L 177 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven.

(Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 02-06-2022

Optrykt: 02-06-2022

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2022

20211_l177_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2022

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven

(Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

§ 1

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 2 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 7 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af stk. 1, 1. pkt., udbetales der ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.«

2. I § 76 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Beløb under 1.500 kr. til et dødsbo pr. ejendom udbetales ikke til et afsluttet dødsbo. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom.

Stk. 4. Der svares ikke afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et afsluttet dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter § 74, stk. 1, 1. pkt.«

3. I § 89 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Afsluttede dødsboer kan ikke genoptages alene med henblik på at klage over vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. § 5.«

§ 2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1836 af 8. december 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og« til: »ligningslovens §§ 8 A eller 12,«.

2. I § 3, stk. 1, litra h, ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og«.

3. I § 3, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.«

§ 3

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »lov om skifte af dødsboer,«: »og genoptagelsesboer, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensation efter tilbagebetalingsordningen, der er endeligt beregnet fra og med den 1. juli 2022.