Fremsat den 23. februar 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser
(Ophævelse af bestemmelser om
støtteramme, støttetid og maksimal forsinkelse
m.v.)
§ 1
I lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 69 af 28. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1175 af 8.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. I
lovens titel indsættes efter
»uddannelser«: »m.v.«.
2.
Overalt i loven ændres »studerende« til:
»uddannelsessøgende«.
3. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
»uddannelse«: »eller et adgangskursus til visse
videregående uddannelser«.
4. I
overskriften til kapitel 2, § 3 a, stk. 2, § 11 a, stk. 1, og § 18, stk. 2, ændres
»Studerende« til:
»Uddannelsessøgende«.
5. I
§ 2, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »uddannelsen«: »eller
adgangskurset til visse videregående uddannelser«.
6. I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »uddannelse«: »eller et
adgangskursus«.
7. I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »jf. § 4,«:
»og«.
8. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, ændres
»bestemmelse,« til: »bestemmelse.«
9. § 2,
stk. 1, nr. 4 og 5,
ophæves.
10. I
§ 4, stk. 1, nr. 3, ændres
» i gang med, og « til: » i gang med,«.
11. I
§ 4, stk. 1, nr. 4, ændres
»til.« til: »til, og«.
12. I
§ 4, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5)
adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. stk.
3.«
13. I
§ 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om,
hvilke adgangskurser der er omfattet af stk. 1, nr. 5.«
14. Kapitel
5 og 6 ophæves.
15. § 11
a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
16. I
§ 12, stk. 1, indsættes
efter »nr. 1-3«: »og 5«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Specialpædagogisk støtte (SPS) ved
videregående uddannelser er en individuel kompensation, som
har til formål at sikre, at studerende med psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage og
gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre.
Kompensationen målrettes de barrierer, den enkelte oplever i
mødet med de faglige krav på den konkrete uddannelse
på grund af funktionsnedsættelsen. Det er således
en forudsætning for mange studerende med
funktionsnedsættelse at modtage støtten for at kunne
gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre
studerende.
I foråret 2021 blev det konstateret, at SPS til studerende
på videregående uddannelser på visse punkter ikke
blev administreret i overensstemmelse med kapitel 5
(støtteramme og støttetid) og kapitel 6
(studieaktivitet) i lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 69 af 28. januar 2020 (SPS-loven). For at undgå at nogle
studerende med funktionsnedsættelse med de dagældende
regler ville risikere at miste retten til fortsat at modtage SPS,
og i yderste konsekvens ikke ville kunne gennemføre deres
uddannelse, vedtog et bredt flertal i Folketinget den 3. juni 2021
en hastelov om en midlertidig ændring af SPS-loven.
Uddannelses- og forskningsministeren fik bemyndigelse til at
fastsætte regler, der fraviger SPS-lovens regler om
støtteramme, støttetid og særlige krav om
studieaktivitet vedrørende maksimal forsinkelse,
således at den hidtidige praksis kunne opretholdes.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse og
ophæves automatisk den 1. juli 2022.
Med henblik på at sikre en permanent løsning
foreslås det at ophæve reglerne i SPS-lovens kapitel 5
om begrænset støtteramme og støttetid samt
ophæve SPS-lovens kapitel 6 om, at studerende maksimalt
må være 12 måneder forsinket i deres uddannelse.
Dette svarer til den måde, hvorpå ordningen tidligere
har været administreret, og som følger af
nugældende midlertidige ordning.
Med lovforslaget sikres det, at den midlertidige ordning
gøres permanent, så studerende med
funktionsnedsættelse på de videregående
uddannelser også efter den 1. juli 2022 kan modtage SPS uden
begrænsningerne i form af støtteramme,
støttetid og maksimal forsinkelse. Dette
understøtter, at studerende med funktionsnedsættelse
vil kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med
andre studerende.
Det foreslås endvidere, at SPS-loven udvides til
også at omfatte adgangskurser til visse videregående
uddannelser, som udbydes på videregående
uddannelsesinstitutioner.
I lovforslaget benyttes betegnelsen uddannelse som en
samlebetegnelse til at dække over begreberne
videregående uddannelse samt adgangskurser til visse
videregående uddannelser, der med dette lovforslag
foreslås omfattet af SPS-loven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af bestemmelser om
støtteramme, støttetid og maksimal
forsinkelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Generelle betingelser for at modtage
specialpædagogisk støtte (SPS)
SPS-loven har til formål at sikre, at studerende med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget
på en videregående uddannelse, uanset
funktionsnedsættelsen, kan gennemføre uddannelsen i
lighed med andre studerende. Der henvises til § 1, stk. 1, i
SPS-loven.
Lovens § 2, stk. 1, fastlægger fem generelle
betingelser for at modtage SPS. Efter bestemmelsen kan en
studerende efter ansøgning få SPS, når
vedkommende 1) på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne
gennemføre uddannelsen, jf. § 3, 2) er indskrevet
på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes
støtte, jf. § 4, 3) har dansk statsborgerskab, efter
international overenskomst har ret til støtte på lige
fod med danske statsborgere eller i støttemæssig
henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske
statsborgere efter uddannelses- og forskningsministerens
bestemmelse, 4) ikke overskrider støtterammen og
støttetiden, jf. §§ 5-9, og 5) er studieaktiv, jf.
§§ 10 og 11.
Efter § 2, stk. 2, gives SPS til uddannelse i udlandet til
uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, og
som har en særlig tilknytning til Danmark. Efter § 2,
stk. 3, er det en forudsætning for fortsat at modtage
støtten, at den studerende opfylder betingelserne i stk. 1,
jf. dog § 11 a.
Efter § 3, stk. 1, kan SPS ydes i flere
støtteformer. Der kan være tale om løbende
ydelser som f.eks. støttetimer, praktisk hjælp og
tegnsprogstolkning. Der kan også være tale om
hjælpemidler som f.eks. læse- og skrivestøttende
software og særligt udformede undervisningsmaterialer.
Administrationen af SPS-ordningen er delegeret til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK), der er en styrelse under
Børne- og Undervisningsministeriet. Dette følger af
§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
659 af 19. juni 2014 om delegation af uddannelses- og
forskningsministerens beføjelser i lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser.
Ordningen fungerer på den måde, at studerende
på videregående uddannelser drøfter
støttebehov med de SPS-ansvarlige på institutionerne.
Det er herefter den SPS-ansvarlige, som indsender ansøgning
om støtte på vegne af den studerende til STUK. STUK
træffer herefter afgørelse, om der kan tildeles
støtte. Afhængig af den konkrete støttetype,
bliver støtten enten tildelt for et semester ad gangen eller
til udgangen af den måned, hvor uddannelsen slutter.
2.1.1.2. Støtteramme og støttetid
I lovens kapitel 5 fastlægges nærmere regler om
støtteramme og støttetid.
Efter § 5, 1. pkt., kan SPS ydes i indtil 70 måneder
(støtterammen). Efter § 5, 2. pkt., kan
støtterammen forlænges, i det omfang den normerede
uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og
kan forlænges, hvis 1) den samlede normerede uddannelsestid
for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende
uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser,
overstiger 58 måneder, 2) den studerende har
gennemført en uddannelse, der er omfattet af § 4, stk.
1, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse til den uddannelse, der
gives støtte til, uden at have gennemført en anden
adgangsgivende uddannelse, eller 3) den studerende gennemgår
sidefagssupplering eller pædagogikum.
SPS til den enkelte uddannelse kan inden for
støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal måneder,
der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel
obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder
(støttetiden). Der henvises til lovens § 6.
Efter § 7 kan støtterammen, jf. § 5, og
støttetiden, jf. § 6, forlænges under visse
betingelser. Støttetiden og støtterammen kan
således forlænges 1) med indtil 12 måneder, hvis
den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af
deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde
vedrørende uddannelsessøgendes sociale og
uddannelsesmæssige forhold, 2) hvis den studerende er blevet
forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre
særlige forhold, 3) med indtil 12 måneder for moderen
og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel
eller adoption, og 4) hvis den studerende har opbrugt
støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen
inden for 12 måneder.
Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en
uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre
særlige forhold har medført, at den studerende ikke
har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og
derfor har skiftet til en ny uddannelse. Der henvises til lovens
§ 8.
Efter § 9, stk. 1, træffes afgørelse om
forlængelse af støtteramme og støttetid efter
ansøgning fra den studerende og indstilling fra
uddannelsesinstitutionen. Efter § 9, stk. 2, kan uddannelses-
og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om
forlængelse af støtteramme og støttetid.
2.1.1.3. Studieaktivitet
I lovens kapitel 6 fastlægges nærmere regler om
studieaktivitet.
Efter § 10, stk. 1, kan SPS ydes til studerende, som er
studieaktive, jf. stk. 2. Kravet om studieaktivitet gælder
ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget
hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op
til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a. STUK
træffer afgørelse om studieaktiviteten.
En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen
mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og
den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder
for uddannelsen, målt i måneder. Der henvises til
§ 10, stk. 2.
Efter § 10, stk. 3, medregnes forlængelse af
støttetiden i henhold til § 7 ikke i opgørelsen
af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk.
2.
Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1 og 3,
kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den
studerendes studieaktivitet og indberetter til STUK, når den
studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse
omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, varetages kontrol og
indberetning af ansættelsesinstitutionen. Der henvises til
§ 10, stk. 4.
Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3,
sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske
uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitution
får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske
uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde.
På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution
indberetning til STUK, jf. stk. 4. Der henvises til § 10, stk.
5.
Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4,
sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske
uddannelsesinstitution for, at STUK får meddelelse om
studieaktiviteten. Der henvises til § 10, stk. 6.
Efter § 11 kan SPS ydes til studerende, som ikke opfylder
betingelsen i § 10, stk. 2, hvis STUK på baggrund af en
indstilling fra uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en
sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det
er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte.
2.1.1.4. Midlertidig fravigelse af visse betingelser for at
modtage SPS
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler,
der fraviger betingelserne om støtteramme og
støttetid i SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og
§§ 5-9, samt betingelserne om studieaktivitet i
SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10-11, så
studerende kan modtage SPS, selvom de ikke opfylder disse
betingelser. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk.
5.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1206 af 8. juni 2021 om midlertidig fravigelse af visse betingelser
for at modtage specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser. Det følger herefter af
bekendtgørelsens § 1, at uanset bestemmelserne i
SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 5-9,
begrænses ydelse af SPS ved videregående uddannelser
ikke af støtterammen, jf. lovens § 5, eller af
støttetiden, jf. lovens § 6.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2,
at lovens krav om studieaktivitet, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og
§§ 10-11, endvidere ikke gælder som betingelse for
ydelse af SPS.
Med disse fravigelser af visse betingelser for at modtage SPS er
det sikret, at studerende med funktionsnedsættelse kan
afslutte deres uddannelse med den nødvendige støtte
til rådighed.
Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler, der fraviger betingelserne for SPS
vedrørende støtteramme, støttetid og maksimal
forsinkelse, er en midlertidig ordning, som ophæves den 1.
juli 2022.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med henblik på at undgå at nogle
uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse med de
nuværende regler om en begrænset støtteramme og
støttetid samt maksimal forsinkelse vil risikere at miste
retten til fortsat at modtage SPS, og i yderste konsekvens ikke vil
kunne gennemføre deres uddannelse, foreslås det at
ophæve reglerne om begrænset støtteramme og
støttetid i SPS-lovens kapitel 5, samt kravet om, at
uddannelsessøgende maksimalt må være 12
måneder forsinket i deres uddannelse, jf. kapitel 6 om
studieaktivitet.
Det foreslåede vil indebære, at
uddannelsessøgende med en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse fremover vil være berettiget til
SPS i hele den periode, hvori de er indskrevet på og
gennemgår en støtteberettigende uddannelse.
Med ændringerne forbedres mulighederne for, at
uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse, der er
optaget på en videregående uddannelse, vil kunne
gennemføre og afslutte deres uddannelse i lighed med andre
uddannelsessøgende.
Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at
den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige
betingelser for at være berettiget hertil, herunder kravet i
lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, om, at den
uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår
en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte.
Efter gældende praksis skal SPS-lovens kriterie om, at
støttemodtageren "gennemgår uddannelse" fortolkes
på samme måde som det enslydende kriterie, der
følger af § 2, stk. 1, nr. 1, og regler fastsat efter
§ 2, stk. 2, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037
af 30. august 2017. Der lægges ikke med dette lovforslag op
til at ændre denne praksis.
Det følger herefter af SU-bekendtgørelsens §
11, jf. bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om
statens uddannelsesstøtte, at en uddannelsessøgende,
der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse,
anses for at gennemgå uddannelsen, jf. SU-lovens § 2,
stk. 1, nr. 1, medmindre den uddannelsessøgende som
følge af uddannelsesinstitutionens sanktion er
afskåret fra at deltage i undervisning, eksaminer eller
lignende.
Selvom reglerne om maksimal forsinkelse i SPS-loven
foreslås ophævet, vil den uddannelsessøgende
fortsat skulle opfylde de krav om studieaktivitet, som
uddannelsesinstitutionerne måtte
fastsætte i reglerne for de enkelte uddannelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at
uddannelsesinstitutionen bl.a. skal bringe en indskrivning til
ophør for uddannelsessøgende, hvis den
pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav.
Der kan henvises til § 42, nr. 5, i bekendtgørelse nr.
35 af 13. januar 2022 om adgang til universitetsuddannelser
tilrettelagt på heltid, § 36, nr. 5, i
bekendtgørelse nr. 36 af 13. januar 2022 om adgang til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
§ 36, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2022
om adgang til videregående kunstneriske uddannelser
tilrettelagt på heltid. Hvis en uddannelsessøgende som
følge af uddannelsesinstitutionens regler om studieaktivitet
bliver udskrevet fra en uddannelse, bortfalder den
uddannelsessøgendes fortsatte ret til SPS også.
2.2. SPS
til adgangskurser til visse videregående
uddannelser
2.2.1. Gældende ret
Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan
ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og
gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående
uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses-
og Forskningsministeriet eller Børne- og
Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens
uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i
disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens
uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk
pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk
uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er
omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og 4)
uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der
kan ydes statens uddannelsesstøtte til.
Det følger endvidere af tekstanmærkning nr. 198 ad
§ 19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk
støtte til studerende ved adgangskurser til
ingeniøruddannelserne.
Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til
at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre
adgangskurser til videregående uddannelser.
Det følger af den politiske aftale af 22. november 2018
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til
faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" og delaftalen af
18. juni 2020, at der skal udvikles et adgangskursus til
erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom
og et fælles adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen
til skov- og landskabsingeniør og
professionsbacheloruddannelsen til urban landskabsingeniør.
Det er med aftalen af 22. november 2018 intentionen, at de nye
adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra
adgangskurserne til maskinmester- og
ingeniøruddannelserne.
Som opfølgning på aftalen blev det ved lov nr. 363
af 9. marts 2021 indført i § 22, stk. 1, nr. 9, i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at
uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om
uddannelserne, herunder om adgangskursus til uddannelserne til
markedsføringsøkonom, skov- og
landskabsingeniør og urban landskabsingeniør. De
nærmere regler for adgangskurserne er herefter fastsat i
bekendtgørelse nr. 1623 af 26. juli 2021 om adgangskursus og
adgangseksamen til visse videregående uddannelser.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det vurderes, at det med den politiske aftale om, at de nye
adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra
adgangskurserne til maskinmester- og ingeniøruddannelserne,
også er hensigten, at uddannelsessøgende på de
nye adgangskurser skal stilles lige med uddannelsessøgende
ved de hidtidige adgangskurser for så vidt angår
adgangen til SPS.
Det foreslås på den baggrund, at SPS kan ydes til
uddannelsessøgende, som er indskrevet på og
gennemgår adgangskurser til visse videregående
uddannelser, og at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der
skal være omfattet af bestemmelsen.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren vil
kunne fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der kan gives
SPS til. Det forventes herunder, at uddannelses- og
forskningsministeren vil fastsætte regler om, at der
fremover også kan gives SPS til de nye adgangskurser.
Det er dertil hensigten at fastsætte regler i
SPS-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 819 af 2.
juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelse, hvorefter der alene kan gives SPS
til disse adgangskurser, hvis de er udbudt efter regler fastsat i
medfør af § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Det er herunder endvidere hensigten, at der skal kunne
fastsættes regler i SPS-bekendtgørelsen om adgangen
til at modtage SPS for uddannelsessøgende ved adgangskurser
til ingeniøruddannelserne. Retten til SPS til disse
adgangskurser vil med lovforslaget således blive ændret
fra at være reguleret på en tekstanmærkning
på finansloven til at være reguleret af SPS-loven og
SPS-bekendtgørelsen.
Hvis der senere udvikles andre tilsvarende adgangskurser til
videregående uddannelser, som skal være
SPS-berettigende, vil disse kurser også kunne være
omfattet af bestemmelsen, såfremt uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler herom.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s
verdensmål
Med lovforslaget lægges der op til at sikre, at
uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse
også fremover vil være berettiget til SPS i hele den
periode, hvori de er indskrevet på og gennemgår en
støtteberettigende uddannelse, som er omfattet af SPS-loven,
således at de uddannelsessøgende har mulighed for at
gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre
uddannelsessøgende. De foreslåede ændringer
vurderes dermed at understøtte delmål 4.4, hvorefter
antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder,
herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og
kompetencer, for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, skal øges væsentligt inden
2030.
Lovforslaget vurderes endvidere at understøtte
delmål 4.5, hvorefter der inden 2030 skal sikres lige adgang
til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de
mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige
folk og børn i udsatte situationer.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre en mindre merudgift i
forhold til de regler, der ville være gældende ret ved
en automatisk ophævelse af den midlertidige ordning den 1.
juli 2022, jf. lov nr. 1175 af 8. juni 2021 om ændring af lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser. Forslaget forventes imidlertid ikke at medføre
merudgifter til SPS i forhold til den gældende midlertidige
ordning eller i øvrigt i forhold til, hvordan SPS til
videregående uddannelser blev administreret før den
midlertidige ordning.
Lovforslagets del om udvidelse af loven til også at
omfatte adgangskurser til visse videregående uddannelser kan
dog forskyde noget SPS-aktivitet marginalt. Dette skyldes, at det
lægges til grund, at uddannelsessøgende til visse af
de adgangskurser, der med lovforslaget foreslås omfattet af
loven, kommer fra andre uddannelsesudbud, hvor de har været
SPS-berettiget.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for
digitaliseringsklar lovgivning, idet forslaget understøtter
genbrug af eksisterende it-infrastruktur i forbindelse med
ansøgning om SPS, jf. herved princip 6 for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november
2021 til den 15. december 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Dansk Magisterforening,
Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske
Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, Det Centrale
Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske
Lægestuderende, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende,
Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes
Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser,
Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,
Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark og
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
11 . Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vurderes at medføre en
mindre merudgift i forhold til de regler, der ville være
gældende ret ved en automatisk ophævelse af den
midlertidige ordning den 1. juli 2022. Forslaget forventes
imidlertid ikke at medføre merudgifter til SPS i forhold til
den gældende midlertidige ordning eller i øvrigt i
forhold til, hvordan SPS til videregående uddannelser blev
administreret før den midlertidige ordning. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Lovens nuværende titel er lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, som
ændret ved lov nr. 1175 af 8. juni 2021.
SPS-lovens titel foreslås
ændret, således at lovens titel fremover er: Lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser m.v.
Hermed tydeliggøres det, at loven ikke kun omfatter SPS
ved videregående uddannelser. Loven vil med dette lovforslag
også regulere adgangen til SPS til adgangskurser til visse
videregående uddannelser. Adgangskurser af denne art er
på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver udbudt på
videregående uddannelsesinstitutioner.
Med ændringen af lovens titel afspejles det således,
at der efter SPS-loven også kan ydes SPS til andre
uddannelser end kun videregående uddannelser.
Til nr. 2
Personer, der gennemgår uddannelse på
ungdomsuddannelsesniveau, betegnes generelt som elever, mens
personer, der er indskrevet på videregående
uddannelser, generelt betegnes som studerende.
Fællesbetegnelsen for både elever og studerende er
uddannelsessøgende.
Efter gældende ret omfatter SPS-loven alene personer
på videregående uddannelser, og
støtteberettigende personer omfattet af SPS-loven er
på den baggrund alle steder i loven benævnt
studerende.
Det foreslås, at betegnelsen studerende overalt i loven
ændres til uddannelsessøgende.
Forslaget er en konsekvens af, at SPS-loven med dette lovforslag
foreslås udvidet til også at omfatte SPS til
adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12 og 13. Adgangskurser omfattet af
bestemmelsen er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver
udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.
SPS-loven vil herefter omfatte både studerende og elever,
hvorfor det foreslås, at personer omfattet af loven fremover
benævnes under fællesbetegnelsen
uddannelsessøgende.
Til nr. 3
Det følger af SPS-lovens § 1, stk. 1, at loven har
til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, der er optaget på en
videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen
kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre
studerende.
Det foreslås at ændre SPS-lovens § 1, stk. 1, således at loven har
til formål at sikre, at uddannelsessøgende med fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på
en videregående uddannelse eller et adgangskursus til visse
videregående uddannelser, uanset funktionsnedsættelsen
kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre
uddannelsessøgende.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
SPS-lovens formålsbestemmelse udvides til også at
omfatte uddannelsessøgende, der er optaget på et
adgangskursus til visse videregående uddannelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 4
Personer, der gennemgår uddannelse på
ungdomsuddannelsesniveau, betegnes generelt som elever, mens
personer, der er indskrevet på videregående
uddannelser, generelt betegnes som studerende.
Fællesbetegnelsen for både elever og studerende er
uddannelsessøgende.
Efter gældende ret omfatter SPS-loven alene personer
på videregående uddannelser, og
støtteberettigende personer omfattet af SPS-loven er
på den baggrund alle steder i loven benævnt
studerende.
Det foreslås, at betegnelsen studerende overalt i loven
ændres til uddannelsessøgende.
Forslaget er en konsekvens af, at SPS-loven med dette lovforslag
foreslås udvidet til også at omfatte SPS til
adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12 og 13. Adgangskurser omfattet af
bestemmelsen er på ungdomsuddannelsesniveau, men de bliver
udbudt på videregående uddannelsesinstitutioner.
SPS-loven vil herefter omfatte både studerende og elever,
hvorfor det foreslås, at personer omfattet af loven fremover
benævnes under fællesbetegnelsen
uddannelsessøgende.
Til nr. 5
Det følger af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, at en
studerende efter ansøgning kan få SPS, når
vedkommende på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne
gennemføre uddannelsen, jf. § 3.
Det foreslås at ændre § 2,
stk. 1, nr. 1, således at en uddannelsessøgende
efter ansøgning vil kunne få SPS, når
vedkommende på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne
gennemføre uddannelsen eller adgangskurset til visse
videregående uddannelser, jf. § 3.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 12 og 13, foreslås, at der efter SPS-loven også
kan gives SPS til adgangskurser til visse videregående
uddannelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 6
Det følger af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, at en
studerende efter ansøgning kan få SPS, når
vedkommende er indskrevet på og gennemgår en
uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4.
Det foreslås at ændre § 2,
stk. 1, nr. 2, således at den
uddannelsessøgende efter ansøgning vil kunne få
SPS, når vedkommende er indskrevet på og
gennemgår en uddannelse eller et adgangskursus, hvortil der
kan ydes støtte, jf. § 4.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 12 og 13, foreslås, at der efter SPS-loven også
kan gives SPS til adgangskurser til visse videregående
uddannelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 7
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan
gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i
bestemmelsens nr. 1-5. Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan en
studerende efter ansøgning få SPS, når
vedkommende er indskrevet på og gennemgår en
uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9,
hvorefter det foreslås at ophæve reglerne i § 2,
stk. 1, nr. 4 og 5.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring
i forbindelse med, at nr. 4 og 5 ophæves, hvorefter
opregningen af betingelserne for at kunne få SPS vil
fremgå af § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 9, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 8
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan
gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i
bestemmelsens nr. 1-5. Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan en
studerende efter ansøgning få SPS, når
vedkommende har dansk statsborgerskab, efter international
overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske
statsborgere eller i støttemæssig henseende ved
uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter
uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse.
Forslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr. 9,
hvorefter det foreslås at ophæve reglerne i § 2,
stk. 1, nr. 4 og 5.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring
i forbindelse med, at nr. 4 og 5 ophæves, hvorefter
opregningen af betingelserne for at kunne få SPS vil
fremgå af § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 9, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 9
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, at SPS kan
gives til studerende, der opfylder betingelserne opregnet i
bestemmelsen. Efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, kan en studerende
efter ansøgning få SPS, når vedkommende ikke
overskrider støtterammen og støttetiden, jf.
§§ 5-9, og når vedkommende er studieaktiv, jf.
§§ 10 og 11.
Det foreslås, at § 2, stk.
1, nr. 4 og 5, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 14, foreslås at ophæve SPS-lovens kapitel 5, som
indeholder §§ 5-9, og kapitel 6, som indeholder
§§ 10 og 11.
Med den foreslåede ændring vil det ikke fremover
være en betingelse for, at den uddannelsessøgende kan
få SPS, at vedkommende ikke overskrider støtterammen
og støttetiden, og at vedkommende er studieaktiv.
Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at
den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige
betingelser for at være berettiget hertil, jf. lovens §
2, stk. 1, nr. 1-3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 14, om ophævelse af kapitel 5 og
6, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 10
Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan
ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og
gennemgår de i bestemmelsens nr. 1-4 opregnede uddannelser.
Efter § 4, stk. 1, nr. 3, kan der ydes SPS til studerende, som
er indskrevet på og gennemgår uddannelse i udlandet,
som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en
uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i
gang med.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorefter der i § 4, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr.
5, hvorefter SPS kan ydes til uddannelsessøgende, som er
indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse
videregående uddannelser.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring
i forbindelse med, at der tilføjes et nr. 5 til de
gældende 4 numre i § 4, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 11
Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan
ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og
gennemgår de i bestemmelsens nr. 1-4 opregnede uddannelser.
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, kan der ydes SPS til studerende, som
er indskrevet på og gennemgår uddannelse i udlandet,
som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens
uddannelsesstøtte til.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorefter der i § 4, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr.
5, hvorefter SPS kan ydes til uddannelsessøgende, som er
indskrevet på og gennemgår adgangskurser til visse
videregående uddannelser.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring
i forbindelse med, at der tilføjes et nr. 5 til de
gældende 4 numre i § 4, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 12
Det følger af SPS-lovens § 4, stk. 1, at der kan
ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og
gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående
uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses-
og Forskningsministeriet eller Børne- og
Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens
uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i
disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens
uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk
pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk
uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er
omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og 4)
uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der
kan ydes statens uddannelsesstøtte til.
Det følger endvidere af tekstanmærkning nr. 198 ad
§ 19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk
støtte til studerende ved adgangskurser til
ingeniøruddannelserne.
Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til
at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre
adgangskurser til videregående uddannelser.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 4, stk.
1, hvorefter SPS vil kunne ydes til
uddannelsessøgende, som er indskrevet på og
gennemgår adgangskurser til visse videregående
uddannelser.
Adgangskurser af denne art er på ungdomsuddannelsesniveau,
men de bliver udbudt på videregående
uddannelsesinstitutioner.
Det foreslåede vil indebære, at der efter
bestemmelsen således også kan ydes SPS til
adgangskurser til visse videregående uddannelser, hvor
adgangskurserne ikke er på videregående niveau.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 13
Det følger af tekstanmærkning nr. 198 ad §
19.83.01 i finansloven for 2022, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk
støtte til studerende ved adgangskurser til
ingeniøruddannelserne.
Der er efter gældende ret i øvrigt ikke adgang til
at modtage SPS for uddannelsessøgende ved andre
adgangskurser til videregående uddannelser.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i §
4, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke adgangskurser der er omfattet af
stk. 1, nr. 5.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, hvilke adgangskurser der kan gives SPS til. Det forventes
herunder, at uddannelses- og forskningsministeren vil
fastsætte regler om, at der fremover også kan gives SPS
til adgangskurser, der er udbudt efter regler fastsat i
medfør af § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Hvis der senere udvikles andre tilsvarende adgangskurser til
videregående uddannelser, som skal være
SPS-berettigende, vil disse kurser også kunne være
omfattet af bestemmelsen, såfremt uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler herom i medfør
af det foreslåede.
Forslaget skal ses i forlængelse af dette lovforslags
§ 1, nr. 12, hvorefter der ydes SPS til
uddannelsessøgende, som er indskrevet på og
gennemgår adgangskurser til visse videregående
uddannelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 14
SPS-lovens kapitel 5 indeholder regler om støtteramme og
støttetid. Udgangspunktet er, at SPS ydes i indtil 70
måneder (støtteramme), jf. § 5, 1. pkt., og inden
for støtterammen i det antal måneder, der svarer til
den normerede uddannelsestid med et tillæg på 12
måneder (støttetiden), jf. lovens § 6. Under
visse betingelser kan støtterammen og støttetiden
forlænges.
SPS-lovens kapitel 6 indeholder regler om studieaktivitet.
Udgangspunktet er, at SPS kan ydes til studerende, som er
studieaktive, jf. lovens § 10, stk. 1. En studerende er
studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder
forsinket i uddannelsen, jf. § 10, stk. 2. Under visse
betingelser kan der ydes SPS til studerende, som ikke opfylder
betingelsen om maksimal forsinkelse i § 10, stk. 2.
Det foreslås, at SPS-lovens kapitel
5 og 6 ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
reglerne om begrænset støtteramme og støttetid
i kapitel 5, samt kravet om, at den uddannelsessøgende
maksimalt må være 12 måneder forsinket i sin
uddannelse, jf. kapitel 6, ikke vil være betingelser, som den
uddannelsessøgende skal opfylde for at modtage SPS. Den
uddannelsessøgende vil dermed være berettiget til SPS
i hele den periode, hvori vedkommende er indskrevet på og
gennemgår en støtteberettigende uddannelse.
Det vil fortsat være en betingelse for at modtage SPS, at
den uddannelsessøgende opfylder SPS-lovens øvrige
betingelser for at være berettiget hertil, jf. lovens §
2, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 15
Efter SPS-lovens § 11 a, stk. 1, kan studerende, der har
fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af
hjælpemidler, anvende de tildelte hjælpemidler efter
endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt den
fornødne støtte i form af hjælpemidler efter
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om
social service og i op til 3 måneder efter endt
uddannelse.
Efter SPS-lovens § 11 a, stk. 2, medregnes fortsat
støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse
ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt
til uddannelsen, jf. § 6.
Det foreslås at ophæve §
11 a, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 14, foreslås at ophæve SPS-lovens kapitel 5,
herunder lovens § 6, vedrørende støtteramme og
støttetid.
Den uddannelsessøgende, der har fået bevilget SPS i
form af hjælpemidler, vil fortsat kunne anvende de tildelte
hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse,
jf. § 11 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 14, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 16
Efter SPS-lovens § 12, stk. 1, indgiver den studerende
ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor
den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen,
når den studerende er optaget på pædagogikum, om
SPS til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås at ændre §
12, stk. 1, således at den uddannelsessøgende
indgiver ansøgning henholdsvis til den
uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til
ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget
på pædagogikum, om SPS til uddannelse omfattet af
§ 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.
Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger
om SPS fra uddannelsessøgende optaget på adgangskurser
til visse videregående uddannelser i medfør af det
foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 12, vil skulle
indgives til den uddannelsessøgendes
uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2022.
Det foreslåede vil medføre, at
uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse på
de videregående uddannelser også efter den 1. juli 2022
kan modtage SPS med henblik på at kunne gennemføre
deres uddannelse på lige fod med andre
uddannelsessøgende.
SPS-loven, der ændres med dette lovforslag, gælder
ikke for Færøerne og Grønland og indeholder
ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne og Grønland. Derfor gælder
nærværende lov heller ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, som
ændret ved lov nr. 1175 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer: | | | | Lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser | | 1. I lovens
titel indsættes efter
»uddannelser«: »m.v.«. | | | | | | 2. Overalt i
loven ændres »studerende« til:
»uddannelsessøgende«. | | | | § 1.
Loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en
videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen
kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre
studerende. | | 3. I § 1, stk. 1, indsættes efter
»uddannelse«: »eller et adgangskursus til visse
videregående uddannelser«. | Stk.
2. --- | | | | | | Kapitel 2 Studerende, der kan
få støtte | | 4. I overskriften til kapitel 2, § 3 a, stk. 2, § 11 a, stk. 1, og § 18, stk. 2, ændres
»Studerende« til:
»Uddannelsessøgende«. | | | | § 3
a. --- | | | Stk. 2.
Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. | | | Stk. 3.
--- | | | | | | § 11 a.
Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. | | | Stk. 2-3.
--- | | | | | | § 18.
--- | | | Stk. 2.
Studerende, der er omfattet af loven, og som i henhold til §
63 i lov om aktiv socialpolitik har fået tilsagn om
støtte, der går ud over den 1. januar 2001, vil
fortsat kunne modtage støtten. | | | Stk. 3.
--- | | | | | | § 2. En
studerende kan efter ansøgning få
specialpædagogisk støtte, når vedkommende | | | 1) på
grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov
for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf.
