Fremsat den 26. april 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven
(Indførelse af et
beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af
dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et
sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og §
7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 48 indsættes som stk. 8-12:
»Stk. 8.
Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil
118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.
§§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for
de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en
dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Stk. 9. Satsen
efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de
seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1,
opfylder ét af følgende krav:
1) Have
fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr.
(2022) som fuldtidsforsikret medlem, eller mindst 329.232 kr.
(2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet
indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et
indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned
højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret
medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et
deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7,
15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse.
2) Have
fået indberettet mindst 3.848 løntimer til
indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120
løntimer som deltidsforsikret medlem, eller har drevet
selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis
medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et
beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13.
§ 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en
dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i
opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre
beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning
efter stk. 8.
Stk. 11.
Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i
op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og for
de første op til 390 timer for et deltidsforsikret medlem,
jf. § 55, stk. 1.
Stk. 12. Timer
med dagpenge med satsen efter stk. 8, opgøres efter §
55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter
§ 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8, kan inden
for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk.
8, overføres til en efterfølgende periode med ret til
dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet
udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3
år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5,
nr. 2-4, samt på grundlag af sammenhængende perioder ud
over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet
har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2.
Retten til at få overført ikke udbetalte timer med
satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af
arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse
heraf bliver optaget eller overflyttet til en ny
arbejdsløshedskasse.«
2. § 49,
stk. 5, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Efter udbetaling af dagpenge med
satsen i 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390
timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er
under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt,
udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til
et medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der
udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med
virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem. Skifter et medlem status som
forsørger eller fylder medlemmet 30 år, sker skiftet
af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned.«
3. I
§ 52 a, stk. 4, indsættes
efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Efter udbetaling af dagpenge med en
sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem
eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har
forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb,
der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder
tilsvarende anvendelse.«
4. I
§ 54, stk. 1, ændres
»stk. 2« til: »stk. 4«.
5. I
§ 54 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk.
1, at medlemmet har bestået en Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis
undervisningen afsluttes med en karaktergivning skal karakteren
være på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
Stk. 3.
Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til
dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i
løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden
har fået indberettet mindst 600 løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for et
fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret
medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud
for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i
opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt.
sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14,
stk. 15, 2. pkt. og 17-18.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
6. I
§ 54, stk. 2, der bliver stk. 4,
indsættes som 3. pkt. og 4. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med
beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det
nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor. Der kan
endvidere fastsættes nærmere regler om
opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer,
herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge
udenlandske beskæftigelsesperioder med danske.«
7. I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 53 og 54« til: »§
53«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Et medlem, der har ret til dagpenge
efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49,
stk. 5, i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2
år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.«
8. § 55,
stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Forbruget af perioderne på 2
år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden
på højst 1 år efter stk. 2«.«
9. I
§ 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til:
»Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½
år efter stk. 2, opgøres i timer«.
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1
i lov nr. 2380 af 14. december 2021, § 2 i lov nr. 2590 af 28.
december 2021 og § 9 i lov nr. 452 af 20. april 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog
stk. 2-4«.
2. I
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53
a.« til: », er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter
stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
3. I
§ 51, stk. 3, indsættes
efter »pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge«:
», jf. dog stk. 2, 1. pkt«.
4. I
§ 51, stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om nedsættelse af satsen og
tidspunktet for nedsættelsen for et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra
ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og som er
indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på
arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes efter § 49,
stk. 5, 2. pkt. eller § 52 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 3
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret ved § 3 i lov
nr. 527 af 27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni
2021, § 2 i lov nr. 2380 af 14. december 2021, lov nr. 343 af
22. marts 2022 og § 8 i lov nr. 452 af 20. april 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.« til: »,
er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med
satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret
til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter
§ 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
2. I
§ 36, stk. 3, indsættes
efter »pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge«: », jf. dog stk. 2, 1.
pkt«.
§ 4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. § 2, nr. 1
og 4, finder ikke anvendelse for personer, som har første
dag med ret til sygedagpenge inden lovens ikrafttræden. For
sådanne personer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i
medfør af § 54, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 234 af 10. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 54, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 6, i denne
lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | 2.1. | Indførelse af et
beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.2. | Nedsættelse af dagpengeperioden for
dimittender fra 2 til 1 år | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.3. | Nedsættelse af dagpengesatsen for
ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt
unge under 25 år | 2.3.1. | Gældende ret | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.4. | Indførelse af et sprogkrav eller
beskæftigelseskrav for dimittenders ret til
arbejdsløshedsdagpenge | 2.4.1. | Gældende ret | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.5. | Tilpasninger i lov om sygedagpenge og
barselsloven | 2.5.1. | Gældende ret | 2.5.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21.
januar 2022 indgået aftale om en reformpakke for dansk
økonomi, Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og
innovative virksomheder med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at det
danske arbejdsmarked er godt rustet til fremtiden, men der er
også udfordringer. Arbejdsmarkedet er under hastig forandring
og der er derfor brug for at investere i fremtidens
arbejdsmarked.
Aftaleparterne er bl.a. enige om at styrke
sammenhængskraften i den danske model, at nyuddannede
dimittender skal hurtigere i job, og at der skal investeres i
dagpengene.
I forlængelse af aftalen har
aftalepartierne den 4. marts 2022 aftalt en nærmere
udmøntning af reformaftalen, hvormed tiltag på
dagpengeområdet rykkes med ét år fra 1. oktober
2022 til 1. oktober 2023, dvs. til efter næste
folketingsvalg. Da tidspunktet for nyvalg er ukendt, kan
ikrafttrædelsestidspunktet blive inden da.
I forhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring indeholder aftalen nedenfor
nævnte elementer.
Nyuddannede dimittender hurtigere i job
Aftalepartierne er
enige om at skærpe dimittendreglerne således:
- Dimittendsatsen
for ikke-forsørgere under 30 år nedsættes til
9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders
forbrug af dagpengeperioden.
- Dimittendsatsen
for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år,
nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter de
første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke. Satserne
er opgjort i 2022-niveau.
- Dimittenders
ordinære dagpengeperiode reduceres fra 2 år til 1
år.
- Dimittender skal
fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage
dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til
det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.
Aftalepartierne noterer sig, at nyuddannede,
der opfylder kravene for dagpenge på ordinære
vilkår, fx mange elever, der har modtaget løn under
uddannelse, fortsat vil kunne få beregnet en individuel sats
baseret på deres løn under uddannelse.
Aftalepartierne er desuden enige om at
forhøje indkomstloftet for a-kassekontingentfritagelse for
studerende på en videregående uddannelse med 4.000 kr.
om måneden. Dermed vil indkomstloftet komme til at svarer til
omtrent den samme indkomstgrænse, der gælder for
studerende på en videregående uddannelse, og som vil
blive forhøjet som følge af aftalen.
Forhøjelsen af indkomstloftet følger tidspunktet for
lovforslagets ikrafttræden, dvs. efter et nyvalg.
Alle beløb er angivet i
2022-niveau.
Investering i dagpengene
Aftalepartierne er enige om at styrke
værdien af arbejdsløshedsdagpengene uden at gå
på kompromis med, at der fortsat skal være en gevinst
ved at tage et arbejde.
Arbejdsløshedsdagpengene styrkes derfor
ved at øge indkomstsikkerheden for dem, som kun kortvarigt
er ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og
bidraget til det kollektive system i flere år.
Aftalepartierne er således enige om, at ledige, der lever op
til kravene, kan få et tillæg til deres dagpenge
på op til 3.649 kr. om måneden i de første tre
måneder af dagpengeperioden (2022-niveau). Det betyder, at
man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden
(2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første 3
måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere
indkomst.
Aftalepartierne er enige om, at for at
være berettiget til tillægget skal en person have
været medlem af en arbejdsløshedskasse i de seneste 4
år og haft 2 års beskæftigelse inden for de
seneste 3 år. Beskæftigelse før seneste
indplacering i dagpengesystemet kan indgå i opfyldelse af
beskæftigelseskravet, mens beskæftigelse før
seneste tildeling af tillægget ikke kan.
Aftalepartierne er derudover enige om, at ikke
brugte timer med ret til beskæftigelsestillægget kan
videreføres til en eventuel ny dagpengeperiode inden for en
periode på 3 år, hvis der ikke er optjent en ny 3
måneders ret til beskæftigelsestillægget.
Aftalepartierne er også enige om at
forbedre fleksibiliteten i dagpengesystemet. Der skal tages
større hensyn til, at ikke alle arbejder ligeligt fordelt
på alle ugens hverdage. Arbejder man for eksempel i weekender
eller har lange arbejdsdage, og holder man i stedet fri på en
hverdag, skal man ikke modregnes ekstra i dagpenge. Aftalepartierne
er derfor enige om, at ændre reglerne for de 'tekniske
belægninger' i dagpengesystemet. Med ændringen vil
tekniske belægninger opgøres for hele den periode,
hvor man til- eller afmelder sig jobcenteret.
Ikrafttrædelsestidspunkt for dagpengetiltag
Aftalepartierne er derudover enige om, at
tiltagene på arbejdsløshedsdagpengeområdet
træder i kraft efter et nyvalg, da der er tale om
forligsbelagte områder, som opsiges ved udløbet af
indeværende folketingsperiode. Dimittendsatserne og
afskaffelse af teknisk belægning vil gælde for alle,
mens reduceret dimittenddagpengeperiode, sprogkravet og
beskæftigelsestillægget vil gælde for
nyindplacerede.
Aftalepartierne har opsagt dele af Aftale om
tryggere dagpengesystem vedrørende dimittendsatsen for
ikke-forsørgere efter 3 måneders forbrug af
dagpengeretten, afkorte den ordinære dagpengeperiode for 2
til 1 år for dimittenddagpengemodtagere samt indføre
et sprog- og beskæftigelseskrav for retten til
dimittenddagpenge.
Forligskredsen kredsen bag Aftale om et
tryggere dagpengesystem har accepteret dette, og disse tiltag vil
derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis træde i
kraft efter beskæftigelsesministerens beslutning efter
næste folketingsvalg, jf. forslaget til § 4, stk. 1.
Dette lovforslag udmønter
ovennævnte elementer. Dog vil elementerne om indkomstloftet
for a-kassekontingent for studerende på videregående
uddannelser og om tekniske belægninger i dagpengesystemet
blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau, da der
ikke er behov for lovændringer herom.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af et
beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 47, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, udgør
dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for
1 måned 19.351 kr. (2022 niveau) og reguleres én gang
om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der fradrages derudover en procentsats, som
for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede
beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for
det kommende års satsregulering.
Efter gældende regler i § 47, stk.
3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes alle
afledte satser for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i
beløbet efter stk. 1, 4. pkt., hvorefter der foretages en
afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Efter § 70, stk. 1, i loven er
dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer
højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter §
47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.901 kr. pr. måned (2022
niveau). Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Efter § 48, stk. 1, i loven beregnes
dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på
grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Efter § 48, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst
udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af
medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Efter § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge
ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf.
§§ 47 og 70 i loven.
Efter § 49, stk. 1, i loven
opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af
indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et
indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en
beregningsperiode. Beregningsperioden opgøres som de 12
måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste
24 måneder forud for ledighedens indtræden.
For medlemmer, som opnår dagpengeret som
selvstændig erhvervsdrivende, omregnes det
skattemæssige overskud til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskab
dækker, og som ligger inden for beregningsperioden.
Kun indtægt der ligger i en
medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.
Det betyder, at hvis indkomsten,
løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed
ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke
medregnes til opgørelsen af ret til
arbejdsløshedsdagpenge. Indtægt i en
indberetningsperiode, som ligger delvist inden for en
medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af
kalenderdage i indberetningsperioden.
Beregningsperioderne
kan forlænges, når der forekommer perioder, hvor
medlemmet modtager
1) sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3) støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, eller
4) dagpenge
udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 frem til
og med den 31. marts 2022.
Foreligger der inden for de seneste 24
måneder forud for ledighedens indtræden ikke 12
måneder med indtægt, beregnes dagpengenes
størrelse på baggrund af indtægten i alle
måneder med indtægt inden for perioden på 24
måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de
seneste 24 måneder beregnes dagpengenes størrelse
på baggrund af indtægten i en periode på 36
måneder.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det danske dagpengesystem er en kollektiv og
solidarisk forsikringsordning, hvor medlemmer af en
arbejdsløshedskasse sikres en tryghed i tilfælde af
ledighed. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge afholdes af
staten, og medlemmet betaler et medlemsbidrag, der bl.a.
består af et obligatorisk bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, som indbetales til staten.
Dagpengesystemet er således i en vis
udstrækning baseret på, at man er betalende medlem af
en arbejdsløshedskasse, imens man er i
beskæftigelse.
Omkring 75 pct. af arbejdsstyrken mellem 30 og
59 år er i dag medlem af en a-kasse. For rigtig mange er
dagpengesystemet et sikkerhedsnet mellem to job - og de er hurtigt
ude igen.
Gennem en årrække er flere og
flere danskere begyndt at tegne private lønsikringer som
supplement til dagpengene - og de seneste år nogle gange uden
om dagpengesystemet. Størstedelen af de tegnede private
lønsikringer er som supplement til dagpengene.
For at understøtte den brede
tilslutning til dagpengesystemet foreslås det at
indføre et beskæftigelsestillæg til
dagpengemodtagere som supplement til den maksimale dagpengesats i
starten af ledighedsperioden. Beskæftigelsestillægget
vil kunne udgøre op til 3.649 kr. ekstra om måneden i
de første 3 måneder af dagpengeperioden.
Dette svarer til, at man vil kunne få
udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i
dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder,
dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.
Beskæftigelsestillægget vil
være målrettet medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der inden for de seneste mindst 4
sammenhængende år forud for ledigheden vil have
været medlem af en arbejdsløshedskasse, og som vil
have været i fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2
år inden for de sidste 3 år forud for ledighed.
Det foreslås, at
beskæftigelsestillægget vil blive udmøntet i
overensstemmelse med de almindelige regler for beregning af
dagpengesatsen, som sker som en procentuel andel af medlemmets
hidtidige indkomst. Dermed vil der blive taget hensyn til
indkomstbegrænsningen på 90 pct. af hidtidig indkomst.
Teknisk set vil der derfor ikke være tale om "et
tillæg" til dagpengene, men en individuel beregning af
dagpengesatsen med et højere dagpengemaksimum. Af
fremstillingsmæssige årsager vil udtrykket
"beskæftigelsestillæg" blive anvendt i det
efterfølgende.
Det foreslås derfor, at dagpengene vil
kunne udgøre højst 118,86 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.
Procentsatsen er fastsat som forskellen mellem 23.000 kr. og
højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede på 19.351 kr. henholdsvis 12.901 kr. pr.
måned (2022 niveau).
Et fuldtidsforsikret medlem vil således
kunne modtage op til 23.001 kr. (afrundet) i dagpenge og et
deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrundet) pr.
måned i 2022.
Årsagen til, at der er forskel i satsens
størrelse mellem forslaget og den måde, som det
foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved
udregningen af dagpengenes procentuelle størrelse er
foretaget en afrunding til to decimaler.
Det foreslås videre, at udbetaling af
dagpenge med den forhøjede dagpengesats vil blive betinget
af, at medlemmet har været medlem af en
arbejdsløshedskasse inden for de senest 4
sammenhængende år forud for indplaceringen i en
dagpengeperiode.
Dette krav foreslås udmøntet
således, at medlemmet - i modsætning til de almindelige
regler - vil kunne sammenlægge alle medlemsperioder, bare de
kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et medlem kan
overgå fra et almindeligt medlemskab til et
dimittendmedlemskab eller blive genoptaget som nyt medlem i
umiddelbar forlængelse af slettelse som medlem som
følge af svigslettelse. Det afgørende vil være,
at der ikke tidsmæssigt er huller i medlemsskabsperioden.
Hvis medlemmet derimod slettes som følge af
kontingentrestance, vil der være et hul i medlemsperioden,
fordi slettelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den
sidste indbetaling af medlemsbidrag er sket.
Det foreslås videre, at kravet om
beskæftigelse i mindst 2 år inden for de sidste 3
år forud for ledigheden vil blive udmøntet som
fuldtidsbeskæftigelse for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, og at opgørelsen heraf vil ske efter de
samme regler for indplacering henholdsvis genindplacering i en
dagpengeperiode efter lovens § 53, stk. 2 og stk. 8, jf.
§ 53, stk. 13. Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne
i deres opgørelse af retten til dagpenge, herunder
genindplacering og retten til beskæftigelsestillægget,
vil skulle benytte samme metode.
Dette foreslås udmøntet
således, at for at få ret til
beskæftigelsestillægget vil et medlem, som har ret til
dagpenge efter § 53, stk. 2, og dermed har opfyldt et
indkomstkrav inden for de senest 3 år forud for
indplaceringen sammenlagt skulle have fået indberettet en
indkomst på 493.848 kr. som fuldtidsforsikret medlem, dog
højst 20.577 kr. pr. måned, eller 329.232 kr. som
deltidsforsikret medlem, dog højst 13.718 kr. pr.
måned, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7,
15 og 17-18.
Beløbene er opgjort i 2022 niveau og
svarer til det dobbelte af indkomstkravet for ret til dagpenge.
Udmøntningen foreslås videre
gennemført således, at for at få ret til
beskæftigelsestillægget vil et medlem, som
(gen)optjener ret til dagpenge efter § 53, stk. 8, og dermed
har opfyldt et beskæftigelseskrav, skulle have fået
indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som
fuldtidsforsikret og 3.120 løntimer som deltidsforsikret,
eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende
omfang, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14, 15
og 17-18.
Det foreslås videre, at
beskæftigelse forud for seneste indplacering i en
dagpengeperiode, vil kunne indgå i opgørelsen af
retten til udbetaling af dagpenge med en højere dagpengesat
beskæftigelseskravet medmindre beskæftigelsen tidligere
har dannet grundlag for tildeling af beregningen af et
beskæftigelsestillæg.
Det foreslås videre, at retten til et
nyt beskæftigelsestillæg i øvrigt vil
følge de samme opgørelsesprincipper som gælder
for op- og genoptjeningskravet for retten til dagpenge (indkomst-
og beskæftigelseskravet). Det betyder, at en ny ret til
beskæftigelsestillægget tidligst vil kunne genoptjenes,
når en person opfylder beskæftigelseskravet på
ny.
Det foreslås videre, at det beregnede
dagpengebeløb vil blive afrundet til nærmeste hele
kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.
Det foreslås videre, at
tidsbegrænsningen på 3 måneder for udbetalingen
af dagpengene med beskæftigelsestillægget vil blive
opgjort i timer, jf. § 55, stk. 4, i loven.
Det betyder, at der for et fuldtidsforsikret
medlem vil der højst kunne udbetales dagpenge for op til
160,33 timer pr. måned, jf. § 46, stk. 1, i loven og et
deltidsforsikret medlem højst 130 timer om
måneden.
Dette foreslås udmøntet
således, at beskæftigelsestillægget for et
fuldtidsforsikret medlem vil blive udbetalt i op til 481 timer og
for et deltidsforsikret medlem i op til 390 timer efter
indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i
loven.
Det foreslås videre, at forbruget af
retten til dagpenge med den forhøjede dagpengesats som
udgangspunkt vil følge de almindelige regler for forbrug af
dagpenge.
Det foreslås dog, at udbetaling af
feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke vil skulle indgå
i opgørelsen af forbruget af
beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at
feriedagpengene bliver udbetalt med medlemmets individuelle
dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge, der vil blive
udbetalt inkl. beskæftigelsestillægget.
Det betyder, at medlemmet vil få
udbetalt dagpenge inklusiv beskæftigelsestillægget i
481 timer uanset, om medlemmet får udbetalt feriedagpenge i
en periode eller har fået udbetalt feriedagpenge forud for
indplaceringen.
Der vil med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven forventes fastsat
nærmere regler om, at perioder med dagpenge i at andet
EU/EØS-land efter dette lands regler ikke vil blive
medregnet i opgørelsen af de 481 timer. Den nærmere
udmøntning heraf vil blive drøftet med
arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås yderligere, at reglen om,
at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom, kun delvist vil finde
anvendelse ved opgørelsen af perioden med ret til
beskæftigelsestillægget.
Det betyder, at medlemmet under de
første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge,
vil modtage dagpenge med beskæftigelsestillægget og
forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4,
nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil
dog ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med
beskæftigelsestillægget. Medlemmet vil i perioden med
sygedagpenge modtage disse med pågældendes almindelige
individuelle dagpengesats.
Det betyder videre, at medlemmet efter
tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil kunne
få genoptaget udbetalingen af dagpenge med
beskæftigelsestillægget, hvis de 481 timer endnu ikke
er forbrugt.
Det betyder videre, at hvis medlemmet
opnår beskæftigelse inden de 481 timer er forbrugt, og
efter en periode vender tilbage til ledighed, så vil
dagpengeudbetalingen herefter blive genoptaget med udbetaling med
den forhøjede dagpengesats i den resterende del af periode
på 481 timer.
Forslaget betyder videre, at dagpengene i den
udbetalingsperiode, hvor de 481 timer henholdsvis 390 timer er
forbrugt, vil kunne blive udbetalt med 2 forskellige satser. Hvis
de 481 timer f.eks. udløber efter den 80. dagpengetime i
måneden, vil dagpengene for den resterende del af
måneden (80,33 timer) blive udbetalt med medlemmets normale
individuelt beregnet dagpengesats.
Det foreslås videre, at der med hjemmel
i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven
fastsættes nærmere regler om efterregulering for de
måneder, hvor et medlem får udbetalt to forskellige
dagpengesatser på grundlag af
beskæftigelsestillægget eller den lavere dimittendsats.
Den nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet
med arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås videre, at timer med ret
til beskæftigelsestillægget, som ikke bliver forbrugt
inden for en periode på 3 år, vil kunne
overføres til en efterfølgende periode med ret til
dagpenge.
Det foreslås videre, at det vil
være timer med ret til beskæftigelsestillægget,
der overføres. Retten til dagpenge med en given
højere sats overføres imidlertid ikke, idet der efter
de almindelige regler om beregning af dagpengesatsen skal ske en
genberegning ved en genindplacering i dagpengeperioden.
Det betyder, at den indkomst, som på
dette tidspunkt skal danne grundlag for en satsberegning, skal
være så tilpas høj, at den overstiger
dagpengenes højeste beløb. Det betyder videre, at -
alt efter den nye satsberegning - den overførte ret til
timer med beskæftigelsestillægget
beregningsmæssigt kan være højere eller lavere
end beregningen ved tildelingen af
beskæftigelsestillægget.
Det foreslås yderligere, at perioden
på 3 år som udgangspunkt kan forlænges efter de
almindelige regler for forlængelse af referenceperioden.
Det foreslås dog videre, at reglen om,
at sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom, ikke vil skulle finde
anvendelse. Det skyldes, at det foreslås, at
opgørelsen af de 481 timer i forbindelse med dagpenge under
sygdom og sygedagpenge vil skulle ske således, at medlemmet
under de første 14 dages sygdom med
arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med
beskæftigelsestillægget og forbruge af perioden
på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven.
Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af
perioden med ret til beskæftigelsestillægget.
Det foreslås i stedet, at der
indsættes en særregel, hvorefter den 3-årige
periode vil kunne forlænges på grundlag af
sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 4 uger.
Det betyder, at den
3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med
beskæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne
forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:
1)
sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder med
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, og
4) perioder under
en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021.
Det foreslås, at retten til, at timer
med ret til beskæftigelsestillægget vil kunne
overføres til en efterfølgende periode med ret til
dagpenge, ikke vil gælde, hvis medlemmet vil have optjent ret
til et nyt beskæftigelsestillæg ved indplacering i en
ny dagpengeperiode.
Det foreslås endeligt, at retten til at
få overført ikke udbetalte timer med
beskæftigelsestillægget vil falde bort, hvis medlemmet
ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.
Ved implementeringen af reglerne om
beskæftigelsestillægget forventes, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil pålægge
arbejdsløshedskasserne at gennemføre testcases for
dermed at sikre, at alle arbejdsløshedskassers tællere
regner korrekt og ens. En testcase, der gennemføres i
arbejdsløshedskassernes systemer, skal give samme resultat,
som styrelsen har fastlagt. Det forventes yderligere, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille krav om, at
arbejdsløshedskassens revisor skal attestere, at
arbejdsløshedskassen har gennemført testcases efter
de retningslinjer, styrelsen har fastsat. Der er i medfør af
§ 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler
om testcases i bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om
krav til a-kassernes kontrol og administration.
Det forventes videre, at der inden for
rammerne af de gældende bemyndigelser i § 88, stk. 5 og
§ 100 a, stk. 3, i loven vil blive fastsat nærmere
regler om opgørelse og indberetning af en ny tæller
for beskæftigelsestillæg og om nødvendige
ændringer i de nuværende tællere, samt om hvilke
oplysninger, der i tilknytning til eksisterende tællere og
nye tællere, vil skulle indberettes til det fælles
it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Det foreslås, at den konkrete
fastlæggelse af ny tæller og ændringer til
eksisterende tællere vil skulle ske i samarbejde mellem
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danske A-kasser og
arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås, at
beskæftigelsestillægget vil gælde for personer,
som vil blive indplaceret i en dagpengeperiode på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt eller senere.
2.2. Nedsættelse af dagpengeperioden for
dimittender fra 2 til 1 år
2.2.1. Gældende ret
Efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har
opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven,
modtage dagpenge i sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden
for en periode på 3 år (referenceperioden).
Som det fremgår af henvisningen til
§ 54 i loven, gælder dagpengeperioden også for
personer, som opnår ret til dagpenge på grundlag af en
dimittendgivende uddannelse af mindst 18 måneders
varighed.
Der opnås ret til en ny periode
(genoptjening/genindplacering), hvis medlemmet har opnået en
beskæftigelse svarende til mindst 1.924 løntimer.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem
få forlænget sin dagpengeperiode efter udløbet
af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden
for en periode på 1½ år, hvis medlemmet i
dagpengeperioden har haft beskæftigelse, som er indberettet
til indkomstregisteret og som er registreret på medlemmets
beskæftigelseskonto.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå
ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år
eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår
kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende - herunder
lærlinge og elever - kan blive fritaget for betaling af
medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
Dagpengesatsen til dimittender er desuden
væsentligt højere end dimittenders indkomst i form af
SU eller alternative offentlige ydelser som f.eks.
kontanthjælp.
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er
steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under
hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et
dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40
pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Det foreslås derfor, at den
ordinære dagpengeperiode for dimittender, der har
opnået ret til dagpenge efter § 54 i loven, vil blive
afkortet fra 2 år til 1 år inden for en
referenceperiode på 2 år.
Det bemærkes for god ordens skyld, at
nedsættelsen af dagpengeperioden kun gælder for
medlemmer, som har opnået ret på baggrund af en
dimittendgivende uddannelse efter § 54 i loven.
Nedsættelsen af dagpengeperioden gælder derimod ikke
for medlemmer, som har opnået ret til dagpenge ved at opfylde
et indkomst- eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk.
3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven.
Den kortere dagpengeperiode vil være
gældende for både dimittender med og uden
forsørgerpligt.
Den kortere dagpengeperiode vil dermed ikke
gælde for de medlemmer, der har afsluttet en uddannelse, men
som opnår ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller
beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og §
53, stk. 9, nr. 4, i loven. Det betyder, at den kortere
dagpengeperiode ikke vil gælde for de medlemmer, der har
opnået ret til dagpenge ved at sammenlægge arbejde og
måneder med uddannelse.
Dimittender vil fortsat have mulighed for
fleksibel forlængelse af dagpengeperioden i op til 1 år
efter lovens § 55, stk. 2.
Det foreslås, at forslaget sættes
i kraft efter bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, og
at den nedsætte dagpengeperiode vil være gældende
for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode på
baggrund af en uddannelse efter § 54 i loven herefter.
Dimittender, der er indplaceret før ikrafttrædelsen,
vil fortsat have en ordinær dagpengeperiode på 2
år inden for 3 år.
2.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for
ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt
unge under 25 år
2.3.1. Gældende ret
Efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om
universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til
lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ret til dagpenge
én måned efter uddannelsens afslutning, hvis a-kassen
har modtaget en anmodning om optagelse senest to uger efter
uddannelsens afslutning.
Det er en betingelse, at de søger om
optagelse i en arbejdsløshedskasse senest 14 dage efter
uddannelsens afslutning, og der ydes ikke dagpenge for den
første måned (karensperiode).
Et medlem kan dog opnå dagpengeret
umiddelbart efter uddannelsens afslutning, hvis
pågældende har mindst 1 års forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse under uddannelsen. Et
medlem kan i løbet af studietiden være undtaget fra at
betale kontingent.
Efter § 49, stk. 5, i loven er der
fastsat særlige regler om dagpengesatsens størrelse
til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter lovens
§ 54 om dimittenders ret til dagpenge på grundlag af
gennemført uddannelse.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 1.
pkt., i loven, at der udbetales dagpenge med et beløb, der
udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens
§§ 47 og 70, til medlemmer, der har
forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, svarende til 15.868 kr. pr. måned til et
fuldtidsforsikret medlem og 10.579 kr. pr. måned til et
deltidsforsikret medlem (2022 niveau). Til et medlem, som ikke har
forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb,
der udgør 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
svarende til 13.836 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret
medlem og 9.224 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem
(2022 niveau).
Det fremgår af § 49, stk. 5, 2.
pkt., i loven, at skifter et medlem status som forsørger,
sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned.
Efter § 52 a, stk. 4, 1 og 2. pkt., i
loven, er der fastsat særlige regler om dagpengesatsens
størrelse til medlemmer, som er omfattet af de særlige
regler om dagpengesatsens størrelse for unge under 25
år.
Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at
et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i §
54 i loven nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge
som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret,
jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer, som har
forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk.
5.
Det fremgår af § 52 a, stk. 4, 2.
pkt., i loven, at skifter et medlem status som forsørger,
sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned. Det følger videre af § 52 a, stk. 6, i
loven, at et medlem, der fylder 25 år, får beregnet en
individuel dagpengesats fra den 1. i måneden efter det fyldte
25. år.
Det fremgår
videre af § 55, stk. 4, i loven, at forbrug af dagpenge
opgøres i timer, og at der ved opgørelsen
medregnes
1) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
2) perioder, hvor
medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud
efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor
medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.,
4) perioder, som
ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt
ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
5) perioder
på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor
medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med
ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter
udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk.
2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens
ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller
afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets
dagpengeperiode.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed har særlige gunstige vilkår for at opnå
ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år
eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår
kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende - herunder
lærlinge og elever - kan være fritaget for betaling af
medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
Dagpengesatsen til dimittender er desuden
væsentligt højere end dimittenders indkomst i form af
SU eller alternative offentlige ydelser som f.eks.
kontanthjælp.
Omkring 65 pct. af modtagerne af
dimittenddagpenge er under 30 år og har ikke nogen
børn. For denne gruppe er den nuværende dimittendsats
på 13.836 kr. (2022 niveau) om måneden, hvilket er
betydeligt højere end den gennemsnitlige sats i
kontanthjælpssystemet for ikke-forsørgere under 30
år.
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er
steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under
hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et
dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40
pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Nyuddannede dimittender skal hurtigere i
beskæftigelse, og det foreslås derfor, at
dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år efter
de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil
blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned (2022 niveau).
Det bemærkes for god ordens skyld, at
satsnedsættelsen kun gælder for medlemmer, som har
opnået ret på baggrund af en dimittendgivende
uddannelse efter § 54 i loven. Satsnedsættelsen
gælder derimod ikke for medlemmer, som har opnået ret
til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller
beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og §
53, stk. 9, nr. 4, i loven.
Det foreslås videre, at dimittendsatsen
for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive
nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de
første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Dimittendsatsen for forsørgere vil ikke
blive ændret.
Konkret foreslås det derfor, at satsen
for dagpenge til dimittender, som er under 30 år, og som er
ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af
dagpengenes højeste beløb svarende til 9.515 kr. pr.
måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr.
pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem (2022
niveau).
Til dimittender over 30 år, som er
ikke-forsørgere, vil dagpengesatsen blive nedsat til 62,11
pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 12.019
kr. pr. måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og
8.013 kr. pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem
(2022 niveau).
Årsagen til, at der er forskel i satsens
størrelse mellem forslaget og den måde, som det
foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved
udregningen af dagpengenes procentuelle størrelse er
foretaget en afrunding til to decimaler.
Det foreslås videre, at de 3
måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3 x
160,33 timer pr. mdr. - afrundet til 481) for et fuldtidsforsikret
medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem, hvilket svarer
til den måde, dagpengeperioden normalt opgøres.
Det foreslås, at de almindelige regler
om forbrug af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen
af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem.
Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede
eksisterende administrative systemer til administrationen af
satsnedsættelsen.
Forslaget betyder, at bl.a. perioder på
op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14
dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Det betyder videre, at ved overgang til
sygedagpenge inden perioden på 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen
for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste
dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette er i
overensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om,
at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg.
Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats
vil fortsætte indtil medlemmet sammenlagt har forbrugt 481
som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem med dagpenge og sygedagpenge. Opgørelsen af forbruget
af timer i kommunen fastsættes ud fra, at der udbetales
sygedagpenge for 7,4/6 timer pr. dag, så det kan
håndteres i kommunens ugebaserede system.
Når den sygemeldte dagpengemodtager
samlet har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats
på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i
sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen
gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil
herefter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville
kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg. (Dvs. en
ikke-forsørgersats på 49,17 pct. af højeste
dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under
30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge for
fuldtids- eller deltidsforsikrede på 30 år og
derover.)
Dette forudsætter, at
arbejdsløshedskassen ved overgangen til sygedagpenge vil
skulle oplyse kommunen om medlemmet hidtidige forbrug af dagpenge
opgjort pr. den dato, medlemmet vil skulle modtage sygedagpenge
fra. Arbejdsløshedskassen vil også skulle afgive
oplysninger om, hvor mange timer personen vil kunne fortsætte
med at modtage (syge)dagpenge med den aktuelle dagpengesats.
Arbejdsløshedskassen vil endvidere skulle oplyse kommunen
om, hvilken sats, personen herefter vil skulle nedsættes til
beroende på, om personen vil være over eller under 30
år på tidspunktet for satsskiftet.
Det foreslås, at der vil blive
gennemført en udvidelse at bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om opgørelsen af, hvor længe, der
vil kunne udbetales sygedagpenge med en højere sats og
tidspunkt for satsskifte m.v. Der forventes fastsat regler om, at
kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud fra antallet af
resterende timer vil beregne et antal dage, hvor personen vil kunne
få udbetalt sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats.
Én dag vil uanset det reelt udbetalte antal timer med
sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer. Hvis en
fuldtidsforsikret person fx ved overgangen har 74 timer på
høj sats tilbage, vil personen således kunne få
udbetalt sygedagpenge for 10 dage med den høje sats inden
satsnedsættelse. Hvis personen fx har 98 timer på
høj sats tilbage ved overgang til sygedagpenge - svarende
til 13,2 dage - vil personen få ret til 14 dage med den
høje sats, idet der rundes op til hele dage.
Hvis personen efterfølgende vender
tilbage til arbejdsløshedsforsikringen forventes der at
blive fastsat regler om, at dagpengene vil blive udbetalt med den
nedsatte dagpengesats for ikke-forsørgere, dvs. med 49,17
pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller
deltidsforsikrede til personer under 30 år og med 62,11 pct.
af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede
på 30 år og derover.
Hvis personen efter en periode med
sygedagpenge vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen
og pågældende ikke samlet har modtaget
arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørgersatsen
på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller
deltidsforsikrede blive genoptaget.
