Fremsat den 27. april 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven

(Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

§ 1

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 2 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af stk. 1, udbetales der ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.«

2. I § 76 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Beløb under 1.500 kr. til et dødsbo pr. ejendom udbetales ikke til et afsluttet dødsbo. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom.

Stk. 4. Der svares ikke afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et afsluttet dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter § 74, stk. 1.«

3. I § 89 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Afsluttede dødsboer kan ikke genoptages alene med henblik på at klage over vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. § 5.«

§ 2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1836 af 8. december 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og« til: »ligningslovens §§ 8 A eller 12,«.

2. I § 3, stk. 1, litra h, ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og«.

3. I § 3, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.«

§ 3

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »lov om skifte af dødsboer,«: »og genoptagelsesboer, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det følger af Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at der etableres en tilbagebetalingsordning. Tilbagebetalingsordningen skal sikre, at nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt grundskyld og ejendomsværdiskat af et for højt beskatningsgrundlag, får kompensation. Det fremgår endvidere af aftalen, at der ikke udbetales kompensation til afsluttede dødsboer og afsluttede konkursboer samt i tilfælde, hvor udbetaling ikke kan ske via Nemkontoordningen.

Forligskredsen på ejendomsområdet besluttede i 2020, at der på trods af ejendomsvurderingsforliget fra 2016 skulle findes en løsning, så der kunne ske udbetaling af kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat. Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev den hidtil gældende regel om, at der ikke udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til bl.a. afsluttede dødsboer, ophævet.

Med dette lovforslag fastlægges en model for udbetalingen af kompensation til afsluttede dødsboer, der genoptages.

2. Lovforslagets baggrund

Ved ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af den 8. juni 2017, er der etableret en tilbagebetalingsordning, som tager højde for det forhold, at vurderinger foretaget med det gamle vurderingssystem kan have været upræcise.

Tilbagebetalingsordningen er et tilbud til ejendomsejere, som har betalt grundskyld og ejendomsværdiskat af et for højt beskatningsgrundlag, om en kompensation, som de pågældende modtager i stedet for at skulle klage over de hidtidige vurderinger.

Tilbagebetalingsordningen skal således ses som et alternativ til en egentlig klagesagsbehandling af de videreførte vurderinger.

Efter den tidligere gældende vurderingslov blev ejerboliger senest vurderet i 2011 og andre ejendomme i 2012. Siden da er disse vurderinger blevet videreført, mens nye og ændrede ejendomme er blevet omvurderet undervejs.

I 2021 blev udsendelsen af de nye 2020-ejendomsvurderinger påbegyndt. De boligejere, der har betalt for meget i boligskat i perioden fra 2011 til og med 2019, modtager i forlængelse heraf et tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

Forligskredsen på ejendomsområdet besluttede i 2020, at der skulle findes en løsning, så der ville kunne ske udbetaling af kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat. Der blev åbnet for dette ved lov nr. 291 af 27. februar 2021, dog således at den konkrete model for udbetaling af kompensation fortsat udestod. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i tillægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L 107 A - Bilag 26, side 17, fremgår, at det vil blive undersøgt, om der kan etableres en ordning, så udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen vil kunne ske direkte til en afdød ejendomsejers arvinger.

En direkte udbetaling til arvinger vil dog under alle omstændigheder kræve, at de berørte, afsluttede dødsboer genoptages af domstolene (skifteretterne). Det er vurderingen, at der for perioden fra 2011 til og med 2019 er ca. 22.000 afsluttede dødsboer, hvor der vil være en kompensation efter tilbagebetalingsordningen, som svarer til eller overstiger den nuværende beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kr. pr. ejendom.

Udbetalingen vil blive påbegyndt i 2022. Set i lyset af, at der på landsplan er 53.000-55.000 dødsfald pr. år, vil en genoptagelse af ca. 22.000 dødsboer i løbet af en kort årrække udgøre en væsentlig belastning af skifteretterne og føre til længere ventetid for behandlingen af øvrige sager. Udbetaling af kompensation til de afsluttede dødsboer, der genoptages, medfører endvidere en væsentlig administrativ belastning af Skatteforvaltningen.

Der foreslås på denne baggrund en model, som sikrer, at arvinger efter afdøde ejendomsejere, som har betalt for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld, og hvor dødsboet er afsluttet, efter genoptagelse af dødsboet får udbetalt den kompensation, som tilkommer det enkelte dødsbo. Der indføres samtidig en beløbsgrænse og en række tiltag for at understøtte en smidig og omkostningseffektiv administration.

Forligspartierne er således enige om, at der i forbindelse med udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, der genoptages, foreslås følgende:

- Indførelse af en beløbsgrænse på 1.500 kr. pr. ejendom for afsluttede dødsboer, så der ikke vil skulle udbetales kompensation, hvis kompensationsbeløbet til det afsluttede dødsbo for ejendommen ligger under dette beløb.

- Fritagelse for, at genoptagelsesboet kan blive skattepligtig af kompensationen.

- Fritagelse for bo- og tillægsboafgift af kompensationen.

- Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af dødsbo med henblik på udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

- Genindførelse af reglen om, at der ikke sker udbetaling af kompensation til andre juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder afsluttede konkursboer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer og afsluttede konkursboer m.v.

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbagebetalingsordningen findes i ejendomsvurderingslovens kapitel 13. Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev den hidtil gældende bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2 - hvorefter der ikke udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, afsluttede konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på udbetalingstidspunktet ikke længere eksisterer - ophævet. Afsluttede dødsboer m.v. er derfor, som reglerne er i dag, omfattet af tilbagebetalingsordningen.

I bemærkningerne til lov nr. 291 af 27. februar 2021, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i tillægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L 107 A - Bilag 26, side 17, begrundes ophævelsen af § 75, stk. 2, med, at det ikke var muligt at systemunderstøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afsluttede døds- og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Afgørelser om kompensation efter tilbagebetalingsordningen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det er alene de vurderinger, som kompensationen er beregnet på baggrund af, som kan påklages.

Kompensation udbetales tidligst 90 dage efter dateringen af klagestartsmeddelelsen. Hvis den nye vurdering påklages inden for denne frist, udsættes udbetalingstidspunktet til det tidspunkt, hvor klagesagen er endeligt afgjort, da der ikke før dette tidspunkt er et endeligt grundlag for beregning af kompensationen. Kompensationen genberegnes, og der udsendes en ny afgørelse om kompensation.

Hvis der verserer en genoptagelses-, klage- eller domstolssag om en videreført vurdering eller en omvurdering på tidspunktet for udsendelse af klagestartsmeddelelsen, og denne sag ikke er endeligt afsluttet ved udløbet af klagefristen på 90 dage regnet fra dateringen af klagestartsmeddelelsen, udsættes udbetalingen, indtil den verserende sag er endeligt afsluttet. Det skyldes, at der i dette tilfælde heller ikke for så vidt angår den specifikke vurdering, er et endeligt grundlag for beregning af kompensationen.

Hvis ejendommens ejer eller en anden klageberettiget, f.eks. en tidligere ejer, klager over en af de videreførte vurderinger eller omvurderinger i perioden fra 2013 til og med 2019, falder vurderingen ud af tilbagebetalingsordningen. Det skyldes, at ejeren (og eventuelt andre klageberettigede) ved klagesagsbehandlingen får en tilbundsgående realitetsprøvelse af den pågældende vurdering.

Der er i § 103, stk. 1, nr. 1, i lov om skifte af dødsboer (herefter dødsboskifteloven) hjemmel til, at skifteretten kan genoptage et afsluttet dødsbo, når det findes påkrævet, navnlig fordi der er fremkommet yderligere aktiver. Sådanne aktiver vil kunne være en kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 6, kan skifteretten også genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo, hvis der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse. Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse kan derfor bevirke, at genoptagelse afslås. Hvis et dødsbo ikke genoptages, kan beslutningen herom kæres til landsretten, forudsat at de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Genoptages et dødsbo, behandles boet som udgangspunkt på den måde, som det tidligere blev behandlet, hvis betingelserne for dette fortsat er opfyldt. Et almindeligt privat skiftet bo genoptages derfor som udgangspunkt som privat skifte, og et insolvent bobestyrerbo genoptages som insolvent bobestyrerbo.

Det er ikke skifteretten, der foretager bobehandlingen og fordeler de nye midler. I f.eks. et privatskiftet bo skal arvingerne selv sørge for bobehandlingen, og i et bobestyrerbo sørger bobestyreren for bobehandlingen.

Sagerne oversendes til skifteretten på det tidspunkt, hvor kompensationen er endelig, dvs.

- når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over den nye vurdering, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger,

- når en klagesag vedrørende den nye vurdering er endeligt afsluttet, eller

- når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.

I forbindelse med udsendelse af afgørelse om kompensation efter tilbagebetalingsordningen udsendes en særskilt meddelelse om klagefristens igangsættelse. Klagefristen løber i 90 dage fra datering af klagestartsmeddelelsen for de videreførte vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, og i 90 dage fra modtagelsen af klagestartsmeddelelsen for vurderingen pr. 1. januar 2020.

Et afsluttet dødsbo vil skulle genoptages af skifteretten for at blive klageberettiget i relation til de videreførte vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019 samt vurderingen pr. 1. januar 2020. Sagsbehandlingen i skifteretterne forventes imidlertid i langt de fleste tilfælde at ville overstige 90 dage. Da klagefristen løber fra henholdsvis dateringstidspunktet i klagestartsmeddelelsen og tidspunktet for modtagelse af klagestartsmeddelelsen, vil klagefristen for langt de fleste dødsboer således være overskredet på det tidspunkt, hvor skifteretten afgør, om dødsboet skal genoptages.

Hvis et dødsbo genoptages, tager skifteretten stilling til boets behandlingsmåde og i sidste ende, til hvem Skatteforvaltningen skal udbetale kompensationen.

Det er vurderingen, at der for perioden 2011 til og med 2019 er ca. 22.000 afsluttede dødsboer, hvor der vil være en kompensation efter tilbagebetalingsordningen, som svarer til eller overstiger den nuværende beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kr. pr. ejendom.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Indførelse af beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, der genoptages

Set i lyset af, at der på landsplan er 53.000-55.000 dødsfald pr. år, udgør genoptagelse af ca. 22.000 dødsboer i løbet af en kort årrække en væsentlig belastning af skifteretterne, som vil føre til længere ventetid for behandlingen af øvrige sager. Udbetaling af kompensation til de afsluttede dødsboer, der genoptages, medfører endvidere en væsentlig administrativ belastning af Skatteforvaltningen.

Det foreslås derfor at indføre en beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer på 1.500 kr. pr. dødsbo pr. ejendom.

En beløbsgrænse på 1.500 kr. forventes at ville reducere antallet af dødsboer, der vil kunne genoptages med henvisning til udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til ca. 17.000.

Det er dog stadig en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1. Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse kan bevirke, at genoptagelse afslås. Hvis et bo ikke genoptages, kan beslutningen herom kæres til landsretten, forudsat at de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

I sager, hvor den beregnede kompensation til et afsluttet dødsbo pr. ejendom udgør mindre end 1.500 kr., vil Skatteforvaltningen således ikke skulle oversende sagen til skifterettens behandling eller tage kontakt til skifteretterne eller arvingerne i øvrigt.

3.1.2.2. Genindførelse af bestemmelsen om, at der ikke udbetales kompensation til andre juridiske personer, der ikke længere eksisterer, end afsluttede dødsboer, der genoptages

Det foreslås desuden at genindføre bestemmelsen om, at der ikke udbetales kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, medmindre der er tale om et afsluttet dødsbo, der genoptages. Det indebærer, at der ikke vil skulle udbetales kompensation til bl.a. afsluttede konkursboer.

Der er siden vedtagelsen af lov nr. 291 af 27. februar 2021 således fundet en administrativ løsning i Skatteforvaltningen, som gør det muligt at understøtte dette krav. Det bemærkes, at tilbagebetalingsordningen alene omfatter ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020, hvorfor forekomsten af udbetalinger til juridiske personer, som ikke længere eksisterer, forventes at være begrænset.

3.1.2.3. Afskæring af muligheden for at genoptage afsluttede dødsboer alene med henblik på at klage over de vurderinger, som kompensationen beregnes på baggrund af

Det foreslås endvidere, at afsluttede dødsboer ikke vil kunne genoptages af skifteretten alene med henblik på at klage over videreførte vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere dødsboskiftelovens § 103, som regulerer skifterettens adgang til bl.a. at genoptage et afsluttet dødsbo, f.eks. når der foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling (§ 103, stk. 1, nr. 6).

Afsluttede dødsboer vil efter den foreslåede bestemmelse ikke have mulighed for at blive genoptaget med henblik på at opnå klageberettigelse i relation til de nævnte vurderinger og omvurderinger. Et afsluttet dødsbo, som måtte være blevet genoptaget på tidspunktet for udsendelse af meddelelse om vurderinger eller omvurderinger og igangsættelse af klagefrist, vil skulle modtage meddelelse herom på samme måde som øvrige dødsboer, der er under behandling (dvs. ikke er afsluttet) på afgørelsestidspunktet.

Forslaget skal ses i lyset af bl.a., at afsluttede dødsboer alene kan opnå klageberettigelse, hvis bobehandlingen genoptages af skifteretten, at sagsbehandlingstiderne hos skifteretterne i langt de fleste tilfælde forventes at ville overstige 90 dage, og at afsluttede dødsboer, der genoptages, således i praksis typisk ikke vil have mulighed for at påklage vurderingerne inden for klagefristen på 90 dage. Dertil kommer, at en udsættelse af klagefristen med henblik på skifterettens behandling af eventuelle anmodninger om genoptagelse af afsluttede dødsboer vil forsinke Skatteforvaltningens behandling og udbetaling af kompensation til gene for de øvrige ejere og tidligere ejere af den pågældende ejendom. Desuden vil det udgøre en væsentlig belastning af skifteretterne, hvis skifteretterne skulle tage stilling til anmodninger om genoptagelse af afsluttede dødsboer med henblik på at kunne klage over vurderingerne.

