L 139 Forslag til lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

(Ophævelse af bestemmelser om støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse m.v.).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 23-02-2022

Fremsat: 23-02-2022

Fremsat den 23. februar 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

20211_l139_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 23. februar 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

(Ophævelse af bestemmelser om støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse m.v.)

§ 1

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1175 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »uddannelser«: »m.v.«.

2. Overalt i loven ændres »studerende« til: »uddannelsessøgende«.

3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »eller et adgangskursus til visse videregående uddannelser«.

4. I overskriften til kapitel 2, § 3 a, stk. 2, § 11 a, stk. 1, og § 18, stk. 2, ændres »Studerende« til: »Uddannelsessøgende«.

5. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »uddannelsen«: »eller adgangskurset til visse videregående uddannelser«.

6. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »uddannelse«: »eller et adgangskursus«.

7. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 4,«: »og«.

8. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »bestemmelse,« til: »bestemmelse.«

9. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.

10. I § 4, stk. 1, nr. 3, ændres » i gang med, og « til: » i gang med,«.

11. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »til.« til: »til, og«.

12. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. stk. 3.«

13. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke adgangskurser der er omfattet af stk. 1, nr. 5.«

14. Kapitel 5 og 6 ophæves.

15. § 11 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16. I § 12, stk. 1, indsættes efter »nr. 1-3«: »og 5«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser er en individuel kompensation, som har til formål at sikre, at studerende med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage og gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Kompensationen målrettes de barrierer, den enkelte oplever i mødet med de faglige krav på den konkrete uddannelse på grund af funktionsnedsættelsen. Det er således en forudsætning for mange studerende med funktionsnedsættelse at modtage støtten for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende.

I foråret 2021 blev det konstateret, at SPS til studerende på videregående uddannelser på visse punkter ikke blev administreret i overensstemmelse med kapitel 5 (støtteramme og støttetid) og kapitel 6 (studieaktivitet) i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020 (SPS-loven). For at undgå at nogle studerende med funktionsnedsættelse med de dagældende regler ville risikere at miste retten til fortsat at modtage SPS, og i yderste konsekvens ikke ville kunne gennemføre deres uddannelse, vedtog et bredt flertal i Folketinget den 3. juni 2021 en hastelov om en midlertidig ændring af SPS-loven. Uddannelses- og forskningsministeren fik bemyndigelse til at fastsætte regler, der fraviger SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og særlige krav om studieaktivitet vedrørende maksimal forsinkelse, således at den hidtidige praksis kunne opretholdes. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse og ophæves automatisk den 1. juli 2022.

Med henblik på at sikre en permanent løsning foreslås det at ophæve reglerne i SPS-lovens kapitel 5 om begrænset støtteramme og støttetid samt ophæve SPS-lovens kapitel 6 om, at studerende maksimalt må være 12 måneder forsinket i deres uddannelse. Dette svarer til den måde, hvorpå ordningen tidligere har været administreret, og som følger af nugældende midlertidige ordning.

Med lovforslaget sikres det, at den midlertidige ordning gøres permanent, så studerende med funktionsnedsættelse på de videregående uddannelser også efter den 1. juli 2022 kan modtage SPS uden begrænsningerne i form af støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse. Dette understøtter, at studerende med funktionsnedsættelse vil kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende.

Det foreslås endvidere, at SPS-loven udvides til også at omfatte adgangskurser til visse videregående uddannelser, som udbydes på videregående uddannelsesinstitutioner.

I lovforslaget benyttes betegnelsen uddannelse som en samlebetegnelse til at dække over begreberne videregående uddannelse samt adgangskurser til visse videregående uddannelser, der med dette lovforslag foreslås omfattet af SPS-lov­en.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af bestemmelser om støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Generelle betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte (SPS)

SPS-loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen, kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Der henvises til § 1, stk. 1, i SPS-loven.

Lovens § 2, stk. 1, fastlægger fem generelle betingelser for at modtage SPS. Efter bestemmelsen kan en studerende efter ansøgning få SPS, når vedkommende 1) på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. § 3, 2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4, 3) har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse, 4) ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og 5) er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.

Efter § 2, stk. 2, gives SPS til uddannelse i udlandet til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som har en særlig tilknytning til Danmark. Efter § 2, stk. 3, er det en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i stk. 1, jf. dog § 11 a.

Efter § 3, stk. 1, kan SPS ydes i flere støtteformer. Der kan være tale om løbende ydelser som f.eks. støttetimer, praktisk hjælp og tegnsprogstolkning. Der kan også være tale om hjælpemidler som f.eks. læse- og skrivestøttende software og særligt udformede undervisningsmaterialer.

Administrationen af SPS-ordningen er delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Dette følger af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 659 af 19. juni 2014 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

Ordningen fungerer på den måde, at studerende på videregående uddannelser drøfter støttebehov med de SPS-ansvarlige på institutionerne. Det er herefter den SPS-ansvarlige, som indsender ansøgning om støtte på vegne af den studerende til STUK. STUK træffer herefter afgørelse, om der kan tildeles støtte. Afhængig af den konkrete støttetype, bliver støtten enten tildelt for et semester ad gangen eller til udgang­en af den måned, hvor uddannelsen slutter.

2.1.1.2. Støtteramme og støttetid

I lovens kapitel 5 fastlægges nærmere regler om støtteramme og støttetid.

Efter § 5, 1. pkt., kan SPS ydes i indtil 70 måneder (støtterammen). Efter § 5, 2. pkt., kan støtterammen forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges, hvis 1) den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder, 2) den studerende har gennemført en uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse til den uddannelse, der gives støtte til, uden at have gennemført en anden adgangsgivende uddannelse, eller 3) den studerende gennemgår sidefagssupplering eller pædagogikum.

SPS til den enkelte uddannelse kan inden for støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden). Der henvises til lovens § 6.

Efter § 7 kan støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf. § 6, forlænges under visse betingelser. Støttetiden og støtterammen kan således forlænges 1) med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, 2) hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, 3) med indtil 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel eller adoption, og 4) hvis den studerende har opbrugt støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og derfor har skiftet til en ny uddannelse. Der henvises til lovens § 8.

Efter § 9, stk. 1, træffes afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Efter § 9, stk. 2, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om forlængelse af støtteramme og støttetid.

2.1.1.3. Studieaktivitet

I lovens kapitel 6 fastlægges nærmere regler om studieaktivitet.

Efter § 10, stk. 1, kan SPS ydes til studerende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a. STUK træffer afgørelse om studieaktiviteten.

En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder. Der henvises til § 10, stk. 2.

Efter § 10, stk. 3, medregnes forlængelse af støttetiden i henhold til § 7 ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2.

Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet og indberetter til STUK, når den studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, varetages kontrol og indberetning af ansættelsesinstitutionen. Der henvises til § 10, stk. 4.

Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til STUK, jf. stk. 4. Der henvises til § 10, stk. 5.

Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at STUK får meddelelse om studieaktiviteten. Der henvises til § 10, stk. 6.

Efter § 11 kan SPS ydes til studerende, som ikke opfylder betingelsen i § 10, stk. 2, hvis STUK på baggrund af en indstilling fra uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte.

2.1.1.4. Midlertidig fravigelse af visse betingelser for at modtage SPS

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger betingelserne om støtteramme og støttetid i SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 5-9, samt betingelserne om studieaktivitet i SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10-11, så studerende kan modtage SPS, selvom de ikke opfylder disse betingelser. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 5.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1206 af 8. juni 2021 om midlertidig fravigelse af visse betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Det følger herefter af bekendtgørelsens § 1, at uanset bestemmelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 5-9, begrænses ydelse af SPS ved videregående uddannelser ikke af støtterammen, jf. lovens § 5, eller af støttetiden, jf. lovens § 6.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at lovens krav om studieaktivitet, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10-11, endvidere ikke gælder som betingelse for ydelse af SPS.

Med disse fravigelser af visse betingelser for at modtage SPS er det sikret, at studerende med funktionsnedsættelse kan afslutte deres uddannelse med den nødvendige støtte til rådighed.

Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler, der fraviger betingelserne for SPS vedrørende støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse, er en midlertidig ordning, som ophæves den 1. juli 2022.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at undgå at nogle uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse med de nuværende regler om en begrænset støtteramme og støttetid samt maksimal forsinkelse vil risikere at miste retten til fortsat at modtage SPS, og i yderste konsekvens ikke vil kunne gennemføre deres uddannelse, foreslås det at ophæve reglerne om begrænset støtteramme og støttetid i SPS-lovens kapitel 5, samt kravet om, at uddannelsessøgende maksimalt må være 12 måneder forsinket i deres uddannelse, jf. kapitel 6 om studieaktivitet.

Det foreslåede vil indebære, at uddannelsessøgende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fremover vil være berettiget til SPS i hele den periode, hvori de er indskrevet på og gennemgår en støtteberettigende uddannelse.

Med ændringerne forbedres mulighederne for, at uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, vil kunne gennemføre og afslutte deres uddannelse i lighed med andre uddannelsessøgende.

Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige betingelser for at være berettiget hertil, herunder kravet i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, om, at den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte.

Efter gældende praksis skal SPS-lovens kriterie om, at støttemodtageren "gennemgår uddannelse" fortolkes på samme måde som det enslydende kriterie, der følger af § 2, stk. 1, nr. 1, og regler fastsat efter § 2, stk. 2, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017. Der lægges ikke med dette lovforslag op til at ændre denne praksis.

Det følger herefter af SU-bekendtgørelsens § 11, jf. bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om statens uddannelsesstøtte, at en uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, anses for at gennemgå uddannelsen, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, medmindre den uddannelsessøgende som følge af uddannelsesinstitutionens sanktion er afskåret fra at deltage i undervisning, eksaminer eller lignende.

Selvom reglerne om maksimal forsinkelse i SPS-loven foreslås ophævet, vil den uddannelsessøgende fortsat skulle opfylde de krav om studieaktivitet, som uddannelsesinstitu­tio­n­­erne måtte fastsætte i reglerne for de enkelte uddannelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at uddannelsesinstitutionen bl.a. skal bringe en indskrivning til ophør for uddannelsessøg­ende, hvis den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav. Der kan henvises til § 42, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid, § 36, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 36 af 13. januar 2022 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 36, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2022 om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid. Hvis en uddannelsessøgende som følge af uddannelsesinstitutionens regler om studieaktivitet bliver udskrevet fra en uddannelse, bortfalder den uddannelsessøgendes fortsatte ret til SPS også.

2.2. SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser

2.2.1. Gældende ret

Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og 4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.

Det følger endvidere af tekstanmærkning nr. 198 ad § 19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk støtte til studerende ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne.

Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre adgangskurser til videregående uddannelser.

Det følger af den politiske aftale af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" og delaftalen af 18. juni 2020, at der skal udvikles et adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen til urban landskabsingeniør. Det er med aftalen af 22. november 2018 intentionen, at de nye adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra adgangskurserne til maskinmester- og ingeniøruddannelserne.

Som opfølgning på aftalen blev det ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 indført i § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør. De nærmere regler for adgangskurserne er herefter fastsat i bekendtgørelse nr. 1623 af 26. juli 2021 om adgangskursus og adgangseksamen til visse videregående uddannelser.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at det med den politiske aftale om, at de nye adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra adgangskurserne til maskinmester- og ingeniøruddannelserne, også er hensigten, at uddannelsessøgende på de nye adgangskurser skal stilles lige med uddannelsessøgende ved de hidtidige adgangskurser for så vidt angår adgangen til SPS.