Det betyder, at arbejdsløshedskassen
på dette tidspunkt vil skulle foretage en opgørelse af
det samlede forbrug af dagpenge og sygedagpenge på
tidspunktet for tilbagevenden. Dette sker allerede efter
gældende regler. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen
af reglerne om opgørelse af forbrug af dagpengeperioden, jf.
§ 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med hjemmel heri forventes det, at der vil blive fastsat
nærmere regler om hvorledes arbejdsløshedskassen vil
skulle opgøre forbruget af de 481 timer efter en periode
på sygedagpenge, hvorledes arbejdsløshedskassen kan
modtage oplysninger fra kommunen om i hvor mange timer medlemmet
har modtaget sygedagpenge med en given sats samt regler om
dagpengesatsen størrelse, hvis det viser sig, at medlemmet
ikke har forbrugt hele perioden med 481 timer.
Hvis personen inden overgang til sygedagpenge
har forbrugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller
390 timer som deltidsforsikret medlem, og dermed vil være
blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen
for ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30 år,
vil personen overgå til sygedagpenge med den relevante
dagpengesats. Dette er i overensstemmelse med de almindelige regler
i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne
have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg.
Medlemmer, der modtager dagpenge med
dimittendsatsen, vil på samme måde som efter
gældende regler, fortsat have mulighed for at kunne få
beregnet en individuel dagpengesats tidligst 6 måneder efter
retten til dagpenge er indtrådt, og medlemmet efter
uddannelsens afslutning har fået indberettet en indtægt
til indkomstregisteret i mindst 3 måneder. Det vil være
en betingelse, at medlemmet derved kan opnå en højere
dagpengesats.
Det bemærkes, at perioder med udbetaling
af feriedagpenge vil indgå i opgørelsen af de
foreslåede 481 timer, inden en dimittend, der er
ikke-forsørger, vil blive sat ned i dagpengesats. Det
skyldes, at feriedagpenge i forhold til de almindelige regler om
forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge, og det
vurderes, at der ikke er særlige forhold, som taler for, at
dette ikke skulle gælde, herunder særligt at medlemmet
frit kan vælge, om medlemmet vil afholde ferie med
feriedagpenge. Det bemærkes i de sammenhænge, at
medlemmer, som ikke får udbetalt dagpenge med en individuelt
beregnet dagpengesats, får udbetalt feriedagpenge med en fast
sats 82 pct. af højeste dagpenge, jf. bekendtgørelse
nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge. Det omfatter
også et medlem, som modtager dagpenge som dimittend, der er
ikke-forsørger.
Det betyder, at medlemmet i denne situation i
perioden med feriedagpenge vil få udbetalt (ferie)dagpenge
med en højere sats, end når medlemmet modtager
almindelige dagpenge.
Medlemmet vil til gengæld optjene et
færre antal dage med feriedagpenge end et medlem med en
individuelt beregnet dagpengesats. Det skyldes, at
feriedagpengeretten opgøres på baggrund af forholdet
mellem den udbetalte ydelse og den faste sats på 82 pct. af
højeste dagpengesats.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om feriedagpenge, herunder reglerne for
beregning af feriedagpengeretten og feriedagpengesatsens
størrelse, jf. § 75 h, stk. 10, i loven. Der er med
hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august
2020 om feriedagpenge. Med hjemmel i den nævnte
bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der vil blive fastsat
regler om, at feriedagpenge udbetales med den dagpengesats, som
medlemmet er berettiget til på ferietidspunktet. Der
forventes videre fastsat regler om, at beregning af
feriedagpengeretten fremadrettet opgøres på baggrund
af udbetalte dagpengetimer, så der ved fuld ledighed i en
måned optjenes 2,08 feriedag.
Det betyder, at feriedagpengesatsen for
dimittender, som er ikke-forsøger under 30 år, vil
modtage feriedagpenge med 71,50 pct. af højeste dagpengesats
i de første 3 måneders ledighed, hvorefter
feriedagpengesatsen vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes
højeste dagpengesats. Ved fuld ledighed i en måned vil
der blive optjent 2,08 feriedag. Er der udbetalt dagpenge for
mindre end fuldtid, vil retten til feriedagpenge blive beregnet i
forhold til det udbetalte antal timer.
Det foreslås endvidere, at udbetaling af
dagpenge med den nedsatte dimittendsats vil ske med virkning fra
det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481
timer.
Det betyder, at medlemmet i den
pågældende måned vil kunne få udbetalt
dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i
overensstemmelse med de almindelige principper for tidspunkt for
skift af dagpengesats.
Det foreslås videre, at der med hjemmel
i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven
fastsættes nærmere regler om efterregulering for de
måneder, hvor et medlem får udbetalt to forskellige
dagpengesatser på grundlag af nedsættelsen af
dagpengesatsen til dimittender eller den lavere dimittendsats. Den
nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet med
arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås yderligere, at hvis et
medlem skifter status som forsørger eller fylder 30
år, vil skiftet af ydelsessats i disse situationer skulle ske
med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned,
hvilket er i overensstemmelse med det almindelige princip for
tidspunkt for skift af dagpengesats.
Årsagen til de 2 forskellige principper
for tidspunkt for skift af dagpengesats er, at der ved aftale om
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i
fremtiden og innovative virksomheder er forudsat, at udbetaling af
dagpenge med den nedsatte dimittendsats vil ske med virkning fra
det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481
timer.
Det foreslås videre, at de særlige
regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som er
omfattet af de særlige regler om dagpengesatsens
størrelse for unge under 25 år, vil blive rettet til i
overensstemmelse med den foreslåede dagpengesats for
dimittender, som er ikke-forsørgere under 30 år.
Dagpengesatsen foreslås derfor i disse
tilfælde nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste
beløb svarende til 9.515 kr. pr. måned (afrundet) til
et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr. pr. måned (afrundet)
til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022
niveau.
Ved implementeringen af reglerne om
nedsættelsen af dagpengenes størrelse efter 3
måneders forbrug forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering vil pålægge arbejdsløshedskasserne
at gennemføre testcases for dermed at sikre, at alle
arbejdsløshedskassers tællere regner korrekt og ens.
En testcase, der gennemføres i
arbejdsløshedskassernes systemer, skal give samme resultat,
som styrelsen har fastlagt. Det forventes yderligere, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille krav om, at
arbejdsløshedskassens revisor skal attestere, at
arbejdsløshedskassen har gennemført testcases efter
de retningslinjer, styrelsen har fastsat. Der er i medfør af
lovens § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, fastsat
nærmere regler om testcases i bekendtgørelse nr. 150
af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og
administration.
Det foreslås, at nedsættelsen af
dagpengesatsen for ikke-forsøgende dimittender samt visse
unge under 25 år, vil finde anvendelse for personer, som er
indplaceret i en dagpengeperiode på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
2.4. Indførelse af et sprogkrav eller
beskæftigelseskrav for dimittenders ret til
arbejdsløshedsdagpenge
2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 53,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås
ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Efter § 53, stk. 2, i loven er retten til
at opnå dagpenge endvidere betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav på 246.924
kr. (2022 niveau) - et deltidsforsikret medlem 164.616 kr. -
på baggrund af lønarbejde og drift af
selvstændig virksomhed m.v., svarende til mindst 1 års
arbejde.
Efter § 53, stk. 8 i loven, er
genoptjeningen af retten til dagpenge for et fuldtidsforsikret
medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at
medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924
timer, svarende til 1 års fuldtidsarbejde.
Efter § 53, stk.
9, i loven kan beskæftigelseskravet i stk. 8 opfyldes
på følgende måder:
1) Løntimer
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.
2) Timer som
følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som
følge af omregning af det skattemæssige overskud
før renter og andre finansielle poster af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af
et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf.
§ 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor
et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1
måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer
pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for
deltidsforsikrede.
Efter § 53, stk. 10, i loven omregnes
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af
årsopgørelsen, til måneder ved at dividere med
12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen,
fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten
medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor
arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro
og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af
indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten
er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til
indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1.
pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8,
foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et
omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede
B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3,
omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det
antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i
løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Efter § 53, stk. 12, i loven omregnes
indtægten til timer med en omregningssats på 128,33 kr.
(2022 niveau), hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved
indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke
er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af
en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse,
hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til
ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse,
jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved omregning af indtægt
til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst
på 20.577 kr. for fuldtidsforsikrede og 13.717 kr. for
deltidsforsikrede (2022 niveau).
Efter § 53, stk.
14, i loven medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet forhold, hvori medlemmet
1) har været
indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat
på værnepligtslignende vilkår eller forrettet
frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller,
2) har
udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller
udvalgsformand eller været medlem af Folketinget,
Europa-Parlamentet eller regeringen.
Efter § 53, stk. 15, i loven kan kun
indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr.
1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig
virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af
indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til
lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der
ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes
ikke.
Efter § 53, stk.
17, i loven forlænges optjeningsperioden for ret til dagpenge
med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold:
1) Perioder, hvor
medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder, hvor
medlemmet modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem,
4) perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede
dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk.
1, jf. § 56, eller
5) perioder med
dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. december 2021.
Efter § 53, stk. 18, i loven kan den
forlængede optjeningsperiode forlænges ud over 2
år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
efter lov om social service.
Efter § 54 i loven kan personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om
universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til
lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter
uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses
for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af
uddannelsen.
Efter gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at
medlemmet skal opfylde et sprogkrav for at få ret til
dagpenge på baggrund af en uddannelse.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå
ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år
eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår
kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende - herunder
lærlinge og elever - kan være fritaget for betaling af
medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er
steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under
hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et
dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40
pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Hertil kommer, at fra 2008 til 2019 er andelen
af modtagere af dimittenddagpenge fra EU/EØS-området
og modtagere fra tredjelande steget fra 8 pct. til 15. pct.
Udenlandske studerende er desuden overrepræsenteret blandt
modtagere af dimittenddagpenge i forhold til deres andel på
uddannelserne. I perioden 2015-2019 udgjorde udenlandske studerende
i gennemsnit ca. 11 pct. af pladserne på uddannelserne, mens
de i den tilsvarende periode udgjorde ca. 15 pct. af alle modtagere
af dimittenddagpenge.
Udenlandske dimittender er generelt
længere tid i dagpengesystemet. I 2019 brugte dimittender fra
EU/EØS-området og tredjelande i gennemsnit over 38
uger i dagpengesystemet, mens danske dimittender kun var i
dagpengesystemet i lige over 25 uger.
Mangel på grundlæggende
sprogkompetencer må ikke være en hindring for at finde
beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
Det foreslås derfor, at der for
dimittender, der anmoder om dagpenge efter § 54 i loven vil
blive indført krav om bestået Prøve i Dansk 2,
eller prøve på tilsvarende eller højere niveau.
Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2, jf. §
9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020.
Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som normalt har en
kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må
forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk
som andetsprog, jf. § 3, stk. 4, i loven.
Uddannelsesforløbet svarer til ca. 1,2 års
heltidsuddannelse, jf. § 4, stk. 1, i loven. Kursister, der
har lært dansk på anden måde vil kunne tilmelde
sig prøven som selvstuderende mod betaling af et
prøvegebyr.
Sprogkravet vil være udtryk for
indirekte forskelsbehandling, da de fleste danske statsborgere
umiddelbart vil opfylde betingelsen om sprog, mens dette ikke
gælder udenlandske statsborgere. Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 beskytter mod
diskrimination og finder bl.a. anvendelse på ydelser som
dimittenddagpenge, idet sådanne ydelser falder inden for
artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsretten.
Forbuddet mod usaglig forskelsbehandling i
artikel 14 indebærer efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis, at personer i sammenlignelige
situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at
forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt
formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette
formål.
Det foreslåede sprogkrav
forfølger et legitimt formål om at sikre, at
dimittenders kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet. Det skal
også ses i lyset af, at målgruppen for forslaget har
markant længere dimittenddagpengeforløb end danske
statsborgere.
Det bemærkes i den forbindelse, at
dimittenddagpengemodtagere i modsætning til ordinære
dagpengemodtagere ikke skal optjene deres dagpengeret igennem
indkomst fra beskæftigelse. Dimittenddagpengemodtagere har
dermed ikke på samme måde vist, at deres kompetencer,
herunder sprogkompetencer, er relevante for arbejdsmarkedet.
Såfremt personer i målgruppen har haft en vis aktuel
beskæftigelse under studiet, har de derimod dokumenteret en
tilknytning til arbejdsmarkedet og vil derfor ikke skulle opfylde
kravet om sprog.
Samlet set vurderes det at være i
overensstemmelse med artikel 14 i EMRK, sammenholdt med artikel 1 i
tillægsprotokollen, at stille krav om som betingelse for
dimittenddagpenge at kunne dansk eller alternativt at have haft
mindst 600 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i
løbet af de sidste 24 måneder på
uddannelsen.
Der er blandt aftalepartierne enighed om, at
sprogkravet vil kunne anses for opfyldt, hvis medlemmet har
gennemført 6. klassetrin i folkeskolen. Et
grundskoleforløb uden for Danmark vil som udgangspunkt ikke
kunne sidestilles hermed.
Det forventes, at der med hjemmel i den
foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive
fastsat nærmere regler herom samt regler om uddannelser, som
vil kunne blive sidestillet med bestået Prøve i Dansk
2, herunder FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
grundskoleforløb gennemført på
Færøerne og i Grønland, de danske skoler i
Sydslesvig, udstationerede familier m.v.
Det foreslås, at sprogkravet vil blive
udmøntet således, at det er på tidspunktet for
indplaceringen i en dagpengeperiode på baggrund af en
uddannelse efter § 54 i loven, hvor sprogkravet vil skulle
være opfyldt. Selve optagelsen som dimittend i en
arbejdsløshedskasse på baggrund af en
gennemført uddannelse, som vil kunne give ret til dagpenge
efter lovens § 54, vil således ikke forudsætte, at
personen opfylder sprogkravet på dette tidspunkt.
Baggrunden for den foreslåede
udmøntning er, at ikke alle dimittender, som optages i en
arbejdsløshedskasse, umiddelbart benytter sig af retten til
dagpenge, men først påberåbe sig dagpengerettet
typisk efter en periode med beskæftigelse. I disse
tilfælde forbeholder medlemmet sig udelukkende ret til
dagpenge.
Medlemmet kan i forbindelse med ledighed
herefter påberåbe sig sin dagpengeret som dimittend og
dermed få udbetalt dagpenge som dimittend, hvis
pågældende ikke har optjent et nyt dagpengegrundlag
på grundlag af beskæftigelsen.
Forslaget giver derfor et incitament til at
opnå de fornødne sproglige kundskaber eller at tage et
arbejde for at kunne opfylde det sekundære
beskæftigelseskrav gældende for personer, som ved
optagelsen ikke opfylder sprogkravet, men som vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet på 600 timer, jf. herom nedenfor.
Dette vil være særligt relevant for medlemmer, som ved
uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse i et mindre
omfang end 600 timer.
Det betyder, at hvis personen skal kunne
få udbetalt dagpenge som dimittend allerede 1 måned
efter datoen for uddannelsens afslutning, vil betingelserne om
opfyldelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav skulle
være opfyldt på en dato, som ligger én
måned efter datoen for dimitteringen.
Det foreslås videre, at der vil skulle
være opnået et karakter på mindst 02 efter
7-trins-skalaen, hvis undervisningen afsluttes med en
karaktergivning. I andre tilfælde skal uddannelsen være
bestået eller gennemført.
Det forventes, at der med hjemmel i den
foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive
fastsat regler som sikrer en så nem og smidig administration
i arbejdsløshedskassernes administrationssystemer som
muligt, herunder at sprogkravet anses for opfyldt ved
gennemført 6. klasse i folkeskolen. Der stilles i denne
situation ikke andre krav, end at 6. klassetrin skal være
fulgt i skoleåret og gennemført. Der er ikke krav om
karaktergivning. Der forventes videre, at der vil blive fastsat
nærmere regler om uddannelser, som vil kunne blive
sidestillet med bestået Prøve i Dansk 2, herunder
FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
grundskoleforløb gennemført på
Færøerne og i Grønland, de danske skoler i
Sydslesvig, udstationerede familier m.v.
Implementeringen af sprogkravet forventes
gennemført ved, at ledighedserklæringen, i forbindelse
med medlemmets anmodning/ansøgning om dagpenge, udvides med
et felt, hvor dimittenden vil skulle afgive oplysninger om,
hvorvidt medlemmet har gennemført 6. klasse i dansk
folkeskole eller har bestået Prøve i Dansk 2. Dette
vil kunne ske ved en ændring i ledighedserklæringen,
som arbejdsløshedskasserne selv udarbejder.
Efter gældende regler skal en dimittend
i forbindelse med at en dimittend anmoder om statusskift eller
søger om dagpenge på baggrund af en afsluttet
uddannelse efter gældende regler, oplyse hvilken uddannelse,
der danner grundlag for statusskiftet eller anmodningen om
dimittenddagpenge.
Der er tale om en tro- og loveerklæring,
som er implementeret i a-kassens it-administrative systemer og som
er baseret på, at dimittenden selv indtaster relevante
oplyser herom.
Det foreslås derfor, at anmodningen om
dagpenge vil blive udvidet med et felt, hvor dimittenden også
vil skulle afgive oplysninger om, hvorvidt medlemmet har
gennemført 6. klasse i dansk folkeskole eller har
bestået Prøve i Dansk 2.
Medlemmet afgiver allerede i dag oplysninger
om sin skole og uddannelsesmæssige baggrund til brug for
CV-samtalen med a-kassen, som afholdes 14 dage efter
ledighedstidspunktet.
Der vil således være tale om en
fremrykning af tidspunktet for afgivelse af disse oplysninger, som
vil kunne blive benyttet til brug for administrationen af
sprogkravet.
Modellen vil gøre det muligt for
arbejdsløshedskasserne at foretage administrationen af
sprogkravet udelukkende på grundlag af en mindre udvidelse af
allerede eksisterende datakilder internt i a-kassernes
sagsbehandlingssystemer. Data om dimittendens øvrige skole-
og uddannelsesmæssige baggrund vil kunne genbruges i forhold
til CV-samtalen.
