Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 7-10, herunder om deling af lovforslaget, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4-6.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 3 og 7-10, der er stillet som konsekvens heraf.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og Karina Adsbøl (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og det under C nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (S og SIU) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, NB og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et sjette mindretal i udvalget (FG) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der er et problem med utryghedsskabende adfærd, og at det opleves forskelligt for mænd og kvinder. Vi ved eksempelvis, at det farligste sted for mænd at opholde sig, er i nattelivet, hvor de risikerer at blive udsat for vold af andre mænd. Her er der ofte stoffer og alkohol indblandet. For kvinder ligger utrygheden i truslen om overgreb, hvor kvinder tager deres forholdsregler for at undgå at blive antastet.

SF støtter, at politiet kan formene en uromager adgang til en nattelivszone for resten af natten. Det giver god mening, så andre kan have en god fest. Det giver derfor også mening med et krav om dørmænd i nattelivszonerne, men SF finder, at det ville give god mening samtidig at knytte mere uddannelse til dørmandsrollen, idet det bl.a. ville øge trygheden for unge med en minoritetsbaggrund, hvis de ikke blev udsat for at blive lukket ude fra festen på natklubberne, men også fordi der bør lægges vægt på konflikthåndtering i et miljø præget af vold og alkohol.

SF støtter ligeledes forslaget om at lukke af for alkoholsalget i nattelivszonerne uden for barerne mellem kl. 24 og 05. Der er i hvert fald en vis form for voldsdæmpende effekt, når man ser på erfaringen fra Tyskland. SF synes, det bør prøves af og evalueres for effekten, så vi får konkret viden i en dansk kontekst.

SF støtter ikke forslaget om unge- og forældrepålæg. SF finder det ikke påvist, at der er en god effekt af dem, og justitsministeren kan ikke henvise til evalueringer, der overbeviser SF om gavnligheden i forslagene. SF kommer ikke til at støtte en udvidet anvendelse uden sikker grund at stå på. SF mener, at når kommunerne anvender muligheden meget begrænset, er det nok, fordi de heller ikke kan se meningen med dem. Dertil kommer, at det næsten står udtrykkeligt i det fremsatte lovforslag, at man allerede i dag kan give de nødvendige pålæg. Dermed fremstår forslagene som symbolpolitik. Symbolpolitik er vel også den rette betegnelse for forslaget om økonomisk kontrol med økonomien for unge med betingede domme. Det er allerede gældende retstilstand, at man kan indføre en kontrol, hvis man vil det. Nu bliver kontrollen blot obligatorisk, hvilket virker ude af proportioner, fordi kriminalforsorgen skal bruge tid på det for alle unge idømt betingede domme. SF finder, at et forslag, som øger presset på medarbejderne i kriminalforsorgen, burde have været diskuteret grundigere i forhandlingerne om kriminalforsorgens økonomi, så vi kunne udarbejde en model målrettet mod dem, der har brug for det, og hvor vi kunne koble en effektiv gældsrådgivning på og give de unge lovovertrædere et reelt kursus i privatøkonomi.

SF beklager, at forslaget ikke adresserer drugging, som SF har stillet spørgsmål om. Giftlinjen oplever et stigende antal henvendelser om at blive drugget i nattelivet. SF mener, man bør have ret til en blodprøve ved mistanke om drugging, så man kan bevise, at man er blevet udsat for drugging, og at det samtidig gøres til en del af offerudsathedsundersøgelserne, men dette har ministeren desværre afvist.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler ambitionen om at styrke indsatsen mod utryghed og kriminalitet i nattelivet. Lovforslaget indeholder en række forskellige tiltag, herunder et forslag om at indføre et forbud mod detailsalg m.v. af alkohol i nattelivszonerne. DF kan ikke støtte et forbud mod detailsalg i nattelivet, da det er formynderisk og blot vil flytte problemet til andre steder. DF efterlyser derudover en ny vagtlov og opfordrer regeringen til at sikre, at det længe nærede ønske om en sådan opfyldes.

Karina Adsbøl (UFG )

Karina Adsbøl (UFG) deler ambitionen om at sikre bedre tryghed i nattelivet. Lovforslaget er imidlertid en blanding af rigtig mange forskellige tiltag og modsatrettede hensyn, hvilket gør det vanskeligt at bakke entydigt op om forslaget i den fremsatte form, og derfor støtter Karina Adsbøl ændringsforslagene fra SF og V om at opdele forslaget.

I forhold til den del, der vedrører nattelivszoner m.v. bemærker Karina Adsbøl (UFG), at det er bekymrende, at forslaget kan komme til at ramme alle dem, der godt kan opføre sig ordentligt i nattelivet, og de restauratører, der driver deres forretning på rimelig vis. Karina Adsbøl (UFG) er positivt indstillet i forhold til forslagets del om autoriserede dørmænd, idet det kan være med til at sikre, at nattelivets dørmænd har de rette kompetencer, og støtter samtidig ændringsforslaget om en undtagelse fra kravet om brug af autoriserede dørmænd for serveringsteder, der ikke har åbent efter kl. 02.00. Derudover bemærker Karina Adsbøl, at kommunerne selv bør kunne vælge at sætte kameraovervågning op i bylivet.

I forhold til forbuddet mod salg alkohol finder Karina Adsbøl (UFG) det grundlæggende bekymrende, at man fra regeringens side ønsker at udvide det, vi kendte som midlertidige restriktioner under covid-19's hærgen. Det vil være indgribende både over for dem, der færdes i nattelivet, og over for detailhandelen, og derfor kan Karina Adsbøl (UFG) ikke støtte denne del.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder)« omfattende §§ 1, 3, 6 og 7.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner)« omfattende § 1, § 6, stk. 1, og § 7.

C. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd)« omfattende §§ 2, 4 og 5, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FG):

2) Den under nr. 2 foreslåede § 6 c affattes således:

»§ 6 c. På serveringssteder, hvortil der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for serveringssteder, som ikke holder åbent efter kl. 2.

Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, 30 dage efter at nattelivszonen får virkning.«

[Indførelse af en undtagelsesbestemmelse til kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt]

Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

3) Det under nr. 2 foreslåede § 6 d udgår.

§§ 6 e og 6 f bliver herefter §§ 6 d og 6 e.

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FG):

4) Den under nr. 2 foreslåede § 6 f der bliver § 6 e, affattes således:

»§ 6 e. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkøretøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet skal være behørigt afmærket.

Stk. 2. Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspolitichefen.

Stk. 3. Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1 omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.

Stk. 4. En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

[Ændring af ordning for forbuddet mod ikkenødvendig kørsel]

5) I den under nr. 3 foreslåede § 24 f affattes stk. 1 således:

»Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1, eller overtræder et forbud mod ikkenødvendig kørsel fastsat i medfør af § 6 f, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

[Konsekvensrettelse af strafhjemmel som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 3

6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 6, stk. 2.« til: »og § 6, stk. 3.««

[Konsekvensrettelse]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

7) Nr. 2 affattes således:

»2. Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 c. I nattelivszoner må der ikke fra steder, hvortil der er almindelig adgang, sælges eller udleveres alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forbuddet mod salg og udlevering gælder ikke for serveringssteder med alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., når salget eller udleveringen af alkoholholdige drikkevarer sker til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3. Udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover må ikke ske i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 til steder, hvortil der er almindelig adgang. Forbuddet omfatter ikke udbringning til virksomheder.

Stk. 4. I det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, skal alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover være effektivt afskærmet for publikum. Dette gælder dog ikke for de serveringssteder, der er nævnt i stk. 2.««

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

8) I det under nr. 3 foreslåede kapitel 6 b affattes § 24 f således:

»§ 24 f. Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1, 3 eller 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

Til § 7

9) Paragraffen affattes således:

Ȥ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget]

d

Ændringsforslag til det under C nævnte forslag

Til § 7

10) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i tre separate lovforslag, således at der kan stemmes om delen om krav om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, mulighed for bortvisning af potentielle uromagere, forbud mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentligt område for sig, og delen om særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg for sig, og delen om forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszonerne for sig.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en undtagelsesbestemmelse i § 6 c, stk. 2, således at serveringssteder, som ikke holder åbent efter kl. 2, ikke omfattes af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk. 1.

Forslaget indebærer, at der på serveringssteder, hvortil der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, ikke skal gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt, hvis serveringsstedet ikke holder åbent efter kl. 2.

Formålet med ændringsforslaget er at undtage serveringssteder fra kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. det foreslåede § 6 c, stk. 1, i politiloven, når det pågældende serveringssted ikke holder åbent til længere end kl. 2 om natten.

Restaurationsbranchen, herunder Horesta og Dansk Erhverv, har således peget på, at et krav om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk. 1, kan være en økonomisk byrde for restauranter med natbevilling til kl. 1 eller kl. 2 om natten. Branchen har således bl.a. opfordret til, at kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt ikke gælder for serveringssteder, der alene har åbent indtil kl. 2 om natten. I lyset af høringssvarene fra restaurationsbranchen er der et bredt politisk ønske om at indføre en undtagelsesbestemmelse, således at restauranter m.v. ikke bliver bebyrdet unødvendigt. Nærværende ændringsforslag har til formål at imødekomme dette ønske.

Udtrykket serveringssteder skal forstås i overensstemmelse med restaurationsloven og omfatter således ethvert sted, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet. Omfattet er således bl.a. natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer og lign. Som eksempel på et serveringssted, der er omfattet af det foreslåede § 6 c, stk. 2, og som dermed er undtaget fra et krav om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk. 1, kan nævnes en restaurant eller et værtshus, som er placeret i en nattelivszone, og som holder lukket fra kl. 1 eller kl. 2 om natten. Disse serveringssteder skal ikke gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24 og indtil kl. 1 eller 2, hvor det pågældende serveringssted holder lukket.

Hvis et serveringssted, herunder en restaurant, et værtshus eller en natklub, holder åbent til længere end kl. 2 om natten, er serveringsstedet ikke omfattet af det foreslåede § 6 c, stk. 2. Det indebærer, at serveringsstedet skal gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, hvis der er almindelig adgang til serveringsstedet, som er beliggende i en nattelivszone, og der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, jf. den foreslåede § 6 c, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes en natklub eller en bar, der er beliggende i en nattelivszone, og som holder åbent til kl. 3 om natten. Hvis der er almindelig adgang til den pågældende natklub eller bar og der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, skal den pågældende natklub eller bar gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt fra kl. 24 og frem til kl. 3 om natten, hvor den pågældende natklub eller bar lukker.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre ordningen for forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner efter den foreslåede § 6 f, stk. 1, i politiloven. Der er med den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag lagt op til, at forbuddet mod ikkenødvendig kørsel som udgangspunkt gælder for alle veje i nattelivszoner, og at forbuddet indtræder som en automatisk følge af udpegningen af en nattelivszone, medmindre politiet med samtykke fra vejmyndigheden træffer bestemmelse om at undtage hele eller dele af veje fra forbuddet, jf. den foreslåede § 6 f, stk. 2, i det fremsatte lovforslag.

Med ændringsforslaget foreslås en ordning i § 6 f, stk. 1, 1. pkt., hvor forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner ikke gælder for alle veje som en automatisk følge af udpegning af nattelivszoner, men hvor politiet med samtykke fra vejmyndigheden kan træffe afgørelse om, at forbuddet skal gælde for hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner, når ordensmæssige hensyn taler for det.

Udtrykket offentlige veje skal forstås i overensstemmelse med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten eller kommuner.

Udtrykket private fællesveje skal forstås i overensstemmelse med lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 § 10, nr. 3, hvorefter en privat fællesvej er vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Det beror på en konkret vurdering, om ordensmæssige hensyn taler for at indføre et forbud mod ikkenødvendig kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om politiet har erfaringer med støjende eller anden generende kørsel i det givne område i nattetimerne.

Ordensmæssige hensyn taler almindeligvis for at indføre et forbud mod ikkenødvendig kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner, hvis politiet har erfaringer med, at der i nattetimerne på de givne veje forekommer kørsel, hvor kørselsmåden afviger fra det normale, herunder hvor motorkøretøjer føres på en måde, der kan opfattes som generende for andre mennesker. Det er f.eks. tilfældet, hvor der erfaringsmæssigt sker kørsel med en betydeligt forhøjet eller nedsat hastighed, eller hvor føreren eller eventuelle passagerer er kontaktsøgende mod mennesker på vejen eller omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj musik med nedrullede bilruder eller komme med verbale tilråb.

Der kan endvidere lægges vægt på, om der på de pågældende veje er en udpræget gadeaktivitet i nattetimerne og det således af hensyn til at sikre god ro og orden på vejene vurderes hensigtsmæssigt at begrænse færdslen med motorkøretøjer på de pågældende veje i nattetimerne.

Det forudsættes, at der ikke indføres et forbud mod ikke-nødvendig kørsel på hele eller dele af hovedveje eller andre veje, der er væsentlige for den almindelige trafikafvikling, fordi vejen f.eks. skaber forbindelse mellem forskellige bydele. Som eksempel på en sådan vej, der er væsentlig for den almindelige trafikafvikling, kan nævnes Vesterbrogade i København, der skaber trafikal sammenhæng mellem Frederiksberg, Vesterbro og Indre København.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med udpegning af en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b, forinden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Endvidere forudsættes det, at politiet forud for lovens ikrafttræden i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der skal træffes afgørelse om forbud mod ikkenødvendig kørsel på en eller flere veje i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., på veje, der er beliggende i en eksisterende nattelivszone på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Det forudsættes, at en eventuel beslutning herom offentliggøres på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier el. lign. i umiddelbar forlængelse af, at loven træder i kraft. Forbuddet vil dog først have virkning, når forbuddet er behørigt afmærket, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Det forhold, at politiet i forbindelse med udpegningen af en ny nattelivszone eller i forbindelse med lovens ikrafttrædelse har besluttet ikke at indføre et forbud mod ikkenødvendig kørsel på en eller flere veje i nattelivszoner i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., hindrer ikke, at politiet på et senere tidspunkt kan træffe beslutning herom, hvis ordensmæssige hensyn på det pågældende tidspunkt taler for det.

Det foreslås i § 6 f, stk. 1, 2. pkt., at forbuddet skal være behørigt afmærket.

Det indebærer, at hvis der træffes en afgørelse om at indføre et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter det foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., skal det tilkendegives ved tydelig afmærkning i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1 og 3. Det forudsættes i den forbindelse, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel først gælder fra det tidspunkt, hvor der er opsat behørig afmærkning.

Det foreslås i § 6 f, stk. 2, at hvis der opstår uenighed mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspolitichefen.

Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til den gældende ordning efter færdselslovens § 92 c, stk. 1, hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens §§ 92 og 92 a. Hvis politiet og den relevante vejmyndighed således ikke kan opnå enighed om, hvorvidt der for en eller flere veje i en nattelivszone skal gælde et forbud mod ikke-nødvendig kørsel i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., træffer rigspolitichefen afgørelse om det.

Forinden rigspolitichefen træffer afgørelse efter det foreslåede stk. 2, forudsættes det, at der til brug for sagens afgørelse indhentes en vejledende udtalelse fra Transportministeriet om de trafikale hensyn, der gør sig gældende for den pågældende vej og det omkringliggende område.

Det foreslås i § 6 f, stk. 3, at et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1 ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel.

Der kan henvises til bemærkningerne herom i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162 som fremsat, side 40.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 1. pkt., indebærer, at en beslutning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kørsel træffes af politidirektøren i den enkelte politikreds eller den, som vedkommende bemyndiger dertil. Det forudsættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at en beslutning efter stk. 1 skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel. Offentliggørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier el. lign. Offentliggørelsen vil kunne ske, i forbindelse med at politiet offentliggør en beslutning om at udpege en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b.

Da forbuddet mod ikkenødvendig kørsel er knyttet til den pågældende nattelivszone, ophører et eventuelt forbud samtidig med nattelivszonens eventuelle ophør.

Det foreslås i § 6 f, stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet beslutning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kørsel i medfør af det foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Endvidere kan rigspolitichefens afgørelser efter den foreslåede stk. 2 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse af strafhjemmelen i det foreslåede § 24 f, stk. 1, i politiloven som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det nugældende § 6, stk. 2, bliver stk. 3 med lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 7-10

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at opdele lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1. behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 19. april 2022 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 178. Den 6. april 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 10. maj 2022.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 68 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.