Fremsat den 23. februar 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »vindmøller,«: » solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker,«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

3. I § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, ændres »terræn og« til: »terræn, og solcelleanlæg på søer, som«.

4. I § 6, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »solcelleanlæg på terræn«: » eller sø«.

5. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Solcelleanlæg på havet.«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

6. I § 9, stk. 2, nr. 1-3, ændres »solcelleanlæg« til: »solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4«.

7. I § 9, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) For solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, skal opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter § 25.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

8. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.

9. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.

10. § 14, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

11. I § 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse« til: »Har flere kommunalbestyrelser vetoret«.

12. I overskriften til kapitel 3 ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

13. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

14. I § 22, stk. 2, indsættes efter »ansøgning«: » i et område op til 15 km fra kysten«.

15. I § 22, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn, herunder til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter, overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, afgørende taler imod tilladelsen.«.

16. § 22 b affattes således:

»§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag, hvis en af de relevante kommunalbestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Stk. 3. Stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en godkendt forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf. § 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto efter stk. 1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren, som fastsætter en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere for fristen.«

17. § 23, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

18. I § 25, stk. 1, ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 4, 6, 8 og 9, finder ikke anvendelse for solcelleanlæg på søer, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om forundersøgelsestilladelse uden for udbud efter § 22, stk. 2, som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtidige gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles etableringstilladelse efter § 25, stk. 1, på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed for andre efter § 24, stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2-4, om brug af vetoret efter § 22 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på nedlæggelse af veto mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Vetoretten skal benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 og implementerer den politiske aftale om justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet af 2. juni 2021 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Med lovforslaget foreslås det at ændre den kommunale indsigelsesret til en kommunal vetoret, så kommuner med en kyststrækning op til 15 km fra et ansøgt område vil kunne nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse til et område med henblik på udnyttelse af energi, jf. hertil den nugældende § 22 b i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 (i det følgende benævnt VE-loven).

Med lovforslaget foreslås det herudover, at etablering af vedvarende energianlæg (i det følgende benævnt VE-anlæg) på havet uden for udbud (den såkaldte åben dør-ordning) afgrænses til områder op til 15 km fra kysten, således at alle fremtidige projekter vil være omfattet af den kommunale vetoret. Dette vil give mulighed for at ophæve relevante statslige arealreservationer, da afgrænsningen vil medføre, at det ikke længere vil være relevant at opretholde alle reservationer. Formålet er at sikre, at ordningen i højere grad bliver forenelig med det øgede behov for energiplanlægning af arealanvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

Derudover vil forslaget skulle sikre klarere rammer for, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne give afslag til projekter i områder, der ikke ud fra samfundsmæssige, planlægningsmæssige eller miljømæssige hensyn er relevante at gennemføre.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at åben dør-ordningen udvides, så den bliver teknologineutral og dermed vil kunne sikre gode vilkår for fremtidig teknologiudvikling. I forhold til kendte teknologier, vil udvidelsen give mulighed for opstilling af solcelleanlæg på havet.

Formålet med justeringen af åben dør-ordningen er at sikre kommunal opbakning og tidlig lokal inddragelse til etablering af VE-anlæg på havet. Formålet er endvidere at sikre en effektiv statslig planlægning ift. havarealet og elnettet, mulighed for ophævelse af relevante statslige arealreservationer til havvind samt sikre teknologineutralitet af VE-anlæg på havet.

Endeligt foreslås det, at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje, der har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter. Det foreslås således, at både opstilling af solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer omfattes, herunder opstilling af visse solcelleanlæg på vandreservoir, søer i grusgrave og lignende.

2. Lovforslagets baggrund

De gældende regler for åben dør-ordningen, som findes i VE-lovens kapitel 3, og som blev indsat i 1999, muliggør etablering af VE-anlæg, der udnytter energi fra vind og vand på havet uden for udbud. Ordningen giver således opstillere mulighed for selv at tage initiativ til opstilling af VE-anlæg på havet.

Den gældende ordning indeholder en række administrative procestrin for at kunne etablere VE-anlæg under ordningen. En opstiller skal først modtage en forundersøgelsestilladelse efter § 22, som giver opstiller ret til at indlede undersøgelser på havet. På dette tidspunkt har opstiller endnu ikke taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter eller deres placering. Herefter udarbejdes en forundersøgelsesrapport, som skal godkendes efter VE-lovens § 24. Endelig skal opstiller meddeles en tilladelse til at etablere anlægget efter VE-lovens § 25, samt en tilladelse til udnyttelse af energien efter VE-lovens § 29.

