven« ændres til »lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger« i den foreslåede § 1 a, stk. 7. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget er der tale om en sproglig lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »vil kunne oppebære« ændres til »kan oppebære« i den foreslåede § 1 a, stk. 11. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

Med lovforslaget er det forudsat, at politiet skal stå for sikkerheden under transporten af de indsatte til og fra Kosovo, ligesom politiet i øvrigt i dag står for sikkerheden i forbindelse med de udsendelser, der kræver ledsagelse af politiet, herunder også kommende ledsagede udsendelser fra Kosovo.

Som det fremgår af artikel 18, stk. 2, i traktaten med Kosovo, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 16, har danske myndigheder mulighed for, på baggrund af dansk lovgivning, at udføre sikkerhedsprocedurer, herunder kropsvisitering og andre tvangsindgreb, i forbindelse med overdragelse af indsatte i Kosovo mellem kosovariske og danske myndigheder. Som det fremgår af traktatbestemmelsen, skal dette foregå på et dertil udpeget område. Det er forventningen, at et sådant område vil blive udpeget i hvert fald i f.eks. Pristina International Airport.

Med henblik på at sikre det tilstrækkelige hjemmelsmæssige ophæng i dansk lovgivning for politiets eventuelle anvendelse af magt i forbindelse med sådanne visitationer m.v. i forbindelse med overdragelse af indsatte og før ombordstigning på fly, foreslås det med ændringsforslaget, at der indsættes et stk. 12 i den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke regler for politiets virksomhed der skal finde anvendelse ved transport af indsatte til og fra Kosovo.

Bemyndigelsen har til formål at sikre, at der er et klart og udtrykkeligt hjemmelsmæssigt grundlag for politiets myndighedsudøvelse i forbindelse med transport af indsatte til og fra Kosovo, herunder særlig på det omtalte udpegede område i lufthavnen i Pristina.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at hele eller dele af lov om politiets virksomhed (politiloven) og regler fastsat i medfør heraf vil skulle gælde for politiets virksomhed i forbindelse med transport af indsatte til og fra Kosovo. Det vil særligt være relevant at sætte politilovens kapitel 4 (om politiets anvendelse af magt) i kraft i forhold til politiets transport af indsatte til og fra Kosovo, herunder i de(t) nærmere udpegede område(r) i Kosovo, jf. traktatens artikel 18, stk. 2.

Ved at sætte politilovens kapitel 4 i kraft i forbindelse med politiets transport af indsatte til og fra Kosovo vil politiet således alene kunne anvende magt i et omfang, der svarer til politiets magtanvendelse i Danmark. Det indebærer bl.a., at politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet.

Politiets virksomhed i Kosovo vil i øvrigt skulle foregå inden for de rammer, der er aftalt med Kosovo, jf. f.eks. omtalen ovenfor af traktatens artikel 18, stk. 2.

Der lægges med den foreslåede bemyndigelse ikke op til, at der skal udøves hverken mere eller mindre magt, end hvad der ellers er forudsat i den påtænkte ordning om leje af fængselspladser i Kosovo. Den foreslåede bemyndigelse har til således alene til formål at sikre, at politiet vil kunne varetage opgaver i forbindelse med transport af indsatte til og fra Kosovo, og at opgavevaretagelsen har et klart og udtrykkeligt hjemmelsmæssigt grundlag herfor.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes et stk. 5 i den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 50 a, hvorefter § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udstationering efter den foreslåede § 50 a ikke kan finde sted, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Bestemmelsen indebærer, at udstationering ikke vil kunne finde sted, hvis de opregnede betingelser er til stede. Det gælder, uanset om de almindelige betingelser for udstationering efter § 50 a i øvrigt måtte være opfyldt.

Det bemærkes, at det efter den foreslåede § 50 a allerede vil være en betingelse for udstationering, at der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering, og at der er en forventning om, at den indsatte kan opnå prøveløsladelse.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det efter Justitsministeriets opfattelse på trods heraf bør sikres, at bandemedlemmer under en aktiv konflikt ikke - teoretisk set - kan opnå adgang til udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfængsel.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås at indsætte »og 2« efter »§ 70, stk. 1« i § 112, stk. 1, nr. 3. Forslaget indebærer, at endelige afgørelser om strafcelle i et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger - ligesom efter de gældende regler - inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den dømte, kan kræves indbragt til prøvelse for retten.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »i medfør af § 1 a, stk. 2« ændres til »i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2« i den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 113, stk. 1, 5. pkt.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »jf. § 1 a, stk. 2,« udgår fra den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 116, stk. 3.

Til nr. 10

Med ændringsforslag nr. 10 er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at den under nr. 8 foreslåede ændring af § 809, stk. 2, og § 811, stk. 2, 1. pkt., udgår. Det foreslås derudover, at »hospital for sindslidende« ændres til »psykiatrisk afdeling« i retsplejelovens § 809, stk. 2, og at »hospital for sindslidende m.v.« ændres til »psykiatrisk afdeling« i retsplejelovens § 811, stk. 2, 1. pkt.

De foreslåede ændringer er udtryk for en sproglig modernisering, da hospital for sindslidende er en forældet betegnelse. Der er i den forbindelse ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »sigtedes« ændres til »tiltaltes« i retsplejelovens § 854, stk. 2.

Til nr. 12 og 13

Det foreslås, at de foreslåede regler om øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for personer pålagt straffesagsomkostninger udgår.

Til nr. 14

Det foreslås, at de foreslåede regler om håndtering af belægget som følge af straffelovens § 81 d, stk. 2, udgår.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at den under nr. 4 foreslåede ændring affattes således: I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »36-43« til: »36-42«.

Til nr. 16

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Da det foreslås at fjerne hele sidste punktum i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, er der tale om en ophævelse af det pågældende punktum. Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at punktummet udgår. Den foreslåede rettelse er således alene en lovteknisk præcisering, der ikke har nogen materiel betydning for lovforslaget.

Til nr. 17

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at », jf. dog stk. 4. og 5. pkt.« ændres til », jf. dog 4. og 5. pkt.« i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »advokat« ændres til »forsvarer« i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 50 c, stk. 2.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 19

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »udlændingens« ændres til »udlændinges« i den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 1 a stk. 3.

Til nr. 20

Med ændringsforslaget er der tale om en lovteknisk konsekvens af ændringsforslag nr. 12.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til 1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 3. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 187. Den 27. april 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.