Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2022

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

1) I det under nr. 1 foreslåede § 74, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

[Præcisering af henvisning]

2) I det under nr. 2 foreslåede § 76, stk. 4, ændres »stk. 1.« til: »stk. 1, 1. pkt.«

[Præcisering af henvisning]

Til § 4

3) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Loven har virkning for kompensation efter tilbagebetalingsordningen, der er endeligt beregnet fra og med den 1. juli 2022.«

[Indsættelse af virkningsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen oversende de sager, hvor der er beregnet en endelig kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds- eller konkursbo og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200 kr. eller derover, til skifteretten, som kan genoptage boet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. Af § 29, stk. 2, fremgår, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres til en anden behandlingsmåde. Af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 66 (folketingsåret, 2020-2021) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan, at der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig behandlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der ikke tidligere vil være betalt afgift efter § 27.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger til L 66 (folketingsåret, 2020-2021), at hvis et bo, der har været behandlet efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer og er afsluttet med en boopgørelse med en arvebeholdning på højst 1,5 mio. kr., senere genoptages, skal der under den fortsatte bobehandling betales afgift efter § 28, hvis den samlede arvebeholdning ifølge den oprindelige boopgørelse og boopgørelsen efter genoptagelsen overstiger 1,5 mio. kr.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde skal betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt stykke i ejendomsvurderingslovens § 74 som stk. 3, således at der bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af stk. 1, ikke udbetales kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det bl.a. at indsætte et nyt stykke i ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 4, således at der ikke skal svares afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1.

Med ændringsforslag nr. 1 og 2 foreslås det at ændre lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, således at der efter »stk. 1,« i ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 3, indsættes »1. pkt.,«, og at »stk. 1.« i ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 4, ændres til »stk. 1, 1. pkt.«

Formålet er at præcisere henvisningen, så den i stedet for til ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1, er til § 74, stk. 1, 1. pkt., som fastsætter, at der skal udbetales kompensation, hvis genberegningen efter ejendomsvurderingslovens § 73 resulterer i et beløb, der for et eller flere år er lavere end de oprindeligt beregnede skatter. Forskellen udbetales i givet fald som en samlet kompensation. Kompensationen kan føre til, at et afsluttet dødsbo genoptages.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 4 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2022. Bemærkningerne til denne bestemmelse risikerer at føre til en fortolkning i strid med hensigten, som er, at dødsboer, der er afsluttet før lovens ikrafttræden, også kan være omfattet af de foreslåede regler i dette lovforslags §§ 1-3.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 3 at indsætte som lovforslagets § 4, stk. 2, at loven har virkning for kompensation efter tilbagebetalingsordningen, der er endeligt beregnet fra og med den 1. juli 2022.

Med ændringsforslaget vil det således være entydigt, at fra og med den 1. juli 2022, dvs. lovens ikrafttræden, skal vurderingen af, om en endeligt beregnet kompensation efter tilbagebetalingsordningen kan føre til indtræden af et krav på udbetaling af kompensation, ske efter de foreslåede regler i dette lovforslags § 1. Det vil betyde, at et kompensationsbeløb til et afsluttet dødsbo, som er endeligt beregnet den 1. juli 2022 eller senere, kun skal oversendes til skifteretten med henblik på genoptagelse, hvis beløbet overstiger 1.500 kr. til dødsboet pr. ejendom, jf. det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 76, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslåede ændrer ikke på, at hvis kompensationen efter tilbagebetalingsordningen er endeligt beregnet den 30. juni 2022 eller tidligere, vil indtræden af krav på udbetaling af kompensation, herunder eventuel oversendelse til skifteretten med henblik på genoptagelse, skulle behandles efter de hidtil gældende regler, dvs. bl.a. beløbsgrænsen på 200 kr. pr. ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til 1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 152. Den 27. april 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Bertel Haarder (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) Peter Skaarup (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.