I januar 2017 blev der med lov nr. 1705 af 23. december 2016 indført en kommunal indsigelsesret mod kystnære havvindmølleprojekter. Den kommunale indsigelsesret giver kommunalbestyrelser mulighed for at gøre indsigelse mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse til et område, jf. VE-lovens § 22 b. Det betyder, at en kommunalbestyrelse skal tage stilling til, om de ønsker opstilling af et VE-anlæg i området, selvom det endelige projekt først fastlægges ved ansøgning om etableringstilladelse.

Med energiaftalen fra 2018 blev det besluttet at udvide indsigelsesretten til et område på op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Justeringen trådte i kraft 1. juli 2019.

Den kommunale indsigelsesret blev indført for at imødekomme den store modstand og kritik, der er modtaget på tidligere åben dør-projekter.

Der blev med energiaftalen af 29. juni 2018 igangsat en havvindanalyse, som blandt andet skulle analysere den gældende åben dør-ordning og afklare, hvorvidt ordningen fortsat var i overensstemmelse med de politiske målsætninger på havvindsområdet.

Med aftalen af 2. juni 2021 justeres åben dør-ordningen for elproducerende VE-anlæg på havet uden for statslige udbud, så ordningen vil blive bragt tilbage til sit oprindelige formål, som bl.a. var at understøtte en markedsudvikling af VE-udbygningen på havet ved opstilling af små, kystnære projekter. Aftalen sikrer således, at døren vil blive holdt åben for mindre kystnære projekter, der kan samle lokal opbakning. Muligheden for fremtidig havvindsudbygning gennem statslige udbud vil ikke blive afgrænset af justeringen af åben dør-ordningen og vil fortsat være mulig på hele det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone, herunder i områder inden for 15 km fra kysten.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommunal vetoret

3.1.1. Gældende ret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind på det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone meddeles efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

Reglerne om kommunal indsigelsesret følger af § 22 b, hvorefter en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse til et ansøgt område beliggende op til 15 km fra kommunens kyststrækning.

Den kommunale indsigelsesret blev indført i 2017 for at øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af, om der skal etableres havvindmøller ud for en kommunes kyststrækning, og herved sikre øget hensyn til lokalbefolkningen og øge den lokale opbakning. Med lov nr. 499 af 1. maj 2019 blev den kommunale indsigelsesret udvidet fra 8 til 15 km.

Det fremgår af § 22 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen over for klima-, energi- og forsyningsministeren. Når klima-, energi- og forsyningsministeren modtager en ansøgning om forundersøgelsestilladelse, sendes den i myndighedshøring hos relevante myndigheder og kommuner.

Det er i forbindelse med denne myndighedshøring, at kommunalbestyrelser får mulighed for at fremsætte deres eventuelle indsigelse. Herved sikres, at det på et så tidligt tidspunkt som muligt kan afklares, hvorvidt en kommunalbestyrelse ønsker et projekt. Herved tages der også hensyn til, at opstilleren ikke gennemfører unødige undersøgelser i et område. Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til, om de ønsker et VE-anlæg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overordnede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter og deres placering.

Det fremgår af § 22 b, stk. 3, at et af Folketinget nedsat udvalg skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden klima-, energi- og forsyningsministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter § 23, stk. 4, jf. § 22. Herved sikres, at udvalget inddrages og får mulighed for at kommentere sagen. Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning om enten at meddele forundersøgelsestilladelse på trods af en kommunal indsigelse eller afvise ansøgningen, er ministeren ikke bundet heraf.

En kommunalbestyrelses eventuelle indsigelse er betinget og skal således forstås i sammenhæng med VE-lovens § 23, stk. 4, sidste punktum, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område. Det kan eksempelvis være hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor, eller hvis hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt kan gennemføres trods kommunal indsigelse.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Med lovforslaget implementeres den politiske aftale af 2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet. Med aftalen vil den kommunale indsigelsesret blive ændret til en vetoret for kommuner beliggende inden for 15 km fra et område, hvor opstiller søger om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen.

Erfaringen fra tidligere åben dør-projekter har vist, at der kan være udbredt borgermodstand mod de kystnære havvindmølleprojekter. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem store mængder kritiske høringssvar, borgermøder, foreningsdannelse mod kystnære havvindsprojekter, mediedækning samt henvendelser til Energistyrelsen og klima-, energi- og forsyningsministeren. Modstanden retter sig særligt mod visuelle påvirkninger og den betydning, en kystnær havvindmøllepark vil have for oplevelsen af naturen i området, som af lokalbefolkningen og sommerhusejere anses for at være af landskabs- og naturkvalitetsmæssig betydning. Hertil kommer bekymring for støj fra vindmøllerne og påvirkning af dyrelivet ved kystområder.

Den store modstand og kritik, der er modtaget på tidligere projekter, har bl.a. ført til indførelsen af reglerne om den kommunale indsigelsesret. Med forslaget om at ændre den kommunale indsigelsesret til en kommunal vetoret sikres, at der fortsat vil kunne gennemføres projekter igennem åben dør-ordningen, men alene i de tilfælde, hvor der vil kunne opnås kommunal opbakning dertil. Det vil således fortsat være muligt for lokale initiativgrupper og andre private aktører at ansøge om projekter under åben dør-ordningen.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 22 b vil medføre, at den kommunale indsigelsesret mod meddelelse af forundersøgelsestilladelse vil blive ændret til en kommunal vetoret.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der fortsat vil kunne gennemføres projekter igennem åben dør-ordningen, men alene i de tilfælde, hvor der vil kunne opnås kommunal opbakning hertil. Den kommunale vetoret vil have til formål at øge opbakningen til projekterne og reducere borgermodstanden. Det vil således fortsat være muligt for lokale initiativgrupper og private aktører at ansøge om projekter under åben dør-ordningen.

Som efter nugældende ret vil kommuner fortsat have mulighed for at tilkendegive, om kommunalbestyrelsen støtter op om et planlagt projekt op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Med den foreslåede ændring vil kommunernes betingede indsigelsesret ændres til en absolut vetoret. Der vil således alene kunne meddeles tilladelse til forundersøgelser, hvis ingen berørt kommune benytter sin vetoret imod projektet. Et kommunalt veto vil betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle meddele afslag på tilladelse til at foretage forundersøgelser for et projekt under åben dør-ordningen.

Forslaget om den kommunale vetoret skal ses i sammenhæng med den foreslåede justering af åben dør-ordningen, hvorefter ordningen vil blive afgrænset til områder op til 15 km fra kysten. Det vil betyde, at alle fremtidige åben dør-projekter vil være omfattet af den kommunale vetoret, jf. nedenfor i lovforslagets pkt. 3.2.

For nærmere om den foreslåede ændring om kommunal vetoret henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

3.2. Afstandsbegrænsning og klarere rammer for relevansvurdering

3.2.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser enten meddeles efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af en ansøgning efter åben dør-ordningen. En forundersøgelsestilladelse giver opstiller ret til at indlede undersøgelser på havet vedrørende en mulig havvindmøllepark på et tidligt tidspunkt, hvor opstiller endnu ikke har taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter og deres placering. En forundersøgelsestilladelse giver dermed ikke i sig selv ret til at opføre et VE-anlæg.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser meddeles til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant.

Med hjemmel i VE-lovens § 22, stk. 10, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant. Bemyndigelsen er ikke udmøntet i en bekendtgørelse fordi vurderingen af, hvornår det er relevant at udnytte energi i et område, allerede kan foretages efter gældende regler.

Der er i dag ikke en fast administrativ praksis for, hvilke hensyn der inddrages i vurderingen af, om et område er relevant, jf. § 22, stk. 7, men ministeren kan inddrage en bredere kreds af kriterier, herunder planmæssige hensyn til f.eks. netudbygning, samfundsøkonomi og forsyningssikkerhed. Ligeledes kan der ikke meddeles tilladelse til områder, hvor etablering af elproduktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. på grund af hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri m.v.

Åben dør-ordningen er i dag ikke afgrænset til en særlig del af havarealet. Ordningen afgrænses af reservationer, bindingsområder og den statslige havplanlægning, hvor udviklingszoner er udlagt til vedvarende energi på havet. Såfremt et område i havplanen ikke er udlagt til dette formål, skal der søges om et plantillæg til havplanen. Som følge heraf kan der som udgangspunkt søges på hele Danmarks søterritorie og i den eksklusive økonomiske zone.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at åben dør-ordningen skal justeres, så rammerne for ordningen gøres klarere, herunder præcisering af statens muligheder for at give afslag til projekter, der ikke ud fra samfundsmæssige og planlægningsmæssige hensyn er relevante at gennemføre. Det skal sikre øget transparens for borgere og projektopstillere og vil gøre det lettere at forhåndsvurdere, om en indgivet ansøgning er relevant eller ej, jf. § 22, stk. 7, samt sikre, at ordningen i højere grad bliver forenelig med det øgede behov for planlægning af arealanvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at afgrænse muligheden for at ansøge om et projekt under åben dør-ordningen til områder op til 15 km fra kysten.

Den foreslåede ændring i VE-lovens § 22, stk. 2, vil medføre, at det således kun vil være muligt at ansøge om projekter under åben dør-ordningen op til 15 km fra kysten.

Det foreslås, at en justeret ordning alene vil finde anvendelse på havområder beliggende op til 15 km fra kysten, hvilket er sammenfaldende med den afstand, inden for hvilken kommunerne i dag kan gøre indsigelse mod et projekt, og som det foreslås at ændre til en kommunal vetoret, jf. lovforslagets pkt. 3.1. Muligheden for fremtidig havvindsudbygning gennem statslige udbud afgrænses ikke og vil fortsat være mulig inden for 15 km fra kysten, såvel som på Danmarks øvrige søterritorium og eksklusive økonomiske zone.

Afstandsbegrænsningen muliggør, at statslige arealreservationer på havvindsarealer i udgangspunktet kan løftes uden at kompromittere statens sikring af gode placeringer til fremtidig havvindsudbygning via statslige udbud. Det er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren at udpege eller ophæve områder, som reserveres til statslige udbud. Når et område udpeges eller ophæves, offentliggør klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom. Der vil konkret blive taget stilling til ophævelse af relevante statslige arealreservationer efter nærværende lovs ikrafttræden.

Med den foreslåede ændring om at ændre den kommunale indsigelsesret til en vetoret, jf. lovforslagets pkt. 3.1., vil afstandsbegrænsningen betyde, at alle fremtidige projekter under åben dør-ordningen vil være omfattet af den kommunale vetoret. Der vil således alene kunne meddeles tilladelse til forundersøgelser, hvor ingen kommune nedlægger veto mod, at dette sker i et område op til for 15 km fra kommunens kyststrækning.

Inden for området op til 15 km fra kysten, vil tilladelse til forundersøgelser fortsat kunne gives til områder, hvor udnyttelse af energi er relevant, jf. § 22, stk. 7. Vurderingen heraf kan allerede foretages efter gældende regler, men forslås uddybet i den gældende § 22, stk. 7, således at det klarere fremgår, hvilke hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et område er relevant, ligesom det foreslås at udarbejde en vejledning herom, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

For nærmere om den foreslåede ændring om afstandskrav og klarere rammer for relevansvurderingen henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og bemærkningerne hertil.

3.3. Teknologineutralitet

3.3.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at loven giver adgang til at udnytte energi fra vind og vand på havet. Efter gældende regler er åben dør-ordningen dermed alene gældende for vand- og vindkraft. Solcelleanlæg og andre VE-teknologier på havet, som ikke udnytter vind og vand, er dermed ikke omfattet af gældende regler.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at udnytte vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren. Efter gældende regler er åben dør-ordningen dermed alene gældende for vand- og vindkraft. Solcelleanlæg og andre VE-teknologier på havet, som ikke udnytter vind og vand, er dermed ikke omfattet af gældende regler.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 2 juni 2021, at ordningen skal være teknologineutraler, så den giver mulighed for at etablere forskellige VE-teknologier på havet, herunder solcelleanlæg. Tekno-logineutraliteten forventes at understøtte teknologiudviklingen og imødekomme efterspørgsel fra VE-opstillerne efter blandt andet at kunne etablere flydende solcelleanlæg under ordningen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at solcellean-læg på havet skal være omfattet af reglerne i VE-lovens § 30 om tilslutning til elforsyningsnettet og reglerne i VE-lovens § 50 d, således at der er mu-lighed for at omfatte solcelleanlæg på havet af et eventuelt kommende teknologineutralt udbud efter bestemmelsen. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at dette allerede følger af de gældende bestemmelser, og at der derfor ikke er behov for at ændre § 30 eller § 50 d.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af VE-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1, 1. pkt., vil det blive muligt at etablere forskellige VE-teknologier på havet, herunder solceller eller andre VE-teknologier på forsøgsstadiet. Teknologoneutraliteten forventes at understøtte teknologiudviklingen og imødekomme efterspørgsel fra VE-opstillere om blandt andet at kunne etablere solcelleanlæg på havet.

3.4 Solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje

3.4.1. Gældende ret

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ordninger i VE-lovens kapitel 2. Ordningerne har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter.

Solcelleanlæg på havet og på søer er efter gældende ret ikke omfattet af ordningerne.

Nedenfor gennemgås gældende ret for de fem ordninger.

