Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 6. april 2022

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, NB og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF, LA og Orla Østerby (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at de danskere, som er hårdt ramt af de helt ekstraordinære høje varmepriser, skal have en økonomisk håndsrækning. Situationen er alvorlig for mange, og når nogle danske varmeforbrugere samtidig er bundet til en bestemt energikilde på grund af tidligere politiske beslutninger, mener Venstre, at der gælder et særligt politisk ansvar for at hjælpe i nærværende situation. Venstre havde derfor gerne set, at langt flere danskere var blevet hjulpet.

Venstre finder det beklageligt, at regeringen med lovforslaget om en varmecheck har lavet en administrativt bøvlet model, som samtidig hjælper alt for få danskere og er dybt urimelig. Det nye administrative setup med varmechecken koster 50 mio. kr., og er så teknisk bøvlet, at de første danskere tidligst kan få udbetalt varmechecken til august/september, jf. svar på spørgsmål 23.

Venstre noterer, at regeringen synes at være så fastlåst på en statsligt styret socialomfordelingsmodel, som er automatisk og indkomstafhængig, jf. bl.a. svar på spørgsmål 10, at modellen skygger for intentionerne. Det betyder, at alt for mange danskere ikke vil få hjælp og vil opleve, at hjælpen rammer skævt. Eksempelvis kan nævnes: 1) At varmechecken intet hensyn tager til husstandens størrelse, og det betyder, at en studerende får samme check som den enlige mor med tre børn og som følge heraf må forventes at have et større varmebehov, jf. svar på spørgsmål 17. 2) At varmechecken tager udgangspunkt i husstandsindkomsten for 2020, men at denne kan have ændret sig markant for den enkelte. 3) At der i indkomstgrænsen indregnes hele husstandens indkomst, hvilket har den konsekvens, at hvis man har en logerende boede, kan det betyde, at ejendommens ejer ikke kan få hjælp. 4) At varmechecken automatisk bliver udbetalt til den ældste i ejendommen, hvilket kan være en lejer eller en fremlejer, som måske slet ikke er den, der afholder varmeudgiften, fordi der betales en fast leje. 5) At for husholdninger med gasfyr og husholdninger med fjernvarme tager varmechecken intet hensyn til, hvor meget den enkeltes varmeregning er steget, og dermed får man samme check, uanset om man bor i en stor, gammel ejendom, som er dyr at opvarme, eller en lille ny lejlighed med minimalt varmeforbrug, jf. svar på spørgsmål 18. 6) At varmechecken ikke skelner mellem el- og gasforbrugerne med fast pris og variabel pris, jf. svar på spørgsmål 15, og det betyder, at nogle vil få checken, selv om de ikke har oplevet en stigning på varmeregningen. 7) At hvis regeringen ønsker en indkomstgrænse, virker det skævt ikke at tage hensyn til aktieindkomst, og dermed vil danskere med store aktieindtægter også komme i betragtning til varmechecken, jf. svar på spørgsmål 19. 8) At danskere, som har fået udbetalt indefrosne feriepenge i 2020, som Folketinget og regeringen opfordrede til, risikerer at komme over indtægtsgrænsen, så der ikke er nogen varmehjælp at hente, jf. svar på spørgsmål 3. 9) At varmechecken ikke tager hensyn til fejl i BBR-registreringen, og dermed vil boligejere med fejlagtig registrering af en af de omfattede varmekilder få varmechecken, og modsat, hvis boligen fejlagtigt ikke er registreret med en de omfattede varmekilder, selv om boligen rent faktisk opvarmes med en af de kilder, får boligejeren ingen hjælp. 10) At den fastsatte indkomstgrænse gør det mindre attraktivt at arbejde, da mange familier, hvor både mor og far arbejder, ikke vil få nogen hjælp i form af varmechecken.

Ovenstående række af eksempler viser tydeligt, hvorfor Venstre ikke kan støtte forslaget. Venstre mener, at der burde have været lavet en mere simpel model, som havde hjulpet flere. Eksempelvis ved nedsættelse af elafgiften og udbetaling af beløb gennem forsyningsselskaberne i form af lavere varmeregning til de danskere, der har oplevet en betydelig stigning i varmeprisen. Venstre har også været åben over for andre løsningsmodeller. Endelig mener Venstre, at det er for lidt, at regeringen kun vil udbetale 2 mia. kr. til danskerne i den helt ekstraordinære situation med høje varmepriser. Når staten sparer over 5 mia. kr. som følge af de høje energipriser, finder Venstre det mere rimeligt, at der minimum udbetales 3 mia. kr. til danskerne. Venstre finder det endvidere beklageligt, at regeringen ikke i forbindelse med tillægsaftalen til varmechecken har gjort yderligere for at udfase olie og gas fra opvarmningen. Det er vigtigt for den grønne omstilling af samfundet, at når der indirekte gives støtte til sådanne fossile energikilder, samtidig tages effektive skridt til udfasning af disse fossile energikilder.

