Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. maj 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 8-12. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5 og 7.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, DF og Bent Bøgsted (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 8, 9 og 12. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3, 5-7, 10 og 11.

Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Det kan vi ikke, fordi regeringen med lovforslaget bl.a. gør det mindre attraktivt at arbejde.

Partierne er imod, at regeringen forhøjer dagpengesatsen, hvilket vil betyde, at 140.000 personer, ifølge regeringens egne tal, vil have en lønindkomst, der er lavere end det, man kan få på den højeste dagpengesats.

For partierne er det vigtigt, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og det modarbejder lovforslaget, når dagpengesatsen hæves. Det er særlig vigtigt at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, efter den socialdemokratiske regering har brugt de sidste knap 3 år på at hæve skatter og afgifter mere end 40 gange og for over 10 mia. kr., ligesom de indtil aftalen, der følger op på regeringens udspil »Danmark kan mere I« havde gennemført initiativer, der trak mere end 10.000 personer ud af arbejdsmarkedet.

Vi har selv fremsat et beslutningsforslag, hvori vi vil forhøje fribeløbet til su, afskaffe den grønne check for ikkepensionister, forhøje den grønne check for børn, sænke elafgiften, udmønte reserven fra Nordsøen til gode rammebetingelser for dansk erhvervsliv samt øge det maksimale beskæftigelsesfradrag. Alle disse tiltag vil bidrage til at løfte beskæftigelsen markant i en tid, hvor ledigheden er rekordlav og efterspørgslen er høj.

Partierne er enige i, at dimittendsatsen skal nedsættes, som også er et element i lovforslaget. Men vi er ikke enige i regeringens løsning, hvor man med den anden hånd giver større fradrag for kontingentbetaling til fagforeninger og hæver dagpengesatsen, hvilket gør det mindre attraktivt at arbejde.

Partierne kan derfor samlet ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 1 foreslåede § 48, stk. 9, ændres i nr. 1 og 2 »Have« til: »Medlemmet skal have«.

[Lovteknisk præcisering]

2) I det under nr. 1 foreslåede § 48, stk. 11, ændres »for de første op til 390 timer for« til: »i op til 390 timer til«.

[Lovteknisk præcisering]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

3) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:

»Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.«

[Dagpengemodtagere, der overgår til sygedagpenge, skal ikke skifte sats]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I det under nr. 2 foreslåede § 49, stk. 5, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »390 timer til et deltidsforsikret medlem« til: »et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer«.

[Lovteknisk præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

5) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 49, stk. 5, udgår 3. og 4. pkt., og i stedet indsættes:

»Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende måned, hvis medlemmet har modtaget dagpenge i et omfang som nævnt i 2. pkt., fylder 30 år eller skifter status som forsørger.«

[Sikring af, at skift af dagpengesats sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

6) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 52 a, stk. 4, indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:

»Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer.«

[Regel om satsskiftetidspunkt ved overgang til nedsatte dagpenge som ikkeforsørger]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

7) I det under nr. 5 foreslåede § 54, stk. 3, affattes 1. pkt. således:

»Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen, jf. lov om et indkomstregister, har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem i løbet af de sidste 18 måneder.«

[Tilretning af beskæftigelseskravet svarende til de almindelige regler]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

8) I det under nr. 6 foreslåede § 54, stk. 4, 4. pkt., ændres »Der kan endvidere fastsættes« til: »Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte«.

[Lovteknisk præcisering]

9) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »opgøres i timer«.

[Rettelse af fejl]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

10) Nr. 1 og 4 udgår.

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 3]

Til § 4

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af flertal (S, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

11) Stk. 2 udgår.

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

12) I stk. 3 ændres »§ 1, nr. 6« til: »§ 1, nr. 5 og 6«.

[Lovteknisk præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

I de i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 9, nr. 1 og 2, er nummereringerne indledt med udtrykket »Have«. Denne indledning opfylder ikke reglerne for opregninger i en lovtekst.

Det foreslås, at der i stedet indledes med ordene »Medlemmet skal have«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

I det i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 11, er formuleringen »for de første op til 390 timer for« deltidsmedlemmer ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel for fuldtidsmedlemmer.

Det foreslås, at det i stedet formuleres som »i op til 390 timer til«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dimittendsatsen for ikkeforsørgere under 30 år efter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned (2022 niveau). Det følger videre, at dimittendsatsen for ikkeforsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de 3 måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. md. - afrundet til 481) for et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem, hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt opgøres på.

Det fremgår videre, at de almindelige regler om forbrug af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Forslaget betyder bl.a., at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge, inden perioden på 481 timer, som man har som fuldtidsforsikret medlem, eller de 390 timer, som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil skulle fortsætte, indtil medlemmet sammenlagt vil have forbrugt 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem med dagpenge og sygedagpenge.

Det følger af punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, og § 2, nr. 4, at når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Det følger videre af bemærkningerne, at hvis personen efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen og vedkommende ikke samlet har modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikkeforsørgersatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede blive genoptaget.

Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem og dermed vil være blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for ikkeforsørgere henholdsvis over og under 30 år, vil personen skulle overgå til sygedagpenge med den relevante dagpengesats.

De ovenfor beskrevne regler forudsætter, at der i arbejdsløshedskasserne og i kommunerne skal opbygges nye administrative systemer, som skulle kunne foretage opgørelsen af antallet af timer, herunder håndtere ydelsesskift i en udbetalingsperiode. Særlig for kommunerne vil det være nyt at skulle foretage opgørelse af forbrug af antallet af timer og håndtere en nedsættelse af satsen på sygedagpenge.

Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at der i den under nr. 2 foreslåede ændring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede 2. pkt., at hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.

Forslaget til et nyt 3. pkt. betyder, at det præciseres, at arbejdsløshedskassen skal foretage en opgørelse af forbruget af 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet efter en periode med sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom igen skal modtage dagpenge.

Opgørelsen har betydning for, om genoptagelsen af dagpenge skal ske med satserne efter § 49, stk. 5, 1. pkt., eller med den nedsatte sats efter forslaget til § 49, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Dette fremgår for så vidt allerede af det fremsatte lovforslag, men det nye er, jf. også nedenfor, at medlemmet ikke skal sættes ned i sats ved modtagelse af sygedagpenge efter 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 380 timer for et deltidsforsikret medlem.

Dette betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer, som man har som fuldtidsforsikret medlem, eller de 390 timer, som man har som deltidsforsikret medlem.

Dette betyder videre, at perioder ud over de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, hvor medlemmet under ledighed vil have modtaget sygedagpenge, ikke vil forbruge af opgørelsen af antallet af timer.

Hvis arbejdsløshedskassens opgørelse viser, at et medlem under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i mere end 6 uger og medlemmet efterfølgende modtager dagpenge, genoptages forbruget af antallet af timer efter 1. pkt., indtil medlemmet har forbrugt de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, i loven.

Hvis opgørelsen viser, at medlemmet samlet på dagpenge og sygedagpenge har forbrugt mere end de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, vil satsen ved genoptagelsen af udbetalingen af dagpenge blive nedsat i overensstemmelse med den foreslåede satsnedsættelse.

Forslaget betyder videre, at et medlem, som overgår til sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedagpengene ud fra satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele perioden med sygedagpenge. Det vil sige, at sygedagpengene til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i overensstemmelse med allerede gældende regler vil blive udbetalt med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Med ændringsforslaget forbliver medlemmet på denne sygedagpengesats i hele perioden på sygedagpenge, uanset om medlemmet samlet når til at have modtaget dagpenge og sygedagpenge ud over 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem.

Det betyder, at kommunerne bl.a. ikke vil skulle modtage en opgørelse af det hidtidige forbrug af timer på arbejdsløshedsdagpenge, og ikke fortløbende vil skulle foretage en opgørelse af forbruget af antallet af timer, og at der ikke vil skulle ske en nedsættelse af satsen på sygedagpenge, efter at de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem vil være forbrugt.

Tilsvarende betyder det for arbejdsløshedskasserne, at de bl.a. ikke vil skulle foretage en særlig opgørelse af forbruget af timer ved overgangen til sygedagpenge og ikke vil skulle foretage en efterfølgende kontrol af forbruget af antallet af timer med henblik på en vurdering af, om vedkommende skulle have været sat ned i sats på et givent tidspunkt, og om der vil være grundlag for en eventuel efterregulering af forbruget af antallet af timer og dermed en mulig regulering af antallet af timer med en given sats.

For arbejdsløshedskasserne betyder ændringsforslaget videre, at de som beskrevet i lovforslaget ved et medlems tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil skulle foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bl.a. § 49. Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af forbrug af de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet vender tilbage fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, herunder hvorledes forbruget af sygedagpenge skal opgøres. Det forventes, at forbruget vil blive opgjort som 7,4 time pr. dag med sygedagpenge for et fuldtidsforsikret medlem og 6 timer pr. dag for et deltidsforsikret medlem.

Det bemærkes, at § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt finder anvendelse ved opgørelsen af forbruget af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 380 timer for til et deltidsforsikret medlem.

Det betyder, at et medlem, som f.eks. har perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, vil kunne få nedsat dagpengesatsen under deltagelse i et af disse forløb.

Til nr. 4

I det i lovforslaget foreslåede § 49, stk. 5, 3. pkt., er formuleringen »390 timer til et deltidsforsikret medlem« ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel for fuldtidsmedlemmer.

Det foreslås, at det i stedet formuleres som »et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Forslagsstillerne mener, at et satsskifte midt i en måned vil betyde beregningsvanskeligheder og føre til uoverskuelige efterreguleringer, der betyder, at hver sag skal behandles individuelt. En anden måde at gøre det på, så det ikke fører til øgede omkostninger i dagpengesystemet, kunne være at bruge en gennemsnitsbetragtning, således at medlemmerne var sikret, at de kunne få mindst 2½ måned og højst 3½ måned på den høje sats.

Det vil være muligt at administrere og samtidig være meget mere overskueligt for a-kassemedlemmerne, der på den måde kan få et månedsbudget til at hænge sammen. Det vil samtidig svare til alle andre beregninger i dagpengesystemet. En teknisk løsning kunne være den, der er benyttet ved skifte i forbindelse med a-kasseforsøget.

Til nr. 6

I den i lovforslaget foreslåede ændring af § 52 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, er der ved en fejl ikke blevet indsat en regel, som definerer tidspunktet for skift af sats, når medlemmet har forbrugt 481 timer eller 390 timer med den relativt højere dagpengesats for ikkeforsørgende dimittender.

Det foreslås derfor, at skift af ydelsessats sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med den relativt højere dagpengesats som ikkeforsørgende dimittend i 481 timer eller 390 timer som et deltidsforsikret medlem.

Ændringsforslaget betyder, at det dermed kommer til at fremgå af loven, hvornår der sker et ydelsesskift. Ændringsforslaget betyder videre, at skift af sats kan ske i løbet af en måned, således at dagpengene for denne måned skal udbetales med to forskellige satser.

Ændringsforslaget svarer til den tilsvarende foreslåede satsskifteregel for dimittender, jf. forslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5, 3. pkt.

Ændringsforslaget forventes at medføre yderst begrænsede merudgifter.

Til nr. 7

Forslagsstillerne vurderer, at det giver et stort administrativt ekstraarbejde, hvis timerne skal findes inden for en periode - en såkaldt referenceperiode. Her kunne man i stedet bruge en gennemsnitsbetragtning og sige, at timerne skal findes inden for 18 måneder i stedet for inden for 12 måneder inden for 24 måneder.

Til nr. 8

I det i lovforslaget foreslåede § 54, stk. 4, 4. pkt., indledes med ordene »Der kan endvidere fastsættes«. Formuleringen kan forekomme upræcis.

Det foreslås, at det ændres til »Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

I de i lovforslaget foreslåede ændringer til § 55, stk. 4, 1. pkt., mangler sidste del af gældende § 55, stk. 4, 1. pkt. Dette er en fejl.

Det foreslås derfor, at der indsættes »opgøres i timer«. Derved færdiggøres sætningen i sin helhed.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.

Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.

Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Det betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået, at i § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til »jf. dog stk. 2-4«.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslået indsat som 2. pkt. i § 51, stk. 4, at beskæftigelsesministeren endvidere fastsætter regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes efter § 49, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der sker nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på 3 måneder.

Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 4, udgår.

Ændringsforslaget betyder, at den gældende retsstilling opretholdes, og at beskæftigelsesministeren således ikke vil kunne fastsætte regler om nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på 3 måneder.

En person, der efter at være blevet sygemeldt ville være blevet nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på grund af de kommende dimittendregler, vil dermed ikke få nedsat sin sygedagpengesats.

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslag nr. 3 og 10 vil medføre offentlige merudgifter. Det skønnes, at ændringsforslag nr. 3 og 10 vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb (inkl. adfærd) på 2,8 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024, 9,3 mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. i 2026 og 9,1 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Det svarer efter skat, tilbageløb og adfærd til 2,4 mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i 2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 7,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Forslagene skønnes fuldt indfaset at reducere den strukturelle beskæftigelse med ca. 15 fuldtidspersoner om året. Merudgifterne håndteres som led i forslaget til finanslov for 2023.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, idet det foreslåede stk. 2 udgår som følge af ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 12

I lovforslagets § 4, stk. 3, fremgår henvisning til lovforslagets »§ 1, nr. 6, i denne lov«. Henvisningen er lovteknisk uklar, da rykning af § 54, stk. 2, finder sted i lovforslagets nr. 5.

Det foreslås, at henvisningen præciseres, ved at der sker en samlet henvisning til § 1, nr. 5 og 6.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til 1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 179. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-13. Spørgsmål 14 forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.