3.4.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning

Opstiller af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabsordningen betale for det værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstillere, der skal betale for et værditab på 1 pct. eller mere af en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold til salgsoptionsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lovens §§ 6-12.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstillere skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

6) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget fra kravet om betaling af værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om betaling af værditab kan nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet, og at kravet bortfalder, såfremt værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af værditab forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse herom.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor efter VE-lovens § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette omfatter dog ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller bortfalde.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets størrelse efter VE-lovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden.

Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kilowatt-time. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Taksationsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, eller hvor opstilleren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstillere af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal afholdes for de forskellige typer af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, og hvornår og hvordan indkaldelse til mødet skal ske.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den skriftlige meddelelse, jf. VE-lovens § 9, stk. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af VE-lovens § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter VE-lovens § 9, stk. 3, udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. VE-lovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lovens § 9, stk. 3-6, ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der videregives til opstilleren. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden.

3.4.1.2. VE-bonus

Opstiller af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er naboer til det pågældende anlæg et årligt beløb, der kaldes VE-bonus, svarende til en del af værdien af anlæggets produktion. Den VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast beløb, men udregnes på baggrund af den såkaldte VE-bonussats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det pågældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-bonus, og som vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 % af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus reguleres i VE-lovens § 13.

Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at § 13, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i medfør af VE-lovens § 13, stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

3.4.1.3. Grøn pulje

Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser, som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På baggrund af analyserne blev energiforligskredsen (regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn pulje, hvor opstiller ved opstilling af visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020. Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Det fremgår desuden, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommunalbestyrelser kan gøre indsigelse efter § 22 b, så skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner. Det fremgår desuden, at der skal betales et beløb efter VE-lovens § 14, stk. 4, svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til

1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje.

Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommunerne har mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt til grønne tiltag i kommunen.

3.4.1.4. Garantifonden

Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne nye projekter.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølgekrafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i VE-lovens § 21, stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

3.4.1.5. Opstilleres oplysningspligt

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker og bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 2. juni 2021, at åben dør-ordningen skal være teknologineutral, så den giver mulighed for at etablere forskellige VE-teknologier på havet, herunder solcelleanlæg eller andre VE-teknologier, jf. lovforslagets punkt 3.3.

Flydende solenergi er en teknologi, der er i vækst, og det vurderes, at de foreslåede ændringer af åben dør-ordningen vil kunne medføre, at der inden for de kommende år, vil blive ansøgt om opstilling af solcelleanlæg på havet.

Solcelleanlæg på havet vil kunne påvirke naboer til anlæggene, herunder potentielt medføre et værditab på naboejendomme på 1 pct. eller mere. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje også er relevante for opstilling af solcelleanlæg på havet, og at solcelleanlæg på havet også bør være omfattet af ordningerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at VE-ordningerne som følge heraf bør ændres, så solcelleanlæg på havet omfattes af ordningerne. Herved sikres, at ordningerne fortsat lever op til deres formål, og at der er ligebehandling af teknologierne.

Det kan ikke udelukkes, at det kan blive aktuelt med projekter vedrørende opstilling af solcelleanlæg på søer, herunder vandreservoir, søer i grusgrave og lignende. Henset til de geografiske og naturmæssige forhold i Danmark og natur- og miljølovgivningen, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det er usikkert, om det bliver aktuelt. Det er på trods af denne usikkerhed Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er en fremtidssikker løsning, at opstilling af solcelleanlæg på søer omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje på samme måde som solcelleanlæg på terræn, da en eventuel opstilling af solcelleanlæg på søer kan påvirke naboer til sådanne anlæg på samme måde som solcelleanlæg på terræn.

De beløb, der i henhold til VE-lovens § 14, stk. 4, skal indbetales til grøn pulje for de forskellige teknologier, svarer til 125.000 kr. pr. MW landvindsækvivalenter på tidspunktet for fastsættelsen. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at betalingsniveauet for solcelleanlæg på havet og på søer bør fastsættes til 40.000 kr. pr. opstillet MW, der svarer til det gældende betalingsniveau for solcelleanlæg på land.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at reglerne i VE-lovens § 21 om garantifonden også skal omfatte solcellelav vedrørende opstilling af solceller på havet og søer. Dette skyldes, at formålet med disse regler om at fremme udbygningen af VE-anlæg ved at lette finansieringsmulighederne for lokale lav også gør sig gældende for solcelleanlæg på havet og søer. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det allerede følger af de gældende regler, at garantifonden også vil omfatte solcellelav vedrørende opstilling af solceller på havet og søer, og at der derfor ikke er behov for at ændre § 21.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at solcelleanlæg på havet og på søer, herunder vandreservoir, søer i grusgrave og lignende, vil blive omfattet af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje på samme måde som solcelleanlæg på terræn er efter gældende ret. For så vidt angår solcelleanlæg på havet foreslås det dog, at alle solcelleanlæg vil blive omfattet uanset størrelse, og at det offentlige møde, som opstillere skal afholde efter VE-lovens § 9, vil skulle afholdes senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-11, og bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget kan have direkte positive konsekvenser for opnåelse af FN's verdensmål 7 for bæredygtig energi, verdens mål 9 om innovation og verdensmål 13 for klimaindsats. Lovforslaget kan have negative konsekvenser for verdensmål 14 om livet i havet.

I forhold til verdensmål 7 kan der være direkte positive konsekvenser specifikt for delmål 7.2, idet produktionen af vedvarende energi fra nye elproducerende anlæg med vedvarende energikilder vil forøges ved opstilling af nye åben dør-projekter. Desuden gøres ordningen teknologineutral, som ligeledes vil øge produktionen af vedvarede energi fra nye VE-anlæg, der anvender nye VE-teknologier, herunder solcelleanlæg på havet.

I forhold til verdensmål 9 har lovforslaget positive konsekvenser i forhold til de konkrete delmål 9.5 og 9.b, idet åben dør-ordningen gøres teknologineutral og åbner op for udviklingen og fremme af nye VE-teknologier, såsom solcelleanlæg på havet.

I forhold til verdensmål 13 har lovforslaget positive konsekvenser i forhold til det konkrete delmål 13.2, idet justeringen af åben dør-ordningen er en del af den nationale politik for tiltag mod klimaforandringer og målsætningen om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

I forhold til verdensmål 14 kan lovforslaget have negative konsekvenser specifikt for delmål 14.2 i forhold til, at hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for undgå større negative indvirkning på biodiversiteten. Overordnet er det dog erfaringen, at havvindmølleparker i drift ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet og i visse tilfælde kan have positive effekter på flere arter.

Lovforslaget vil medføre justering af åben dør-ordningen, som vil bidrage til at gøre ordningen mere tydelig i forhold til placeringen af fremtidige VE-anlæg under ordningen. Justeringen vil bl.a. medføre en afgrænsning af ordningen til områder beliggende 0-15 km fra kysten og teknologineutralitet, således at flydende solcelleanlæg vil blive omfattet af ordningen. Derudover foreslås det at indføre en vetoret for de berørte kystkommuner, hvor VE-anlæggene ønskes placeret, hvilket forventes at fremme kommunikationen mellem kommuner, borgere og opstillere. Endelig foreslås det, at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne.

Om justeringen vil medføre etablering af flere eller færre åben dør-projekter er usikkert, da de enkelte delelementer trækker i hver sin retning. Den foreslåede afstandsbegrænsning og kommunale vetoret vil isoleret set kunne føre til færre åben dør-projekter, imens en eventuel ophævelse af relevante statslige arealreservationer samt muligheden for at opstille f.eks. solcelleanlæg på havet isoleret vil kunne føre til flere åben dør-projekter. Den foreslåede ændring om, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af VE-ordningerne, vil kunne fremme åben dør-projekter. Ændringen vil medføre øgede omkostninger for opstiller, men kan samtidig potentielt bidrage til øget lokal accept af projekter. Den samlede udvikling i antallet og omfanget af åben dør-projekterne vil i sidste ende afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling. De foreslåede ændringer vil dog kunne få positiv betydning for test- og demonstration af nye, grønne produktionsteknologier, idet ordningen gøres teknologineutral og åbner op for udviklingen af nye VE-teknologier på havet.

Den foreslåede ændring vedrørende, at visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne, vurderes at ville have marginal positiv effekt på antallet af sådanne projekter, idet ændringen potentielt kan bidrage til øget lokal accept af projekter. Uafhængigt af den foreslåede ændring forventes potentialet for projekter med solcelleanlæg på søer i Danmark at være småt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have visse negative økonomiske konsekvenser for staten.

Den foreslåede ændring af rammerne for åben dør-ordningen, vil betyde, at Energistyrelsen fremadrettet i en overgangsperiode skal administrere to ordninger, idet der fremadrettet vil være eksisterende ansøgninger, som skal behandles efter de nugældende regler, imens fremtidige ansøgninger skal behandles efter de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag. Det vurderes, at administrationen af to ordninger samtidig vil have en begrænset negativ økonomisk konsekvens.

Den foreslåede ændring vedrørende, at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer omfattes af VE-ordningerne, kan medføre øget administration for taksationsmyndigheden. Det vurderes imidlertid, at der formentlig højest vil blive tale om relativt få projekter, og det vil derfor have en begrænset negativ økonomisk konsekvens.