3.2. Fritagelse for boafgift af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.2.1. Gældende ret

Arv beskattes efter boafgiftsloven. Boafgift beregnes af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag på 312.500 kr. (2022-niveau). Af arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften som en proportional afgift på 15 pct., jf. § 1, stk. 1.

Ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er undtaget fra boafgiftspligten. Det samme gælder visse pensions- og livsforsikringsordninger samt arv, der tilfalder visse godkendte fonde, foreninger m.v. med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2.

Af værdier, der tilfalder andre personer end nære familiemedlemmer, skal der, ud over boafgiften på 15 pct., betales en tillægsboafgift på 25 pct.

Tillægsboafgiften beregnes af værdien af hele den del af arvebeholdningen, der tilfalder andre end de nærmeste pårørende. Det indebærer, at der ikke er noget bundfradrag i grundlaget for beregning af tillægsboafgiften.

I privatskiftede boer er arvingerne som udgangspunkt forpligtet til at udarbejde og indsende en boopgørelse til skifteretten, der herefter videresender en kopi af boopgørelsen til Skatteforvaltningen. I boopgørelsen ansættes aktiver og passiver til handelsværdien.

Hvis værdiansættelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, kan Skatteforvaltningen ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en vurderingsmand til at foretage en sagkyndig vurdering. Skatteforvaltningen giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansættelserne er godkendt.

Skifteretten gennemgår boopgørelsen og beregner og opkræver bo- og tillægsboafgiften.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, med henblik på at lette skifteretternes og Skatteforvaltningens sagsbehandling, at der ikke skal betales bo- og tillægsboafgift af kompensation ved udbetaling til et afsluttet dødsbo, der genoptages.

Da det samtidigt foreslås, at dødsboer, der genoptages med henblik på udbetaling af kompensation, skal være skattefritaget, vil det samlet set indebære, at boet ikke vil skulle indsende en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til skifteretten, og at Skatteforvaltningen heller ikke særskilt vil skulle forholde sig til værdiansættelsen af kompensationen. Kompensationen vil blive beregnet efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 73 og 74, og da beløbet vil blive udbetalt i danske kroner, vil det kunne fastsættes til kurs 100.

3.3. Fritagelse for dødsbobeskatning af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.3.1. Gældende ret

Dødsboer, der behandles her i landet, er som udgangspunkt pligtige at betale indkomstskat. Som boets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Kompensation efter tilbagebetalingsordningen er skattefri, medmindre de pågældende ejendomsskatter var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, det vil sige hvis der er tale om en f.eks. erhvervsvirksomhed, der har haft fradrag for ejendomsskatter.

Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen hver især ikke overstiger et grundbeløb, som i 2022 udgør 3.070.100 kr.

Et afsluttet dødsbo, der genoptages, er fritaget for beskatning, hvis summen af aktiverne eller summen af nettoformuer i det oprindelige bo og genoptagelsesboet ikke overstiger grundbeløbet.

Hvis et bo behandles som privat skifte eller ved bobestyrer, gælder der et krav om udarbejdelse og indsendelse af boopgørelse. Hvis et bo genoptages, vil der således afhængigt af boets behandlingsmåde være krav om udarbejdelse af og indsendelse af en fornyet boopgørelse (tillægsboopgørelse), herunder en værdiansættelse af de aktiver eller den nettoformue, der er tilført boet. Tillægsboopgørelsen udarbejdes som udgangspunkt af skifteretten, arvingerne eller bobestyreren og fremsendes herefter til Skatteforvaltningen med henblik på vurdering af eventuel skattepligt.

Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning, påvirkes skattefritagelsen for dette bo ikke af, at der i forbindelse med behandling af genoptagelsesboet tilføres aktiver eller en nettoformue, der bevirker, at aktiverne og nettoformuen i det oprindelige bo og genoptagelsesboet samlet set overstiger grundbeløbet.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde skal svares skat som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekommende.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, med henblik på at lette skifteretternes og Skatteforvaltningens sagsbehandling, at dødsboer, der genoptages med henblik på udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen, i alle tilfælde fritages for beskatning af kompensationen.

Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen, og at Skatteforvaltningen således ikke skal forholde sig til værdiansættelsen af kompensationen. Det medfører ligeledes, at Skatteforvaltningen ikke skal undersøge, hvorvidt der tidligere har været fradragsret for ejendomsskatter efter ligningslovens § 14.

3.4. Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af et dødsbo med henblik på udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.4.1. Gældende ret

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. I § 29, stk. 2, er det bestemt, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres til en anden behandlingsmåde.

Af lovforslagets specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan, at der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig behandlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der ikke tidligere har været betalt afgift efter § 27. Det indebærer endvidere, at der ved overgang fra én afgiftspligtig behandlingsmåde til en anden afgiftspligtig behandlingsmåde ikke skal betales ny afgift efter § 27.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51), at hvis et bo, der har været behandlet efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer og er afsluttet med en boopgørelse med en arvebeholdning på højst 1,5 mio. kr., senere genoptages, skal der under den fortsatte bobehandling betales afgift efter § 28, hvis den samlede arvebeholdning ifølge den oprindelige boopgørelse og boopgørelsen efter genoptagelsen overstiger 1,5 mio. kr. Der skal således højst betales afgift efter § 28 én gang i et bo og genoptagelsen af samme bo, men afgørelsen af, om arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. i et genoptaget bo, hvor der ikke under den oprindelige bobehandling blev betalt afgift efter § 28, skal ske ud fra den samlede arvebeholdning i det oprindelige bo og genoptagelsesboet.

§ 29 i lov om retsafgifter indebar ingen realitetsændringer i forhold til den tidligere lov om retsafgifter, ud over de ændringer af afgiftssatserne, der følger af §§ 27 og 28.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde skal betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekommende.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med henblik på at lette skifteretternes sagsbehandling, at der ikke skal betales afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter ved genoptagelse af et dødsbo med henblik på udbetaling af kompensation.

Det bemærkes, at den foreslåede regel forventes at ville få begrænset betydning i praksis, idet der formentlig kun undtagelsesvis efter gældende regler skal svares (yderligere) retsafgift som følge af genoptagelse med henblik på udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Indførelsen af beløbsgrænsen for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, der genoptages, forventes at reducere antallet af dødsboer, der vil kunne genoptages med henvisning til udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette forventes at medføre et beskedent merprovenu for det offentlige på ca. 3. mio. kr. efter tilbageløb, mens fritagelsen for boafgift og dødsbobeskatning skønnes at medføre et ikkenævneværdigt mindreprovenu. Samlet set vurderes lovforslaget at medføre et engangsmerprovenu for det offentlige på ca. 3 mio. kr. efter tilbageløb.

Lovforslaget vurderes med væsentlig usikkerhed isoleret set at medføre implementeringskonsekvenser i form af administrative udgifter på ca. 2,1 mio. kr. i 2022, 12,7 mio. kr. i 2023 og 4,0 mio. kr. i 2024 i Skatteforvaltningen. Udgifterne vedrører særligt Vurderingsstyrelsens oversendelse af de sager, hvor der er beregnet kompensation efter tilbagebetalingsordningen, til skifteretterne og Skattestyrelsens efterfølgende udbetaling af kompensation.

Derudover er der implementeringskonsekvenser i form af administrative engangsudgifter i Justitsministeriets koncern på ca. 1,6 mio. kr. i 2022, 11,4 mio. kr. i 2023 og 3,3 mio. kr. i 2024, der er behæftet med væsentlig usikkerhed. Udgifterne i Justitsministeriets koncern er forbundet med genoptagelse af dødsboer.

Tidsplanen for udvikling og implementering af det nye ejendomsvurderingssystem er fortsat risikofyldt og underlagt en række væsentlige usikkerheder, hvilket kan påvirke tidspunktet for oversendelse af sagerne til skifteretterne og dermed tidspunktet for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt (princip nr. 1) og bl.a. med anvendelse af eksisterende systemunderstøttelse og -løsninger (princip nr. 6).

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommunerne og regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det skyldes, at det foreslås, at der ikke skal udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder afsluttede konkursboer, medmindre der er tale om afsluttede dødsboer, der genoptages. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at tilbagebetalingsordningen alene omfatter ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er med lovforslaget foreslået en række forenklingstiltag, som vil medføre, at borgerne vil undgå administration, f.eks. i forbindelse med Skatteforvaltningens udarbejdelse af tillægsboopgørelse og yderligere opkrævning af boafgift.

Dog medfører modellen, at de berørte arvinger vil blive kontaktet af skifteretten og blandt andet vil skulle forholde sig til de udgifter, der vil kunne være forbundet med en genoptagelse, f.eks. udgifter til bobestyrer. I privatskiftede boer vil det, jf. de almindelige regler herom i dødsboskifteloven, være arvingerne selv, der skal fordele arven imellem sig. Hvis skifteretten beslutter, at et bo ikke skal genoptages, vil borgere skulle overveje, om denne beslutning skal kæres til landsretten.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar 2022 til den 24. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - danske revisorer, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1. pkt., at krav på kompensation tidligst indtræder efter 90 dage fra datering af klagestartsmeddelelsen, jf. § 89, stk. 8, medmindre vurderingen pr. 1. januar 2020 er påklaget. Er vurderingen pr. 1. januar 2020 påklaget inden 90 dage fra datering af meddelelsen, indtræder krav på kompensation først, når klagesagen er endeligt afsluttet, jf. § 75, stk. 1. 2. pkt. Dette skyldes, at er vurderingen påklaget inden for denne frist, medfører det genberegning af kompensationen, jf. § 73, stk. 5.

