Fremsat den 24. februar 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 16 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§ 14 b, 16, 19 b-19 d og 19 j for skoleåret 2021/22.«

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret 2021/22.«

§ 3

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages følgende ændring:

1. Efter § 51 c indsættes før overskriften før § 52:

»§ 51 d. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1, for skoleåret 2021/22.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 16, stk. 5, i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19

2.1. Gældende ret

2.1.1. Folkeskoleloven

2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen. Både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har givet udtryk for, at der er store vanskeligheder hermed i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14. november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skolerne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obligatorisk fjernundervisning.

Den almindelige lovgivning for folkeskolen, fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler indeholder forskellige regler om undervisningens minimumsomfang.

Det foreslås på denne baggrund, at der i indeværende skoleår gives mulighed for at fravige kravet om erstatningstimer for aflyst undervisning på grund af udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen på grund af covid-19.

De øvrige love på grundskoleområdet indeholder ikke nærmere regler om undervisningens minimale omfang. Det gælder ungdomsskoleloven, lov om kommunale internationale grundskoler og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19

2.1. Gældende ret

2.1.1. Folkeskoleloven

I folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021 om folkeskolen med senere ændringer, er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår.

Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen tilrettelægges, sådan at elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin mindst skal have 1.110 timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1. Elever på 4.-6. klassetrin skal mindst have mindst 1.320 timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2. Elever på 7.-9. klassetrin skal have 1.400 timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1. nr. 3.

Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, at undervisningstimerne i stk. 1 opgøres i klokketimer, og at pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16, stk. 1, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (samlede årlige minimumstimetal).

Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for den samlede undervisning pr. klassetrin. Minimumstimetallene fremgår af folkeskolelovens bilag 1 og er det antal undervisningstimer i fagene, som kommunerne minimum skal tilbyde på hvert klassetrin.

Af folkeskolelovens § 16, stk. 2, fremgår det, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (årlige minimumstimetal i fagene).

Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallene fremgår af folkeskolelovens bilag 1 og er det antal undervisningstimer, som kommunerne minimum skal tilbyde på hvert klassetrin i de tre fag.

Der er fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klasse. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timeantal svarende til det vejledende timetal i hvert fag, men skolerne har pligt til at tilbyde det samlede årlige minimumstimetal pr. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 16, stk. 1.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene, de obligatoriske emner og pauser. Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene, de obligatoriske emner og pauser og dermed også understøttende undervisning. Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e indeholder regler om afkortning af skoleugens længde med hele eller dele af tiden til den understøttende undervisning.

Det fremgår af § 16 e, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af understøttende undervisning på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på at tilrettelæggelsen af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, gives kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 årgangs- eller klassevis. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at hvis bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Efter folkeskolelovens § 19 b, stk. 1, omfatter undervisningen i 10. klasse en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10.-klasseforløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt. Det følger af folkeskolelovens § 19 b, stk. 2, at ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, at den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. Efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, skal der undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.

Den valgfrie del af 10. klasse er reguleret i folkeskolelovens § 19 d og omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 d, stk. 7, at eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. bestemmelsens stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb.

Det følger af folkeskolelovens § 19 j, stk. 1, at kommunalbestyrelsen foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, skal tilbyde et erhvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer. Efter folkeskolelovens § 19 j, stk. 2, omfatter eud10 den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 j, stk. 3, at brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 19 j, stk. 4, at den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Efter folkeskolelovens § 19 j, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for.

2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det fremgår af § 4 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skoleåret begynder den 1. august og normalt omfatter 200 skoledage.

Det fremgår af § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en fri grundskole, men timetallet skal sandsynliggøre, at "stå mål med-kravet" kan opfyldes. Det vil således ikke være sandsynligt, at en fri grundskoles undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet i et eller flere fag ligger væsentligt under minimumstimetallene eller de vejledende timetal i folkeskolen.

Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en friskole eller en privat grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, som ændrer sig over tid.

En friskole eller en privat grundskole har en række friheder til selv at tilrettelægge undervisningen på skolen, så længe undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen skal altså som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat for undervisningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til dette mål, er altså i vid udstrækning op til skolen selv.

Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som i folkeskolen (dog med undtagelse af kristendomskundskab), er der ikke noget i vejen for, at undervisningen i nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens der ikke er undervisning i disse fag i andre uger.

Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efterskoler eller frie fagskoler krav om, at der skal gives undervisning i et bestemt antal timer i de enkelte fag.

2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del af en fri fagskoles kursus kan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter en anden lovgivning er godkendt hertil. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger en sådan undervisning. Af stk. 2 fremgår det, at den undervisning, som en fri fagskole skal give en elev, der følger den i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning af bred almen karakter. På frie fagskoler skal mindst 7 timer pr. uge være praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination heraf.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at efterskoler og frie fagskolers årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7 dage. Af § 14, stk. 2, fremgår det, at en elev højst kan indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal i 42 uger inden for samme skoleår.

Det følger af § 14, stk. 3, at efterskoler og frie fagskoler har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Efter stk. 4 fastsætter ministeren nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke bor på efterskolen eller den frie fagskole, og af elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed.

Definitionen af årselever, jf. § 14, er anvendt i § 10, stk. 3, § 12, stk. 1, § 20, stk. 2, §§ 22, 23, 23 a, 24 og 24 a, § 25, stk. 2 og stk. 5, § 26 og § 37, stk. 4.

Det fremgår af § 16, stk. 1, at et kursus på en efterskole eller en fri fagskole skal vare mindst 4 sammenhængende dage med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.

Definitionen af kursusuger, jf. § 16, stk. 1, er anvendt i §§ 2 a og 5, § 12, stk. 2 og stk. 3, §§ 22 og 23, § 23 a, stk. 1 og 4, og §§ 23 b og 23 d.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at optager en efterskole eller fri fagskole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskolen, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en efterskole og fri fagskole, men timetallet skal sandsynliggøre, at stå mål med-kravet kan opfyldes. Det vil således ikke være sandsynligt, at en efterskole og fri fagskoles undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet i et eller flere fag ligger væsentligt under minimumstimetallene eller de vejledende timetal i folkeskolen.

Overordnet betyder det, at elever skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, som ændrer sig over tid.

Friskole, privat grundskole, efterskole eller fri fagskole har en række friheder til selv at tilrettelægge undervisningen på skolen, så længe undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen skal altså som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat for undervisningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til dette mål, er altså i vid udstrækning op til skolen selv.

Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som i folkeskolen, er der ikke noget i vejen for, at undervisningen i nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens der ikke er undervisning i disse fag i andre uger.

Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efterskoler eller frie fagskoler krav om, at der skal gives undervisning i et bestemt antal timer i de enkelte fag.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

8,2 pct. af de ansatte i grundskoler blev testet positive for smitte med covid-19 i perioden fra 31. januar til 6. februar 2022. Tallet var 8,5 pct. i den foregående uge og 8,1 pct. i ugen før det. Herudover kan der i perioden have været ansatte, der er fraværende, fordi de har symptomer og afventer test eller testsvar, samt ansatte, der er fraværende, fordi deres børn er konstateret smittede eller har symptomer.

Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver således udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen. Der foreligger ikke data om fraværet pga. covid-19 eller det præcise omfang af aflysninger, men både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har givet udtryk for, at der er store vanskeligheder i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14. november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skolerne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obligatorisk fjernundervisning.

Det foreslås derfor, at de undervisningstimer, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af smitte med covid-19, indgår i opgørelsen af timetal, der følger af reglerne i henholdsvis folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler, for skoleåret 2021/22 i grundskoler og 10. klasser. Skolerne vil således blive stillet, som om den aflyste undervisning er gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke har kunnet håndtere personalefraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse undervisningen.

Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at afgangselever vil få tilstrækkelig undervisning til at afslutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning, som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022 til og med den 28. februar 2022, der ikke skal erstattes. For så vidt angår efterskoler og frie fagskoler er den omfattede periode fra den 8. januar 2022 til og med den 28. februar 2022.

De foreslåede bestemmelser foreslås ophævet automatisk den 1. august 2022 ved det nye skoleårs begyndelse.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslagets yderligere muligheder for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af covid-19, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater, da lovforslaget sikrer, at eleverne ikke skal modtage den aflyste undervisning i weekender og ferier, og at eleverne således ikke pålægges at gennemføre undervisning på tidspunkter, der vil reducere elevernes læringsparathed. Hertil kommer at skolerne formentlig vil være nødsaget til at gennemføre erstatningstimerne med vikarer, hvilket i sagens natur vil sænke kvaliteten i undervisningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov for at fremsætte lovforslaget, således at skolerne kan ophøre med planlægningen af erstatningsundervisning.

Et udkast til lovforslag er den 15. februar 2022 sendt i høring med frist den 25. februar 2022. De modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Undervisningsudvalget senest fredag den 11. marts 2022 før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt: Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og IdrætsforeningerDanske HandicaporganisationerDanske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - LederneDanske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne , Lærernes Centralorganisation, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folkeskolelovens §§ 14 b og 16 samt bilag 1 indeholder regler om undervisningens minimale årlige omfang i børnehaveklassen og 1.-9. klasse, og §§ 19 b-19 d og 19 j indeholder regler om undervisningens minimale årlige omfang i 10. klasse. Aflyste timer skal således gennemføres senere i samme skoleår, hvis de ikke er omfattet af mulighederne for afkortning af skoleugens længde jf., folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5 i § 16 i folkeskoleloven, hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§ 14 b, 16, 19 b-19 d og 19 j for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, vil medføre, at planlagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i folkeskoleloven. Skolerne vil således blive stillet, som hvis den aflyste undervisning var gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere personalefraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at afslutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning, som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder regler om undervisningens minimale årlige omfang. Aflyste timer skal således gennemføres senere i samme skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i § 4 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, vil medføre, at planlagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolerne vil således blive stillet, som hvis den aflyste undervisning var gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere personalefraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at afslutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning, som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder regler om undervisningens minimale omfang. Aflyste timer skal således gennemføres i senere i samme skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en § 51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1, for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 51 d vil medføre, at planlagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne vil således blive stillet, som hvis den aflyste undervisning var gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere fraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at afslutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der aflyses i januar og hele februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning, som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 8. januar 2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Det bemærkes i denne forbindelse, at lovforslaget vedfører muligheden for at fravige regler, som skolerne på nuværende tidspunkt forsat er forpligtet til at overholde og planlægge derefter.

Det foreslås i stk. 2, at folkeskolelovens § 16, stk. 5, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler, som foreslået affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.

Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler, der gennemføres med lovforslagets §§ 1, 2 og 3, automatisk ophæves. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2021/22.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder fra og med skoleåret 2022/23. Det betyder, at alle skoler igen vil skulle gennemføre aflyste timer senere i samme skoleår. Det bemærkes hertil, at skolerne forsat vil være forpligtet til at erstatte aflyst undervisning i indeværende skoleår, som skulle være gennemført i marts, april, maj og juni måned. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslag heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov