Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. juni 2022
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om
lægemidler og lov om apoteksvirksomhed
(Lægers varetagelse af
vaccinationsopgaver, Statens Serum Instituts forsyningspligt, hvad
angår vacciner og beredskabsprodukter, og sygehusapoteker
m.fl.s. distribution og håndtering af lægemidler til
brug ved vaccination)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 210 af 27. januar 2022, som ændret ved § 5 i lov nr.
478 af 26. april 2022 og § 4 i lov nr. 699 af 24. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 158, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »vaccination«: »og varetage
vaccinationsopgaver«.
2. I
§ 222, stk. 1, 3. pkt.,
ændres », herunder vacciner til
børnevaccinationsprogrammet,« til: »til de
offentlige vaccinationsprogrammer«.
3. I
§ 222, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »fremskaffelse«: », lagring
og distribution«.
4. I
§ 222, stk. 1, indsættes
efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Instituttet prioriterer og
tilrettelægger distributionen med henblik på at sikre
forsyningen og nedbringe risiko for spild af vacciner og
beredskabsprodukter.«
§ 2
I lov om lægemidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1687 af 26. december
2017, § 2 i lov nr. 1554 af 18. december 2018 og lov nr. 1062
af 30. juni 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 478 af 26. april
2022, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 39, stk. 3, indsættes som
nr. 12:
»12)
Vaccinationssteder må ved varetagelse af vaccinationsopgaver
i et offentligt vaccinationsprogram modtage, opbevare og opsplitte
lægemidler.«
2. I
§ 39, stk. 4, ændres
»og 11« til: », 11 og 12«.
3.
Efter § 40 d indsættes:
»Regioners
kontraktudlægning
§ 40 e. Regionerne må
som led i deres opgaver i et offentligt vaccinationsprogram
indgå aftale om distribution af lægemidler med
virksomheder, der har tilladelse efter § 39, stk.
1.«
§ 3
I lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1554 af 18. oktober 2018, § 2 i lov nr.
1555 af 18. december 2018, § 2 i lov nr. 2070 af 21. december
2020 og § 2 i lov nr. 2393 af 14. december 2021, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 55 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Sundhedsministeren kan tillade et sygehusapotek eller en
sygehusapoteksfilial at opsplitte og levere lægemidler til
vaccinationssteder til brug for udførelse af
vaccinationsopgaver i et offentligt vaccinationsprogram.
Sundhedsministeren kan tillade et sygehusapotek eller en
sygehusapoteksfilial at distribuere lægemidler til brug i et
offentligt vaccinationsprogram til sygehusapoteker, apoteker og
virksomheder, som regionerne har indgået aftale med, jf.
lægemiddellovens § 40 e.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om opsplitning
og distribution af lægemidler omfattet af sundhedsministerens
tilladelse efter stk. 4.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.