§ 3, | | 5. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »uddannelsen«: »eller adgangskurset til
visse videregående uddannelser«. | | | | 2) er
indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der
kan ydes støtte, jf. § 4, | | 6. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »uddannelse«: »eller et
adgangskursus«. | | | | | | 7. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »jf. § 4,«: »og«. | | | | 3) har dansk
statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til
støtte på lige fod med danske statsborgere eller i
støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark
ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og
forskningsministerens bestemmelse, | | 8. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres
»bestemmelse,« til: »bestemmelse.« | | | | 4) ikke
overskrider støtterammen og støttetiden, jf.
§§ 5-9, og | | 9. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves. | 5) er
studieaktiv, jf. §§ 10 og 11. | | | Stk. 2-5.
--- | | | | | | § 4.
Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som
er indskrevet på og gennemgår | | | 1)-2)
--- | | | 3)
uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er
godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som
den studerende er i gang med, og | | 10. I § 4, stk. 1, nr. 3, ændres
»i gang med, og« til: »i gang med,«. | 4)
uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der
kan ydes statens uddannelsesstøtte til. | | 11. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres
»til.« til: »til, og«. | | | 12. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 5: | | | »5) adgangskurser til visse
videregående uddannelser, jf. stk. 3.« | Stk. 2.
--- | | | | | 13. I § 4 indsættes som stk. 3: | | | »Stk.
3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke adgangskurser, der er omfattet af stk. 1, nr.
5.« | | | | Kapitel 5 Støtteramme
og støttetid | | 14. Kapitel 5 og 6
ophæves. | § 5.
Specialpædagogisk støtte kan ydes i indtil 70
måneder (støtterammen). Støtterammen
forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en
uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges,
hvis: | | | 1) den samlede normerede uddannelsestid
for en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende
uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser,
overstiger 58 måneder, | | | 2) den studerende har gennemført
en uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, som
adgangsgivende uddannelse, eller | | | 3) den studerende gennemgår
sidefagssupplering eller pædagogikum. | | | | | | § 6.
Specialpædagogisk støtte til den enkelte uddannelse
kan inden for støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal
måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid,
herunder obligatorisk praktik, med et tillæg på 12
måneder (støttetiden). | | | | | | § 7.
Støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf.
§ 6, kan forlænges | | | 1) med indtil 12 måneder, hvis den
studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af
deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde
vedrørende uddannelsessøgendes sociale og
uddannelsesmæssige forhold, | | | 2) hvis den studerende er blevet
forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre
særlige forhold, | | | 3) med indtil 12 måneder for
moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med
fødsel eller adoption, og | | | 4) hvis den studerende har opbrugt
støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen
inden for 12 måneder. | | | | | | § 8.
Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en
uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre
særlige forhold har medført, at den studerende ikke
har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og
derfor har skiftet til en ny uddannelse. | | | | | | § 9.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer
afgørelse om forlængelse af støtteramme og
støttetid efter ansøgning fra den studerende og
indstilling fra uddannelsesinstitutionen. | | | Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om forlængelse af støtteramme og
støttetid. | | | | | | Kapitel 6 Studieaktivitet | | | § 10.
Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som
er studieaktive, jf. stk. 2. Kravet om studieaktivitet gælder
ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget
hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op
til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffe afgørelse
om studieaktiviteten. | | | Stk. 2. En
studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen
mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og
den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder
for uddannelsen, målt i måneder. | | | Stk. 3.
Forlængelse af støttetiden i henhold til § 7
medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder, der
er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2. | | | Stk. 4. Ved
uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og 3, kontrollerer
uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes
studieaktivitet og indberetter til Uddannelses- og
Forskningsministeriet, når den studerende ikke længere
er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2,
varetages kontrol og indberetning af
ansættelsesinstitutionen. | | | Stk. 5. Ved
uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, sørger den
studerende ved dokumentation fra den udenlandske
uddannelsesinstitution for, at den danske
uddannelsesinstitution får meddelelse om
studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions
bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf
foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til
Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. stk. 4. | | | Stk. 6. Ved
uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4,
sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske
uddannelsesinstitution for, at Uddannelses- og
Forskningsministeriet får meddelelse om studieaktiviteten
efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bestemmelse i det
enkelte tilfælde. | | | | | | § 11.
Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som
ikke opfylder betingelserne i § 10, stk. 2, hvis Uddannelses-
og Forskningsministeriet på baggrund af en indstilling fra
uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan
fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt,
at der fortsat tildeles støtte. | | | | | | § 11
a. --- | | | Stk. 2.
Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt
uddannelse medregnes ikke i opgørelsen af det antal
måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6. | | 15. § 11 a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | Stk. 3.
--- | | | | | | § 12. Den
studerende indgiver ansøgning henholdsvis til den
uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til
ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget
på pædagogikum, om specialpædagogisk
støtte til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr.
1-3. | | 16. I § 12, stk. 1, indsættes efter
»nr. 1-3«: »og 5«. | Stk.
2-7. --- | | |
|