Skriftlig fremsættelse (31. marts 2022)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser)

(Lovforslag nr. L 157)

Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 10. juni 2021 aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om elevfordeling m.v. på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aftalen blev fulgt op af aftale af 17. september 2021 om finansiering af ordningen.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at etablere rammerne for en ny elevfordelingsmodel, herunder Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser. Den nye elevfordelingsmodel omfatter ud over de almengymnasiale ungdomsuddannelser også de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser. Modellen medfører, at landet inddeles i zoner, og at fordelingen af ansøgerne sker efter forskellige kriterier i afstandszoner og fordelingszoner.

Der foreslås endvidere indført en strammere kapacitetsstyring med fastsættelse af en minimumskapacitet. Samtidig foreslås det sikret, at der i forbindelse med tilsyn kan stilles krav om udarbejdelse af en genopretningsplan, hvis de unge over en periode på tre år fravælger institutionen, og at børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, hvis de unge derefter bliver ved med at fravælge institutionen. Endelig foreslås det, at kompetencen til at godkende profilgymnasier overgår fra Børne- og Undervisningsministeriet til regionerne, og at henvisningstaxametret afskaffes.

Elevfordelingsmodellen medfører udgifter til systemunderstøttelse på 10,0 mio. kr. i 2021, 28,5 mio. kr. i 2022, 23,6 mio. kr. i 2023 og 23,5 mio. kr. i 2024 faldende til 19,2 mio. kr. fra 2028. Modellen medfører desuden merudgifter til administration i Børne- og Undervisningsministeriet og i regionerne på i alt 1,5 mio. kr. i 2021, 8,6 mio. kr. i 2022, 10,4 mio. i 2023 og 7,4 mio. kr. i 2024 faldende til 4,9 mio. kr. fra 2028. Staten kompenserer regionerne for de regionale merudgifter via DUT.

Udgifterne i 2021 finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme. Udgifterne i 2022 finansieres via reserven til opfølgning på eftersynet af taxameter- og tilskudssystemet og afskaffelse af henvisningstaxameteret. Fra 2023 og frem finansieres udgifterne ved en reduktion af færdiggørelsestaxametrene på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, dog således at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 om bl.a. binding til studeretninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.