Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 3. maj 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler
(Mulighed for at undlade erstatning for
visse aflyste undervisningstimer som følge af
personalefravær på grund af covid-19)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 2047 af 14.
november 2021, foretages følgende ændring:
1. I
§ 16 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som
følge af personalefravær på grund af covid-19,
indgår i opgørelsen af undervisningstid efter stk. 1-4
og §§ 14 b, 19 b-19 d og 19 j for skoleåret
2021/22.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1
i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som
følge af personalefravær på grund af covid-19,
indgår i opgørelsen af undervisningstid efter stk. 1
for skoleåret 2021/22.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, som
ændret ved lov nr. 383 af 28. marts 2022, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 51 c indsættes før overskriften
før § 52:
Ȥ 51 d. Undervisning,
der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af
personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter §§ 1 a og 14
og § 16, stk. 1, eller regler fastsat med hjemmel heri for
skoleåret 2021/22.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 16, stk.
5, i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
§ 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 51 d i lov
om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs §
3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.