L 163 Forslag til lov om bogføring.

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-04-2022

Fremsættelse: 06-04-2022

Skriftlig fremsættelse (6. april 2022)

20211_l163_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. april 2022)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om bogføring

(Lovforslag nr. L 163)

Lovforslagets formål er både at gennemføre den del af den politiske aftale af 21. januar 2022 om en ny reformpakke for dansk økonomi, der vedrører Automatisk Erhvervsrapportering, og den politiske aftale af 23. juni 2021 om det fremadrettede behov for revision.

Automatisk Erhvervsrapportering vil reducere den tid virksomhederne bruger på administrative processer væsentligt. Ved at automatisere virksomhedernes administrative processer i forbindelse med fakturering og indberetninger kan vi gennemføre den hidtil største enkeltstående administrative byrdelettelse, der nogensinde er målt. Det kræver, at bogføringsloven indeholder nogle grundlæggende regler om virksomhedernes brug af digitale bogføringssystemer og nogle grundlæggende krav, som sådanne systemer skal opfylde. Ved at stille krav til digitale bogføringssystemer, er det muligt at automatisere en væsentlig del af virksomhedernes administrative opgaver, herunder fakturahåndtering og indberetninger til myndighederne. Og som samtidig skaber det større sikkerhed for opbevaring af virksomhedernes regnskabsmateriale.

Danmark indførte i 2011 som et af de første lande i verden et krav i årsregnskabsloven om digitale regnskaber. Nu er tiden inde til at tage næste skridt ved at indføre krav i bogføringsloven om digital bogføring. Derved kan virksomhederne spare tid til administration og få meget mere tid til kerneforretningen.

Lovforslaget indeholder endvidere regler, der skal styrke indsatsen mod de få virksomheder, der snyder samt bidrage til, at færre virksomheder begår fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms. Det betyder bl.a., at flere virksomheder får krav om inddragelse af revisor i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber. Konkret skal der stilles krav om brug af revisor for flere virksomheder i udvalgte risikobrancher med en omsætning på 5-8 mio. kr. Virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. skal fremover ikke kunne fravælge en erklæring om revision eller udvidet gennemgang. Kontrollen med bogføring m.v. skal styrkes, så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel. Nystartede virksomheder skal bl.a. kunne kontrolleres tidligere. Samtidig skal sanktionerne for overtrædelse af pligten til at opbevare regnskabsmateriale skærpes i form af højere bøder. Endelig udskydes fristen for indberetning af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen med en måned mhp. at ensrette fristen med Skatteforvaltningens frist for oplysningsskemaet.

Samlet vil lovforslaget gøre det muligt at gennemføre en årlig nettobesparelse for erhvervslivet på ca. 2,9 mia.kr. og samtidig en markant forbedring af mulighederne for at sætte effektivt og målrettet ind mod svindel og skatteunddragelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.