L 163 Forslag til lov om bogføring.

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Delt

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 16-05-2022

Afgivet: 16-05-2022

Ændringsforslag nr. 11 af erhvervsministeren stillet den 16.05.2022 uden for betænkningen

20211_l163_aendringsforslag_beh22575801.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 16. maj 2022 uden for betænkningen

Ad b

Ændringsforslag til det i ændringsforslag nr. 1 i udvalgets betænkning nævnte lovforslag A

Til § 6

Af erhvervsministeren:

11) Ordene »Virksomheder, der« ændres til: »Virksomheder, der er bogføringspligtige efter § 1, stk. 1, og som«.

[Præcisering af anvendelsesområdet]

Bemærkninger

Til nr. 11

Ændringen foreslås for at sikre ensartet anvendelsesområde i § 6 om procedurebeskrivelser og § 16 om brug af digitale bogføringssystemer i det under A nævnte lovforslag. Ved ændringen sikres det, at virksomheder m.v., der alene er bogføringspligtige efter § 1, stk. 2, ikke bliver omfattet af krav om procedurebeskrivelser. Ændringsforslaget sikrer således, at det alene er virksomheder med erhvervsaktivitet, der omfattes af krav om procedurebeskrivelser, og at det samtidig er de samme virksomheder, som også omfattes af krav om brug af et digitalt bogføringssystem.