Venstre støtter hastebehandlingen af lovforslaget, da det for Venstre er vigtigt, at danskerne hurtigst muligt får en håndsrækning. Venstre finder det dog kritisabelt, at Folketinget reelt kun har 3 dage til at behandle lovforslaget, set i forhold til at regeringen brugte 6 uger på at forberede lovforslaget og dermed har forsinket udbetalingen yderligere. Vægtningen er forkert, og det fordrer ikke grundighed i lovbehandlingen.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget om en højere varmecheck på 6.000 kr. til husstande med gasopvarmning og elopvarmning. Det er en væsentlig hjælp til over 400.000 husstande.

Stigende priser kan gøre det nødvendigt at yde anden hjælp. Ældre Sagen gør opmærksom på, at folkepensionen bør hæves med 5 mia. kr. om året på grund af stigende priser generelt. Derudover vil en forøgelse af den grønne check kunne afhjælpe problemerne med stigende elregninger for den fattigste del af befolkningen. Desværre har et politisk flertal besluttet at afskaffe den grønne check for lavtlønnede og kontanthjælpsmodtager fra den 1. januar 2023.

Enhedslisten ser frem til, at der snart indkaldes til forhandlinger om »konkrete tiltag til at komme af med gassen«, som der står i tillægsaftalen om målrettet varmecheck (af 30. marts 2022).

Den varige hjælp er at få sikret en udfasning af fossil gas hurtigst muligt. Både af klimahensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og for ikke fortsat at finansiere Putins angrebskrig mod Ukraine.

Vi bør hurtigt afdække, hvor det giver mening at udrulle mere fjernvarme. Enhedslisten støtter, at der laves en national screening af områder med gasopvarmning. Screeningen skal foretages hurtigt og vil ifølge Dansk Fjernvarme kunne gennemføres på 2-3 måneder (KEF alm. del - bilag 268). Der, hvor kommunerne har ansvaret for varmeplanlægningen, kan der så efterfølgende justeres i planerne. Enhedslisten vil desuden gerne fjerne barrierer for hurtig omstilling.

Screening af gasområderne vil afklare, hvilke husstande der fortsat skal have en individuel varmeløsning og dermed få afklaret, at deres gasfyr bør være fortid, og at varmepumper er fremtidens opvarmning, eventuelt suppleret med andre energikilder.

Der skal være et særligt fokus på og en indsats for at få omstillet fjernvarmeselskaber, som bruger gas, hvilket er de fjernvarmeselskaber, som er listet op i § 3 i lovforslaget. Enhedslisten ser frem til de vigtige forhandlinger om hurtigt at udfase den fossile gas.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer at udvalget mener, at regeringens politik hjælper for få og hjælper for sent. Endvidere blev Det Konservative Folkeparti ikke involveret i forhandlingen om varmechecken i anden omgang.

Det er kritisabelt, at den forventede udbetalingsdato løbende er blevet udskudt. Da regeringen præsenterede aftalen om målrettet varmecheck, sagde regeringen, at den var en akut håndsrækning. Derefter var meldingen, at varmechecken tidligst kom til maj, og nu forventes den at blive udbetalt til august og september 2022.

Varmechecken er dårligt nyt for de arbejdende børneforældre. Indkomstgrænsen i den første aftale var på ca. 598.000 kr. før AM-bidrag, som betød, at mere end otte ud af ti børnefamilier med to forældre ikke kunne få adgang til checken. Vi mangler endnu tal for, hvor mange børnefamilier, der kompenseres med den nye aftale, hvor indkomstgrænsen er hævet til ca. 706.000 kr. før AM-bidrag. To arbejdende forældre i f.eks. sundhedssektoren og uddannelsessektoren vil ikke kunne få gavn af varmechecken, medmindre de er nyuddannede.

Der er også flere problemer med checken i forhold til, hvordan udbetalingen beregnes og udbetales.

Man kan f.eks. læse i høringssvarene, at mange danskere har fået udbetalt deres indefrosne feriepenge, og de har derfor haft en højere indtægt i 2020 end normalt. Dem, som har fået udbetalt feriepenge, kan blive straffet, da indtægten i 2020 danner baggrund for vurderingen af husstandens indkomst. Et andet problem er, at lejere af boliger, hvor varmen er inkluderet i den faste månedlige leje, vil få glæde af det ekstra varmetilskud, men ikke udlejer, som har udfordringen med de høje varmepriser.

Det var oprindelig antagelsen, at det var et kortvarigt problem, da man drøftede et tilskud til at håndtere de høje energipriser. Eksperter vurderer dog, at de høje energipriser fortsætter til næste vinter. Det er uklart, hvad regeringen vil gøre til efteråret. Skal man betale endnu en check og til hvem? Der er desværre intet i regeringens forslag, som tilskynder til energibesparelser eller mindre afhængighed af russisk gas.

Som situationen er nu, ønsker Det Konservative Folkeparti at hjælpe flere, f.eks. de mange børnefamilier, som hver dag går på arbejde og holder samfundet i gang inden for sundhedssektoren, uddannelsessektoren eller politiet, eller de mindre erhvervsdrivende, som ikke får hjælp, fordi de tjener mere, end den fastsatte indkomstgrænse tillader.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF):

1) I stk. 3 ændres »eller 2« til: »eller stk. 2, 1. pkt.«

[Ændring af henvisning]

2) I stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »NemKonto«: », jf. dog § 13, stk. 6«.

[Konsekvensændring]

Til § 3

3) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. En boligs geografiske placering fastlægges som det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks Adresseregister.«

[Fastlæggelse af en boligs geografiske placering]

Til § 7

4) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Engangstilskud efter § 2 fradrages ikke i beregningsgrundlaget for varmetillæg efter § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og indgår ikke i omregningen efter § 25, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

[Præcisering af samspillet mellem engangstilskud og varmetillæg efter pensionslovgivningen]

Til § 13

5) I stk. 2 indsættes efter »Energistyrelsen«: », jf. dog stk. 6«.

[Konsekvensændring]

6) Som stk. 6 indsættes:

»Stk. 6. Energistyrelsen fastsætter regler om, at krav om udbetaling af engangstilskud efter § 2 til Nemkonto, jf. § 2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse med udbetaling af engangstilskud efter ansøgning, jf. § 11, og om, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Energistyrelsen fastsætter regler om, hvordan udbetaling kan ske i de tilfælde, hvor § 2, stk. 4, fraviges, jf. 1. pkt.«

[Bemyndigelse til fravigelse af krav om udbetaling til Nemkonto og om, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægspension]

Til § 14

7) I stk. 1 indsættes som nr. 5:

»5) Oplysninger fra Danmarks Adresseregister, herunder om adresse og dennes geografiske placering.«

[Indsamling af oplysninger fra Danmarks Adresseregister]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, omhandler den situation, hvor flere personer i en husstand opfylder betingelserne for at være den person i en husstand, der får udbetalt engangstilskuddet. Den foreslåede bestemmelse henviser til betingelserne i stk. 1 eller 2. Det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., omhandler imidlertid det tilfælde, hvor alle personer i husstanden er afgået ved døden på udbetalingstidspunktet, hvorved engangstilskuddet ikke udbetales. Det er derfor ikke relevant at henvise til § 2, stk. 2, 2. pkt., hvorfor henvisningen foreslås indskrænket, så der kun henvises til stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndigelse til fravigelse af krav om udbetaling til Nemkonto.

Til nr. 3

Lovforslagets § 3 indeholder betingelser for, at en bolig omfattes af den foreslåede ordning med engangstilskud. En del af disse betingelser vedrører boligens geografiske placering i forhold til fjernvarmeforsyningsområder eller gasforsyningsområder i plandata.dk, områder tilknyttet et af de fjernvarmenet, der fremgår af det foreslåede bilag 1, og boligens afstand til gasdistributionsledninger, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra a-d, og nr. 3.

Lovforslaget indeholder imidlertid ikke en angivelse af, i hvilket præcist punkt en bolig skal anses for at være beliggende.

Ifølge § 12, stk. 1, i adresseloven etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler klima-, energi- og forsyningsministeren Danmarks Adresseregister, som er et landsdækkende grunddataregister med oplysninger om vejnavne og adresser. Opgaven er henlagt til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. I Danmarks Adresseregister findes en entydig angivelse af en adresses beliggenhed i form af det såkaldte adgangspunkt. Det fremgår således af § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 271 af 13. april 2018 om vejnavne og adresser, at der ved et adgangspunkt forstås et geografisk punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggenhed.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovforslagets § 3, hvorefter en boligs geografiske placering fastlægges som det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks Adresseregister.

Efter ændringsforslaget vil det således være adgangspunktets beliggenhed, der er afgørende for, om boligen anses for at være beliggende inden for eller uden for de i § 3 nævnte områder eller inden for de nævnte afstande fra de nævnte områder eller gasdistributionsledninger.

For entydigt at knytte en bestemt bolig fastlagt ud fra CPR, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, til bestemte data i BBR og Danmarks Adresseregister, herunder adgangspunktet, er det nødvendigt at benytte en DAR-reference, som er en unik nøgle til en adresse, som findes i Danmarks Adresseregister.

I de fleste tilfælde vil DAR-referencen fremgå af CPR og dermed være fremfundet, i forbindelse med at boligen og husstanden er udsøgt, jf. den foreslåede § 1, nr. 1 og 2. I tilfælde, hvor adressen i CPR ikke indeholder en DAR-reference, vil DAR skulle benyttes til at etablere denne forbindelse mellem registrene. Det vil derfor i disse tilfælde være nødvendigt at fremfinde DAR-referencen i Danmarks Adresseregister for at kunne knytte boligen entydigt til data i BBR og fremfinde adgangspunktet i Danmarks Adresseregister.

Til nr. 4

Personer, der modtager folkepension og førtidspension (tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003), har mulighed for at modtage varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social pension og § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Pensionisten skal selv afholde et beløb på 5.500 kr. for enlige og 8.250 kr. for samlevende (2022). Det er kun én i husstanden, der kan få varmetillæg. Varmetillæg kan udbetales til pensionister med en personlig tillægsprocent på over 0. I indtægtsgrundlaget for den personlige tillægsprocent indgår pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Varmetillæg efterreguleres for det enkelte kalenderår, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det betyder, at der både kan ske efterbetaling eller rejses krav om tilbagebetaling, hvis tillægsprocenten ændrer sig. Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler varmetillæg. Beregningsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på baggrund af gennemsnittet af 3 års varmeregnskaber, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2238 af 29. december 2020 om social pension og § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Pensionisten indsender ved ansøgning om varmetillæg sine varmeregnskaber. Ved nye ansøgninger opgøres beregningsgrundlaget således på baggrund af de bagudrettede regnskaber, men udbetales for fremadrettede varmeudgifter.

Hvis pensionistens aktuelle varmeudgifter overstiger det nuværende beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, kan pensionisten, jf. § 25, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension og § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., få omregnet sit varmetillæg. Udbetaling Danmark administrerer dette, ved at pensionisten selv skal tage kontakt til Udbetaling Danmark med dokumentation for de nye varmeudgifter. Det kan pensionisten gøre, når der foreligger et nyt varmeregnskab og ved en acontoregning eller opkrævning.

Udbetaling Danmark foretager i sådanne tilfælde en omregning af varmetillægget og efterbetaler den del af varmetillægget, som pensionisten efter stigning i sine varmeudgifter har til gode.

Med den foreslåede nye bestemmelse i denne lovs § 7, stk. 3, fastsættes det, at Udbetaling Danmark ikke skal fradrage udbetalt engangstilskud ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for varmetillæg. Herved sikres det, at udbetaling af engangstilskud ikke får betydning for beregning og udbetaling af varmetillæg. Det vil herefter således hverken få betydning ved efterregulering eller efterbetaling af varmetillæg, hvormed pensionisterne behandles lige, uanset om der er tale om en ydelse, der efter lovens forslag til § 7, stk. 2, nr. 4, allerede er udbetalt, omregnes eller efterreguleres.

Engangstilskuddet vil heller ikke få betydning ved nye ansøgninger om varmetillæg, da den heller ikke her skal indgå i beregningsgrundlaget for pensionistens varmeudgifter.

