Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. juni 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige
betalinger m.v.
(Mulighed for økonomisk kompensation
ved udsættelse for svindel med eller fejl i forbindelse med
Nemkonto)
§ 1
I lov om offentlige betalinger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 427 af
16. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 b indsættes:
Ȥ 5 c. Finansministeren
kan fastsætte regler om, at private udbetalere skal betale et
gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede kontoregister
og det i medfør heraf udviklede Nemkontosystem, og
fastsætte regler for vilkår for gebyret, herunder
gebyrets størrelse og ændring af
tilslutningsvilkårerne for de private udbetalere. Gebyret
skal dække den del af udgifterne til kompensationsordningen
efter § 6 a, som hidrører fra svindel med eller fejl i
forbindelse med private udbetalinger.
Stk. 2. Gebyret
fastsat efter stk. 1 kan ikke overstige 0,04 kroner pr. kobling
mellem personnummer og kontonummer i Nemkontosystemet.«
2.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Finansministeren
kan fastsætte regler om økonomisk kompensation til
fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har
modtaget retmæssig udbetaling som følge af svindel
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om kompensation til
fysiske personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået
før den 1. august 2022.
Stk. 3.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan
udbetales kompensation efter stk. 1 til fysiske personer, som har
handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller
efterfølgende har modtaget beløbet på anden
vis.
Stk. 4. Det er
en betingelse for udbetaling af kompensation efter stk. 1, at
forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse af
kendskab til det kriminelle forhold.
§ 6 b. Finansministeren kan
fastsætte regler om, at en anmodning om kompensation efter
§ 6 a skal indgives inden for en nærmere fastsat frist,
herunder at dette skal ske digitalt.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
der skal forestå sagsbehandlingen.
Stk. 3.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelse
i sager om kompensation ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 4.
Finansministeren kan fastsætte regler om statens
indtræden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang
der udbetales kompensation til skadelidte.«
3. I
§ 12, stk. 1, 3 og 6, ændres »§§
1-8« til: »§§ 1-5 og 6-8«.
4. I
§ 12, stk. 2 og 5, ændres »§§
1-7« til: »§§ 1-5 og 6-7«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2022.