Det foreslås på den baggrund, at SPS kan ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse videregående uddannelser, og at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der skal være omfattet af bestemmelsen.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der kan gives SPS til. Det forventes herunder, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, at der frem­over også kan gives SPS til de nye adgangskurser. Det er dertil hensigten at fastsætte regler i SPS-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 819 af 2. juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse, hvorefter der alene kan gives SPS til disse adgangskurser, hvis de er udbudt efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det er herunder endvidere hensigten, at der skal kunne fastsættes regler i SPS-bekendtgørelsen om adgangen til at modtage SPS for uddannelsessøgende ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne. Retten til SPS til disse adgangskurser vil med lovforslaget således blive ændret fra at være reguleret på en tekstanmærkning på finansloven til at være reguleret af SPS-loven og SPS-bekendtgørelsen.

Hvis der senere udvikles andre tilsvarende adgangskurser til videregående uddannelser, som skal være SPS-berettigende, vil disse kurser også kunne være omfattet af bestemmelsen, såfremt uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s verdensmål

Med lovforslaget lægges der op til at sikre, at uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse også fremover vil være berettiget til SPS i hele den periode, hvori de er indskrev­et på og gennemgår en støtteberettigende uddannelse, som er omfattet af SPS-loven, således at de uddannelsessøgende har mulighed for at gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre uddannelsessøgende. De foreslåede ændring­er vurderes dermed at understøtte delmål 4.4, hvorefter antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, skal øges væsentligt inden 2030.

Lovforslaget vurderes endvidere at understøtte delmål 4.5, hvorefter der inden 2030 skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre en mindre merudgift i forhold til de regler, der ville være gældende ret ved en automatisk ophævelse af den midlertidige ordning den 1. juli 2022, jf. lov nr. 1175 af 8. juni 2021 om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Forslaget forventes imidlertid ikke at medføre merudgifter til SPS i forhold til den gældende midlertidige ordning eller i øvrigt i forhold til, hvordan SPS til videregående uddannelser blev administreret før den midlertidige ordning.

Lovforslagets del om udvidelse af loven til også at omfatte adgangskurser til visse videregående uddannelser kan dog forskyde noget SPS-aktivitet marginalt. Dette skyldes, at det lægges til grund, at uddannelsessøgende til visse af de adgangskurser, der med lovforslaget foreslås omfattet af loven, kommer fra andre uddannelsesudbud, hvor de har været SPS-berettiget.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet forslaget understøtter genbrug af eksisterende it-infrastruktur i forbindelse med ansøgning om SPS, jf. herved princip 6 for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november 2021 til den 15. december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

  


11 . Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget vurderes at medføre en mindre merudgift i forhold til de regler, der ville være gældende ret ved en automatisk ophæv­else af den midlertidige ordning den 1. juli 2022. Forslaget forventes imidlertid ikke at medføre merudgifter til SPS i forhold til den gældende midlertidige ordning eller i øvrigt i forhold til, hvordan SPS til videregående uddannelser blev administreret før den midlertidige ordning.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens nuværende titel er lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1175 af 8. juni 2021.

SPS-lovens titel foreslås ændret, således at lovens titel fremover er: Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v.

Hermed tydeliggøres det, at loven ikke kun omfatter SPS ved videregående uddannelser. Loven vil med dette lovforslag også regulere adgangen til SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser. Adgangskurser af denne art er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.

Med ændringen af lovens titel afspejles det således, at der efter SPS-loven også kan ydes SPS til andre uddannelser end kun videregående uddannelser.

Til nr. 2

Personer, der gennemgår uddannelse på ungdomsuddannelsesniveau, betegnes generelt som elever, mens personer, der er indskrevet på videregående uddannelser, generelt betegnes som studerende. Fællesbetegnelsen for både elever og studerende er uddannelsessøgende.

Efter gældende ret omfatter SPS-loven alene personer på videregående uddannelser, og støtteberettigende personer omfattet af SPS-loven er på den baggrund alle steder i loven benævnt studerende.

Det foreslås, at betegnelsen studerende overalt i loven ændres til uddannelsessøgende.

Forslaget er en konsekvens af, at SPS-loven med dette lovforslag foreslås udvidet til også at omfatte SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13. Adgangskurser omfattet af bestemmelsen er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.

SPS-loven vil herefter omfatte både studerende og elever, hvorfor det foreslås, at personer omfattet af loven fremover benævnes under fællesbetegnelsen uddannelsessøgende.

Til nr. 3

Det følger af SPS-lovens § 1, stk. 1, at loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende.

Det foreslås at ændre SPS-lovens § 1, stk. 1, således at loven har til formål at sikre, at uddannelsessøgende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse eller et adgangskursus til visse videregående uddannelser, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre uddannelsessøg­ende.

Den foreslåede ændring vil medføre, at SPS-lovens formålsbestemmelse udvides til også at omfatte uddannelsessøgende, der er optaget på et adgangskursus til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 4

Personer, der gennemgår uddannelse på ungdomsuddannelsesniveau, betegnes generelt som elever, mens personer, der er indskrevet på videregående uddannelser, generelt betegnes som studerende. Fællesbetegnelsen for både elever og studerende er uddannelsessøgende.

Efter gældende ret omfatter SPS-loven alene personer på videregående uddannelser, og støtteberettigende personer omfattet af SPS-loven er på den baggrund alle steder i loven benævnt studerende.

Det foreslås, at betegnelsen studerende overalt i loven ændres til uddannelsessøgende.

Forslaget er en konsekvens af, at SPS-loven med dette lovforslag foreslås udvidet til også at omfatte SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13. Adgangskurser omfattet af bestemmelsen er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.

SPS-loven vil herefter omfatte både studerende og elever, hvorfor det foreslås, at personer omfattet af loven fremover benævnes under fællesbetegnelsen uddannelsessøgende.

Til nr. 5

Det følger af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, at en studerende efter ansøgning kan få SPS, når vedkommende på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. § 3.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, nr. 1, således at en uddannelsessøgende efter ansøgning vil kunne få SPS, når vedkommende på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen eller adgangskurset til visse videregående uddannelser, jf. § 3.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås, at der efter SPS-loven også kan gives SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 6

Det følger af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, at en studerende efter ansøgning kan få SPS, når vedkommende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, nr. 2, således at den uddannelsessøgende efter ansøgning vil kunne få SPS, når vedkommende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse eller et adgangskursus, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås, at der efter SPS-loven også kan gives SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 7

Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i bestemmelsens nr. 1-5. Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan en studerende efter ansøgning få SPS, når vedkommende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det foreslås at ophæve reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i forbindelse med, at nr. 4 og 5 ophæves, hvorefter opregningen af betingelserne for at kunne få SPS vil fremgå af § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i bestemmelsens nr. 1-5. Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan en studerende efter ansøgning få SPS, når vedkommende har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse.

Forslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det foreslås at ophæve reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i forbindelse med, at nr. 4 og 5 ophæves, hvorefter opregningen af betingelserne for at kunne få SPS vil fremgå af § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 9

Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i bestemmelsen. Efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, kan en studerende efter ansøgning få SPS, når vedkommende ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og når vedkommende er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at ophæve SPS-lovens kapitel 5, som indeholder §§ 5-9, og kapitel 6, som indeholder §§ 10 og 11.

Med den foreslåede ændring vil det ikke fremover være en betingelse for, at den uddannelsessøgende kan få SPS, at vedkommende ikke overskrider støtterammen og støttetiden, og at vedkommende er studieaktiv.

Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige betingelser for at være berettiget hertil, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, om ophævelse af kapitel 5 og 6, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 10

Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår de i bestemmelsens nr. 1-4 opregnede uddannelser. Efter § 4, stk. 1, nr. 3, kan der ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, hvorefter der i § 4, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr. 5, hvorefter SPS kan ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i forbindelse med, at der tilføjes et nr. 5 til de gældende 4 numre i § 4, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 11

Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår de i bestemmelsens nr. 1-4 opregnede uddannelser. Efter § 4, stk. 1, nr. 4, kan der ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, hvorefter der i § 4, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr. 5, hvorefter SPS kan ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i forbindelse med, at der tilføjes et nr. 5 til de gældende 4 numre i § 4, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 12

Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og 4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.

Det følger endvidere af tekstanmærkning nr. 198 ad § 19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk støtte til studerende ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne.

Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre adgangskurser til videregående uddannelser.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 4, stk. 1, hvorefter SPS vil kunne ydes til uddannelsessøgende, som er indskrev­et på og gennemgår adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Adgangskurser af denne art er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslåede vil indebære, at der efter bestemmelsen således også kan ydes SPS til adgangskurser til visse videregående uddannelser, hvor adgangskurserne ikke er på videregående niveau.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 13

Det følger af tekstanmærkning nr. 198 ad § 19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk støtte til studerende ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne.

Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre adgangskurser til videregående uddannelser.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 4, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke adgangskurser der er omfattet af stk. 1, nr. 5.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der kan gives SPS til. Det forventes herunder, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, at der fremover også kan gives SPS til adgangskurser, der er udbudt efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis der senere udvikles andre tilsvarende adgangskurser til videregående uddannelser, som skal være SPS-berettigende, vil disse kurser også kunne være omfattet af bestemmelsen, såfremt uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler herom i medfør af det foreslåede.

Forslaget skal ses i forlængelse af dette lovforslags § 1, nr. 12, hvorefter der ydes SPS til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 14

SPS-lovens kapitel 5 indeholder regler om støtteramme og støttetid. Udgangspunktet er, at SPS ydes i indtil 70 måneder (støtteramme), jf. § 5, 1. pkt., og inden for støtterammen i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid med et tillæg på 12 måneder (støttetiden), jf. lovens § 6. Under visse betingelser kan støtterammen og støttetiden forlænges.

SPS-lovens kapitel 6 indeholder regler om studieaktivitet. Udgangspunktet er, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. lovens § 10, stk. 1. En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen, jf. § 10, stk. 2. Under visse beting­elser kan der ydes SPS til studerende, som ikke opfylder betingelsen om maksimal forsinkelse i § 10, stk. 2.

Det foreslås, at SPS-lovens kapitel 5 og 6 ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at reglerne om begrænset støtteramme og støttetid i kapitel 5, samt kravet om, at den uddannelsessøgende maksimalt må være 12 måneder forsinket i sin uddannelse, jf. kapitel 6, ikke vil være betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at modtage SPS. Den uddannelsessøgende vil dermed være berettiget til SPS i hele den periode, hvori vedkommende er indskrevet på og gennemgår en støtteberettigende uddannelse.

Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige betingelser for at være berettiget hertil, jf. lovens § 2, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 15

Efter SPS-lovens § 11 a, stk. 1, kan studerende, der har fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler, anvende de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service og i op til 3 måneder efter endt uddannelse.

Efter SPS-lovens § 11 a, stk. 2, medregnes fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.

Det foreslås at ophæve § 11 a, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at ophæve SPS-lovens kapitel 5, herunder lovens § 6, vedrørende støtteramme og støttetid.

Den uddannelsessøgende, der har fået bevilget SPS i form af hjælpemidler, vil fortsat kunne anvende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 16

Efter SPS-lovens § 12, stk. 1, indgiver den studerende ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum, om SPS til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Det foreslås at ændre § 12, stk. 1, således at den uddannelsessøgende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum, om SPS til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger om SPS fra uddannelsessøgende optaget på adgangskurser til visse videregående uddannelser i medfør af det foreslåede i lovforslag­ets § 1, nr. 12, vil skulle indgives til den uddannelsessøgendes uddannelsesinstitution.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslåede vil medføre, at uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse på de videregående uddannelser også efter den 1. juli 2022 kan modtage SPS med henblik på at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre uddannelsessøgende.

SPS-loven, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor gælder nærværende lov heller ikke for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1175 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
   
Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
 
1. I lovens titel indsættes efter »uddannelser«: »m.v.«.
   
  
2. Overalt i loven ændres »studerende« til: »uddannelsessøgende«.
   
§ 1. Loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende.
 
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »eller et adgangskursus til visse videregående uddannelser«.
Stk. 2. ---
  
   
Kapitel 2
Studerende, der kan få støtte
 
4. I overskriften til kapitel 2, § 3 a, stk. 2, § 11 a, stk. 1, og § 18, stk. 2, ændres »Studerende« til: »Uddannelsessøgende«.
   
§ 3 a. ---
  
Stk. 2. Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
  
Stk. 3. ---
  
   
§ 11 a. Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
  
Stk. 2-3. ---
  
   
§ 18. ---
  
Stk. 2. Studerende, der er omfattet af loven, og som i henhold til § 63 i lov om aktiv socialpolitik har fået tilsagn om støtte, der går ud over den 1. januar 2001, vil fortsat kunne modtage støtten.
  
Stk. 3. ---
  
   
§ 2. En studerende kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte, når vedkommende
  
1) på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. § 3,
 
5. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »uddannelsen«: »eller adgangskurset til visse videregående uddannelser«.
   
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4,
 
6. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »uddannelse«: »eller et adgangskursus«.
   
  
7. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 4,«: »og«.
   
3) har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse,
 
8. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »bestemmelse,« til: »bestemmelse.«
   
4) ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og
 
9. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.
5) er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.
  
Stk. 2-5. ---
  
   
§ 4. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som er indskrevet på og gennemgår
  
1)-2) ---
  
3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og
 
10. I § 4, stk. 1, nr. 3, ændres »i gang med, og« til: »i gang med,«.
4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.
 
11. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »til.« til: »til, og«.
  
12. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 5:
  
»5) adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. stk. 3.«
Stk. 2. ---
  
  
13. I § 4 indsættes som stk. 3:
  
»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke adgangskurser, der er omfattet af stk. 1, nr. 5.«
   
Kapitel 5
Støtteramme og støttetid
 
14. Kapitel 5 og 6 ophæves.
§ 5. Specialpædagogisk støtte kan ydes i indtil 70 måneder (støtterammen). Støtterammen forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges, hvis:
  
1) den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder,
  
2) den studerende har gennemført en uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse, eller
  
3) den studerende gennemgår sidefagssupplering eller pædagogikum.
  
   
§ 6. Specialpædagogisk støtte til den enkelte uddannelse kan inden for støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden).
  
   
§ 7. Støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf. § 6, kan forlænges
  
1) med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes so­cia­le og uddannelsesmæssige forhold,
  
2) hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold,
  
3) med indtil 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel eller adoption, og
  
4) hvis den studerende har opbrugt støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
  
   
§ 8. Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og derfor har skiftet til en ny uddannelse.
  
   
§ 9. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitution­en.
  
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støtteramme og støttetid.
  
   
Kapitel 6
Studieaktivitet
  
§ 10. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffe afgørelse om studieaktiviteten.
  
Stk. 2. En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder.
  
Stk. 3. Forlængelse af støttetiden i henhold til § 7 medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2.
  
Stk. 4. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og 3, kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet og indberetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet, når den studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, varetages kontrol og indberetning af ansættelsesinstitutionen.
  
Stk. 5. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitu­­tion får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. stk. 4.
  
Stk. 6. Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at Uddannelses- og Forskningsministeriet får meddelelse om studieaktiviteten efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bestemmelse i det enkelte tilfælde.
  
   
§ 11. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som ikke opfylder betingelserne i § 10, stk. 2, hvis Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af en indstilling fra uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte.
  
   
§ 11 a. ---
  
Stk. 2. Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
 
15. § 11 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. ---
  
   
§ 12. Den studerende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3.
 
16. I § 12, stk. 1, indsættes efter »nr. 1-3«: »og 5«.
Stk. 2-7. ---