Fremsat den 24. februar 2022 af Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen

(Udskydelse af solnedgangsklausul vedr. bestemmelse om antimobning)

§ 1

I lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, ændres "2022" til: "2023"

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i tilknytning til undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende klage over mobning og dertilhørende klageinstans med et år.

Med lovforslaget foreslås det således, at udskyde den solnedgangsklausul, som ellers ville indebære, at disse ordninger automatisk ophører den 31. juli 2022.

Hensigten med udskydelsen af solnedgangsklausulen er at sikre tid til en drøftelse af reglerne om mobning og klageadgangen med de relevante parter, der var inddraget i forbindelse med indførelsen af bestemmelserne i 2017, inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil kunne sikre ro om det videre arbejde med psykiske undervisningsmiljø mv.

2. Udskydelse af solnedgangsklausul vedrørende klageordning i mobbesager

2.1 Gældende ret

Bestemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn blev indført i undervisningsmiljøloven i 2017, jf. lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.).

Bestemmelserne om klage og klageinstans i mobbesager for elever m.v. og med hensyn til mindreårige forældremyndighedsindehavere blev med lov nr. 311 af 4. april 2017 indsat som undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c.

Med § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 blev de nævnte bestemmelser samtidig underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klageordningen automatisk ophører den 31. juli 2022.

De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. blev ikke berørt ikke af solnedgangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2022. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2022, blive henlagt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 123 som fremsat, punkt 5, at Undervisningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.

Klageordningen gælder for sager omfattet af undervisningsmiljølovens kapitel 1 a (lovens §§ 1 a - 1 c), som regulerer uddannelsessteders pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Kapitel 1 a gælder for grundskoleundervisning, herunder 10. klasse, og ungdomsuddannelser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er også omfattet, i det omfang undervisningen finder sted på de førnævnte uddannelsessteder. Med vedtagelsen af lov om forberedende grunduddannelse blev det derudover forudsat, at undervisningsmiljøloven også skulle finde anvendelse for institutioner for forberedende grunduddannelse. Videregående uddannelse og voksenuddannelse, uanset hvor den finder sted, er ikke omfattet.

Det følger af lovens § 1 b, stk. 1-2, at den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. Strategien revideres efter behov.

Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Strategien revideres efter behov.

Det følger af lovens § 1 c, stk. 1-3, at hvis uddannelsesstedets ledelse konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning for så vidt angår kommunale uddannelsessteder første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.

Af bestemmelsens stk. 4-5, fremgår, at uanset stk. 1-3, træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

Lovens § 7 a, stk. 1, giver elever m.v. eller forældremyndighedsindehavere til mindreårige elever mulighed for at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø over den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og over uddannelsesstedets ledelses opgaver efter lovens § 1 c. Det er således Dansk Center for Undervisningsmiljø, som er klagemyndighed. Sagsgangen er dog den, jf. stk. 2, at klagen sendes til uddannelsesstedet af eleven m.v. eller forældremyndighedsindehaveren. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at den øverste ansvarlige instans for uddannelsesstedet ser klagen og foretager en vurdering af, om sagen bør håndteres på en anden måde end sket eller foreslået. Fastholder den øverste instans uddannelsesstedets ledelses beslutning i sagen, sendes klagen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Der kan klages over manglende overholdelse af de handlepligter, som uddannelsesstedets ledelse henholdsvis øverste myndighed har med hensyn til at fastsætte en antimobbestrategi, udarbejde en handlingsplan i tilfælde

af mobning og foretage de nødvendige midlertidige foranstaltninger, gennemføre foranstaltningerne mv. En klage kan både vedrøre manglende fastsættelse af fx en handlingsplan, et utilstrækkeligt indhold i en fastsat handlingsplan eller manglende gennemførelse af handlingsplanen. Klagen skal være begrundet.

Ved vurderingen af, om en udarbejdet antimobbestrategi er tilstrækkelig, lægges vægt på, om den med det givne indhold med rimelighed kan forventes at indfri eller medvirke til at indfri formålet. Tilsvarende gælder med hensyn til vurderingen af, om en fastsat handlingsplan er tilstrækkelig.

I forhold til vurderingen af en manglende eller utilstrækkelig gennemførelse af en handlingsplan, skal der lægges vægt på, om uddannelsesstedets ledelse har gjort, hvad der inden for ledelsens kompetence er muligt for at gennemføre foranstaltningerne i handlingsplanen.

Der er ikke fastsat en frist for klagens indgivelse. Klagen skal dog have en sådan aktualitet, at klagesagen kan behandles uden uforholdsmæssigt besvær i forhold til at skaffe fornødent oplysningsgrundlag for bedømmelse af klagesagen. En klage indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Gives der ikke fuldt ud medhold i en klage, skal den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, sende klagen og en begrundelse for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø. I udtrykket »fuldt ud medhold« ligger, at klager eller forældremyndighedsindehavere mundtligt eller skriftligt erklærer sig tilfredse med resultatet af vurderingen af sagen.

Klager eller forældremyndighedsindehavere til eleven har på ethvert tidspunkt mulighed for at trække en klage tilbage, fx hvis der efter dialog med uddannelsesstedets ledelse eller øverste instans er opnået enighed om en fremgangsmåde til håndtering af problemet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ikke vurdere eller påtale sagsbehandlingsregler, god forvaltningsskik m.v., medmindre det har fået betydning for sagens udfald. Sagsbehandlingen sker i øvrigt på skriftligt grundlag.

Børne- og undervisningsministeren har i medfør af bemyndigelsen i § 7 a, stk. 3, fastsat nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager. Dette er sket med bekendtgørelse nr. 255 af 6. april 2018 om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende.

Lovens § 7 b fastsætter, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager indgivet efter § 7 a. Det følger af lovens § 3, stk. 5, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs bestyrelse har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed, og af § 3, stk. 6, 1. pkt., at bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige leder efter børne- og undervisningsministerens godkendelse. Centrets daglige leder er dermed underlagt bestyrelsens instruktion. § 7 b udgør således en undtagelse fra denne hovedregel, idet den daglige leder i sin behandling og afgørelse af klagesager ikke er underlagt bestyrelsens instruktion. Det følger i øvrigt af bestemmelsen, at afgørelser i klagesager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovens § 7 c, stk. 1, giver Dansk Center for Undervisningsmiljø mulighed for at påbyde en myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for et uddannelsessted, at opfylde en handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c inden for en rimelig frist. Der kan være tale om et påbud både i tilfælde, hvor der ikke er handlet, og hvor handlingerne vurderes utilstrækkelige. I udtrykket »rimelig frist« ligger, at centret skal tage problemernes kompleksitet og omfang i betragtning. For kommunale uddannelsessteder rettes et påbud mod kommunalbestyrelsen. For selvejende og statslige uddannelsessteder rettes et påbud mod bestyrelsen for uddannelsesstedet.

§ 7 c, stk. 2 og 3, regulerer endelig kommunale tilsynsmyndigheders tilsyn med, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever et udstedt påbud, og børne- og undervisningsministerens mulighed for at tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et udstedt påbud.

Stk. 2 indeholder en særligt fastsat kompetence for de kommunale tilsynsmyndigheder til efter anmodning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø at påse, at kommunalbestyrelser efterlever påbud udstedt efter § 7 c, stk. 1, om opfyldelse af en handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c. Træffer Dansk Center for Undervisningsmiljø afgørelse om et påbud, som ikke efterleves af en kommunalbestyrelse, giver bestemmelsen de kommunale tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende tvangsbøder eller trussel herom over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer med henblik på at bringe ikke-efterlevelsen til ophør.

Stk. 3 giver børne- og undervisningsministeren mulighed for efter anmodning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø at tilbageholde tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et udstedt påbud, indtil dette er efterlevet, eller at lade tilskud helt bortfalde. Centrets afgørelse skal lægges til grund, medmindre afgørelsen er behæftet med en åbenbar og væsentlig mangel. Særligt for Sorø Akademis Skole, som modtager bevilling og ikke tilskud, gælder, at ministeren har og kan udøve en direkte instruktionsbeføjelse over for skolen frem for bevillingssanktioner.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og undervisningsministeren har den 22. december 2020 afgivet en lovovervågningsredegørelse vedrørende bestemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Lovovervågningsredegørelsen havde baggrund i en evaluering gennemført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i foråret 2020.

Lovovervågningsredegørelsen og evalueringen viser, at bestemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn grundlæggende har været til gavn for det konkrete arbejde mod mobning på uddannelsesstederne, og at der således fortsat er behov for en klageordning og en klageinstans.

Lovovervågningsredegørelsens indeholder på den baggrund en anbefaling om, at solnedgangsklausulen ophæves, og at bestemmelserne om klage og klageinstans derved gøres permanente på linje med bestemmelserne om antimobning og tilsyn.

En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, er dog i henhold til lovovervågningsredegørelsen og evalueringen kritiske over for klageadgangen i sin nuværende udformning.

Det foreslås på denne baggrund, at ændre "2022" til "2023" i § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.).

Den foreslåede ændring vil medføre, at klageordningen vedrørende mobbesager i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c videreføres uændret indtil den 31. juli 2023. For nærmere beskrivelse af gældende ret se pkt. 2.1.

Forslaget betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2023. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2023, blive henlagt. Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med den rejste kritik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen og evalueringen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgørelse eller afskaffelse af klageadgangen

I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil ministeriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang.

Sammen om skolen er et forum som er etableret af børne- og undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens parter. Det er et nationale samtale- og udviklingsprogram etableret med ønsket om at udvikle folkeskolen i et samarbejde. Ambitionen er, at Sammen om skolen skal understøtte den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præget af tillid og ejerskab på alle niveauer.

Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, regeringen samt folkeskoleforligskredsen.

Hensigten med at inddrage Sammen om skolen i processen om udformningen af de endelige antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang, er et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget, inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske arbejdsmiljø mv.

Der er i forbindelse med høring og evaluering fremkommet en række ønsker fra parter og organisationer til justeringer af antimobbebestemmelserne som ved en forlængelse af solnedgangsklausulen kan indgå i processen i Sammen om skolen forud for en eventuelt permanentgørelse af klageadgangen og øvrige revisioner af antimobbebestemmelserne. Det handler bl.a. om selve klageadgangen, hvordan sagerne undersøges af skolerne og om at fremme elevperspektivet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i tilknytning til undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende klage over mobning og dertilhørende klageinstans med et år.

Målgruppen for lovforslaget er alle elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. Lovforslaget befinder sig således som udgangspunkt inden for det tema i FN's verdensmål, der vedrører kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), herunder navnlig delmål 4.a, hvorefter uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

Klageordningen findes at udgøre et væsentligt bidrag i den samlede indsats mod mobning på de omfattede uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

Uanset, at der er tale om en et årig forlængelse af en eksisterende ordning, og at lovforslagets effekter med hensyn til opfyldelsen af verdensmålenes delmål 4.a i et vist omfang allerede er indtrådt, vurderes den foreslåede forlængelse af klageordningen således alt andet lige at kunne medvirke til at fastholde et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø, herunder at flere børn og unge dermed vil få bedre mulighed for at optimere deres uddannelsesmæssige kompetencer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Udgifterne i forbindelse med den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen i et år vil blive afholdt inden for de allerede eksisterende økonomiske rammer herfor, idet såvel kommunale som statslige merudgifter i forbindelse med. lov nr. 311 af 7 juli 2017 blev givet permanent.

Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger, og lovforslaget vurderes således ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante i forhold til lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for lovforslaget .

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger, og lovforslaget vurderes således ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2021 til den 5. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, B-SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskole og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Gymnastik- og Idrætsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUS - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoler, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykologi Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Skoleidræt, Danske SOSU-skoler - Lederne, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Skoleelever, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, FTH, HK Privat, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Kraka, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamrådet for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier- og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skatteankestyrelsen, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler om en klageordning vedrørende mobning af elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.) ophæves §§ 7 a - 7 c den 31. juli 2022.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2022. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2022, blive henlagt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016/17, A, L 123 som fremsat, punkt 5, at Undervisningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.

Lovovervågningsredegørelsen blev afleveret til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 22. december 2020. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Lovovervågningsredegørelsen viste generelt opbakning ti klageorganet. En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, var dog kritiske over for klageadgangen i sin nuværende udformning.

Det foreslås på denne baggrund at ændre § 3, stk. 2, således at »2022« ændres til »2023«.

Formålet med forslaget er at udskyde den i lov nr. 311 af 4. april 2017 indsatte solnedgangsklausul fra 31. juli 2022 til 31. juli 2023.

Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med den rejste kritik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgørelse eller afskaffelse af klageadgangen.

I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil ministeriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang.

Sammen om skolen er et forum som er etableret af børne- og undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens parter. Det er et nationalt samtale- og udviklingsprogram etableret med ønsket om at udvikle folkeskolen i et samarbejde. Ambitionen er, at Sammen om skolen skal understøtte den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præget af tillid og ejerskab på alle niveauer.

Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, regeringen samt folkeskoleforligskredsen.

Hensigten med at inddrage Sammen om skolen i processen om udformningen af de endelige antimobbebestemmelser, herunder klageinstans og rammer for klageadgang, er et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget, inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske undervisningsmiljø mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med henblik på at sikre, at både Dansk Center for Undervisningsmiljø, kommuner og de berørte dele af undervisningssektoren tidligst muligt kan indstille sig på den foreslåede forlængelse af undervisningsmiljølovens klageordning vedrørende mobbesager.

Det følger af undervisningsmiljølovens § 9, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke administrativt kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, idet bestemmelsen ikke indeholder en anordningshjemmel. Da hovedloven således ikke gælder for Færøerne eller Grønland, vil ændringsloven, der ændres med denne ændringslov, således heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov