Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 15. november 2021
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaöarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at SF er tilfreds med, at ministeren har
præciseret i en række svar til udvalget, at ejendomme,
hvortil forsyningsselskabet har forsyningspligt på baggrund
af offentligretlig regulering, ikke er omfattet af
forbrugeraftaleloven, selv om selve tilslutningen af ejendommen
sker på baggrund af en aftale om tilslutning til f.eks.
fjernvarme. SF kan hermed konstatere, at den offentligretlige
regulering har forrang i forhold til eventuelle
tilslutningsaftaler, og SF kan på den baggrund bakke
forslaget op.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
8, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 12, ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.«
[Konsekvensrettelse]
2) Nr.
22 affattes således:
»22. I §
10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk.
2, 2. pkt., indsættes efter »levering«:
»mod betaling«, »kopi« ændres til:
»bekræftelse«, og efter »§ 18, stk. 2,
nr. 13« indsættes: », litra b«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forbrugeraftalelovens § 8
fastsætter regler om den erhvervsdrivendes oplysningspligt
forud for indgåelsen af en aftale om en vare eller en
ikkefinansiel tjenesteydelse, når aftalen indgås uden
for den erhvervsrivendes forretningssted eller ved fjernsalg.
Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr.
10, der bliver nr. 12, fastslår, at den erhvervsdrivende,
hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendelse, jf. § 18, stk.
2 og 3, skal oplyse om, at forbrugeren ikke vil kunne gøre
fortrydelsesretten gældende.
Det foreslås at ændre
henvisningen i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10, der
bliver nr. 12, til lovens § 18, stk. 2 og 3, til en henvisning
til § 18, stk. 2-4.
Forslaget er en konsekvensændring,
som følge af at der med lovforslaget indsættes et nyt
§ 18, stk. 2, jf. § 1, nr. 32.
Til nr. 2
Forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 2.
pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at ved
aftaler om levering af digitalt indhold, som ikke leveres på
et fysisk medium, skal den erhvervsdrivende udlevere kopi af
forbrugerens eventuelle udtrykkelige samtykke til og anerkendelse
af, at denne mister sin fortrydelsesret, når
udførelsen påbegyndes inden fortrydelsesfristens
udløb, jf. § 18, stk. 2, nr. 13. Bestemmelsen i §
10 gælder ved aftaler indgået uden for den
erhvervsdrivendes forretningssted, og § 13 gælder ved
aftaler indgået ved fjernsalg.
Det foreslås at ændre
henvisningen i forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., og
§ 13, stk. 2, 2. pkt., til lovens § 18, stk. 2, nr. 13,
til en henvisning til § 18, stk. 2, nr. 13, litra b.
Forslaget er en konsekvensændring,
som følge af at § 18, stk. 2, nr. 13, nyaffattes, jf.
§ 1, nr. 31, i det fremsatte lovforslag (L 16). Bestemmelsen
vil derfor fremover indeholde et litra a og et litra b. Da litra a
angår de tilfælde, hvor levering ikke sker mod
betaling, er disse tilfælde ikke relevante for § 10,
stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås
derfor at ændre henvisningen, således at der alene
henvises til § 18, stk. 2, nr. 13, litra b.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober
2021 og var til 1. behandling den 26. oktober 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring i forbindelse
med justitsministerens høring over
»Delbetænkning II om gennemførelse af visse dele
af direktivpakken New Deal for Consumers
(moderniseringsdirektivet)« (Betænkning nr. 1577/2021)
og justitsministerens parallelle høring over et udkast til
lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler
og andre retshandler på formuerettens område, og
justitsministeren sendte den 12. juli 2021 delbetænkningen og
det supplerende lovudkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag
385 og 386 (folketingsåret 2020-21). Den 6. oktober 2021
sendte justitsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 28. oktober 2021
over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål
nr. 1-9. Spørgsmål nr. 10 og 11 forventes besvaret
forud for 2. behandling.
Kasper Sand Kjær (S) Anne
Sina (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth
Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund
(EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S) Sikandar
Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Anne Rasmussen (V) Karsten Lauritzen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl
(DF) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |