Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 19. maj 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at aftalen med regeringen - som også Radikale Venstre er med i - bl.a. indebærer, at der afsættes 180 mio. kr. i alt i perioden 2022-2027. De midler anvendes til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre. Midlerne fordeles til de ansøgende kommuner på baggrund af en række objektive kriterier, og der vil være krav om 40 pct. kommunal medfinansiering. Det skal altså være muligt at gennemføre bl.a. områdefornyelse i bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Lovforslaget indeholder to yderligere dele: velfærdscentre og bosætningshuse. Støtten skal således endvidere kunne anvendes til at skabe velfærdsfunktioner i velfærdscentre, som er beliggende i bymidterne. Det er hensigten, at kommunerne selv skal beslutte, hvilke funktioner der hensigtsmæssigt placeres i velfærdscenteret. Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan f.eks. være borgerservice, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre, kulturskoler, biblioteker m.v. Støtten kan anvendes til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner, forudgående analyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse m.v. Og RV ved jo, at der med kommunalreformen, kan være langt til rådhuset - særlig da busforbindelser stadig er indrettet efter de gamle kommunegrænser og det derfor kan være umuligt at opdrive en bus fra en by til en anden inden for kommunen.

Der fastsættes som nævnt også lovhjemmel til, at der kan etableres såkaldte bosætningshuse. En række mindre kommuner oplever udfordringer med at tiltrække borgere til kommunen. På baggrund heraf har en kommune etableret og drevet et såkaldt bosætningshus, hvormed kommunen har udlejet fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode på 3 til 4 måneder som et forsøg på at tiltrække potentielle tilflyttere. Kommunen har oplevet succes med ordningen. Og den ordning udstrækkes nu til andre kommuner, som har samme behov.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at: »Det er hensigten, at lejemålene skal udlejes på markedsvilkår, samt at lejen skal anvendes til at dække omkostningerne for lejemålene. Det er ikke hensigten, at lejemålene får karakter af boligudlejningsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne fastsætte en lav leje med henblik på at gøre lejemålene mere attraktive.«

Men det fremgår samtidig af lovbemærkningerne, at: »Det antages, at kommunen fastsætter huslejen, så der ikke opnås fortjeneste ved udlejning af bosætningshuse. Det følger heraf, at eventuel tomgangsleje og eventuelle tab efter fraflytning vil påhvile kommunen. Det antages, at beboere i bosætningshuse kan være berettigede til individuel boligstøtte. Da det ikke vurderes, at huslejen i bosætningshuse vil afvige væsentligt fra den husleje, som de pågældende husstande skal betale i andre lejemål, ventes den foreslåede adgang til at etablere og drive bosætningshuse ikke at medføre offentlige mer- eller mindreudgifter til individuel boligstøtte.«

Ud fra en umiddelbar betragtning forekommer det selvmodsigende. Man kan ikke udleje på markedsvilkår og samtidig ikke tjene penge på udlejningen, da markedsvilkår lige præcis forudsætter et overskud hos udlejer enten som led i fastsættelse af det lejedes værdi eller en afkastprocent efter reglerne om omkostningsbestemt husleje. RV støtter lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2022 og var til 1. behandling den 7. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Indenrigs- og boligministeren sendte den 16. maj 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 118. Den 30. marts 2022 sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.