Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 3. juni 2022

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage mindre justeringer af lovforslagets bemærkninger. Det drejer sig om følgende:

Markedspriser

Det er fundet nødvendigt at præcisere, hvordan kommuner skal fastsætte markedspriser for affaldsydelser leveret til virksomheder efter lovforslagets § 1, nr. 7 (§ 48 a).

Det er således fundet nødvendigt at supplere bemærkningerne til § 48 a, stk. 3, og klargøre, at Forsyningstilsynet vil kunne lægge til grund, at kommunerne kan fastsætte en markedspris, som udgøres af alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Overskuddet vil kunne fastsættes som en procentandel af omkostningerne, og omkostningskomponenterne vil kunne svare til affaldsgebyret. Forsyningstilsynet skal i samarbejde med kommuner udarbejde vejledning til fastsættelse af markedspriser, som skal udarbejdes, før ordningerne træder i kraft.

Ordning for mindre virksomheder

Det er fundet nødvendigt at supplere afsnit 3.2.3 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 49 d, stk. 3, nr. 1, om ordning for mindre virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, som vil kunne benytte eksisterende indsamlingsordninger for husholdninger. Med ordningen vil kommuner kunne tilbyde virksomheder indsamling af samme typer af affaldsfraktioner, som tilbydes husholdninger, herunder samme materiel og samme tømningsfrekvens som husholdninger.

Der har vist sig et behov for at klargøre, hvordan kommunerne skal implementere ordningen. Det præciseres som følge heraf, at kommunerne gives en vis fleksibilitet til at fortolke mængdebegrebet, så længe kommunen kan indeholde indsamlingen under de almindelige ordninger til den husstandsnære indsamling, og der ikke etableres særordninger til virksomheder, som ikke allerede anvendes til husholdninger. Udviklingen på området evalueres efter 3 år.

Neddeling og knusning af byggeaffald

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr. 1), at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med omlastning af affald omfattet af en kommunal ordning. Det fremgår endvidere af § 1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr. 4), at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med materialenyttiggørelse i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Der lægges efter afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger op til, at der fastsættes regler, der gør det muligt for kommunerne at ballettere og sammenpresse affaldet i forbindelse med omlastningen. Derudover fremgår det, at kommunerne ikke som udgangspunkt vil kunne neddele og nedknuse affaldet. Af de specielle bemærkninger til § 49, stk. 3, nr. 1, fremgår det, at bemyndigelsen ikke forventes anvendt til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i nedknusning af byggeaffald. Det fremgår endvidere, at udvidelser eller indskrænkninger af kommunens rolle i forbindelse med omlastning vil ske efter dialog med relevante parter.

Det er på baggrund af drøftelser med aftalekredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« vurderet nødvendigt at klargøre, at der med lovforslaget gives mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommuners deltagelse i nedknusning og neddeling af bygge- og træaffald, således at lovgivningen smidigt og fleksibelt vil kunne tilpasses udviklingen i affaldssektoren.

Af de specielle bemærkninger til § 49 b, stk. 3, nr. 4, fremgår det, at bemyndigelsen - som et eksempel - ikke forventes anvendt til at fastsætte regler om, at kommuner vil kunne nedknuse bygge- og anlægsaffald i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Det er fundet nødvendigt at klargøre, at bestemmelsen efter dialog med relevante parter vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kommuner eller kommunale selskaber selv vil kunne udføre nedknusning af bygge- og anlægsaffald, hvis det viser sig hensigtsmæssigt af klima- og miljømæssige hensyn.

På baggrund af drøftelserne med aftalekredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« er det besluttet, at det er nødvendigt, at bemyndigelsesbestemmelserne i § 49 b, stk. 3, nr. 1, og 4, skal evalueres efter 3 år. Relevante parter inddrages i evalueringen, og aftalekredsen forelægges resultatet.

Samspil mellem lov, bekendtgørelser og forligskreds

Det kan bekræftes, at de nærmere principper for fastsættelse af markedspriser, regler om neddeling og nedknusning, herunder behandling af haveaffald, fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau. Samtidig kan det bekræftes, at reglerne hermed bliver mere fleksible og løbende kan tilpasses efter behov i takt med sektorens udvikling og efter drøftelser i forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020. Derudover kan det bekræftes, at der gennemføres en analyse vedr. finansiering af kommunale genbrugsbutikker, som forelægges forligskredsen, jf. nedenfor.

For så vidt angår ikrafttrædelse af lovbestemmelser og bekendtgørelser, kan jeg overordnet oplyse, at:

- Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

- Bekendtgørelser træder i kraft den 1. juli 2022.

Med det stillede ændringsforslag nr. 5 lægges dog op til, at lovforslagets regler om markedspriser først vil gælde fra den 1. januar 2023. Kommunerne vil dermed fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2023 skulle opkræve gebyrer i stedet for markedspriser.

Jeg kan oplyse, at jeg vil holde forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 løbende orienteret om ændringer i bekendtgørelser, således at der kan tages politiske drøftelser herom, såfremt det ønskes.

Jeg kan desuden oplyse, at Forsyningstilsynet vil udarbejde en vejledning til fastsættelse af markedspriser, inden reglerne herom træder i kraft. Såfremt det ønskes, kan Forsyningstilsynet gennemgå vejledningen for forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

For så vidt angår behandling af have- og parkaffald, har jeg noteret mig ønsket om, at kommunerne kan fortsætte med at kompostere og tilbyde dette, indtil udbudspligten træder i kraft den 1. juli 2023, af hensyn til, at der ikke foretages operationelle ændringer, inden forligskredsen har haft mulighed for at tage stilling til afrapporteringen af have-park-analysen besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at de foreslåede regler giver mulighed for dette. Det forudsætter dog, at kommunerne tilmelder sig en overgangsordning inden den 30. september 2022 og selskabsgør deres anlæg inden den 1. juli 2024. Tilmeldingen vil bl.a. skulle omfatte oplysninger om type, værdi og stand af komposteringsanlægget.

Eftersom udbudspligten først træder i kraft den 1. juli 2023 for have- og parkaffald, vil de kommunale behandlere dermed kunne fortsætte operationen (f.eks. tilbyde kompost til borgere) uændret indtil da.

Det giver dermed tid til, at forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 kan tage stilling til have-park-analysen og herunder tage stilling til udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen, som giver mulighed for, at kommunerne kan undtages fra udbudspligten og forbuddet mod behandling, såfremt der er opbakning til det i forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

Forhold mellem kommunale genbrugsbutikker og frivillige organisationer

Med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 besluttede aftalepartierne, at kommunerne skal etablere et genbrugshjørne på genbrugspladsen. Her får først private aktører, herunder frivillige organisationer, adgang til genbrugsgenstandene, hvorefter kommuner har mulighed for at afsætte genbrugsgenstandene til f.eks. kommunale genbrugsbutikker. Dette implementeres med lovforslaget, hvor frivillige organisationer får gode vilkår for at drive genbrugsbutik.

På baggrund af drøftelser med aftalepartierne bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 er det endvidere besluttet, at der igangsættes en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan finansiere underskud fra salg af genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Statsstøttereglerne vil i den forbindelse understøtte, at der ikke opstår uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunale genbrugsbutikker og de frivillige genbrugsbutikker.

Fri- og privatskolers mulighed for at omfattes af kommunale indsamlingsordninger

Det blev med den politiske aftale fra 2007 om organisering af affaldssektoren mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vedtaget, at kommuner ikke må etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Dermed må kommuner ikke etablere indsamlingsordninger for genanvendeligt affald fra privat- og friskoler, da deres affald regnes som erhvervsaffald.

Der blev med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 ikke truffet beslutning om fri- og privatskolers mulighed for at omfattes af en kommunal indsamlingsordning, hvad angår deres genanvendelige erhvervsaffald.

Såfremt det generelt skal være muligt for privat- og friskoler at anvende de kommunale indsamlingsordninger, vil der skulle ændres på 2007-aftalen. Jeg vil gerne se nærmere på denne mulighed mod det kommende udspil om cirkulær økonomi i 2023.

Forhandlinger om udligning af stigninger i affaldsgebyret

Det blev med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 besluttet, at der skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret, således at borgerne generelt ikke vil opleve stigninger i gebyret på baggrund af strømliningen af affaldssorteringen.

Jeg vil bekræfte, at regeringen forhandler med aftalepartierne bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 om tiltag, som kan udligne gebyrstigninger som følge af strømliningen af affaldssorteringen besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020. I den forbindelse har regeringen fremlagt forslag, der kan udligne gebyrstigningerne.

Supplerende udtalelse til svarene på spørgsmål 46-48.

Med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 blev det aftalt, at der på de kommunale genbrugspladser skal indrettes et område, hvor private organisationer, herunder frivillige organisationer, kan få adgang til genbrugsgenstande. Endvidere blev det aftalt, at genbrugsgenstande fra det kommunale genbrugsområde først vil skulle afsættes til private aktører, herunder frivillige organisationer, inden kommunale institutioner kan få adgang til genstandene.

Imidlertid indebærer dette en usikkerhed for eksisterende ordninger, hvor kommunale børnehaver, skoler m.v. afhenter genbrugsmaterialer til brug for lærings- og udviklingsaktiviteter.

Jeg vil bekræfte, at jeg vil tage initiativ til at fremsætte et ændringsforslag, således at sådanne ordninger fremadrettet kan fortsætte, ved at kommunerne får mulighed for at give private og kommunale skoler, børnehaver m.v. en let og enkel adgang til genbrugsmaterialer og -genstande. Jeg vurderer dog, at det skal være frivilligt for den enkelte kommune, om de vil tilbyde de private og kommunale skoler, børnehaver m.v. sådanne ordninger.

Jeg vil samtidig bemærke, at med den nuværende lovgivning skal kommuner ifølge affaldsbekendtgørelsen behandle affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og for de specifikke indsamlingsordninger nævnt i bekendtgørelsen skal kommuner forberede med henblik på genbrug eller sikre høj reel genanvendelse af det indsamlede affald.

Det betyder, at kommuner under gældende regler ikke må aflevere genanvendeligt affald til skoler og børnehaver, eftersom at skoler og børnehaver ikke vil kunne sikre den rette behandling af affaldet som påkrævet og ikke anses for at være affaldsbehandlingsanlæg.

Kommuner må dog gerne under gældende regler aflevere genbrugsgenstande til børnehaver og skoler, f.eks. ved:

- at facilitere ordninger, hvor private, f.eks. virksomheder, kan aflevere genbrugsgenstande, som kan gives til skoler og børnehaver (genbrugsgenstande er ikke affald), og

- at tage affaldsgenstande op af affaldscontainere på genbrugspladsen og forberede dem med henblik på genbrug (genstandene er herefter ikke længere affald og reguleres derfor ikke med affaldsreglerne).

Lovforslaget om genanvendeligt affald ændrer derfor ikke på den nuværende retstilstand, hvad angår kommuners forpligtelse til at behandle genanvendeligt affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet.«

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, NB, ALT og Orla Østerby (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (KF, DF, og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 4.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Radikale Venstre

Venstres og Radikale Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at problematikker i relation til fastlæggelse af markedspriser, regler om neddeling og nedknusning, herunder behandling af haveaffald, og gebyrfinansiering af kommunale genbrugsbutikker fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau og drøftes i den forbindelse i forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

V og RV lægger vægt på, at de frivillige velgørende organisationer fortsat har gode vilkår for at drive genbrugsbutikker. V og RV vil derfor opfordre ministeren til at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunale genbrugsbutikker og de frivillige organisationers butikker, og at de frivillige organisationer har mulighed for let og gratis adgang til genbrugssager indsamlet på genbrugspladserne

V og RV noterer sig desuden, at ministeren har givet udtryk for, at selvejende institutioner, herunder fri- og privatskoler, ikke umiddelbart kan sidestilles med tilsvarende kommunale institutioner, men at dette vil blive nærmere analyseret og afklaret.

V og RV noterer sig ligeledes, at der eksisterer en problemstilling omkring gebyrprisudviklingen. V og RV henviser i den forbindelse til den aftalte ramme for prisudviklingen i »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020, og V og RV noterer sig, at ministeren har bekræftet, at gebyrpriserne ikke vil stige mere, end de aftalte rammer tillader.

V og RV forventer, at ministeren aktivt sikrer, at der ikke sker lukning/begrænsning af tilbud, hvor eksempelvis skoler og institutioner har adgang til brug af materialer fra genbrugspladser i deres projekter/daglige arbejde. V og RV vil følge sagen tæt og forventer, at ministeren tager initiativ til, at lov- og bekendtgørelsesændringer sker i drøftelse med forligskredsen.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget lægger vægt på, at udmøntningen af lovforslaget via bekendtgørelser ikke bør stække det frivillige Danmarks fremtid i genbrugssektoren. Genbrug er en vigtig indtægt for mange frivillige organisationer, og ulige konkurrence mellem organisationerne, kommuner og private virksomheder må undgås. Ifølge ISOBRO's egne beregninger vil der kunne være risiko for tab af mistede indtægter for op mod 770 mio. kr., hvis alle kommuner åbner genbrugsbutikker (L 153 - bilag 7).

RV er af den overbevisning, at der i udmøntningen af loven er plads til alle genbrugsaktører, og at der kan sættes nogle rammer for det fremtidige samarbejde. Det kan eksempelvis ske, ved at kommunerne opsætter velgørenhedscontainere på et attraktivt sted på genbrugspladsen, og at det bliver muligt at medregne donationer i klimaregnskaber. RV noterer sig, at ministeren i svaret på spørgsmål 1 oplyser, at kommunens udgifter til drift af kommunale genbrugsbutikker vil skulle føres i et særskilt regnskab, således at der er gennemsigtighed i forhold til eventuel konkurrence med frivillige organisationer, som driver genbrugsbutikker. RV noterer sig desuden i ministerens svar på spørgsmål 1, at hver kommune forpligtes til at høre offentligheden, herunder de frivillige organisationer, om kommunens organisering på genbrugspladserne og de forskellige materialestrømme, for at understøtte gode lokale samarbejder. På den baggrund har RV en forventning om, at de frivillige organisationer vil blive hørt og deres høringssvar vil blive taget i betragtning i forbindelse med eksempelvis lokale genbrugsplaner, ændringer i storskraldsordninger og tekstilindsamlinger.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det vigtigt, at de frivillige velgørende organisationer fortsat har gode vilkår for at drive genbrugsbutikker. Udmøntning af lovforslaget via bekendtgørelser skal stadig muliggøre, at frivillige organisationer har mulighed for nem og gratis adgang til genbrugssager indsamlet på genbrugspladser. Ligeledes er det nødvendigt, at kommunerne får mulighed for at indregne genbrug, som de leverer til de frivillige genbrugsbutikker i deres CO2-regnskab, og at de frivillige organisationer inddrages i den kommende dialog med KL om indretning af genbrugsområder.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er med til at koble borgerne og kommunerne fra hinanden. Det forhindrer, at kommunerne eksempelvis kan lave neddeling og kompostering af det haveaffald, som borgerne selv indleverer på genbrugspladserne, og at kommunerne kan stille den komposterede haveaffald gratis til rådighed og til fri afhentning af borgerne. Det er en markant forringelse for borgerne og kommunerne, hvor der i dag er mindst 25 kommuner, som har denne organisering. Det er også med til at undergrave de kommunale genbrugsordninger og genbrugsbutikker. Der er desuden en betydelig fare for, at lovforslaget vil øge borgernes affaldsgebyrer.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 3« til: »stk. 1, nr. 5«.«

[Konsekvensændring]

2) I den under nr. 9 foreslåede § 49 b indsættes i stk. 3 efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

[Kommuners aktiviteter forbundet med behandling af haveaffald omfattes af bemyndigelsen]

3) I de under nr. 9 foreslåede § 49 f, stk. 1, § 49 g, stk. 2, og § 49 h, stk. 1, indsættes efter »indledende sortering«: »af affald«.

[Sproglig præcisering]

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, RV, SF, NB, ALT og Orla Østerby UFG)):

4) I den under nr. 11 foreslåede § 50 f indsættes i stk. 2, 1. pkt., efter »private aktører«: »eller kommunale institutioner«.

[Kommunalbestyrelsens mulighed for at overdrage genbrugsgenstande]

Til § 3

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) Som stk. 8 indsættes:

»Stk. 8. Indtil udgangen af 2022 skal kommunalbestyrelsen uanset § 48, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 48 a i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger for

1) kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

2) kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

3) kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, og

4) kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.«

[Ikrafttrædelse af regler om markedspriser for indsamling og behandling af erhvervsaffald udskydes]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af henvisningen i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, bliver miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 3, til § 48, stk. 1, nr. 5. Med ændringsforslaget ændres henvisningen i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8, derfor fra stk. 1, nr. 3, til stk. 1, nr. 5.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betingelser og vilkår for deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen.

Ændringsforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen vil kunne neddele og kompostere haveaffald, der indsamles på genbrugspladsen. Dermed vil behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen, kunne undtages fra det generelle forbud mod, at kommunalbestyrelsen deltager i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, der følger af den med lovforslaget foreslåede § 49 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9. Ændringsforslaget vil ligeledes medføre, at behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen, ikke vil være omfattet af udbudskravet i den med lovforslaget foreslåede § 49 e som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Bestemmelsen vil skulle udmøntes under inddragelse af aftalepartierne bag »Aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra 2020 og andre relevante parter, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fortsat skal kunne kompostere haveaffald på genbrugspladser i kommunen under hensyntagen til klima- og miljømæssige gevinster.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er udtryk for en sproglig præcisering i § 49 f, stk. 1, § 49 g, stk. 2, og § 49 h, stk. 1, af, hvad der forstås ved »indledende sortering«, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Ændringsforslaget vil med sin indsættelse af »af affald« medføre, at det bliver helt klart, at de nævnte regler vedrører indledende sortering af affald og ikke indledende sortering i almindelighed.

Til nr. 4

Det foreslås med ændringsforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens muligheder for at overdrage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, til kommunale institutioner.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan vælge at overdrage genbrugsgenstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, til visse kommunale institutioner inden eller samtidig med, at genstandene forsøges afsat til private aktører, hvis genstandene bruges til lærings- og udviklingsformål.

Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen vil kunne give skoler, børnehaver og lignende kommunale institutioner adgang til genbrugsgenstandene, samtidig med eller inden private aktører får mulighed for at overtage genstandene. Dertil vil der blive fastsat regler om, at hvis kommunalbestyrelsen vælger at give kommunale skoler, børnehaver og lignende adgang til genstandene inden private aktører, skal kommunen give private skoler, børnehaver og lignende private institutioner samme adgang til genstandene. Dermed sikres det, at kommunale og private skoler, børnehaver og lign. får samme adgang til genbrugsgenstandene.

Der vil ikke blive fastsat regler om, at eksempelvis kommunale genbrugsbutikker vil kunne få adgang til genbrugsgenstandene, samtidig med eller inden private aktører får mulighed for at overtage genstandene.

Til nr. 5

Det foreslås med ændringsforslaget, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger for indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald indtil udgangen af 2022.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det for mange kommuner vil være praktisk umuligt at få beregnet og vedtaget markedspriserne ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022. Konsekvensen af lovforslaget vil uden ændringsforslaget være, at kommunerne ikke lovligt vil kunne tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf. 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald ved lovforslagets ikrafttræden.

Ændringsforslaget vil medføre, at de gældende regler, hvorefter kommunerne fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 1, baseret på hvile i sig selv-princippet, vil finde anvendelse for de omfattede indsamlingsordninger og kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse indtil udgangen af 2022.

Fra den 1. januar 2023 vil kommunerne skulle fastsætte og opkræve en pris svarende til markedsprisen for indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2022 og var til 1. behandling den 26. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 25. november 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 95. Endvidere har en del af lovforslaget været sendt i supplerende høring fra den 24. februar til den 3. marts 2022. Den 30. marts 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 54 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.