Betænkning afgivet af Indenrigs- og
Boligudvalget den 2. juni 2022
1. Ændringsforslag
Finansministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne,
Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget kan støtte lovforslaget, men SF mener ikke, at
forslaget løser problemet med, at svindeludsatte danskere
hænger på regningen for NemID-MitID-svindel. SF
ønsker, 1) at der skal laves hæftelsesregler, som
ligner dem for dankort, og 2) at gerningsmanden i de
tilfælde, hvor gerningsmanden dømmes i retten, og hvor
offeret har udvist grov uagtsomhed, skal hænge på
regningen og ikke offeret. SF hilser en arbejdsgruppe velkommen,
men alene, hvis den adresserer disse udfordringer også. Det
er vigtigt, at man stiller borgerne bedre i digitale svindelsager,
som desværre er i vækst. Det kan ikke passe, når
borgere tvinges til digitale løsninger, at de ikke er sikret
økonomisk, når svindlere laver kriminalitet i deres
navn.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af finansministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Mulighed for økonomisk
kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl i
forbindelse med Nemkonto)«.
[Præcisering af lovforslagets
titel]
Til § 1
2) I
den under nr. 2 foreslåede § 6 a indsættes i stk. 2 efter »til«:
»fysiske«.
[Lovteknisk korrektion]
3) I
den under nr. 2 foreslåede § 6 a ændres i stk. 2 »lovens
ikrafttrædelse« til: »den 1. august
2022«.
[Lovteknisk korrektion]
4) I
den under nr. 2 foreslåede § 6 a indsættes i stk. 4 efter »kompensation«:
»efter stk. 1«.
[Lovteknisk korrektion]
5) I
den under nr. 2 foreslåede § 6 b indsættes i stk. 4 efter »om«:
»statens«.
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslag nr. 1 er der tale
om en lovteknisk korrektion. Forslaget tydeliggør, at
kompensationsordningen omfatter både fejl og svindel.
Til nr. 2
Med ændringsforslag nr. 2 er der tale
om en lovteknisk korrektion. Det foreslås at indsætte
ordet fysiske, så formuleringen er identisk med formuleringen
i bestemmelsens stk. 1 og 3. Forslaget sikrer ensartethed i
lovforslaget.
Til nr. 3
Med ændringsforslag nr. 3 er der tale
om en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at tidspunktet i
bestemmelsen ændres til en bestemt dato, så der ikke er
usikkerhed om finansministerens beføjelser efter
ikrafttrædelsen.
Til nr. 4
Med ændringsforslag nr. 4 er der tale
om en lovteknisk korrektion. Forslaget tydeliggør, at der
henvises til kompensation efter bestemmelsens stk. 1.
Til nr. 5
Med ændringsforslag nr. 5 er der tale
om en lovteknisk korrektion. Forslaget tydeliggør, hvem
finansministeren kan lade indtræde i skadelidtes krav.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. april 2022
og var til 1. behandling den 26. april 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
finansministeren sendte den 27. januar 2022 dette udkast til
udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 67. Den 8. april 2022 sendte
finansministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
9 spørgsmål til finansministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S)
Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand
Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan
Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV)
Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar
Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi
Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen
(DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne,
Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Moderaterne (M) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |