Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er meget tilfredse med, at lovforslaget vil være med til at sikre, at forældre med trillinger eller mere vil få en udvidet orlov på ekstra 26 uger. Familierne har brug for ekstra muligheder i begyndelsen af børnenes første uger og måneder.

Dertil er Venstre tilfredse med, at lovforslaget ligeledes vil sikre, at man ikke kan afskediges, fordi man udnytter de lovbestemte 5 omsorgsdage årligt.

Ovenstående tiltag glæder Venstre sig over, og Venstre kan derfor støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af flertal (udvalget med undtagelse af NB):

1) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a ændres i stk. 1, 1. pkt., »et familiemedlem« til: »egne børn, forældre, ægtefælle eller partner«.

[Den omfattede personkreds for omsorgsorlov angives direkte i lovteksten og ikke kun i lovforslagets bemærkninger]

Til § 2

2) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 16, stk. 4, indsættes efter »fravær efter«: »barselslovens«.

[Ændringen er en lovteknisk ændring]

Til § 4

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 21 c, stk. 2 og 3, ændres »§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2« til: »§ 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2«.«

[Efterlevendes ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til barselsdagpenge for forlænget eller udskudt orlov]

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det er en betingelse for at kunne udskyde retten til barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i perioden, hvor arbejdet er genoptaget.««

[Gældende ret om barselsdagpengeret som en forudsætning for udskydelse af orlov fastsættes direkte i loven]

5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder. Retten til at overdrage barselsdagpenge efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv har ret til barselsdagpenge.

Stk. 4. Udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den periode, der ansøges om barselsdagpenge for.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.«

[Forældres ret til at overdrage udskudt orlov til den anden forælder]

6) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 23 b, stk. 3, ændres »§§ 21, 21 b og 21 c« til: »§§ 21, 21 b og 21 c og § 23, stk. 2«.«

[Præcisering af forældres ret til at overdrage udskudt orlov til en social forælder]

Til § 5

7) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 5, stk. 2, nr. 1, udgår »en særlig tilrettelagt«.

[Sproglig korrektion]

8) Nr. 2 affattes således:

»2. § 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.««

[Lovteknisk ændring på baggrund af indsættelse af et nyt stykke i §§ 13, 69 og 69 k]

9) Nr. 5 affattes således:

»5. § 13 affattes således:

»§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrati‍onsloven.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Stk. 9. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Stk. 10. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 11. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Stk. 12. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Stk. 13. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Stk. 14. For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrati‍onsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introdukti‍onsprogram efter integrationsloven.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.««

[Lovteknisk ændring]

10) Nr. 6 affattes således:

»6. § 13 affattes således:

»§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrati‍onsloven.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Stk. 9. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 10. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 11. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Stk. 12. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Stk. 13. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Stk. 14. For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introdukti‍onsprogram efter integrati‍‍onsloven.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.««

[Lovteknisk ændring]

11) Nr. 8 affattes således:

»8. I § 13, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til: »stk. 14«, og »7-10« ændres til: »7-11«.«

[Konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 13]

12) Nr. 11 affattes således:

»11. I § 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt., og § 25, stk. 11, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov« til: »§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.«

[Lovteknisk korrektion]

13) Nr. 12, 13 og 14 udgår.

[Lovteknisk ændring]

14) Efter nr. 14 indsættes som nye numre:

»01. § 24, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«

02. § 24, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«

03. § 24, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.«

04. § 24, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.«

05. § 25, stk. 8, 1. pkt., affattes således:

»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«

06. § 25, stk. 8, 1. pkt., affattes således:

»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«

07. § 25, stk. 11, 2. pkt., affattes således:

»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.«

08. § 25, stk. 11, 2. pkt., affattes således:

»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.««

[Lovteknisk ændring]

15) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:

»09. I § 68 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »§ 69, stk. 5« til: »§ 69, stk. 6«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 69]

16) Nr. 19 affattes således:

»19. § 69 affattes således:

»§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

17) Nr. 20 affattes således:

»20. § 69 affattes således:

»§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

18) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»010. I § 69 j, stk. 11, 3. pkt., ændres »§ 69 k, stk. 5« til: »§ 69 k, stk. 6«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 69 k]

19) Nr. 23 affattes således:

»23. § 69 k affattes således:

»§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

20) Nr. 24 affattes således:

»24.  § 69 k affattes således:

»§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

21) Nr. 27 affattes således:

»27. § 73 d affattes således:

»§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.««

[Lovteknisk ændring]

22) Nr. 28 affattes således:

»28. § 73 d affattes således:

»§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.««

[Lovteknisk ændring]

23) I den under nr. 30 foreslåede ændring af § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 8« til: »§ 8, stk. 1-6«.

