L 170 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 18-05-2022

Afgivet: 18-05-2022

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. maj 2022

20211_l170_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. maj 2022

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF, NB og LA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliances medlemmer af udvalget noterer sig, at regeringen også ønsker at afskaffe modregningen af folke-, senior- og førtidspension på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt.

Partierne ønsker at give gruppen af seniorer mere frihed til at indrette deres liv, som de ønsker det, herunder også give bedre adgang til arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det vigtigt, at der er et klart incitament til at bidrage på arbejdsmarkedet, og at seniorer får et øget incitament til at arbejde efter folkepensionsalderen. Partierne ønsker at sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Partierne mener, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at give seniorerne stærkere tilskyndelse til at arbejde - og vi skal gøre, hvad vi kan, for at få flere i arbejde. Det kræver, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Det er særlig vigtigt, efter at den socialdemokratiske regering har brugt de sidste knap 3 år på at hæve skatter og afgifter mere end 40 gange og med over 10 mia. kr., og fordi de indtil aftalen, der følger op på regeringens udspil »Danmark kan mere 1«, havde gennemført initiativer, der trak mere end 10.000 personer ud af arbejdsmarkedet.

Dette lovforslag er et lille bidrag til at lukke det hul i den strukturelle beskæftigelse, som den socialdemokratiske regering selv har skabt. Det hilser partierne naturligvis velkommen, og vi støtter derfor også afskaffelsen af modregningen.

Partierne forholder sig kritisk over for, hvorfor regeringen ikke får den anden del af aftalen med afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folkepension på plads med det samme frem for at vente til efteråret. Derfor har vi fremsat et fælles beslutningsforslag, hvor vi foreslår at få det hele vedtaget nu. Det er der brug for.

Lovforslaget indeholder også en midlertidig ordning, hvor kommunerne i en periode ikke kan frakende personer førtidspension. For partierne er det vigtigt, at vi løbende ser på, hvad vi kan gøre for at få færre på førtidspension - så flere kan blive en del af det arbejdende fællesskab. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der også er et klart incitament til at tage et arbejde.

Partierne er kritiske over for finansieringen af lovforslaget. Regeringen har valgt at finansiere tiltagene i lovforslaget ved et engangsbeløb i 2023 fra den offentlige investeringsramme. Derefter finansieres lovforslaget ved en sænkelse af dimittendsatsen for dagpengemodtagere. Partierne er enige i, at dimittendsatsen skal nedsættes, men vi er ikke enige i regeringens løsning, hvor man med den anden hånd giver større fradrag for kontingentbetaling til fagforeninger og hæver dagpengesatsen, hvilket gør det mindre attraktivt at arbejde.

Partierne støtter indholdet, men vi har en række betænk‍eligheder ved lovforslaget. Partierne stemmer derfor hverken for eller imod lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår »personligt arbejde,«, », sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge« og », efterløn«.«

[Korrektion]

2) I det under nr. 7 foreslåede § 43 a, stk. 2, ændres »hvornår« til: »om«.

[Sproglig ændring]

3) Efter nr. 9 indsættes:

»01. I § 44, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«.«

[Konsekvensændring]

Til § 2

4) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår »personligt arbejde« og »sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge«, og », overgangsydelse eller efterløn« ændres til: »eller overgangsydelse«.«

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslaget foreslås det, at »personligt arbejde« og »efterløn« udgår af bestemmelsen i § 29, stk. 5, 2. pkt., i lov om social pension. Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« også udgår af bestemmelsen.

Ændringsforslaget er en korrektion, der skyldes, at »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« ligesom »personligt arbejde« og »efterløn« er omfattet af indtægt ved personligt arbejde, som ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag, der foretages i indtægter fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af indtægtsgrundlaget.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter bl.a. lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, jf. § 33 i bekendtgørelse om social pension nr. 2238 af 29. december 2020, her er »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« omfattet af indtægt, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.

Til nr. 2

Efter den foreslåede § 43 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for vurderingen af, hvornår førtidspension kan gøres hvilende. Forslaget har til formål at fastsætte retningslinjer for, hvornår en førtidspension kan gøres hvilende. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, som fører til, om en førtidspension skal gøres hvilende.

Det foreslås, at »hvornår« ændres til »om« for at tydeliggøre, at førtidspensionen ikke automatisk bliver gjort hvile‍nde, hvis pensionisten har en indtægt, der overstiger et fastsat beløb, men forudsætter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 5, der bliver stk. 6, til stk. 4, 3. pkt., ændres til stk. 5, 3. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, som indsætter et nyt stykke efter stk. 3 og dermed rykker de efterfølgende stykker.

Til nr. 4

Med lovforslaget foreslås det, at »personligt arbejde« og »efterløn« udgår af bestemmelsen i § 26, stk. 3, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« udgår af bestemmelsen.

Ændringsforslaget er en korrektion, der skyldes, at »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« ligesom »personligt arbejde« og »efterløn« er omfattet af indtægt ved personligt arbejde, som ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag, der foretages i indtægter fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af indtægtsgrundlaget.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter bl.a. lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, jf. § 33 i bekendtgørelse om social pension nr. 2238 af 29. december 2020. Her er »sygedagpenge« og »arbejdsløshedsdagpenge« omfattet af indtægt, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til 1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 178. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10