Hvis der på tidspunktet for udsendelsen af klagestartsmeddelelsen verserer en genoptagelses-, klage- eller domstolssag om en vurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2011, som endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for udløbet af klagefristen for de videreførte vurderinger, indtræder kravet på kompensation først, når den verserende sag er endeligt afsluttet, jf. ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, og for så vidt angår en vurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2013, når også fristen for at påklage vurderingen (på ny) med henblik at få vurderingen prøvet på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 4.-7. pkt. og stk. 2, 4.-7. pkt., er udløbet.

Der udbetales ikke kompensation på grundlag af en videreført vurdering eller en omvurdering, hvis en sådan vurdering påklages inden for fristen i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 2, 2. pkt., medmindre klagen afvises, jf. ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 1.

Det er således først muligt at vurdere om og i givet fald, hvilket krav der er endeligt indtrådt, når ovenstående frister er udløbet.

Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at beløb under 200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til samtlige ejere, jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom, jf. § 76, stk. 2, 3. pkt.

Udbetaling af kompensation forudsætter, at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. § 75, stk. 2.

Indtil 1. marts 2021 fremgik det af ejendomsvurderingslovens dagældende § 75, stk. 2, at der ikke skulle udbetales kompensation til afsluttede dødsboer og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Med lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2, ophævet. I bemærkningerne, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i tillægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L 107 A - Bilag 26, side 17, begrundes det med, at det ikke var muligt at systemunderstøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afsluttede døds- og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen oversende de sager, hvor der er beregnet en endelig kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds- eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200 kr. eller derover, til skifteretten, som kan genoptage boet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Om et afsluttet dødsbo skal genoptages, afgøres af skifteretten efter de almindelige regler herom i dødsboskifteloven. Der er i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at skifteretten kan genoptage et dødsbo, når det findes påkrævet, navnlig fordi der er fremkommet yderligere aktiver. Sådanne aktiver vil kunne være kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse. Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse kan derfor bevirke, at genoptagelse afslås. Hvis et bo ikke genoptages kan beslutningen herom kæres til landsretten, forudsat at de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 74 at indsætte et nyt stykke som stk. 3, som fastslår, at bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af stk. 1, udbetales der ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.

Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer på tidspunktet, hvor kompensationen er endelig, medmindre der er tale om afsluttede dødsboer, der genoptages for at modtage kompensation. Skatteforvaltningen oversender sagen til skifteretten med henblik på eventuel genoptagelse, når kompensationen er endelig, dvs.

- når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over vurderingen pr. 1. januar 2020, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger,

- når en klagesag vedrørende vurderingen pr. 1 januar 2020 er endeligt afsluttet, eller

- når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 76, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvormed det foreslås, at der ikke skal udbetales kompensation til afsluttede dødsboer, hvis kompensationen til et dødsbo pr. ejendom er under 1.500 kr.

Til nr. 2

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at beløb under 200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til samtlige ejere, jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom, jf. § 76, stk. 2, 3. pkt.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen derfor oversende de sager, hvor der er beregnet en endelig kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds- eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200 kr. eller derover, til skifteretten. Skatteforvaltningen oversender sagen til skifteretten, når kompensationen er endelig, dvs.

- når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over vurderingen pr. 1. januar 2020, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere videreførte vurderinger eller omvurderinger,

- når en klagesag vedrørende vurderingen pr. 1. januar 2020 er endeligt afsluttet, eller

- når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.

Skifteretten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt et afsluttet bo skal genoptages.

Genoptages et bo med hjemmel i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, fordi der er fremkommet et yderligere aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen, vil genoptagelsen som udgangspunkt alene ske med henblik på, at det pågældende tilgodehavende kan udloddes til arvingerne.

Genoptages et dødsbo, behandles boet som udgangspunkt på den måde, som det tidligere blev behandlet, hvis betingelserne for dette fortsat er opfyldt. Et almindeligt privat skiftet bo genoptages derfor som udgangspunkt som privat skifte, og et insolvent bobestyrerbo genoptages som insolvent bobestyrerbo.

Det er ikke skifteretten, der foretager bobehandlingen og fordeler de nye midler. I f.eks. et privatskiftet bo skal arvingerne selv sørge for bobehandlingen, og i et bobestyrerbo sørger bobestyreren for bobehandlingen. Der sker alene udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til én person eller én bobestyrer.

Det er fortsat et krav, at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2. Den person eller bobestyrer, som Skatteforvaltningen udbetaler beløbet til, skal således kunne modtage kompensationen via Nemkontoordningen.

Kravet på kompensation for dødsboer, der genoptages, indtræder således først, når Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om, til hvem der kan udbetales med frigørende virkning. Udbetalingsfristen på 60 dage efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, løber således fra dette tidspunkt.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. I § 29, stk. 2, er det bestemt, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres til en anden behandlingsmåde.