[Konsekvensændring]

24) Nr. 32 affattes således:

»32. § 75 affattes således:

»§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn, en handicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Stk. 6. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

25) Nr. 33 affattes således:

»33. § 75 affattes således:

»§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn, en handicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Stk. 6. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««

[Lovteknisk ændring]

Til § 8

26) I stk. 4 ændres »§ 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32« til: »§ 5, nr. 5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og 32«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 14]

27) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. § 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 04 og 6, og § 5, nr. 6, 02, 04, 06, 08, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6 og 14]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e), at et familiemedlem er en arbejdstagers søn, datter, mor, far, ægtefælle og, hvor sådanne partnerskaber anerkendes i national ret, partner i et registreret partnerskab.

Det foreslås, at § 1 a ændres, således at begrebet familiemedlem ændres til egne børn, forældre, ægtefælle eller partner. Med ændringen fastsættes personkredsen, som en lønmodtager har ret til at afholde omsorgsorlov med, direkte i lovteksten og ikke kun i lovforslagets bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at der er behov for ændringen, fordi den almindelige definition på et familiemedlem er bredere end den, som lovforslaget fastsætter. F.eks. er lønmodtagerens søskende eller bedsteforældre ikke omfattet af lovforslagets personkreds.

Ændringen sikrer, at lønmodtagere direkte i loven kan læse, hvilke familiemedlemmer der er omfattet af retten til omsorgsorlov. Ændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

Det fremgår af § 21 c, stk. 2, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 343 af 22. marts 2022, at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af § 21 c, stk. 3, i barselsloven, at hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i barselsloven, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det fremgår af § 23, stk. 2, i barselsloven, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær.

For at sikre, at en efterlevende forælder kan få ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til barselsdagpenge for den forlængede eller udskudte orlov, foreslås det at indsætte § 23, stk. 1 eller 2, i § 21 c, stk. 2 og 3, således at en efterlevende forælder også får ret til den afdøde forælders ret til barselsdagpenge under forlænget eller udskudt fravær.

Det foreslås i § 21 c, stk. 2 og 3, at ændre »§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2« til: »§ 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2«.

Ændringsforslaget betyder, at en efterlevende forælder vil få ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 1 eller 2.

Har den afdøde forælder genoptaget arbejdet på deltid og i den forbindelse forlænget fraværet efter § 12, stk. 2, med ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 1, vil den efterlevende kunne få ret til afdødes uudnyttede ret til barselsdagpenge for den forlængede orlov. Er den efterlevende lønmodtager, vil afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale med arbejdsgiveren. Den efterlevende vil således ikke være bundet af, at orloven holdes under genoptagelse af arbejdet på deltid, men vil kunne holde orloven på fuld tid over en kortere periode.

Har den afdøde forælder udskudt fravær efter aftale med en arbejdsgiver, jf. § 12, med ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, vil den efterlevende kunne få ret til barselsdagpengene for den udskudte orlov. Er den efterlevende lønmodtager, vil afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale med arbejdsgiveren.

Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdagpengene, at den efterlevende forælder selv opfylder beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, og at forælderen er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden, jf. den gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6.

Til nr. 4

Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, at barselsdagpenge under fravær efter barselslovens § 9 kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens §§ 21, 21 b eller 21 c, ikke er opbrugt og barnet ikke er fyldt 9 år, jf. dog barselslovens § 21, stk. 3.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen, at barselsdagpenge under fravær overdraget efter barselslovens § 7 a, stk. 2, kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens § 20 ikke er opbrugt og barnet ikke er fyldt 9 år.

Det foreslås i § 23 stk. 2, at der indsættes som et 2. pkt., at det er en betingelse for at kunne udskyde retten til barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i perioden, hvor arbejdet er genoptaget.

Med ændringsforslaget kodificeres gældende ret, så det direkte fremgår af bestemmelsen, at for at kunne udskyde retten til barselsdagpenge skal forælderen i den periode, hvor forælderen har genoptaget arbejdet, have haft ret til barselsdagpenge, hvis forælderen i denne periode havde holdt orlov.

Ændringsforslaget betyder, at hvis arbejdet er genoptaget i en periode under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9, vil forælderen skulle opfylde beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, i den periode, hvor arbejdet er genoptaget, for at kunne udskyde retten til barselsdagpengene. Retten til barselsdagpenge under senere fravær er desuden betinget af, at forælderen på dette tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, og at forælderen er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden, jf. barselslovens § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver stk. 5 og 6.

Til nr. 5

Det fremgår af barselslovens § 21, stk. 1, at ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. Begge adoptanter har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.

Det fremgår af § 21, stk. 2, at en forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den anden forælder.

Af § 21, stk. 3, fremgår, at en beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Udgangspunktet er således, at orloven med barselsdagpenge skal holdes, inden barnet fylder 1 år.

Undtagelsen hertil er, hvis en lønmodtager enten retsbaseret eller efter aftale med arbejdsgiveren har udskudt orlov efter reglerne i barselslovens §§ 11 eller 12 med ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, i forbindelse med genoptagelse af arbejdet. Hvis orlov med barselsdagpenge er udskudt, kan lønmodtageren holde orloven senere end 1 år efter barnets fødsel, men inden 9 år efter barnets fødsel. En selvstændig har samme ret til afholde orloven på et senere tidpunkt. For lønmodtagere kan den øremærkede orlov med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ikke afholdes senere end 1 år efter barnets fødsel.

Det fremgår af § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Retten til barselsdagpenge for den udskudte orlov er således reguleret i § 23, som ikke indeholder en udtrykkelig regel om overdragelse af retten til barselsdagpenge til den anden forælder.

For at opnå størst mulig fleksibilitet mellem forældrene foreslås det, at retten til barselsdagpenge for den udskudte orlov også vil kunne overdrages til den anden forælder, forudsat at den forælder, som får overdraget orloven, selv opfylder betingelserne for at kunne have udskudt orloven med barselsdagpenge.

Det foreslås i § 23, stk. 3, 1. pkt., at retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder.

Ændringsforslaget betyder, at en forælder, som har fået udskudt sin ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til den anden forælder.

For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af retten til barselsdagpenge enten kunne ske for den retsbaserede udskudte orlov for op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller for den aftalebaserede udskudte orlov efter § 12, stk. 3, med barselsdagpenge efter § 23, stk. 2.

For den, som får overdraget retten til barselsdagpenge, vil det være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, er opfyldt, og at orloven enten kan holdes som selvstændig eller som lønmodtager i beskæftigelse, jf. den gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6. Som lønmodtager vil det derfor forudsætte en aftale med den arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker at holde orloven hos.

Det vil desuden være en betingelse, at forælderen selv har genoptaget arbejdet inden for det første år efter barnets fødsel eller modtagelse i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges om barselsdagpenge for, jf. den foreslåede § 23, stk. 4.

Det foreslås i § 23, stk. 3, 2. pkt., at retten til at overdrage orloven efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv har ret til barselsdagpenge.

Ændringsforslaget betyder, at forælderen vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til den anden forælder, selv om overdrageren på dette tidspunkt ikke selv opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge.

En lønmodtager, som har udskudt fravær med barselsdagpenge, og som efterfølgende bliver ledig uden ret til arbejdsløshedsdagpenge, vil ikke selv have ret til barselsdagpenge, men vil kunne overdrage retten til barselsdagpengene til den anden forælder.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges om barselsdagpenge for.

Ændringsforslaget betyder, at forælderen, som får overdraget retten til barselsdagpenge, selv vil skulle opfylde betingelserne for at kunne have udskudt orloven med barselsdagpenge, for at have ret til barselsdagpenge under fravær, der holdes senere end 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Med ændringsforslaget sikres det, at forældrene ligesom i dag har mulighed for beslutte, at udskudt orlov med dagpengeret kan udnyttes af en anden forælder end den, som oprindelig udskød orloven. Ligesom i dag forudsætter det, at den forælder, som i stedet skal afholde orloven, har varslet eller aftalt dette med arbejdsgiveren.

Til nr. 6

Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, som træder i kraft den 1. december 2023, at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 3, at en forælder helt eller delvis kan overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social forælder.

Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 4, at reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 eller 3.

Det foreslås i § 23 b, stk. 3, at indsætte § 23, stk. 2, i opremsningen af betingelserne for, at orlov med ret til barselsdagpenge kan overdrages til en social forælder.

Ændringsforslaget betyder, at en forælder, som har udskudt fravær efter §§ 11 eller 12, med ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, vil kunne overdrage den udskudte orlov med ret til barselsdagpenge til en social forælder.

Det er såvel retten til fraværet efter § 9 som retten til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, som vil kunne overdrages.

For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af retten enten kunne ske for den retsbaserede udskudte orlov for op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller for den aftalebaserede udskudte orlov med barselsdagpenge efter § 12, jf. § 23, stk. 2.

Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at den sociale forælder selv har genoptaget arbejdet inden for det første år efter barnets fødsel eller modtagelse i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges om barselsdagpenge for, jf. den foreslåede § 23, stk. 4.

For den sociale forælder, som får overdraget orloven med ret til barselsdagpenge, vil det være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, er opfyldt, og at orloven enten kan holdes som selvstændig eller som lønmodtager i beskæftigelse, jf. den gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6. Som lønmodtager vil det derfor forudsætte en aftale med den arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker at holde orloven hos.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring til § 23 vil sociale forældre også kunne overdrage orlov med ret til barselsdagpenge efter § 23 b, stk. 2 eller 3, som er forlænget eller udskudt til en forælder til barnet, hvis betingelserne i den foreslåede ændring til § 23 i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 7

Det er tale om en sproglig korrektion, da lovens titel i forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik ikke er angivet korrekt.

Der henvises til bemærkningerne i § 5, nr. 1.

Til nr. 8

Nyaffattelsen af § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik sker på baggrund af indsættelse af et nyt stykke i §§ 13, 69 og 69 k, samt for at opremsningen af paragraffer sker i kronologisk rækkefølge.

Ændringsforslaget medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdagpenge, hvis den pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a i den periode, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 4. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 4.

Med lovforslagets § 5, nr. 5, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Hensigten med ændringsforslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4 og 5.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13, stk. 1-8 og 10-17.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdagpenge, hvis den pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a i den periode, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 4 og 5. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 4 og 5.

Det betyder, at sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4-6.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13, stk. 1-8 og 10-17.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 13.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3, og § 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har særlig komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen - i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, eller § 25, stk. 8.

Der er tale om en lovteknisk ændring, således at § 5, nr. 11 og 13, sammenskrives og affattes på ny, på baggrund af at § 5, nr. 12, har et andet ikrafttrædelsestidspunkt.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.

Det betyder, at en mor vil have ret til et barselstillæg i de 4 ugers fravær før forventet fødsel og i de 10 ugers fravær efter fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren har endvidere ret til barselstillæg i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Hvis en mor overdrager sin ret til fravær til faren eller medmoren, vil moren ikke have ret til et barselstillæg.

En far eller medmor har ret til barselstillæg i de 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger kan ikke overdrages til moren. Derefter har faren eller medmoren ret til barselstillæg i de 22 ugers fravær. Faren eller medmoren kan overdrage de 22 ugers fravær til moren og vil i denne situation ikke kunne få barselstillæg i disse 22 uger.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til barselstillæg ved de 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 uger, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, får hun yderligere 9 uger, som hun kan overdrage.

En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren.

Hvis barnet bor hos faren/medmoren, har moren har ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til en far eller medmor.

En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis faren eller medmoren har eneforældremyndigheden, får denne 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages.

Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, har hun ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.

Adoptanter har hver især ret til fravær i 6 uger inden for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidig. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant vil kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller barnet dør, inden barnet fylder 18 år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En forælder, som holder sorgorlov, kan modtage barselstillæg i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11 og 13.

Ændringerne medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 13

Ændringen skyldes de lovtekniske ændringer i ændringsforslagets nr. 12 og 14, således at § 5, nr. 12, 13 og 14, udgår.