Da varmetillægget udbetales for fremadrettede varmeudgifter, kan der med dette ændringsforslag ses bort fra bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, om at allerede udbetalt engangstilskud vil skulle indgå ved en eventuel ansøgning om varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social pension eller § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndigelse til, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 2, stk. 4, er det en betingelse for at få engangstilskud, at den berettigede har en Nemkonto, og engangstilskuddet kan kun udbetales til denne konto. Lovforslaget fraviger således, som anført i bemærkningerne til § 2, stk. 4, § 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen, hvorefter udbetalinger fra offentlige myndigheder skal sikre, at borgere får anvist deres tilgodehavende på en anden måde, hvis de ikke i forbindelse med en udbetaling har anvist en Nemkonto eller en specifik konto. Forslaget om obligatorisk anvendelse af Nemkonto skyldes, at engangstilskuddet som hovedregel skal kunne udbetales automatisk uden ansøgning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at der f.eks. er personer, som ikke selv kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en Nemkonto. Ministeriet finder derfor, at der bør gives mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning vil kunne få udbetalt engangstilskuddet på anden vis end til en Nemkonto, herunder til en konto i et pengeinstitut, som tilhører en anden person. Herved vil udbetalingen af engangstilskud efter ansøgning blive tilnærmet til regelsættet for andre udbetalinger fra offentlige myndigheder, herunder § 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i lovforslagets § 13, stk. 6, hvorefter Energistyrelsen fastsætter regler om, at krav om udbetaling af engangstilskud efter § 2 til Nemkonto, jf. § 2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse med udbetaling af engangstilskud efter ansøgning, jf. § 11, og om, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås også, at Energistyrelsen fastsætter regler om, hvordan udbetaling kan ske i de tilfælde, hvor § 4, stk. 2, fraviges, jf. 1. pkt.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at personer, der i øvrigt er berettigede til engangstilskud efter lovforslagets § 2 i forbindelse med ansøgning efter den foreslåede § 11, stk. 1, vil kunne anmode om udbetaling til en konto i et pengeinstitut, som ikke er den pågældendes Nemkonto. Derved kan engangstilskuddet udbetales til f.eks. en bankkonto tilhørende en pårørende til den berettigede eller en anden person i den pågældende husstand.

Energistyrelsen vil med den foreslåede ændring bl.a. kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kravet om Nemkonto kan fraviges, herunder de nærmere betingelser herfor, og hvilke oplysninger ansøgere skal give i forbindelse med ansøgningen, hvis de ikke har en Nemkonto. Det kan f.eks. være krav om dokumentation og om, hvilke oplysninger der skal gives, for at engangstilskuddet kan udbetales til en andens konto i et pengeinstitut.

Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse også kunne fastsættes regler om, at udbetaling foretages af en anden end Arbejdsmarkedets Tillægspension, f.eks. af Energistyrelsen.

Der vil også kunne fastsættes regler om behandlingen af ansøgningerne og om, hvordan udbetalingen skal foregå.

Der vil derudover med hjemmel i bemyndigelsen i lovforslagets § 16 kunne fastsættes regler om myndighedernes og eventuelt Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling af de oplysninger, som ansøgerne har indsendt i forbindelse med ansøgninger om udbetaling til en anden konto end Nemkonto, eller som indsamles i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne, herunder kontooplysninger og andre personoplysninger.

Den foreslåede bemyndigelse vedrører kun ansøgningsordningen efter lovforslagets § 11. Den foreslåede ændring vil derfor ikke give mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til Nemkonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter lovforslagets § 10.

Til nr. 7

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget om indsættelse af et stk. 3 i § 3, vil der være behov for at anvende data fra Danmarks Adresseregister ved udsøgningen af de boliger, der opfylder betingelserne i den foreslåede § 3.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt nr. 5 i lovforslagets § 14, stk. 1, hvorefter Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering indsamler oplysninger fra Danmarks Adresseregister, herunder om adresse og dennes geografiske placering.

Forslaget skal sikre, at Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering kan indsamle de nødvendige oplysninger fra Danmarks Adresseregister til brug for administrationen af ordningen.

Forslaget vil også medføre, at oplysningerne kan behandles og stilles til rådighed efter de foreslåede regler i lovforslagets § 14, stk. 5, og § 15.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2022 og var til 1. behandling den 5. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 23. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 252. Den 1. april 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene til udvalget, og ministeren sendte den 4. april 2022 et høringsnotat.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 29 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 28. Spørgsmål 29 forventes besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Signe Munk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT) Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.