Det vil derfor være op til
arbejdsløshedskassernes selv at fastlægge den
nærmere implementering af sprogkravet i anmodningen om
statusskift/dagpenge. Det vil derfor ikke være
nødvendigt at udvikle og implementere nye
it-løsninger i arbejdsløshedskasserne og offentlige
myndigheder eller andre dokumentationskrav end de allerede
gældende.
Det foreslås videre, at dimittender, der
har haft en aktuel beskæftigelse under uddannelsen, og dermed
har vist, at de kan begå sig på det danske
arbejdsmarked, ikke vil blive omfattet af sprogkravet.
Det foreslås derfor, at medlemmer med
mindst 600 timers beskæftigelse for et fuldtidsforsikret
medlem eller 400 timer for et deltidsforsikret medlem, inden for 12
måneder i løbet af de sidste 24 måneder på
uddannelsen, vil blive undtaget fra sprogkravet. Der vil ikke blive
stillet krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende
måneder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet er
opfyldt i løbet af 12 måneder.
Det foreslås videre, at
beskæftigelseskravet på 600 timer for et
fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for det deltidsforsikret
medlem vil kunne opfyldes efter samme regler som ved genoptjening
af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1-3, i
gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog vil
perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter
§ 54, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne
medregnes ved opgørelsen af timekravet. Det skyldes, at det
vil være ulogisk at lade timer under en uddannelse danne
grundlag for kvalificering til de selv samme rettigheder, som
uddannelsen dannede grundlag for.
Det betyder, at det - med forbehold for
forrige afsnit - vil være de allerede gældende regler
for opgørelsen af beskæftigelseskravet i forbindelse
med genoptjening af dagpengeretten, der vil finde anvendelse.
Det følger af artiklerne 6 og 61 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af
29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at
forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et
andet EU/EØS-land eller i Schweiz, skal sidestilles med
tilsvarende perioder i Danmark.
Efter forordningens artikel 61 er det en
betingelse for at sammenlægge beskæftigelsesperioder,
at personen senest har haft beskæftigelse i Danmark.
Det forventes, at der med hjemmel i den
foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive
fastsat nærmere regler for betingelserne for at kunne
sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med
danske, herunder at der vil kunne stilles krav om 150 timers
beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers
beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne
sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.
Det foreslås, at indførelsen af
et krav om sprogprøve eller et beskæftigelseskrav vil
finde anvendelse på personer, som bliver indplaceret i en
dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt
eller senere.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget
højde for, at behandlingen af personoplysninger vil kunne
finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Arbejdsløshedskasserne vil med
forslaget om dansk sprogkundskab for modtagere af dimittenddagpenge
skulle behandle oplysninger om medlemmet uddannelsesniveau i dansk
for at fastsætte medlemmets dagpengesats.
Når arbejdsløshedskasserne efter
gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548
af 7. maj 2019, skal holde CV-samtale med medlemmet 14 dage efter
ledighedstidspunktet og godkende medlemmets CV-oplysninger, som
medlemmet har registreret på Jobnet, skal der i CV'et
indgå fyldestgørende og korrekte oplysninger om
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at
finde arbejde, jf. § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det vil sige, at der bl.a. skal indgå personoplysninger om
medlemmets skole- og uddannelsesmæssige baggrund.
Der foretages derved behandling af
personoplysninger om medlemmets dansk sprogkundskab i tilknytning
til fastsættelse af medlemmets dagpengesats, og der er
således tale om personoplysninger, som
arbejdsløshedskasserne allerede efter gældende regler
vil skulle behandle.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af
personoplysninger om dansk sprogkundskab derved vil kunne ske i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, hvorefter behandling vil kunne ske, hvis den vil
være nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som vil henhøre under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, og artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter
behandling vil kunne ske, hvis den vil være nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, der vil påhvile den
dataansvarlige.
Lovforslaget giver ikke anledning til
behandling af nye oplysningstyper eller nye former for behandlinger
af personoplysninger.
2.5. Tilpasninger i lov om sygedagpenge og
barselsloven
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 51, stk.
1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af
20. august 2021, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2
og 3 og § 53 a.
Efter § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge
beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53
a.
Det betyder, at en ledig, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller
er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt sygedagpengene
under sygdom med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog
i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet
eller var omfattet af arbejdsfordeling. Det gælder, uanset om
den ledige under deltagelse i tilbuddet eller arbejdsfordelingen
modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats,
som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis
medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller i arbejdsfordelingen.
Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge
udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i
fraværsperioden, med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens
ophør kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge.
Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge
fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere
regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af
supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde.
Efter § 14 i bekendtgørelse nr.
1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af
beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. kan et
medlem af en arbejdsløshedskasse anmode kommunen om
ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af
sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den
pågældende ville være blevet berettiget til en
højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter
anmodningstidspunktet.
Det betyder, at der i særlige
tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til
grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den
pågældende ville være blevet berettiget til en
højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Efter § 68 b, stk. 1, i lov om
sygedagpenge kan kommunen, til brug for kommunens afgørelse
om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, anmode den
arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at
opgøre, om personen ville have haft ret til
arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen
ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Efter § 68 b, stk. 2, i lov om
sygedagpenge, fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og
hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen
til kommunen m.v.
Efter § 36, stk. 1, i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 med senere
ændringer, udbetales barselsdagpenge til et ledigt medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne
lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter § 36, stk. 2, 1. pkt., i
barselsloven beregnes barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter
§ 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen.
Det betyder, at en ledig, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller
er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt barselsdagpenge
under fravær efter barselsloven med samme beløb, som
hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet eller var omfattet af arbejdsfordeling.
Det gælder, uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet
eller arbejdsfordelingen modtager en ydelse, der er højere
eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået
udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller
i arbejdsfordelingen.
Efter § 36, stk. 3, i barselsloven
udbetales barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, med den sats, som personen på
første dag med ret til barselsdagpenge efter
ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Efter § 36, stk. 4, i barselsloven
fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere
regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af
supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde.
Efter § 15, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1090 af 1. juni 2021 om opgørelse
af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.
regulerer Udbetaling Danmark den sats, der ligger til grund for
udbetalingen af barselsdagpenge, når et medlem af en
arbejdsløshedskasse under fraværet ville være
blevet berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status
fra ikke-forsørger til forsørger, jf. barselslovens
§ 36, stk. 1. Ændringen har virkning fra mandagen efter
fødslen.
Efter § 15, stk. 2, i
bekendtgørelsen kan et medlem af en
arbejdsløshedskasse anmode Udbetaling Danmark om
ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af
barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1, når den
pågældende i andre tilfælde end efter stk. 1
ville være blevet berettiget til en højere sats efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21.
januar 2021 indgået aftale om en reformpakke for dansk
økonomi Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og
innovative virksomheder med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Som et element i aftalen skal
indkomstsikkerheden øges for dem, som kun kortvarigt er
ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget
til det kollektive system i flere år, således at de kan
få et beskæftigelsestillæg. Det betyder, at man
vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden
(2022-niveau) i arbejdsløshedsdagpenge inkl. tillægget
i de første 3 måneder, dog som hidtil højst 90
pct. af tidligere indkomst.
I lovforslagets § 1, nr. 1, er det
foreslået, at dagpenge til et medlem af en
arbejdsløshedskasse kan udgøre indtil 118,86 pct. af
dagpengenes højeste beløb.
Det er ikke hensigten med aftalen, at en
person, som er omfattet af reglerne om et
beskæftigelsestillæg, og som derved efter forslaget vil
kunne modtage dagpenge med et beløb, som overstiger
dagpengenes højeste beløb, ved sygdom eller barsel
skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdagpenge med denne
højere dagpengesats.
Der er derfor behov for, at der i
sygedagpengeloven fastsættes regler om, at personer, som
kunne modtage beskæftigelsestillægget, ved sygdom skal
have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr.
dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg og ikke havde
været omfattet af reglerne om et
beskæftigelsestillæg.
Tilsvarende gælder i forhold til
fravær efter barselsloven for en person, som kunne modtage
beskæftigelsestillægget.
Som et andet element i aftalen skal
dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år
nedsættes til 9.514 kr. pr. måned efter de
første tre måneders forbrug af dagpengeperioden og
dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30
år, skal nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter
de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Tilsvarende skal gælde for visse unge under 25 år.
Udgangspunktet i både sygedagpengeloven
og barselsloven er, at timefortjenesten eller satsen anvendes under
hele fraværsperioden.
En person, der efter at være blevet
sygemeldt eller gået på barsel ville være
berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på grund af de kommende
dimittendregler, kan dog efter ansøgning få reguleret
sin sygedagpenge- eller barselsdagpengesats. Udbetaling Danmark
regulerer automatisk satsen, der ligger til grund for udbetalingen
af barselsdagpenge, når et medlem af en
arbejdsløshedskasse under fraværet ville være
blevet berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status
fra ikke-forsørger til forsørger.
Kommunen skal ikke regulere sygedagpengene
ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til
arbejdsløshedsdagpenge, eller fordi personen f.eks.
ophører med at have forsørgerpligt, fordi barnet
dør eller fylder 18 år.
Tilsvarende skal Udbetaling Danmark ikke
regulere barselsdagpengene ned, hvis den barslende f.eks. ikke
længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge,
eller hvis personen ikke længere er forsørger.
For at sikre, at den indledningsvist
højere dimittendsats ikke kan modtages væsentligt
længere end de tre måneder, som er forudsat i aftalen,
selvom en dimittend eventuelt bliver sygemeldt, foreslås det,
at der for dimittender skal ske satsnedsættelse efter en
periode på sygedagpenge. Tilsvarende foreslås for visse
unge under 25 år.
Det samme gælder ikke for så vidt
angår barselsdagpenge, idet en person, der overgår til
at modtage barselsdagpenge, vil få ret til den højere
forsørgersats inden for en kortere periode.
Det foreslås således, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om, at der vil skulle ske nedsættelse
af satsen i sygedagpengesystemet for dimittender og visse unge
under 25 år, som overgår til sygedagpenge fra ledighed.
Det vil omfatte ledige, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er indplaceret i en
dagpengeperiode og modtager arbejdsløshedsdagpenge med
satsen for dimittender eller visse unge under 25 år.
Ministeren foreslås herunder at få hjemmel til at
fastsætte regler om beregning af tidspunktet for
nedsættelse af satsen. Det forventes, at nedsættelsen
vil skulle ske ud fra et beregnet antal dage, vedkommende har
tilbage med den høje sats, så personen sammenlagt kan
få arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den
høje sats i en beregnet periode på tre
måneder.
Reglerne vil omfatte ledige dimittender eller
personer under 25 år, der forud for sygemeldingen havde en
aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Det forventes, at fastsættelsen af
antallet af dage med ret til sygedagpenge ud fra den høje
sats vil tage udgangspunkt i a-kassens oplysninger om forbruget af
de 481 timer, eller de 390 timer for en deltidsforsikret, op til
sygemeldingen (tre måneders ledighed). Når sagen
oversendes fra a-kassen til kommunen, vil a-kassen skulle oplyse,
hvor mange timer, der resterer på den høje sats, og
hvilken sats sygedagpengemodtageren er berettiget til på
overgangstidspunktet, samt hvilken sats - beroende på, om
personen er over eller under 30 år på tidspunktet for
satsskiftet - sygedagpengemodtageren ville have ret til på
a-dagpenge efter 3 måneder, til brug for kommunens
nedsættelse af takst, hvis a-dagpengeperioden og
sygedagpengeperioden samlet overskrider den beregnede 3
måneders-periode.
Det forventes, at kommunen ud fra de oplyste
resterende timer vil skulle beregne et antal fulde dage, hvor
personen kan modtage sygedagpenge ud fra den høje sats,
inden der vil skulle ske satsnedsættelse. Der rundes op til
et helt antal dage, og en dag med sygedagpenge svarer altid til 7,4
timer for en fuldtidsforsikret, uanset om personen f.eks. starter
med delvist at arbejde efter en periode på sygedagpenge (og
dermed konkret for en dag får udbetalt sygedagpenge for
mindre end 7,4 timer).
Det forventes videre, at a-kassen ved sin
opgørelse af antallet af timer med ret til at
fortsætte på den hidtidige dagpengesats vil skulle
lægge til grund, at personen siden sidste opgørelse af
forbruget af de 481 timer - typisk den 11. i den foregående
måned - har været fuldtidsledig, og a-kassen vil dermed
skulle benytte dette teknisk beregnede forbrug ved
overgangstidspunktet fratrukket de 481 timer. Ud fra det vil kunne
beregnes et antal dage, hvor vedkommende vil være berettiget
til den høje sats. Tilsvarende vil gælde for en
deltidsforsikret.
Det bemærkes, at a-kassen ikke vil have
mulighed for at oplyse om det faktiske forbrug og resterende
timetal, hvilket skyldes, at oplysninger om forbruget først
er endeligt den 11. i den efterfølgende måned.
Ved eventuel tilbagevenden til dagpenge
forventes det, at a-kassen vil skulle foretage en vurdering af,
hvad det faktiske forbrug med sygedagpenge på den høje
sats har været. Har forbruget været mindre end tre
måneder, vil arbejdsløshedsdagpengene blive udbetalt
med den indledningsvist høje dimittendsats i den resterende
del af perioden. For at kunne foretage denne opgørelse kan
det være nødvendigt at a-kassen må indhente
oplysninger fra kommunen, f.eks. i form af
udbetalingsspecifikationer.
Det forventes, at den blanket, der er udstedt
med hjemmel i § 68 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge vil blive
tilrettet, så kommunerne kan få de nødvendige
oplysninger.
Der vil skulle foretages tilretninger af de
eksisterende it-systemer for at disse nye oplysninger kan
overføres digitalt fra a-kassen via "Nemrefusion",
indgå i "Mit Sygefravær" samt i "Kommunernes
Sygedagpengesystem" for behandling i kommunen.
Det foreslås, at reglerne finde
anvendelse for ledige, som får ret til sygedagpenge efter
lovens ikrafttræden.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget skønnes at medføre offentlige
mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd
på 182,9 mio. kr. i 2023, 1.104,9 mio. kr. i 2024, 1.590,1
mio. kr. i 2025 og 1.776,4 mio. kr. i 2026. Fra 2027, hvor
lovforslaget er fuldt indfaset, vil det medføre offentlige
mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd
på 1.856,8 mio. kr. årligt. Det skønnes, at
lovforslaget styrker den strukturelle beskæftigelse
årligt med ca. 7.200 fuldtidspersoner, når forslaget
samlet set er fuldt indfaset fra 2027 og frem.
Vurderingen af de strukturelle virkninger
på beskæftigelsen som følge af sats- og
periodeændring foretages på bagrund af
beregningsmetoder, som blev anvendt i forbindelse med
Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nærmere
beskrevet i Dagpengemodellen - Teknisk opdatering.
De økonomiske konsekvenser i
lovforslaget er angivet i faktiske ledighedsniveau, hvorimod de
økonomiske konsekvenser i aftalen er opgjort i strukturelt
ledighedsniveau.
3.1. Indførelse af et
beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere
Det foreslås at indføre et
beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere som
supplement til den maksimale dagpengesats i starten af
ledighedsperioden. Beskæftigelsestillægget vil kunne
udgøre op til 3.649 kr. ekstra om måneden i de
første 3 måneder af dagpengeperioden.
Dette svarer til, at man vil kunne få
udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i
dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder,
dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.
Beskæftigelsestillægget vil
være målrettet medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der inden for de seneste mindst 4
sammenhængende år forud for ledigheden vil have
været medlem af en arbejdsløshedskasse, og som vil
have været i fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2
år inden for de sidste 3 år forud for ledighed.
Forslaget medfører merudgifter til
dagpenge, samt afledt virkning på den obligatoriske
pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
om et beskæftigelsestillæg er fuldt indfaset i
2026.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
1. Indførelse af et
beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | I alt statslige
udgifter | 44,7 | 191,6 | 233,2 | 258,6 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | 43,6 | 186,8 | 227,2 | 252,0 | Heraf til obligatorisk
pensionsordning | 1,1 | 4,9 | 5,9 | 6,6 | I alt kommunale
udgifter | 82,9 | 355,1 | 432,1 | 479,1 | Heraf budgetgaranti | 82,9 | 355,1 | 432,1 | 479,1 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 127,6 | 546,8 | 665,2 | 737,7 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.2. Afkortning af dagpengeperioden for dimittender m.v.
fra 2 til 1 år
Det foreslås, at den ordinære
dagpengeperiode for dimittenddagpengemodtagere vil blive afkortet
fra 2 år til 1 år inden for en referenceperiode
på 2 år.
Den kortere dagpengeperiode vil være
gældende for både dimittender med og uden
forsørgerpligt. Dimittender vil fortsat have mulighed for
fleksibel forlængelse af dagpengeperioden.
Dimittender, der er indplaceret før den
1. september 2022, vil fortsat have en ordinær
dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.
Forslaget medfører mindreudgifter til
dagpenge, men modsat merudgifter til ydelser, som
dagpengemodtagerne kan overgå til, herunder
kontanthjælp, SHO-ydelser (samt aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere, samt endvidere udgifter til taxameterpenge
på uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge. Der er
medregnet afledt virkning på den obligatoriske
pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
er fuldt indfaset i 2027.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
3.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for
ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt
unge under 25 år
Det foreslås, at dimittendsatsen for
ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3
måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til
9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders
forbrug af dagpengeperioden (2022 niveau).
Det foreslås videre, at dimittendsatsen
for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive
nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de
første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Der ændres ikke på dimittendsatsen
for forsørgere.
Forslaget medfører mindreudgifter til
dagpenge, kontanthjælp, SHO-ydelser, aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere, samt til taxameterpenge på
uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge som følge af en
beskæftigelsesvirkning, hvor afgangen fra dagpenge til
beskæftigelse øges. Der er medregnet afledt virkning
på den obligatoriske pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
er fuldt indfaset i 2026.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
| Tabel
2. Afkortning af dagpengeperioden
for dimittender m.v. fra 2 til 1 år | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt statslige
udgifter | -10,2 | -113,8 | -258,5 | -295,6 | -324,5 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | -11,6 | -130,4 | -296,4 | -338,9 | -372,0 | Heraf til kontanthjælp | 0,8 | 9,0 | 20,3 | 23,3 | 25,5 | Heraf til SHO-ydelse inden for
program | 0,1 | 0,7 | 1,6 | 1,9 | 2,1 | Heraf til SHO-ydelse uden for
program | 0,1 | 0,7 | 1,6 | 1,9 | 2,1 | Heraf til aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere inden for program | 0,2 | 1,8 | 4,1 | 4,7 | 5,2 | Heraf til taxameter | 0,1 | 1,0 | 2,3 | 2,6 | 2,9 | Heraf til SU | 0,1 | 1,5 | 3,4 | 3,9 | 4,2 | Heraf til sygedagpenge | 0,4 | 4,8 | 11,0 | 12,5 | 13,8 | Heraf til obligatorisk pension | -0,3 | -2,9 | -6,5 | -7,5 | -8,2 | I alt kommunale
udgifter | -18,2 | -203,7 | -462,9 | -529,3 | -581,0 | Heraf budgetgaranti | -18,8 | -210,9 | -479,2 | -547,9 | -601,5 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 0,6 | 7,2 | 16,3 | 18,7 | 20,5 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat
og tilbageløb og inkl. adfærd | -28,4 | -317,4 | -721,4 | -824,9 | -905,5 | Anm. Der er
foretaget afrundinger. Tallene er
afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i
rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis. |
|
3.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for
ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt
unge under 25 år
Det foreslås, at dimittendsatsen for
ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3
måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til
9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders
forbrug af dagpengeperioden (2022 niveau).
Det foreslås videre, at dimittendsatsen for
ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat
til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første
tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Der ændres ikke på dimittendsatsen for
forsørgere.
Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge,
kontanthjælp, SHO-ydelser, aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere, samt til taxameterpenge på
uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge som følge af en
beskæftigelsesvirkning, hvor afgangen fra dagpenge til
beskæftigelse øges. Der er medregnet afledt virkning
på den obligatoriske pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset
i 2026.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune
fremgår af nedenstående tabel.
Tabel
3. Nedsættelse af
dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender under og
over 30 år samt unge under 25 år | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | I alt statslige
udgifter | -63,2 | -284,0 | -320,4 | -355,3 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | -59,6 | -267,7 | -301,9 | -334,8 | Heraf til kontanthjælp | -0,4 | -1,8 | -2,0 | -2,2 | Heraf til SHO-ydelse inden for
program | 0,0 | -0,1 | -0,2 | -0,2 | Heraf til SHO-ydelse uden for program | 0,0 | -0,1 | -0,2 | -0,2 | Heraf til aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere inden for program | -0,1 | -0,3 | -0,3 | -0,4 | Heraf til taxameter | -0,2 | -0,9 | -1,1 | -1,2 | Heraf til SU | -0,3 | -1,4 | -1,6 | -1,7 | Heraf til sygedagpenge | -1,0 | -4,5 | -5,1 | -5,7 | Heraf til obligatorisk pension | -1,6 | -7,1 | -8,1 | -8,9 | I alt kommunale
udgifter | -118,8 | -534,0 | -602,2 | -667,8 | Heraf budgetgaranti | -117,3 | -527,2 | -594,6 | -659,4 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | -1,5 | -6,7 | -7,6 | -8,4 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -182,0 | -818,0 | -922,6 | -1.023,1 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.4. Indførelse af et sprogkrav eller
beskæftigelseskrav for dimittenders ret til
arbejdsløshedsdagpenge
Det foreslås, at retten til at modtage
dimittenddagpenge kræver, at der foreligger en bestået
prøve i Dansk 2, eller prøve på tilsvarende
eller højere niveau. Det foreslås, at sprogkravet vil
blive udmøntet således, at sprogkravet vil skulle
være opfyldt på tidspunktet for udbetalingen af
dagpenge som dimittend.
Medlemmet undtages fra sprogkravet, hvis
medlemmet har mindst 600 timers beskæftigelse for et
fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for et deltidsforsikret
medlem, inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24
måneder på uddannelsen. Der vil ikke blive stillet krav
om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende måneder.
Det er tilstrækkeligt, at timekravet er opfyldt i
løbet af 12 måneder.
Forslaget medfører mindreudgifter til
dagpenge, da færre vil være berettiget til
dimittenddagpenge med sprogkravets indførelse. En mindre
andel vil som følge heraf overgå til
kontanthjælp og SHO-ydelse, hvorfor der er merudgifter
hertil. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske
pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
er fuldt indfaset i 2027.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
4. Indførelse af et sprogkrav
eller beskæftigelseskrav for dimittenders ret til
arbejdsløshedsdagpenge | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt statslige
udgifter | -2,7 | -29,0 | -48,9 | -55,2 | -57,7 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | -2,8 | -30,0 | -50,7 | -57,2 | -59,8 | Heraf til kontanthjælp | 0,1 | 1,3 | 2,2 | 2,5 | 2,6 | Heraf til SHO-ydelse inden for
program | 0,0 | 0,2 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | Heraf til SHO-ydelse uden for program | 0,0 | 0,2 | 0,3 | 0,4 | 0,4 | Heraf til aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere inden for program | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | Heraf til obligatorisk pension | -0,1 | -0,7 | -1,2 | -1,4 | -1,4 | I alt kommunale
udgifter | -4,9 | -52,3 | -88,2 | -99,5 | -104,2 | Heraf budgetgaranti | -4,9 | -52,3 | -88,2 | -99,5 | -104,2 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -7,6 | -81,2 | -137,1 | -154,7 | -161,9 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.5. Samspilseffekter vedrørende dimittendforslag
jf. 3.2., 3.3. og 3.4.
Samspilseffekterne vedrørende
dimittendforslag 3.2, 3.3. og 3.4 består i, at de isolerede
økonomiske konsekvenser ved hvert forslag ikke har fuld
virkning, når de indføres på samme tid.
Eksempelvis vil en reduktion af dimittendsatsen for
ikke-forsørgere (3.3) ikke have virkning fuld virkning i en
toårig ordinær dagpengeperiode, når perioden for
dimittenddagpengemodtagere bliver halveret fra 2 til 1 år
(3.2). Det samme gør sig gældende med sprog- eller
beskæftigelseskravet (3.4), som vil medføre, at der er
færre som bliver indplaceret på dimittenddagpenge, og
dermed får en reduktion i dimittenddagpengesatsen og
halvering af dagpengeperioden.
De samlede økonomiske konsekvenser af
dimittendforslag 3.2, 3.3 og 3.4 inklusiv samspilseffekterne er
fuldt indfaset i 2027.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
5. Dimittendforslag 3.2., 3.3. og
3.4. inkl. samspilseffekter. | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt statslige
udgifter | -63,1 | -361,3 | -524,6 | -585,8 | -610,8 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | -63,3 | -379,6 | -572,1 | -639,4 | -670,8 | Heraf til kontanthjælp | -0,1 | 11,3 | 30,6 | 34,5 | 38,4 | Heraf til SHO-ydelse inden for
program | 0,0 | 0,9 | 2,5 | 2,8 | 3,1 | Heraf til SHO-ydelse uden for program | 0,0 | 0,9 | 2,5 | 2,8 | 3,1 | Heraf til aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere inden for program | -0,1 | 1,8 | 5,4 | 6,1 | 6,8 | Heraf til taxameter | 0,3 | 1,7 | 2,7 | 3,0 | 3,2 | Heraf til SU | 0,4 | 2,5 | 4,0 | 4,5 | 4,8 | Heraf til sygedagpenge | 1,3 | 8,2 | 13,1 | 14,6 | 15,5 | Heraf til obligatorisk pension | -1,6 | -9,2 | -13,2 | -14,7 | -15,3 | I alt kommunale
udgifter | -121,6 | -673,1 | -950,4 | -1060,6 | -1101,4 | Heraf budgetgaranti | -123,6 | -685,3 | -969,9 | -1082,3 | -1124,5 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 2,0 | 12,2 | 19,5 | 21,8 | 23,0 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -184,8 | -1034,4 | -1475,0 | -1646,3 | -1712,2 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.6. Konsekvensændring i lov om sygedagpenge og
barselsloven
Det foreslås i relation til
beskæftigelsestillægget, at personer ved sygdom skal
have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr.
dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg og ikke havde
været omfattet af reglerne om et
beskæftigelsestillæg. Tilsvarende gælder i
forhold til barselsdagpenge.
Det foreslås endvidere i relation til
den nye dimittendsats, at der vil skulle ske nedsættelse af
satsen i sygedagpengesystemet for dimittender, værnepligtige
og visse unge under 25 år som overgår til sygedagpenge
fra ledighed. Det vil omfatte ledige, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er indplaceret i en
dagpengeperiode og modtager arbejdsløshedsdagpenge med
satsen for dimittender, værnepligtige eller visse unge under
25 år. Hensigten er, at de ændrede regler på
dagpengeområdet også bliver gældende i
forbindelse med overgang til sygedagpenge. Dimittendsatsen
berører ikke barselsdagpenge.
Der er endvidere regnet med konsekvenser af
indførelse af sprogkravet på ret til syge- og
barselsdagpenge.
Forslagene medfører mindreudgifter til
sygedagpenge og barselsdagpenge. Der er medregnet afledt virkning
på den obligatoriske pensionsordning.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
er fuldt indfaset i 2027.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
6. Konsekvensændring i lov om
sygedagpenge og barselsloven | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt statslige
udgifter | -2,4 | -12,2 | -14,4 | -15,9 | -16,0 | Heraf til sygedagpenge | -2,3 | -9,5 | -9,7 | -10,7 | -10,5 | Heraf til barselsdagpenge | -0,1 | -2,5 | -4,4 | -4,9 | -5,2 | Heraf til obligatorisk pension | -0,1 | -0,2 | -0,3 | -0,3 | -0,3 | I alt kommunale
udgifter | -3,4 | -14,1 | -14,5 | -16,0 | -15,7 | Heraf budgetgaranti | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | -3,4 | -14,1 | -14,5 | -16,0 | -15,7 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -5,8 | -26,3 | -28,8 | -31,9 | -31,6 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.7. Økonomiske konsekvenser for IT
I forbindelse med implementeringen af aftale
om en reformpakke for dansk økonomi er der behov for
tilretning af dagpengetællere til identifikation af blandet
andet dimittender og modtagere af
beskæftigelsestillægget, samt tilretning i Jobnet og
FLEUR m.m. Tilretningerne er skønnet at medføre
statslige udgifter til It-udvikling i STAR på knap 3,0 mio.
kr. i 2023.
3.8. Samlede økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at det samlede lovforslag
vil medføre mindreudgifter for det offentlige (før
skat og tilbagebeløb) på 60,1 mio. kr. i 2023, 514,0
mio. kr. i 2024, 838,6 mio. kr. i 2025, 940,6 mio. kr. i 2026 og
1.743,9 mio. kr. i 2027. Heraf vil staten samlet have
mindreudgifter på 17,9 mio. kr. i 2023, 181,9 mio. kr. i
2024, 305,8 mio. kr. i 2025, 343,1 mio. kr. i 2026 og 626,8 mio.
kr. i 2027, og kommunerne vil have mindreudgifter på 42,2
mio. kr. i 2023, 332,1 mio. kr. i 2024, 532,8 mio. kr. i 2025,
597,4 mio. kr. i 2026 og 1.117,1 mio. kr. i 2027, jf. tabel 7
nedenfor.
De økonomiske konsekvenser af det
samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget er
opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser
og de forventede beskæftigelseseffekter.
De ovennævnte ændringer på
dimittendområdet vil først kunne træde i kraft
1. oktober 2023, dvs. til efter næste folketingsvalg. Det
samme gælder beskæftigelsestillægget, som
finansieres af ændringerne af dimittendreglerne.
Tabel
7. Samlede økonomiske
konsekvenser | Mio. kr. 2022-pl. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt statslige
udgifter | -17,9 | -181,9 | -305,8 | -343,1 | -368,3 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | -19,7 | -192,8 | -344,9 | -387,4 | -418,4 | Heraf til kontanthjælp | -0,1 | 11,3 | 30,6 | 34,5 | 38,4 | Heraf til SHO-ydelse inden for
program | 0,0 | 0,9 | 2,5 | 2,8 | 3,1 | Heraf til SHO-ydelse uden for program | 0,0 | 0,9 | 2,5 | 2,8 | 3,1 | Heraf til aktivering af
SHO-ydelsesmodtagere inden for program | -0,1 | 1,8 | 5,4 | 6,1 | 6,8 | Heraf til taxameter | 0,3 | 1,7 | 2,7 | 3,0 | 3,2 | Heraf til SU | 0,4 | 2,5 | 4,0 | 4,5 | 4,8 | Heraf til sygedagpenge | -0,9 | -1,3 | 3,3 | 3,9 | 4,9 | Heraf til barselsdagpenge | -0,1 | -2,5 | -4,4 | -4,9 | -5,2 | Heraf til obligatorisk pension | -0,5 | -4,6 | -7,5 | -8,5 | -15,6 | Heraf til IT-udvikling | 3,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt kommunale
udgifter | -42,2 | -332,1 | -532,8 | -597,4 | -637,9 | Heraf budgetgaranti | -40,8 | -330,2 | -537,8 | -603,2 | -645,3 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | -1,4 | -1,9 | 5,0 | 5,8 | 7,4 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -60,1 | -514,0 | -838,6 | -940,6 | -1006,2 | I alt efter skat og
tilbageløb | 182,9 | -1104,9 | -1590,1 | -1776,4 | -1856,8 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
Lovforslagets øvrige elementer vurderes
ikke at have indflydelse på de økonomiske og
administrative konsekvenser.
De økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget for 2023-2026 indarbejdes på finansloven for
2023.
Elementerne vedrørende
arbejdsløshedsdagpenge følger de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget
understøtter, at administrationen af den nedsatte
dagpengesats til ikke-forsørgere kan ske digitalt og under
hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de
it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i
anvendelse. Det vurderes, at der vil være behov for en vis
tilpasning af systemerne.
Det vurderes, at de foreslåede regler
vil medføre en vis meradministration i
arbejdsløshedskasserne.
Det bemærkes dog, at lovforslaget
på enkelte områder fraviger princip 1 om enkle og klare
regler, idet der indføres flere undtagelser og dermed mere
kompleksitet i administrationen af reglerne på
dagpengeområdet. Fravigelsen kan imidlertid begrundes ved
hensynet til at implementere den politiske aftale, der har til
formål at tilgodese og tilpasse ydelserne i dagpengesystemet
til særlige grupper.
Det bemærkes videre, at de
foreslåede regler til administration af lovforslagets
hovedpunkter i al væsentlighed er udformet i overensstemmelse
med princip 3 om at muliggøre digital administration ved at
anvende objektive kriterier samt princip 4 om at sikre
sammenhæng på tværs ved at genbruge begreber og
data.
Det bemærkes endvidere, at lovforslagets
hovedpunkt om fælles definitioner og metode for
opgørelse af tællere m.v., der stilles til
rådighed på tværs af
arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner er udformet i
overensstemmelse med såvel princip 7 om at undgå snyd
og fejl ved at muliggøre intelligent it-anvendelse i
kontroløjemed samt princip 4 om sammenhæng på
tværs.
Det bemærkes endeligt, at det i afsnit
2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
anførte overvejelser om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bidrager til
lovforslagets efterlevelse af princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering.
Elementerne vedrørende syge- og
barselsdagpenge følger de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning, idet administrationen heraf vil
kunne ske ved brug af de it-systemer, som kommunerne allerede har i
anvendelse. Der vil dog være behov for en vis tilpasning af
systemerne.
Det vurderes, at kommunerne ikke vil have
nævneværdig meradministration som følge af de
foreslåede regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for nærværende
lovforslag.
Forslagene vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om indførelse af et sprogkrav
for ret til dagpenge som dimittend, forventes at medføre en
mindre byrde for de medlemmer af en a-kasse, som ikke opfylder
sprogkravet ved en gennemført uddannelse i Danmark, hvori
det danske sprog indgår som en del af undervisningen. Det
skyldes, at disse medlemmer vil skulle kunne dokumentere en
bestået Prøve i Dansk 2. Lovforslaget har i
øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Borgere fra andre EU-lande har ret til
ligestilling med danske statsborgere med hensyn til ret til
arbejdsløshedsdagpenge, herunder dimittenddagpenge. Dette
følger af forordning 883/04 om koordination af sociale
sikringsordninger. EU-retten regulerer ikke betingelserne for
adgang til ydelsen, men betingelserne må ikke være
direkte diskriminerende på baggrund af nationalitet.
Indirekte diskriminerende betingelser, dvs. betingelser som i
højere grad omfatter statsborgere fra andre EU-lande end
danske statsborgere, skal forfølge et tvingende alment
hensyn, de skal være egnede til at nå dette hensyn, og
hensynet skal ikke kunne nås ved et mindre indgribende middel
(proportionalitetsprincippet). Den foreslåede ordning er
indirekte diskriminerende, idet de fleste danske statsborgere
umiddelbart vil opfylde betingelsen om sprog, mens dette ikke
gælder for EU-borgere. Det foreslåede sprogkrav
forfølger imidlertid et tvingende alment hensyn til at
sikre, at dimittenders kompetencer er relevante for
arbejdsmarkedet. Det skal også ses i lyset af, at
målgruppen for forslaget har markant længere
dimittenddagpengeforløb end danske statsborgere. Samlet set
vurderes det at være i overensstemmelse med EU-retten at
stille krav om at kunne dansk som betingelse for dimittenddagpenge
eller alternativt at have haft mindst 600 timers
beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de
sidste 24 måneder på uddannelsen. Eventuelt arbejde
udført i et andet EU/EØS-land i optjeningsperioden,
f.eks. i en ferie, vil skulle medregnes efter reglerne i forordning
883/2004, dog kun hvis der senest har været
beskæftigelse i Danmark. Lovforslaget indeholder ikke andre
EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 7. marts 2022 til den 21. marts 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, ASE,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Danmark,
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Dansk Retspolitisk
Forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Uvildige
Konsulentforening på Handicapområdet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer
i Danmark, FSR - Danske Revisorer, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, SMV Danmark, Rigsrevisionen, Udbetaling
Danmark.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2023; 81,4 2024; 460,3 2025; 689,5 2026; 776,1 2027; 812,7 Kommuner: 2023; 145,9 2024; 811,2 2025; 1.184,1 2026; 1.331,3 2027; 1.389,2 Regioner: Ingen | Stat: 2023; 60,5 2024; 278,4 2025; 383,7 2026; 432,9 2027; 444,4 Kommuner: 2023; 103,7 2024; 479,2 2025; 651,3 2026; 733,9 2027; 751,2 Regioner: Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Stat: 2023; 3,0 Kommuner; Ingen Regioner; Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget om indførelse af et
sprogkrav vurderes samlet set at være i overensstemmelse med
EU-retten. Det skyldes, at kravet om, som betingelse for
dimittenddagpenge at kunne dansk eller alternativt at have haft
mindst 600 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i
løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen,
indirekte er diskriminerende, men kan begrundes og er
proportional. Lovforslaget indeholder i øvrigt
ikke EU-retlige aspekter | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 47, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør
dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for
1 måned 19.351 kr. (2022 niveau).
Efter gældende regler i § 70, stk.
1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede
medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat
efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.901 kr. pr.
måned (2022 niveau). Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Efter gældende regler i § 48, stk.
1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Efter gældende regler i § 48, stk.
5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene
højst udbetales med et beløb, der udgør 90
pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Efter gældende regler i § 48, stk.
6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste
beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.1.1.
Det foreslås, at der i § 48 som stk. 8, 1.
pkt., indsættes, at uanset stk. 6, vil dagpenge til et
medlem kunne udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Af fremstillingsmæssige årsager
vil udtrykket "beskæftigelsestillæg" blive anvendt i
det efterfølgende.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen under
visse betingelser, jf. forslaget i § 1, nr. 1, ad forslag til
§ 48, stk. 9, nr. 1 og 2, vil kunne udbetales med et
højere beløb end dagpengenes maksimale beløb,
som i 2022 udgør 19.351 kr. pr. måned til det
fuldtidsforsikret medlem og 12.901 kr. til et deltidsforsikret
medlem.
Et fuldtidsforsikret medlem vil i 2022
således kunne modtage op til 23.001 kr. (afrundet) i dagpenge
og et deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrundet) pr.
måned.
Det foreslås, at der i § 48 som stk. 8, 2.
pkt., indsættes, at det vil være en betingelse,
at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for
indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem
af en arbejdsløshedskasse.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge
med en højere sats, jf. ovenfor ad forslag til § 1, nr.
1, ad forslag til § 48, stk. 8, 1. pkt., forudsætter, at
medlemmet vil skulle have været uafbrudt medlem af en
arbejdsløshedskasse inden for de seneste 4 år forud
for ledigheden. Medlemmet vil - i modsætning til de
almindelige regler - kunne sammenlægge alle medlemsperioder,
bare de kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et
medlem kan overgå fra et almindeligt medlemskab til et
dimittendmedlemskab eller blive genoptaget som nyt medlem i
umiddelbar forlængelse af slettelse som medlem som
følge af kontingent eller svigslettelse. Det
afgørende er, at der tidsmæssigt ikke må
være huller i medlemsskabsperioden.
Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet
efter en periode beskæftigelsestillægget på et
senere tidspunkt vil få ret til en ny periode med ret til
dagpenge med beskæftigelsestillægget, vil perioden
på 4 år med medlemskab blive opgjort uden, at der skal
tages hensyn til, at hele eller dele af medlemskabsperioden har
været anvendt til opfyldelsen af medlemskabskravet for den
første periode med beskæftigelsestillægget.
Det foreslås, at
der i § 48 som stk. 9, nr. 1 og 2, indsættes, at
satsen efter stk. 8 endvidere vil være betinget af, at et
medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen,
jf. § 55, stk. 1, opfylder ét af følgende
krav:
1) Have fået
indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som
fuldtidsforsikret medlem, eller mindst 329.232 kr. (2022) som
deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en
dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter §
53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577
kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst
13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem.
§ 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18, finder
tilsvarende anvendelse.
2) Have fået
indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som
fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som
deltidsforsikret medlem, eller har drevet selvstændig
virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet
indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter
§ 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk.
10, 12, 14-15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse.
Beløbene er angivet i 2022 niveau.
Forslaget i nr. 1 betyder, at kravet om
fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år inden for de sidste
3 år forud for ledigheden for at få ret til
beskæftigelsestillægget, vil blive udmøntet
på samme måde, som indkomstkravet for ret til dagpenge,
jf. § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Forslaget betyder
videre, at følgende regler vil finde tilsvarende
anvendelse:
- Opgørelsen
af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3.
- Opgørelse
af B-indkomst, jf. lovens § 53, stk. 4.
- Der kan kun
medregnes lønmodtagerbeskæftigelse i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold i en medlemsperiode,
hvortil der ikke er ydet offentlige tilskud, jf. lovens § 53,
stk. 6 og 15.
- Årlige
regulering af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 7.
Det bemærkes, at det ikke vil blive
muligt at opfylde indkomstkravet på grundlag af uddannelse,
jf. § 53, stk. 3, nr. 4, idet det er selve tilknytningen til
arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive
ydet for.
Det foreslås videre, at reglerne om
forlængelse af optjeningsperioden vil finde tilsvarende
anvendelse. Optjeningsperioden vil dermed kunne blive
forlænget bl.a. på grundlag af sygdom og barsel, jf.
lovens § 53, stk. 17 og 18.
Dette betyder, at
arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten
til dagpenge henholdsvis retten til
beskæftigelsestillægget vil skulle benytte samme
metode.
Forslaget i nr. 2 betyder, at et medlem i
forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet for
ret til beskæftigelsestillægget ved genindplacering i
en ny dagpengeperiode i gennemsnit vil skulle have fået
indberettet et antal løntimer til indkomstregisteret, som
svarer til beskæftigelseskravet for et fuldtids- henholdsvis
deltidsforsikret medlem i 2 år, jf. § 53, stk. 8, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder videre, at
gældende regler for opgørelsen af antallet af
løntimer vil finde tilsvarende anvendelse:
1)
Opgørelsen af antallet af løntimer indberettet til
indkomstregisteret, herunder omregning af B-indkomst og overskud af
selvstændig virksomhed, jf. lovens § 53, stk. 9, nr.
1-3.
2) Omregning af
B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed til
måneder, jf. lovens § 53, stk. 10.
3) Omregning af
ukontrollabel arbejdstid, B-indkomst og overskud af
selvstændig virksomhed til timer, jf. lovens § 53, stk.
12.
4) Medregning af
værnepligt, kommunalt erhverv, medlem af Folketinget m.v.,
jf. lovens § 53, stk. 14.
5) Kun indberettede
løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og
stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i
medlemsperioder medregnes, jf. lovens § 53, stk. 15, 1.
pkt.
6)
beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til
lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der
ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes
ikke, jf. lovens § 53, stk. 15, 2. pkt.
Det bemærkes, at det ikke vil blive
muligt at opfylde indkomstkravet på grundlag af uddannelse,
jf. § 53, stk. 9, nr. 4, idet det er selve tilknytningen til
arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive
ydet for.
Det foreslås videre, at
optjeningsperioden vil kunne forlænges bl.a. på
grundlag af sygdom og barsel, jf. lovens § 53, stk. 17 og
18,
Dette betyder, at
arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten
til genoptjening af dagpenge henholdsvis retten til
beskæftigelsestillægget vil skulle benytte samme
metode.
Det foreslås indsat i § 48 som stk.
10, at indkomst og løntimer forud for seneste
indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, vil kunne
indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre
beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning
efter stk. 8.
Forslaget er en fravigelse af princippet om,
at beskæftigelse, som ligger forud for optjening af en
rettighed, ikke kan genbruges et senere tidspunkt.
Beskæftigelsesperioder forud for en tidligere dagpengeret
bortfalder således efter gældende regler, uanset om de
har haft betydning for opgørelsen af dagpengeretten,
beregningen m.v. eller ej. Det bemærkes, at retten til et nyt
beskæftigelsestillæg vil følge de samme
opgørelsesprincipper som gælder for op- og
genoptjeningskravet for retten til dagpenge. Det betyder, at en ny
ret til beskæftigelsestillægget tidligst vil kunne
genoptjenes, når en person opfylder
beskæftigelseskravet på ny.
Det foreslås indsat i § 48 som stk.
11, at beløbet efter stk. 8 vil blive afrundet til
nærmeste hele kronebeløb og vil blive udbetalt til et
fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i
en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for de første
op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem.
Forslaget betyder, at det beregnede
dagpengebeløb efter forslaget til § 48, stk. 8, vil
blive afrundet efter de almindelige afrundingsregler.
Forslaget betyder videre, at dagpenge med den
forhøjede dagpengesats vil blive udbetalt for de
første op til 481 timer efter indplaceringen i en
dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for et deltidsforsikret
medlem 390 timer.
Dette kan betyde, at et medlem ved overgang
fra den forhøjede dagpengesats til medlemmets almindelige
beregnede dagpengesats, vil kunne opleve at skulle have udbetalt
dagpenge i en given måned med 2 forskellige satser. Dette vil
være afhængig af, hvornår på måneden
de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem vil være forbrugt.
Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12,
1. pkt., at timer med satsen efter stk. 8, vil blive opgjort
efter § 55, stk. 4, nr. 1-4, og 6-8, dog undtaget dagpenge
udbetalt efter § 75 h.
Det betyder, at det som udgangspunkt vil
være den almindelige opgørelse af forbrug af dagpenge,
der vil finde anvendelse.
Det foreslås, at udbetaling af
feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke vil skulle indgå
i opgørelsen af forbruget af
beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at
feriedagpengene bliver udbetalt med medlemmets individuelle
dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge, der vil blive
udbetalt med beskæftigelsestillægget.
Forslaget betyder således, at medlemmet
vil få udbetalt dagpenge med
beskæftigelsestillægget i 481 timer uanset, om
medlemmet får udbetalt feriedagpenge i en periode, eller har
fået udbetalt feriedagpenge forud for indplaceringen.
Dog foreslås det, at reglen om, at
perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom, kun delvist vil finde
anvendelse ved opgørelsen af perioden med ret til
beskæftigelsestillægget.
Det betyder, at medlemmet under de
første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge,
hvor medlemmet modtager dagpenge med
beskæftigelsestillægget, vil forbruge af perioden
på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven.
Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af
perioden med ret til dagpenge med
beskæftigelsestillægget.
Det betyder videre, at medlemmet efter
tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil kunne
få genoptaget udbetalingen af dagpenge med
beskæftigelsestillægget med det forbrug, som var
gældende på tidspunktet for overgangen til
sygedagpenge. Én times forbrug af dagpenge inden for de
første 481 timer vil således medføre forbrug
med én time af retten til dagpenge med
beskæftigelsestillægget efter den foreslåede
§ 48, stk. 11, 1. pkt.
Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12,
2. pkt., at timer med dagpenge efter stk. 8, inden for en
periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8, vil
kunne overføres til en efterfølgende periode med ret
til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8, ikke vil
være blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode.
Forslaget betyder, at det vil være timer
med ret til beskæftigelsestillægget, der vil blive
overført. Retten til dagpenge med en højere sats vil
imidlertid ikke blive overført, idet der efter er de
almindelige regler om beregning af dagpengesatsen skal ske en
genberegning ved en genindplacering i dagpengeperioden. Ved en
genindplacering vil et medlem dermed - som efter gældende
regler - skulle genberegnes. Beskæftigelsestillægget
kan udbetales med 90 pct. af beregningsgrundlaget, dog højst
118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb.
Det betyder, at den indkomst, som på
dette tidspunkt skal kunne danne grundlag for en satsberegning, vil
skulle være så tilpas høj, så det
overstiger dagpengenes højeste beløb,
Det betyder videre, at - alt efter den nye
satsberegning - den overførte ret til timer med
beskæftigelsestillægget beregningsmæssigt vil
kunne være højere eller lavere end beregningen ved
tildelingen af beskæftigelsestillægget.
Det betyder videre, at den 3-årige
periode fra tildelingen af beskæftigelsestillægget vil
svare til længden af referenceperioden for udbetaling af
dagpenge i den ordinære dagpengeperiode, jf. lovens §
55, stk. 1, og at denne skal opgøres regnet fra tidspunktet
for tildelingen af beskæftigelsestillægget.
Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12,
3. pkt., at perioden på 3 år vil kunne
forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, samt
på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger,
hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
Det betyder, at den
3-årige periode, hvor timer med
beskæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne
forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:
1)
sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder med
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, og
4) perioder under
en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021.
Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12,
4. pkt., at 2. pkt. dog ikke vil finde anvendelse, hvis
medlemmet vil have optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter
stk. 9, nr. 2.
Forslaget betyder, at retten til at
overføre timer vil bortfalde, hvis medlemmet vil have
genoptjent retten til dagpenge efter lovens § 53, stk. 8, nr.
2 og som i den forbindelse yderligere vil have optjent ret til et
nyt beskæftigelsestillæg efter dette lovforslags §
1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 9, nr. 2. Det vil
således ikke være muligt at opspare timer med ret til
beskæftigelsestillæg, hvis man ved indplaceringen i en
ny dagpengeperiode opfylder betingelserne for tildeling af at nyt
beskæftigelsestillæg.
Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12,
5. pkt., at retten til at få overført ikke
udbetalte timer med satsen efter stk. 8, vil bortfalde, hvis
medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke
umiddelbart i forlængelse heraf vil blive optaget eller
overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.
Forslaget betyder, at princippet om, at
erhvervede rettigheder i dagpengesystemet bortfalder, hvis et
medlem melder sig ud af en arbejdsløshedskasse uden
umiddelbart herefter at blive optaget i en ny
arbejdsløshedskasse, også vil finde anvendelse
på retten til udbetaling af
beskæftigelsestillægget. Det vil således ikke
være muligt at overføre et vist antal timer med ret
til beskæftigelsestillæg mellem 2 medlemskabsperioder,
der er opdelt af en periode uden medlemskab af en
arbejdsløshedskasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 49, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat særlige
regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som har
opnået ret til dagpenge efter lovens § 54 om
dimittenders ret til dagpenge på grundlag af
gennemført uddannelse.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 1.
pkt., i loven, at der udbetales dagpenge med et beløb, der
udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens
§§ 47 og 70, til medlemmer, der har
forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, svarende til 15.844 kr. pr. måned til et
fuldtidsforsikret medlem og 10.562 kr. pr. måned til et
deltidsforsikret medlem (2022 niveau). Til et medlem, som ikke har
forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb,
der udgør 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
svarende til 13.815 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret
medlem og 9.210 kr. pr. måned til et deltidsforsikret
medlem.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 2.
pkt., i loven, at skifter et medlem status som forsørger,
sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.3.1.
Det foreslås i § 49, stk. 5, at 2.
pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes et
nyt 2. punktum, hvorefter dagpenge udbetalt med satsen i 1. pkt. i
481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et
deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er under 30
år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales
dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et
medlem, som er fyldt 30 år med et beløb, der
udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen til
ikke-forsørgende dimittender efter udbetaling af dagpenge
efter 1. pkt. med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som
fuldtids- eller deltidsforsikrede i henholdsvis 481 timer eller 390
timer, vil blive nedsat. Der vil endvidere blive indført en
sondring i forhold til, om dagpengemodtageren vil være under
30 år eller 30 år og derover.
Forslaget betyder videre, at satsen for
dagpenge til dimittender, som er under 30 år, og som er
ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af
dagpengenes højeste beløb svarende til 9.515 kr. pr.
måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr.
pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem. Til
dimittender over 30 år som er ikke-forsørgere vil
dagpengesatsen blive nedsat til 62,11 pct. af dagpengenes
højeste beløb svarende til 12.019 kr. pr. måned
(afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 8.013 kr. pr.
måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem. Alle
beløb er angivet i 2022 niveau.
Det foreslås videre at opgørelsen
af forbruget af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390
timer som deltidsforsikret medlem vil følge de almindelige
regler for forbrug af dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4.
Det betyder, at der
ved forbruget af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller
390 timer som deltidsforsikret medlem, medregnes
1) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
2) perioder, hvor
medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud
efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor
medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.,
4) perioder, som
ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt
ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
5) perioder
på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor
medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med
ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter
udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk.
2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens
ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller
afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede
eksisterende administrative systemer til administrationen af
satsnedsættelsen.
Forslaget betyder videre, at bl.a. udbetaling
af feriedagpenge vil indgå i opgørelsen af de
foreslåede 481 timer, inden dimittender, der er
ikke-forsørgere vil blive sat ned i dagpengesats. Det
skyldes, at feriedagpenge i forhold til de almindelige regler om
forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge. Tilsvarende
vil perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom indgå i
opgørelsen de foreslåede 481 timer, inden
ikke-forsørgere vil blive sat ned i dagpengesats.
De gældende regler om
forsørgerpligt m.v. finder anvendelse.
Det foreslås i § 49, stk. 5, at 2.
pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes et
nyt 3. punktum om, at skift af ydelsessats efter 2. pkt. vil ske
med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem
har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller 390
timer til et deltidsforsikret medlem.
Det vil betyde, at medlemmet i den
pågældende måned vil kunne få udbetalt
dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i
overensstemmelse med de almindelige principper for tidspunkt for
skift af dagpengesats.
Det foreslås i § 49, stk. 5, at 2.
pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes et
nyt 4. punktum om, at skifter et medlem status som forsørger
eller fylder medlemmet 30 år, vil skiftet af ydelsessats
skulle ske fra den 1. i den efterfølgende måned.
Forslaget betyder, at bestemmelsen også
vil komme til at omfatte medlemmer, som skifter dagpengesats som
følge af alder (30 år). Ved det fyldte 30. år
vil skiftet skulle ske fra den 1. i den efterfølgende
måned. Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 49,
stk. 4, 2. pkt.
Det bemærkes, at de gældende
regler om muligheden for at få foretaget en individuel
beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten, hvis medlemmet i mindst 3 måneder har
fået indberettet indtægter, der giver ret til dagpenge
med et højere beløb, vil blive opretholdt.
Udgangspunktet for en ny beregning er en
beregningsperiode, som dækker 12 måneder med den
højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf.
§ 49, stk. 1-3, i loven. Det følger heraf, at hvis der
ikke inden for de seneste 24 måneder vil foreligge 12
måneder med den fornødne indkomst, vil dagpengenes
størrelse blive beregnet på grundlag af indkomsten i
alle måneder med indkomst inden for perioden på 24
måneder. Som konsekvens heraf vil et medlem, der vil modtage
dagpenge med dimittendsats, kunne få beregnet en ny
dagpengesats forholdsmæssigt på grundlag af indkomsten
i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 52 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem, som har
gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte
art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og
780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. lovens § 55,
stk. 1 og 2, ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., til medlemmer, som har
forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk.
5.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at der i § 52 a, stk. 4, efter 1. pkt.
indsættes som nye punktummer, at efter udbetaling af dagpenge
med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret
medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har
forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb,
der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70.
Forslaget betyder, at satsen for dagpenge til
unge under 25 år, som er ikke-forsørgere, vil blive
nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb
svarende til 9.515 kr. pr. måned (afrundet) til et
fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr. pr. måned (afrundet)
til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022
niveau.
Det bemærkes, at medlemmer, som i
forvejen modtager dagpenge med satsen for ikke-forsørgende
dimittender (71,5 pct. af højeste dagpengesats) allerede vil
være gået ned i dagpengesats efter den foreslåede
§ 49, stk. 5, 2. pkt. jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det
skyldes, at de inden satsændringen efter gældende
§ 52 a, stk. 4, 1. pkt., vil have fået udbetalt dagpenge
i mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
som deltidsforsikret medlem.
Forslaget vil således udelukkende have
betydning for medlemmer, som har gennemført en uddannelse af
den i § 54 nævnte art, som har haft en individuel
beregnet dagpengesats, og altså ikke har modtaget dagpenge
med dimittendsatserne.
Det foreslås videre, at § 55, stk.
4, nr. 1-4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at reglerne om forbrug af
dagpenge, som udgangspunkt vil følge de almindelige regler
for forbrug af dagpenge ved opgørelsen af de 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Det foreslås dog videre, at reglen om,
at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom, forbruger af
dagpengeperioden, ikke vil finde anvendelse, hvilket sker ved, at
der ikke vil blive henvist til § 55, stk. 4, nr. 5, i
loven.
Det betyder, at medlemmet under de
første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge,
vil modtage dagpenge med satsen for ikke-forsørgere på
71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller
deltidsforsikrede og forbruge af perioden på de 481 timer.
Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af
perioden med ret til dagpenge med dagpengesatsen på 71,5 pct.
af højeste dagpenge for fuldtids-eller deltidsforsikrede. I
forhold til satsen for sygedagpengene henvises til dette forslags
§ 2 vedrørende ændringer af lov om
sygedagpenge.
Det betyder videre, at medlemmet efter
tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil genoptage
forbruget af de 481 timer.
Forslaget betyder endvidere, at de 481 timer
som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem kun skal opgøres, så længe medlemmet
deltager i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktive
beskæftigelsesindsats. Deltager medlemmet i flere på
hinanden følgende tilbud efter kapitel 14 i loven,
opgøres forbruget af de 481 timer som fuldtidsforsikret
medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem
fortløbende. Det kan betyde, at hvis der f.eks. gives 3
på hinanden følgende tilbud til medlemmet svarende til
200 timer hver, så vil medlemmet have forbrugt de 481 timer
som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem 81 timer inde i tilbud nr. 2, og skal herefter have nedsat
dagpengesatsen.
De gældende regler om
forsørgerpligt m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 54, stk. 1 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, som har
gennemført en uddannelse efter regler fastsat i
medfør af stk. 2, opnå ret til dagpenge efter
én måned efter en uddannelses afslutning, hvis de
anmoder om optagelse i an a-kassen senest 14 dage efter
uddannelsens afslutning.
Det foreslås, at 1 § 54, stk. 1, ændres »stk.
2« til: »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 5, hvor der indsættes nye stk. 2 og 3.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at
medlemmet opfylder et sprogkrav for at få ret til dagpenge
på baggrund af en uddannelse efter § 54 i loven.
Efter de gældende regler i § 53,
stk. 1, i loven opnås ret til dagpenge efter mindst 1
års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Efter § 53, stk. 2, i loven er retten til at opnå
dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet opfylder et
indkomstkrav på baggrund af lønarbejde og drift af
selvstændig virksomhed mv., der svarer til 1 års
arbejde.
Efter § 53, stk. 8, i loven er
genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er
indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet
opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til ét
års arbejde.
Efter § 54 i loven kan personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om
universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til
lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnå ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter
uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses
for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af
uddannelsen.
Efter de gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. har
beskæftigelsesministeren ikke bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om opfyldelse af et sprogkrav
for at få ret til dagpenge.
Efter de gældende regler i § 65,
stk. 6, i loven kan ministeren fastsætte nærmere regler
om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og
bistand til medlemmerne.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.4.1.
Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 2, 1. pkt., hvorefter det vil være
en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at
medlemmet skal have bestået Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3.
Forslaget betyder, at det vil være en
betingelse for at få udbetalt dagpenge på baggrund af
en uddannelse efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. at medlemmet har en
bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forslaget
betyder videre, at sprogkravet kan anses for opfyldt ved en
tilsvarende danskprøve eller højere niveau. Forslaget
betyder endvidere, at personen, efter at have opnået
dagpengeret på grundlag af en uddannelse efter § 54 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efterfølgende
kan bestå sprogprøven hvis medlemmet først
bliver indplaceret i en dagpengeperiode på et senere
tidspunkt.
Selve optagelsen som dimittend i en
arbejdsløshedskasse efter lovens § 54 vil således
ikke forudsætte, at sprogkravet er opfyldt.
Kravet om en bestået Prøve i
Dansk 2 betyder, at personen f.eks. kan forstå hovedbudskaber
i letlæselige avisartikler om kendte emner af interesse og
med et konkret og personorienteret indhold. Personen kan
indgå i en konkret samtale om f.eks. sit arbejde og
både stille, svare på og følge op på
konkrete spørgsmål, f.eks. i relation til konkrete
arbejdsopgaver. Det vurderes på den baggrund, at det vil
være muligt at indgå i almindelige arbejdsrelationer.
Det har været et hensyn, at der ikke kræves et
sprogniveau, som ligger væsentligt ud over det, der
kræves for at kunne indgå på en arbejdsplads.
Der vil med hjemmel i den foreslåede
tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 54,
stk. 2, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, blive
fastsat nærmere regler om, at gennemført 6. klassetrin
i folkeskolen betragtes som tilstrækkeligt til at opfylde
sprogkravet, da ikke alle har taget en danskuddannelse som
anført eller har erhvervet sig lignende
færdigheder.
Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 2, 2. pkt., om, at hvis undervisningen
afsluttes med en karaktergivning skal karakteren være
på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
Forslaget betyder, at der vil blive stillet
krav om, at Prøve i Dansk 2 skal være bestået,
hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning. I andre
tilfælde skal uddannelsen være bestået eller
gennemført.
Det foreslås videre, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer, der ikke
vil kunne opfylde sprogkravet i stk. 2, dog vil have ret til
dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i
løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden
vil have fået indberettet mindst 600 løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for et
fuldtidsforsikret medlem og 400 løntimer for et
deltidsforsikret medlem.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil have
en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, jf. dog nedenfor
om medregning af beskæftigelse fra et andet
EU/EØS-land, og dermed vil have bevist, at medlemmet vil
kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, ikke vil
blive omfattet af sprogkravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
ad forslag til ny § 54, stk. 2
Forslaget betyder, at medlemmet vil skulle
have fået indberettet 600 løntimer til
indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400
løntimer for et deltidsforsikret medlem inden for en periode
på 12 måneder i løbet af de seneste 24
måneder forud for udbetalingen af dagpenge efter § 54 i
loven, jf. nærmere ovenfor ad § 54, stk. 2, om
tidspunktet for opfyldelsen af sprogkravet.
Der stilles ikke krav om, at timerne skal
ligge i 12 sammenhængende måneder. Det er
tilstrækkeligt, at timekravet skal være opfyldt i
løbet af 12 måneder.
Det foreslås, at der i § 54, indsættes et nyt stk. 3, 2. pkt., om, at løntimer
indberettet til indkomstregisteret forud for medlemskab af en
arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen efter
1. pkt.
Forslaget er en særregel i forhold til
det almindelige princip i arbejdsløshedsforsikringsloven om,
at kun beskæftigelse, som ligger i en medlemsperiode, vil
kunne medregnes til opfyldelsen af rettigheder ifølge
loven.
Forslaget betyder således, at der gives
adgang til, at også beskæftigelse, som ligger forud for
medlemskabet, vil kunne medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet på 600/400 timer.
Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, 3. pkt., om, at opgørelsen
efter 1. pkt. vil skulle ske efter reglerne i § 53, stk. 9,
nr. 1-3, stk. 10, 12, 14, stk. 15, 2 pkt. og 17-18.
Forslaget betyder, at
beskæftigelseskravet på 600/400 timer vil kunne
opfyldes efter samme regler som ved genoptjening af retten til
dagpenge.
Dog vil perioder, hvor et medlem har
gennemført en uddannelse efter § 54, jf. § 53,
stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgørelsen
af beskæftigelseskravet. Det skyldes, at det vil være
uhensigtsmæssigt at lade timer under en uddannelse, danne
grundlag for kvalificering til de selv samme rettigheder, som
uddannelsen vil danne grundlag for.
Forslaget betyder, at det - med forbehold for
forrige afsnit - vil være allerede gældende regler for
opgørelsen af beskæftigelse, der vil finde anvendelse,
herunder bl.a. oplysninger om løntimer indberettet til
indkomstregisteret, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, i loven.
Forslaget betyder videre, at de øvrige
regler for opgørelse beskæftigelseskravet vil finde
tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at beskæftigelseskravet
også vil kunne opfyldes på grundlag B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af en selvstændig erhvervsdrivendes over-
eller underskud, og som omregnes til timer med en omregningssats,
jf. § 53, stk. 9, nr. 2, i loven.
Det betyder videre, at timer, som følge
af omregning af det skattemæssige overskud før renter
og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, og
A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse, jf. § 53, stk. 9, nr. 3, i
loven, vil kunne medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet på 600/400 timer.
Det betyder videre, at de allerede
gældende regler om, hvorledes B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, vil kunne finde anvendelse ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400
timer.
Det betyder videre, at der ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400
timer vil kunne medregnes perioder med værnepligt m.v. eller
perioder med kommunalt erhverv som borgmester, rådmand eller
udvalgsformand eller været medlem af Folketinget,
Europa-Parlamentet eller regeringen
Det betyder endvidere, at beskæftigelse,
hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og
selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt
tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets
arbejdsløshedskasse af jobcenteret, ikke vil kunne blive
medregnet.
Det betyder
yderligere, at den foreslåede optjeningsperioden på 12
måneden inden for de sidste 24 måneder vil kunne blive
forlænget med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor
medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder, hvor
medlemmet modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem,
4) perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede
dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk.
1, jf. § 56, eller
5) perioder med
dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2021.
Det betyder endeligt, at en eventuelt
forlænget optjeningsperiode, jf. ovenfor, vil kunne blive
forlænget ud over 2 år med den resterende periode, hvor
der vil blive ydet støtte til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn efter lov om social service.
Det er i forslagets § 1, nr. 6, ad §
54, stk. 4, foreslået, at gældende
bemyndigelsesbestemmelse udvides. Det forventes, at der vil blive
fastsat nærmere regler om opgørelsen af
beskæftigelseskravet på 60 timer, herunder
nærmere regler for betingelserne for at kunne
sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med
danske, og at der vil kunne stilles krav om 150 timers
beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers
beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne
sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 54, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om anvendelse af § 54 om ret til dagpenge på
dimittendvilkår. Der kan herunder fastsættes regler om
betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund
af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en
uddannelse kan anses for at være gennemført og
normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en
uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for
meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført
uddannelse.
Dette er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. dennes
§§ 26-29.
Det foreslås, at der i § 54, stk. 2, som efter forslaget bliver
til stk. 4, indsættes som 3.
pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte
regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med
beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det
nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor.
Der forventes, at der med hjemmel heri vil
blive fastsat regler om, at sprogkravet vil kunne blive anset for
opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i
folkeskolen. Et grundskoleforløb uden for Danmark vil som
udgangspunkt ikke kunne sidestilles hermed.
Det forventes videre, at der vil blive fastsat
nærmere regler om uddannelser, som vil kunne blive
sidestillet med bestået prøve i Dansk 2, herunder
FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
grundskoleforløb gennemført på
Færøerne og i Grønland, de danske skoler i
Sydslesvig, udstationerede familier m.v.
Der forventes endvidere fastsat regler om
tilstrækkeligt karakterniveau, hvis undervisningen afsluttes
med en karaktergivning. I andre tilfælde skal uddannelsen
være bestået eller gennemført.
Det foreslås, at der i § 54, stk. 2, som efter forslaget bliver
til stk. 4, indsættes som 4.
pkt., at der endvidere vil kunne fastsættes nærmere
regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på
600 timer, herunder regler for betingelserne for at kunne
sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med
danske. Det forventes, at der herunder vil blive fastsat
nærmere regler for betingelserne for at kunne
sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med
danske, og at der vil kunne stilles krav om 150 timers
beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers
beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne
sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.
Det forventes, at disse regler vil sikre en
så nem og smidig administration i
arbejdsløshedskassernes administrationssystemer som
muligt.
Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.4.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har
opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven,
modtage dagpenge i sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden
for en periode på 3 år (referen-ceperioden).
Efter § 55, stk. 2 i loven kan et medlem
få forlænget sin dagpengeperiode efter udløbet
af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden
for en periode på 1½ år, hvis medlemmet i
dagpengeperioden har haft beskæftigelse, som er indberettet
til indkomstregisteret og som er registreret på medlemmets
beskæftigelseskonto.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§§ 53 og 54« til: »§
53«.
Forslaget betyder, at henvisningen i §
55, stk. 1, 1. pkt., til §§ 53 og 54
konsekvensændres som følge af forslaget om, at
dagpengeperioden for modtagere af dagpenge som dimittender, jf.
§ 54 i loven, vil blive afkortet til 1 år, jf. forslaget
til et nyt 2. pkt. i § 55, stk. 1, nedenfor.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, efter 1. pkt.
indsættes som nyt punktum, at et medlem, der har ret til
dagpenge efter § 54, vil kunne modtage dagpenge med satsen
efter § 49, stk. 5, eller 6, i sammenlagt 1 år inden for
en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.
Forslaget betyder, at der vil blive
indført en ny afkortet dagpengeperiode til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som vil have opnået ret til
dagpenge på baggrund af en gennemført uddannelse efter
§ 54 i loven. Forslaget vil afkorte dagpengeperioden på
2 år inden for 3 år til 1 år inden for 2
år.
Forslaget vil omfatte dimittender, som senest
14 dage efter afsluttet uddannelse anmoder om optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som modtager dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning. Forslaget vil videre omfatte
dimittender, som under deres studietid vil have været medlem
af en arbejdsløshedskasse med kontingentfritagelse, og som
vil anmode om at skifte status til dimittend. Disse medlemmer vil
have ret til dagpenge udbetalt fra tidspunktet for uddannelsens
afslutning.
Forslaget vil omfatte såvel
forsørgere som ikke-forsørgere.
Det bemærkes, at dimittender fortsat vil
have mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden i
op til 1 år, jf. § 55, stk. 2, i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 55, stk. 4, 1.
pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at forbruget
af den almindelige dagpengeperiode på 2 år eller 1
år for den fleksible forlængede dagpengeperiode,
opgøres i timer.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at § 55, stk. 4, 1. pkt., affattes
således, at forbruget af perioderne på 2 år eller
1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på
højst 1 år efter stk. 2, opgøres i timer.
Forslaget betyder, at bestemmelsen
konsekvensændres som følge af forslaget til en ny
afkortet dagpengeperiode på 1 år, jf. forslaget til
§ 1, nr. 7, således, at forbruget af perioderne på
2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden
på højst 1 år efter stk. 2, vil blive opgjort i
timer.
Forslaget betyder, at den nye afkortede
dagpengeperiode på 1 år for dimittender vil blive
opgjort i timer.
Til nr. 9
Det følger af § 55, stk. 5, 1.
pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at den
almindelige referenceperiode på 3 år eller 1½
år for den fleksible forlængede dagpengeperiode,
opgøres i hele måneder.
For en nærmere gennemgang af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i § 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til:
»Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1½
år efter stk. 2«.
Forslaget betyder, at bestemmelsen
konsekvensændres som følge af forslaget til en ny
afkortet dagpengeperiode på 1 år inden for 2 år
for dimittender, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, således,
at forbruget af perioderne på 3 år eller 2 år
efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst
1½ år efter stk. 2, vil blive opgjort i
måneder.
Forslaget betyder, at den nye afkortede
referenceperiode på 1½ år for dimittender, vil
blive opgjort i måneder.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af § 51, stk. 1, 1.
pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712
af 20. august 2021, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne
have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2
og 3 og § 53 a.
Det foreslås, i § 51, stk. 1, 1. pkt., at »jf. dog
stk. 2 og 3« ændres til »jf. dog stk.
2-4«.
Forslaget betyder, at det vil fremgå af
bestemmelsen, at udgangspunktet om, at sygedagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge, vil være fraveget i stk. 4,
jf. nedenfor til nr. 4.
Til nr. 2.
Efter § 51, stk. 2, 1. pkt., i lov om
sygedagpenge, beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter
§ 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.