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan, at der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig behandlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der ikke tidligere vil være betalt afgift efter § 27. Det indebærer endvidere, at der ved overgang fra én afgiftspligtig behandlingsmåde til en anden afgiftspligtig behandlingsmåde ikke skal betales ny afgift efter § 27.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51), at hvis et bo, der har været behandlet efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer og er afsluttet med en boopgørelse med en arvebeholdning på højst 1,5 mio. kr., senere genoptages, skal der under den fortsatte bobehandling betales afgift efter § 28, hvis den samlede arvebeholdning ifølge den oprindelige boopgørelse og boopgørelsen efter genoptagelsen overstiger 1,5 mio. kr. Der skal således højst betales afgift efter § 28 én gang i et bo og genoptagelsen af samme bo, men afgørelsen af, om arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. i et genoptaget bo, hvor der ikke under den oprindelige bobehandling blev betalt afgift efter § 28, skal ske ud fra den samlede arvebeholdning i det oprindelige bo og genoptagelsesboet.

§ 29 i lov om retsafgifter indebar ingen realitetsændringer i forhold til den tidligere lov om retsafgifter, ud over de ændringer af afgiftssatserne der følger af §§ 27 og 28.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde skal betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekommende.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 76 at indsætte to nye stykker.

Det foreslås som stk. 3, 1. pkt., at beløb under 1.500 kr. til et dødsbo pr. ejendom ikke skal udbetales til et afsluttet dødsbo.

Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til et afsluttet dødsbo, hvis den beregnede kompensation til det afsluttede dødsbo er under 1.500 kr. pr. ejendom.

Beløbsgrænsen på 1.500 kr. pr. dødsbo pr. ejendom vil endvidere medføre, at Skatteforvaltningen for så vidt angår sager, hvor kompensationsbeløbet pr. dødsbo pr. ejendom er mindre end 1.500 kr., ikke vil skulle give meddelelse om kompensation til skifteretten. Skatteforvaltningen vil således i disse tilfælde alene skulle beregne det beløb, som er udgangspunkt for den videre vurdering af sagen, og herefter journalisere beregningen af kompensationsbeløbet på sagen.

Det foreslås samtidigt som stk. 3, 2. pkt., at er flere ejendomme vurderet samlet, skal beløbsgrænsen efter 1. pkt. gælde for udbetalingen til den samlede ejendom.

Beløbsgrænsen for ejendomme, der er vurderet samlet, vil således tilsvarende være 1.500 kr.

Det foreslås med det foreslåede stk. 4, at der ikke skal svares afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation.

Til nr. 3

Et afsluttet dødsbo kan ikke klage over videreførte vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019 samt vurderingen pr. 1. januar 2020.

Der er i dødsboskiftelovens § 103 fastsat regler om skifterettens adgang til at genoptage et afsluttet dødsbo. Det følger af dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 6, at skifteretten kan genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo, hvis der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at afsluttede dødsboer ikke vil kunne genoptages med henblik på at klage over vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere dødsboskiftelovens § 103 og indebære, at skifteretten vil skulle afslå anmodninger om genoptagelse af et afsluttet dødsbo, hvis formålet med genoptagelsen alene er at klage over de nævnte vurderinger og omvurderinger.

Afsluttede dødsboer vil efter den foreslåede bestemmelse ikke have mulighed for at blive genoptaget med henblik på at opnå klageberettigelse i relation til de nævnte vurderinger og omvurderinger. Det forudsættes, at et afsluttet dødsbo, som måtte være genoptaget før tidspunktet for udsendelse af meddelelse om vurderinger eller omvurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller meddelelse om igangsættelse af klagefrist, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, vil skulle modtage meddelelse herom på samme måde som øvrige dødsboer, der er under behandling (dvs. ikke afsluttede) på afgørelsestidspunktet.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens §§ 8 A eller 12, er undtaget fra boafgift.

Det foreslås i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at ændre »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og« til »ligningslovens §§ 8 A eller 12,«.

Ændringen er en konsekvens af, at litra g efter indsættelsen af det foreslåede litra i, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ikke længere vil være næstsidste litra i opremsningen af boafgiftsundtagne udbetalinger m.v.

Til nr. 2

Det følger af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, at arv og legat i form af aktier m.v., der tilfalder fonde, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, er undtaget fra boafgift.

Det foreslås i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, at ændre »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.« til »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og«.

Ændringen er en konsekvens af, at litra h efter indsættelsen af det foreslåede litra i, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil blive det næstsidste litra i opremsningen af boafgiftsundtagne udbetalinger m.v.

Til nr. 3

Arv beskattes efter boafgiftsloven. Boafgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som den afdøde person efterlader sig udover et bundfradrag på 312.500 kr. (2022-niveau), jf. boafgiftslovens § 4. Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 1, at af arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften som en proportional afgift på 15 pct. ud over bundfradraget. Af arv, der tilfalder andre, betales tillige en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. De 25 pct. beregnes efter fradrag af de nævnte 15 pct., jf. § 7.

Ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er undtaget fra boafgiftspligten. Det samme gælder visse pensions- og livsforsikringsordninger samt arv m.v., der tilfalder visse godkendte fonde, foreninger m.v. med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. boafgiftslovens § 3.

Det foreslås således i boafgiftslovens § 3, stk. 1, at indsætte »arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.« som et nyt litra i.

Det foreslåede vil medføre, at i sager, hvor det afsluttede bo genoptages med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, fritages kompensationen for bo- og tillægsboafgift.

Hensigten med bestemmelsen er alene at fritage selve kompensationsbeløbet. Hvis det i forbindelse med behandlingen af genoptagelsesboet viser sig, at der er andre værdier, som ligeledes skal fordeles, falder disse således uden for den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede vil - sammen med lovforslagets § 3 - medføre, at boer, som genoptages og udelukkende behandles med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, hverken bliver skattepligtige eller pålægges bo- og tillægsboafgift. Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen. Da der alene er tale om en udbetaling af et beløb i danske kroner, vil der således heller ikke være behov for Skatteforvaltningens godkendelse af værdiansættelsen.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, at dødsboer, der efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1 eller 2, helt eller delvis behandles her i landet, er pligtige at betale indkomstskat. Dødsboer, som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter dødsboskiftelovens kapitel 12, er dog ikke skattepligtige.

Af dødsboskattelovens § 4 fremgår det, at et dødsbos indkomst omfatter indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Kompensation efter tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens kapitel 13, er skattefri, medmindre de pågældende ejendomsskatter var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1. Dette gælder også udbetalinger til dødsboer, der genoptages.

Efter de gældende regler er kompensationen således skattefri, hvis de for meget betalte skatter ikke var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, det vil sige eksempelvis, hvis der er tale om en erhvervsvirksomhed, der har haft fradrag for ejendomsskatter.

Det foreslås, at der i dødsboskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., efter »lov om skifte af dødsboer,« indsættes »og genoptagelsesboer, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76,«.

Det foreslåede vil medføre, at genoptagelsesboer skal være skattefrie, når bobehandlingen af genoptagelsesboet udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.

Skattefritagelsen vil således ikke afhænge af, hvorvidt de for meget betalte skatter var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14 eller ej. I dødsboer, der genoptages, og hvor bobehandlingen af genoptagelsesboet udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, vil genoptagelsesboet dermed altid være skattefritaget.

Genoptages dødsboet af andre årsager end med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, eller fremkommer der øvrige aktiver eller formuer under bobehandlingen af et genoptaget dødsbo efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, gælder de almindelige regler.

I et privatskiftet bo udarbejder arvingerne en boopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger, jf. dødsboskiftelovens § 31. Boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen til skifteretten, som videresender kopi af opgørelsen til Skatteforvaltningen, jf. § 32. I bobestyrerboer udarbejdes på tilsvarende vis en boopgørelse, jf. § 66, som inden to uger efter, at den er endelig, sendes til Skatteforvaltningen, jf. § 68, stk. 3.

Skatteforvaltningen bruger boopgørelsen til flere formål, herunder:

- Godkendelse af værdiansættelser i boopgørelsen.

- Afgørelse af, om dødsboet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

- Afgørelse af, hvornår dødsboets skattepligt ophører, og hvornår udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende de udloddede aktiver begynder.

Dødsboer, som skifteretten har udleveret til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33, skal ikke indsende boopgørelse. I stedet skal Skatteforvaltningen godkende eller forkaste dødsboets egne værdiansættelser i den udarbejdede åbningsstatus, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 4.

Det foreslåede vil - sammen med lovforslagets § 2, nr. 3 - medføre, at dødsboer, som genoptages og udelukkende bobehandles med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, hverken bliver skattepligtige eller pålægges bo- og tillægsboafgift. Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen. Da der alene er tale om en udbetaling af et beløb i danske kroner, vil der således heller ikke være behov for Skatteforvaltningens godkendelse af værdiansættelsen. Endelig vil der ikke være behov for, at Skatteforvaltningen inden udbetaling af kompensationen undersøger, hvorvidt der oprindeligt var tale om et bo, der ikke er skattefritaget, eller hvorvidt der tidligere er sket fradrag efter ligningslovens § 14.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Det indebærer, at udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til dødsboer, der afsluttes før 1. juli 2022, behandles efter de hidtil gældende regler, dvs. bl.a. beløbsgrænsen på 200 kr. pr. ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2. Afsluttes dødsboer den 1. juli 2022 eller senere, behandles udbetalingen af kompensation efter tilbagebetalingsordningen efter de foreslåede regler i dette lovforslags §§ 1-3.

Loven vil ikke gælde hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov