Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 19. april 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om
lægemidler, blodforsyningsloven, vævsloven og
sundhedsloven
(Behandling af professionelle
sportsudøvere og personer fra fremmede militære
styrker, udlevering og anvendelse af næsespray med naloxon
til behandling af opioidoverdosis og indførelse af en ny
forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om
risikodeling)
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af
8. juli 2019, som ændret ved lov nr. 816 af 9. juni 2020,
§ 3 i lov nr. 1855 af 9. december 2020 og § 1 i lov nr.
1185 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
loven ikke skal gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der
udøves af personer uden dansk autorisation, som opholder sig
her i landet i en kortere periode med henblik på behandling
af:
1)
Professionelle sportsudøvere, der opholder sig her i landet
med henblik på deltagelse i en større
sportsbegivenhed.
2) Personer fra
fremmede militære styrker, der opholder sig her i landet
efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale
forpligtelser.«
2. I
§ 74, stk. 2, indsættes
efter »på grund af behandlingens farlighed«:
», jf. dog stk. 3«.
3. I
§ 74 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon samt
receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen
fastsætter regler om i medfør af § 39, stk. 5, i
lov om lægemidler, er ikke omfattet af stk. 2.«
§ 2
I lov om lægemidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1687 af 26. december
2017, § 2 i lov nr. 1554 af 18. december 2018, lov nr. 1062 af
30. juni 2020 og § 6 i lov nr. 2071 af 21. december 2020 og
senest ved § 1 i lov nr. 2393 af 14. december 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 39, stk. 3, indsættes som
nr. 9-11:
»9)
Indførsel, udførsel, fordeling, udlevering og
opsplitning af lægemidler til brug for professionelle
sportsudøvere, der indrejser til, udrejser fra eller
opholder sig i landet med henblik på deltagelse i en
større sportsbegivenhed, og som ikke er omfattet af nr.
3.
10)
Indførsel, udførsel, oplagring, fordeling, udlevering
og opsplitning af lægemidler til brug for personer fra
fremmede militære styrker, der indrejser til, udrejser fra
eller opholder sig i landet efter aftale med Danmark eller som led
i Danmarks internationale forpligtelser.
11) Lægers
og sygeplejerskers udlevering af næsespray med naloxon til
brug for behandling af opioidoverdosis.«
2. I
§ 39, stk. 4, indsættes
efter »nr. 1-8«: »og 11, og regler om
håndtering af lægemidler udstedt i medfør af
stk. 5«.
3. I
§ 39 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at
bestemte lægemidler skal behandles efter reglerne i stk. 3,
nr. 11.«
4. I
§ 67, stk. 1, ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
5. I
§ 67 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Såfremt udlevering ikke sker i reklameøjemed, kan
kommuner og civilsamfundsorganisationer vederlagsfrit udlevere
lægemidler omfattet af § 39, stk. 3, nr. 11, og
lægemidler omfattet af regler udstedt i medfør af
§ 39, stk. 5.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
§ 3
I blodforsyningsloven, lov nr. 295 af 27. april
2005, som ændret ved § 17 i lov nr. 545 af 24. juni
2005, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
bestemmelserne i kapitel 2 og 3 ikke skal gælde for blod og
blodkomponenter, som medbringes, tappes eller på anden vis
håndteres af medrejsende personale til brug for personer fra
fremmede militære styrker, som af hensyn til den nationale
sikkerhed opholder sig her i landet i en kortere periode enten
efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale
forpligtelser.«
§ 4
I vævsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 955 af 21. august 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
542 af 29. april 2015, § 17 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,
§ 2 i lov nr. 388 af 26. april 2017 og § 21 i lov nr. 503
af 23. maj 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
bestemmelserne i kapitel 2-9 ikke skal gælde for humane
væv og celler, som medbringes, udtages, forarbejdes eller
på anden vis håndteres af medrejsende personale til
brug for personer fra fremmede militære styrker, som af
hensyn til den nationale sikkerhed opholder sig her i landet i en
kortere periode enten efter aftale med Danmark eller som led i
Danmarks internationale forpligtelser.«
§ 5
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 210 af 27. januar 2022, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 6 indsættes i kapitel
1:
Ȥ 6 a. Loven finder
ikke anvendelse for sundhedsfaglig behandling omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 4, i lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om, at kapitel 55-57 ikke
finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er
omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.«
2. I
§ 152, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
3. § 152,
stk. 2 og 6, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
4.
Efter § 152 indsættes:
Ȥ 152 a.
Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning herom fra en
virksomhed, der bringer et receptpligtigt lægemiddel på
markedet i Danmark, træffe afgørelse om meddelelse af
generelt klausuleret tilskud til lægemidlet på
vilkår om risikodeling.
Stk. 2. For
lægemidler, der er meddelt tilskud efter stk. 1, indbetaler
virksomheden et tilbagebetalingsbeløb opgjort efter det
antal patienter, der overstiger målpopulationen, til
Lægemiddelstyrelsen, der udbetaler
tilbagebetalingsbeløbet til regionerne.
Stk. 3.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
ansøgningsproceduren og antallet af lægemidler, der
kan meddeles generelt klausuleret tilskud på vilkår om
risikodeling.«
5. § 154,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 6
I lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring
af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love (Styrelsen for
Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.), som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1374 af 4. december 2017 og § 7 i lov nr.
1185 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk.
2-5«.
2. I
§ 9 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
De dele af § 2, som i medfør af stk. 3 er sat i kraft
for Færøerne, kan ved kongelig anordning på ny
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, nr. 4,
ophæves den 1. maj 2026.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 67, stk. 4 og 5, i lov om lægemidler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 67, stk. 5 og 6, i lov om
lægemidler, jf. § 2, nr. 5, i denne lov.
§ 8
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.