Det betyder, at en ledig, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet
får udbetalt sygedagpengene under sygdom, som hvis medlemmet
ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige
under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er
højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have
fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i
tilbuddet.
Det betyder endvidere, at en ledig, der er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, får
udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som den ledige
ville få udbetalt, hvis vedkommende ikke deltog i
arbejdsfordelingen.
Det foreslås, at i § 51, stk. 2, 1.
pkt., ændres »eller er omfattet af den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter
stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.« til: », er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med
satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret
til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter
§ 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
Forslaget betyder, at en ledig, der er
omfattet af muligheden for at få beregnet sine
arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i §
48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil
få udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som den
ledige ville få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge,
hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats
(beskæftigelsestillægget).
Forslaget betyder endvidere, at det vil
fremgå af bestemmelsen, at udgangspunktet om, at sygedagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse
udbetales med den sats, som personen på første dag med
ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge, også vil være fraveget i
stk. 4, jf. nedenfor til nr. 4.
Henvisningen til § 53 a udgår, idet
bestemmelsen henviser til stk. 1, hvor der også er henvist
til § 53 a. Henvisningen er dermed ikke nødvendig i
stk. 2.
Til nr. 3
Det følger af § 51, stk. 3, i lov
om sygedagpenge, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge efter
ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder, at når en sygemeldt bliver
ledig i løbet af en sygeperiode, og den sygemeldte er medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, udbetales
sygedagpengene efter ansættelsens ophør med den sats,
som personen på første dag med ret til sygedagpenge
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at i § 51, stk. 3, indsættes efter
»pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge« », jf.
dog stk. 2, 1. pkt«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at
få beregnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den
højere sats i § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt
sygedagpengene under sygdom med den sats, som den ledige ville
få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende
ikke kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med den
højere sats (beskæftigelsestillægget), jf.
ovenfor til nr. 2.
Til nr. 4.
Det følger af § 51, stk. 4, i lov
om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag
af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde.
Det foreslås, at i § 51, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for
nedsættelsen for et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra
ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge og som er
indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på
arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes efter § 49,
stk. 5, 2. pkt., om lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
Forslaget betyder, at der vil være
hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, at der sker nedsættelse af satsen i
sygedagpengesystemet, når en dimittend eller person under 25
år sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode
på tre måneder. Reglerne vil omfatte ledige dimittender
eller visse unge under 25 år, der forud for sygemeldingen
havde en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Således vil f.eks. personer, der bliver ledige i et allerede
begyndt sygedagpengeforløb, eller personer, som får
ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 33, nr. 4,
fordi de efter første sygefraværsdag opnår ret
til arbejdsløshedsdagpenge, ikke være omfattet.
Personer, der får ret til sygedagpenge efter
sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 3, dvs. inden for den
seneste måned har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, vil heller ikke være
omfattet. En dimittend eller ung under 25 år, som f.eks.
bliver sygemeldt på sin første ledighedsdag, vil
heller ikke være omfattet af nedsættelsen, idet
personen ikke vil være indplaceret i a-dagpengesystemet.
Det forventes, at
beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om
beregningen af tidspunktet, hvor sygedagpengene skal
nedsættes, herunder at det for et ledigt medlem, som er
fuldtidsforsikret, vil skulle fastsættes ved, at det
resterende timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 481 timer
fratrukket forbruget) divideres med 7,4 timer. Der vil herefter fra
to decimaler skulle rundes op til nærmeste antal hele dage
for at finde antallet af dage, der vil kunne udbetales sygedagpenge
for, inden sygedagpengene evt. vil skulle nedsættes. Det vil
sige, at f.eks. 32,02 dag vil blive rundet op til 33 dage. Ved
opgørelsen af, hvornår det beregnede antal dage vil
være opbrugt, tælles kun dage, der er udbetalt
sygedagpenge for, med i opgørelsen. En dag med udbetaling af
delvise sygedagpenge vil skulle tælle som en hel dag ved
opgørelsen, uanset om personen f.eks. starter med delvist at
arbejde efter en periode på sygedagpenge (og dermed konkret
for en dag vil få udbetalt sygedagpenge for mindre end 7,4
hhv. 6 timer).
For et ledigt medlem, som er deltidsforsikret,
forventes tidspunktet for nedsættelsen at skulle beregnes
på tilsvarende måde som for en fuldtidsforsikret, idet
der ved beregningen dog vil skulle tages udgangspunkt i, at det
resterende timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 390 timer
fratrukket forbruget) divideres med 6 timer.
Fra dagen efter det beregnede tidspunkt vil
sygedagpengene skulle udbetales ud fra den lavere sats - beroende
på, om personen er over eller under 30 år på
tidspunktet for satsskiftet - som a-kassen har oplyst, at
sygedagpengemodtageren ville have ret til på a-dagpenge efter
3 måneder.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af § 36, stk. 1, 1.
pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12.
februar 2021 med senere ændringer, at barselsdagpenge til et
ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales
med den sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter § 36, stk. 2, 1. pkt., i
barselsloven beregnes barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter
§ 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen.
Det betyder, at en ledig, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet
får udbetalt barselsdagpengene, som hvis medlemmet ikke
deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige
under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er
højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have
fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i
tilbuddet.
Det betyder endvidere, at en ledig, der er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, får
udbetalt barselsdagpengene med den sats, som den ledige ville
få udbetalt, hvis vedkommende ikke deltog i
arbejdsfordelingen.
Det foreslås, at i § 36, stk. 2, 1.
pkt., ændres »eller er omfattet af den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter
stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen.« til: », er omfattet af den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har ret til at
modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48,
stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.
Forslaget betyder, at en ledig, der er
omfattet af muligheden for at få beregnet sine
arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i §
48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. kan
få beskæftigelsestillæg, vil få udbetalt
barselsdagpenge med den sats, som den ledige ville få
udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke
kunne få udbetalt beskæftigelsestillægget.
Til nr. 2
Det følger af § 36, stk. 3, i
barselsloven, at barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge efter
ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder, at når en person på
barsel med barselsdagpenge bliver ledig i løbet af en
fraværsperiode, og personen er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, udbetales barselsdagpengene efter
ansættelsens ophør med den sats, som personen på
første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at i § 36, stk. 3, indsættes efter
»pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge« », jf. dog stk. 2, 1.
pkt«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at
få beregnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den
højere sats i § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt
barselsdagpengene med den sats, som den ledige ville få
udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke
kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med den
højere sats (beskæftigelsestillægget), jf.
ovenfor til nr. 1.
Til §
4
Til stk. 1
Det foreslås i stk.
1, at loven sættes i kraft efter
Beskæftigelsesministerens nærmere beslutning.
Reglerne om dagpengesatsens størrelse
for dimittender som forsørgere henholdsvis
ikke-forsørger, dagpengeperiodens længde for
dimittender og sprogkravet for ret til dagpenge som dimittend, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2-8, anses for at være omfattet
af aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015
indgået mellem den daværende regering (Venstre),
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Regeringen (Socialdemokratiet) har med
tilslutning fra de øvrige forligspartier (Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne) bag aftale om en reformpakke for dansk
økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked,
investeringer i fremtiden og innovative virksomheder af 21. januar
2021, opsagt den del af aftalen om et tryggere dagpengesystem, der
vedrører dagpengesatsens størrelse for dimittender
som forsørgere henholdsvis ikke-forsørger,
dagpengeperiodens længde for dimittender og sprogkravet for
ret til dagpenge som dimittend.
Opsigelsen sker i overensstemmelse med
almindelig praksis ved udløbet af indeværende
valgperiode.
Som følge heraf foreslås det, at
beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af denne lov. Dette vil ske efter et nyvalg
Årsagen til, at bemyndigelsen omfatter
andre elementer end de forhold, som er omfattet af aftale om et
tryggere dagpengesystem, er, at de forligsbelagte elementer
finansierer forslaget om indførelse af et
beskæftigelsestillæg, jf. forslagets § 1, nr. 1,
ad § 48, stk. 8-11. Det vil således af finansielle
årsager ikke være muligt selvstændigt at lade
dette element træde i kraft på et andet tidspunkt.
Forslaget betyder, at lovforslagets § 1,
nr. 1, ad § 48, stk. 8-11, om ret til udbetaling af dagpenge
med en højere dagpengesats
(beskæftigelsestillægget), vil gælde for
medlemmer, som vil blive indplaceret i en dagpengeperiode, jf.
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller senere.
Indplaceringen i en dagpengeperiode sker fra
den 1. i den måned, hvor medlemmet f.eks. har ret til og
får udbetalt dagpenge (omfatter såvel ny- som
genindplacering). Personer, som på
ikrafttrædelsestidspunktet vil være indplaceret i en
dagpengeperiode, vil ikke have ret til at få udbetalt
dagpenge med den højere dagpengesats, idet en ny beregning
forudsætter, at retten til dagpenge er optjent på ny,
jf. § 48, stk. 4, i loven.
Forslaget betyder videre, at lovforslagets
§ 1, nr. 2 og 3, om nedsættelse af dagpengesatsen for
dimittender og visse unge under 25 år, vil finde anvendelse
for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på
tidspunktet for lovens ikrafttræden eller senere.
Forslaget betyder videre, at lovforslagets
§ 1, nr. 4-6, om indførelse af et sprogkrav eller et
indkomst- eller beskæftigelseskrav samt nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, jf. lovforslagets § 1, nr.
7-9, finder anvendelse for personer, som vil blive indplaceret i en
dagpengeperioden på lovens ikrafttrædelsestidspunkt
eller senere.
Forslaget betyder endvidere, at lovforslagets
§ 2, nr. 2 og 3, samt § 3 fra lovens ikrafttrædelse
finder anvendelse for ledige medlemmer af en a-kasse, der har eller
får ret til syge- eller barselsdagpenge, og som vil kunne
få beskæftigelsestillæg efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., således at syge- og
barselsdagpenge til personer, der har ret til
beskæftigelsestillæg, også efter lovens
ikrafttræden beregnes uden
beskæftigelsestillægget.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet det bemærkes,
at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge
og barselsloven i øvrigt ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for disse landsdele, jf. § 105 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., § 83 i lov om
sygedagpenge og § 60 i barselsloven.
Til stk. 2.
Det foreslås i stk.
2, at § 2, nr. 1 og 4, ikke finder anvendelse for
personer, som har første dag med ret til sygedagpenge inden
lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget betyder, at personer, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede er i et
igangværende sygeforløb med ret til sygedagpenge, ikke
bliver omfattet af reglerne om nedsættelse af satsen på
sygedagpenge for dimittender og visse unge under 25 år. For
dem finder de hidtil gældende regler anvendelse.
F.eks. vil en dimittend, der dagen før
loven træder i kraft er overgået fra at modtage
arbejdsløshedsdagpenge under sygdom til at modtage
sygedagpenge, ikke blive omfattet af reglerne om nedsættelse
af satsen på sygedagpenge for dimittender og visse unge under
25 år. Det skyldes, at dimittenden har første dag med
ret til sygedagpenge inden lovens ikrafttræden.
Derimod vil en dimittend, der 14 dage
før loven træder i kraft bliver syg og starter med at
modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom i 14 dage, blive
omfattet. Det skyldes, at denne dimittend vil have sidste dag med
ret til arbejdsløshedsdagpenge under sygdom dagen inden
lovens ikrafttræden, og dermed vil overgå fra at
modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom til at modtage
sygedagpenge på dagen for lovens ikrafttræden. Da
dimittenden således ikke har første dag med ret til
sygedagpenge inden lovens ikrafttræden, vil dimittenden blive
omfattet af reglerne om nedsættelse af satsen på
sygedagpenge for dimittender og visse unge under 25 år.
Til stk. 3
Det foreslås i stk.
3, at regler udstedt i medfør af § 54, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 6, i denne
lov.
Forslaget betyder, at administrativt fastsatte
forskrifter om dimittenders rettigheder udstedt efter § 54,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil forblive
i kraft indtil de ophæves eller ændres som følge
af udstedelse af nye administrative forskrifter i medfør af
§ 54, stk. 4. Dette bliver bemyndigelsesbestemmelsen som
følge af indsættelse af 2 nye stykker i § 54, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og §
7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. I § 48 indsættes som stk. 8-12: »Stk. 8.
Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil
118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.
§§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for
de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en
dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en
arbejdsløshedskasse. Stk. 9. Satsen
efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de
seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1,
opfylder ét af følgende krav: 1) Have fået indberettet en indkomst
på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem,
eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis
medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på
baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr.
måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et
fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr.
måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr.
1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18, finder tilsvarende
anvendelse. 2) Have fået indberettet mindst
3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret
medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem,
eller har drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende
omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af
et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13.
§ 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18, finder
tilsvarende anvendelse. Stk. 10.
Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en
dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i
opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre
beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning
efter stk. 8. Stk. 11.
Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i
op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og for
de første op til 390 timer for et deltidsforsikret medlem,
jf. § 55, stk. 1. Stk. 12. Timer
med dagpenge med satsen efter stk. 8, opgøres efter §
55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter
§ 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8, kan inden
for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk.
8, overføres til en efterfølgende periode med ret til
dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet
udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3
år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5,
nr. 2-4, samt på grundlag af sammenhængende perioder ud
over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet
har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2.
Retten til at få overført ikke udbetalte timer med
satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af
arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse
heraf bliver optaget eller overflyttet til en ny
arbejdsløshedskasse.« | | | | §
49…. Stk.
2-4. … Stk. 5. Til
medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54,
udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer,
der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som
forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den
efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens
afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet
indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et
højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette
beløb, når der er forløbet mindst 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. §
54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48. Stk. 6-8. … | | 2. § 49, stk. 5, 2. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes: »Efter udbetaling af dagpenge med
satsen i 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390
timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er
under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt,
udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til
et medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der
udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med
virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem. Skifter et medlem status som
forsørger eller fylder medlemmet 30 år, sker skiftet
af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned.« | | | | § 52
a…. Stk.
2-3. … Stk. 4. Et
medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54
nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som
fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer,
som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om
aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5. Skifter et medlem status
som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den
efterfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som
forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland. Det gælder dog ikke for
EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet
EU-/EØS-land. Stk.
5-6. … | | 3. I § 52 a, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt. som nye punktummer: »Efter udbetaling af dagpenge med en
sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem
eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har
forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb,
der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder
tilsvarende anvendelse.« | § 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om
universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til
lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter
uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses
for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af
uddannelsen. Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes
regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på
baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om,
hvornår en uddannelse kan anses for at være
gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om,
hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed
for meritoverførsel af en del af en tidligere
gennemført uddannelse. | | 4. I § 54, stk. 1, ændres »stk.
2« til: »stk. 4«. | | 5. I § 54 indsættes efter stk. 1 som
nye stykker: »Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk.
1, at medlemmet har bestået en Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis
undervisningen afsluttes med en karaktergivning skal karakteren
være på mindst 02 efter 7-trins-skalaen. Stk. 3.
Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til
dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i
løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden
har fået indberettet mindst 600 løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for et
fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret
medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud
for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i
opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt.
sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14,
stk. 15, 2. pkt. og 17-18.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. | | | | 6. I § 54, stk. 2, der bliver stk. 4,
indsættes som 3. pkt.: »Beskæftigelsesministeren kan
endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles
med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det
nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor. Der kan
endvidere fastsættes nærmere regler om
opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer,
herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge
udenlandske beskæftigelsesperioder med danske.« | | | | § 55. Et
medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53
og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a,
jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der
opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse
i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 8. Stk.
2-3. … Stk. 4.
Forbruget af perioden på 2 år eller på
højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2
opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i
jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, hvor medlemmet deltager i
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., 4) perioder, som ikke er omfattet af nr.
2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren, 5) perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, 6) perioder, hvor medlemmet modtager
efterløn, 7) perioder med ydelser, der træder
i stedet for dagpenge, og 8) perioden efter udløb af den
periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil
medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige
forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57
b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode. Stk. 5.
Perioden på 3 år eller højst 1½ år
efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder,
og der medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6
uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, 2) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og 4) perioder under en
arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022. Stk.
6-8. … | | 7. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§§ 53 og 54« til: »§ 53«,
og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum: »Et medlem, der har ret til dagpenge
efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49,
stk. 5, i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2
år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.« | | | | 8. § 55, stk. 4, 1. pkt., affattes
således: »Forbruget af perioderne på 2 år
eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på
højst 1 år efter stk. 2«. | | | | 9. I § 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til:
»Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½
år efter stk. 2, opgøres i timer«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1
i lov nr. 2380 af 14. december 2021, § 2 i lov nr. 2590 af 28.
december 2021 og § 9 i lov nr. 452 af 20. april 2022,
foretages følgende ændringer: | | | | § 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2
og 3 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser,
som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,
udgør sygedagpengene et beløb svarende til den
aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
sygedagpengebeløb. ¬Stk. 2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til personer,
der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4,
udbetales med den sats, som personen på første dag med
ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge. Stk. 3.
Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge efter
ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af
supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde. | | 1. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres
»jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk.
2-4«. | | | | 2. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53
a.« til: », er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter
stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« | | | | 3. I § 51, stk. 3, indsættes efter
»pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge«: », jf.
dog stk. 2, 1. pkt«. | | | | 4. I § 51, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om nedsættelse af satsen og
tidspunktet for nedsættelsen for et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra
ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og som er
indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på
arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes efter § 49,
stk. 5, 2. pkt. eller § 52 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« | | | | | | § 3 | | | | | | I barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, § 3
i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, § 2 i lov nr. 2380 af 14.
december 2021, lov nr. 343 af 22. marts 2022 og § 8 i lov nr.
452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | § 36.
… Stk. 2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen. Barselsdagpenge til personer, der får ret
til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Stk. 3.
Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge efter
ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af
supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde. | | 1. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.« til: »,
er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med
satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1
på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret
til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter
§ 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.« | | | | 2. I § 36, stk. 3, indsættes efter
»pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge«: », jf. dog stk. 2, 1.
pkt«. | |
|