Der sker ikke materielle ændringer.

Til nr. 14

Af lovtekniske årsager foreslås det at indsætte nye numre efter nr. 14, hvor § 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 8, 2. pkt., og § 25, stk. 11, 5. pkt., affattes på ny. Det skyldes, at de nyaffattede bestemmelser skal træde i kraft den 1. januar 2023 eller 1. december 2023.

Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3, og § 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, i loven vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har særlig komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen - i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, eller § 25, stk. 8.

Det foreslås i nr. 01, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 11.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.

Det foreslås i nr. 02, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 01 i ændringsforslag nr. 15.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.

En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder.

Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.

Det foreslås i nr. 03, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.

Det foreslås i nr. 04, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 03 i ændringsforslag nr. 14.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.

En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder.

Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.

Det foreslås i nr. 05, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.

Det foreslås i nr. 06, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 05 i ændringsforslag nr. 14.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.

En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder.

Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.

Det foreslås i nr. 07, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.

Det foreslås i nr. 08, at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 07 i ændringsforslag nr. 14.

Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.

En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder.

Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.

Til nr. 15

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovforslagets nr. 17. Der er tale om, at henvisningen i § 68 a, stk. 4, 3. pkt., ændres fra »§ 69, stk. 5« til: »§ 69, stk. 6«, som følge af at der indsættes et nyt nummer i § 69.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 16

Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udeblive fra en jobsamtale.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 18. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 18.

Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 18, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.

Med lovforslagets § 5, nr. 19, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 19.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 har ikke materiel betydning for de gældende regler i § 69, stk. 1-4 og 6-9, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udeblive fra en jobsamtale.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 18 og 19. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 18 og 19.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af fødslen. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 18-20.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 har ikke materiel betydning for de gældende regler i § 69, stk. 1-4 og 6-9, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 18

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovforslagets nr. 21. Der er tale om, at henvisningen i § 69, stk. 11, 3. pkt., ændres fra »§ 69 k, stk. 5« til: »§ 69 k, stk. 6«, som følge af at der indsættes et nyt nummer i § 69.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 19

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udeblive fra en jobsamtale.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 22. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 22.

Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 22 og 23.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k har ikke materiel betydning for de gældende regler i § 69 k, stk. 1-4 og 6-8, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udeblive fra en jobsamtale.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 11 og 23. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 22 og 23.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget for at stå til rådighed efter § 69 k i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 22-24.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k har ikke materiel betydning for de gældende regler i § 69 k, stk. 1-4 og 6-8, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 26. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 26.

Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter med at modtage revalideringsydelse, når pågældende ville have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens regler.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.

Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26 og 27.

Til nr. 22

Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 26 og 27. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 26 og 27, samt nr. 22 i ændringsforslaget.

Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter med at modtage revalideringsydelse, når den pågældende ville have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens regler.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre vil en social forælder kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder vil have ret til revalideringsydelse i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være kunne modtage revalideringsydelse under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26-28.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring, således at § 8 ændres til § 8, stk. 1-6.

Forslaget har ingen materielle konsekvenser.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som jobcenteret tilbyder, og møde til jobsamtaler og deltage i tilbud.

Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 31. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 31.

Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.

Med lovforslagets § 5, nr. 32, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31 og 32.

Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for § 75, stk. 1-5 og stk. 7.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som jobcenteret tilbyder, og møde til jobsamtaler og deltage i tilbud.

Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 31. I den nyaffattede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 31 og 32.

Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter § 75 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31- 33.

Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for § 75, stk. 1-5 og stk. 7.

Til nr. 26

I stk. 4 ændres § 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32, til § 5, nr. 5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og 32.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye numre i § 5 som følge af ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 27

Stk. 5 nyaffattes således: »§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 04 og 6, og § 5, nr. 6, 02, 04, 06, 08, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 14.

Ændringsforslag nr. 6 om overdragelse af udskudt orlov til en social forælder foreslås at træde i kraft den 1. december 2023 og finde anvendelse for forældre til et barn født den 1. januar 2024 eller senere. Dette er samtidig med, at barselslovens regler om overdragelse af orlov til sociale forældre træder i kraft.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til 1. behandling den 5. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 21. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 162. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.