Den foreslåede ændring af grøn pulje, således at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer fremover vil være omfattet af ordningen, vurderes ikke ville at have negative konsekvenser som følge af administration for de kommuner, hvor puljerne administreres, da kommunerne vil kunne benytte op til 8 pct. af de indbetalte midler til administration af puljerne, og da kommunerne allerede i dag administrerer en grøn pulje for de øvrige teknologier. Det vurderes derfor, at det ikke vil have en økonomisk konsekvens for kommunerne.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette lovforslag.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ændring om at gøre åben dør-ordningen teknologineutral forventes at ville fremme mulighederne for bl.a. at etablere solcelleanlæg på havet, hvilket isoleret forventes at ville medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Den foreslåede ændring om, at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne, vil medføre øgede omkostninger og administrative byrder for erhvervslivet, mens det samtidig vil kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at fremme lokal accept af opstilling af solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer, jf. nærmere nedenfor under pkt. 6.1-6.4.

Til trods for, at VE-ordningerne alt andet lige vil gøre det dyrere at etablere solcelleanlæg på havet, vil den samlede effekt for erhvervslivet af de foreslåede ændringer i VE-ordningerne for så vidt angår solcelleanlæg på havet dog fortsat være positiv for erhvervslivet, da opstillere vil få mulighed for at etablere solcelleanlæg på havet, hvilket slet ikke er muligt efter de gældende regler.

I forhold til solcelleanlæg på søer forventes det, at der uafhængigt af de foreslåede ændringer i VE-ordningerne højest vil blive aktuelt med relativt få projekter, og at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet derfor vil være begrænsede.

De administrative byrder for erhvervslivet forbundet med, at solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer omfattes af VE-ordningerne, vil hovedsageligt komme til at bestå i, at opstillere af de pågældende solcelleanlæg vil skulle afholde offentlige møder i henhold til VE-lovens § 9 og vil blive omfattet af oplysningspligten i VE-lovens § 14 a.

Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige efterlevelsesomkostninger eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at princip 1 om muliggørelse af nye forretningsmodeller og princip 3 om teknologineutralitet for agil erhvervsrettet regulering er relevante for nærværende lovforslag.

Det vurderes, at princip 1 om at muliggøre anvendelsen af nye forretningsmodeller er relevant, da den foreslåede ændring om at åben dør-ordningen skal være teknologineutral understøtter, at nye forretningsmodeller kan realiseres, da det foreslås, at opstillere vil få mulighed for at etablere solcelleanlæg på havet under ordningen, hvilket forventes at understøtte teknologiudviklingen, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg.

Det vurderes, at princip 3 om teknologineutralitet er relevant, da justeringen af åben dør-ordningen understøtter, at opstillerne kan følge med i den teknologiske udvikling ved at skabe mulighed for bl.a. opstilling af solcelleanlæg på havet, og imødekomme efterspørgsel fra VE-opstillerne efter blandt andet at kunne etablere solcelleanlæg på havet under ordningen.

6.1 Værditabsordningen

Den foreslåede ændring om at udvide værditabsordningen med solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil medføre omkostninger for opstiller af det pågældende solcelleanlæg, da opstiller skal betale for værditab på beboelsesejendomme som følge af opstilling af VE-anlæg, hvis værditabet er 1 pct. eller derover af ejendommens værdi.

Ændringen af værditabsordningen vil alt andet lige gøre det dyrere at etablere solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer, end hvis opstiller ikke var omfattet af værditabsordningen. Det vurderes dog, at etablering af et solcelleanlæg på havet kun sjældent vil kunne medføre et værditab på en beboelsesejendom.

6.2 Salgsoptionsordningen

Den foreslåede ændring om at udvide salgsoptionen med solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil medføre omkostninger for opstillere af de pågældende solcelleanlæg. Baggrunden herfor er, at opstiller vil skulle tilbyde ejeren af en beboelsesejendom, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, at købe ejendommen ved salgsoption, såfremt Taksationsmyndigheden har tilkendt en værditabserstatning på 1 pct. eller derover af beboelsesejendommens værdi.

Da det vurderes som sjældent forekommende, at etablering af et solcelleanlæg på havet vil medføre et værditab på 1 pct. eller derover på en beboelsesejendom, vurderes det alene af den grund, at salgsoptionsordningen vil få begrænset relevans for solcelleanlæg på havet. Hertil kommer, at det formentlig er sjældent, at et solcelleanlæg på havet placeres inden for 200 meter af beboelsesejendomme, hvor spørgsmålet om salgsoption er relevant.

6.3 VE-bonusordningen

Den foreslåede ændring om at udvide VE-bonusordningen med solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil medføre omkostninger for opstillere af de pågældende solcelleanlæg, da opstiller skal tilbyde en årlig VE-bonus til beboere i beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200 m fra anlægget.

VE-bonus svarer til en del af værdien af anlæggets produktion og udregnes på baggrund af en såkaldt VE-bonussats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det pågældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-bonus, som vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 pct. af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i hele anlæggets levetid.

Det er formentlig meget sjældent, at solcelleanlæg på havet vil blive etableret inden for 200 meter af beboelsesejendomme, og derfor forventes VE-bonusordningen også sjældent at være relevant for denne type anlæg.

6.4 Grøn pulje

Den foreslåede ændring om at udvide grøn pulje med solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer vil medføre omkostninger for opstillere af de pågældende solcelleanlæg, der vil skulle indbetale et engangsbeløb til en kommunal grøn pulje pr. MW, der opstilles, og vil dermed alt andet lige gøre det dyrere at etablere disse solcelleanlæg, end hvis opstillere ikke skulle indbetale til puljen.

Betalingsniveauet for solcelleanlæg på havet og søer foreslås fastsat til 40.000 kr. pr. opstillet MW, der vil svare til det gældende betalingsniveau for solcelleanlæg på land.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes samlet set, at lovforslaget kun vil medføre mindre klimamæssige konsekvenser, idet der er tale om en justering af en eksisterende ordning, som forventes at medføre et begrænset antal nye projekter. Denne vurdering er behæftet med en vis usikkerhed.

Effekten af de foreslåede justeringer på antallet og omfanget af åben dør-projekter er vanskeligt at kvantificere og kan være såvel positiv som negativ. Den foreslåede afstandsbegrænsning og kommunale vetoret vil isoleret kunne føre til færre åben dør-projekter, imens en eventuel ophævelse af relevante statslige arealreservationer samt muligheden for at opstille f.eks. flydende solcelleanlæg isoleret vil kunne føre til flere åben dør-projekter. Den foreslåede ændring om, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af VE-ordningerne, vil kunne fremme åben dør-projekter. Ændringen vil medføre øgede omkostninger for opstiller, men kan samtidig potentielt bidrage til øget lokal accept af projekter. Den samlede udvikling i antallet og omfanget af åben dør-projekterne, og dermed klimaeffekten, vil derfor blandt andet afhænge af. den teknologiske udvikling, modning af nye VE-teknologier og den lokale opbakning til de konkrete projekter. Samlet set vurderes ændringerne at forbedre rammerne for den danske klimaindsats med udbygning af vedvarende energi.

Klimaeffekten vil desuden afhænge af den generelle udbygning med VE. Den marginale effekt på klimaet af at stille flere eller færre VE-anlæg op på havet vil afhænge af, hvor stor en andel af energiproduktionen, der i forvejen dækkes af vedvarende energi og dermed af fortrængningseffekten.

Den foreslåede ændring vedrørende, at visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne, vurderes at ville have marginal positiv effekt på klimaet, idet ændringen potentielt kan bidrage til øget lokal accept af projekter. Uafhængigt af den foreslåede ændring forventes potentialet for projekter med solcelleanlæg på søer i Danmark at være småt.

Herudover vil den foreslåede inddragelse af offentligheden i relation til kommunernes vetoret og VE-ordningerne være med til at opfylde Parisaftalens artikel 12's krav om inddragelse af offentligheden.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Etableringen af VE-anlæg på havet kan have negative og i nogle tilfælde positive miljø- og naturmæssige konsekvenser. F.eks. kan etableringen af anlæg bidrage positivt til dannelse af kunstige rev, ligesom VE-anlæg i sig selv bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser og derved begrænser menneskeskabte klimaforandringer, som i sig selv forventes at medføre store negative konsekvenser for mange arter. Negative miljøpåvirkninger fra VE-anlæg (havvindmøller) ses i anlægsfasen særligt i form af forstyrrelse af marine pattedyr fra undervandsstøj i forbindelse med ramning af fundamenter og spredning af havbundssediment, mens der i driftsfasen særligt kan være påvirkning i form af fortrængning af fugle fra mølleområdet, visuelle påvirkninger af kystlandskabet og støj fra møller.

Miljøpåvirkninger ved etablering af solcelleanlæg på havet er fortsat uklar, idet der endnu ikke er etableret sådanne anlæg i Danmark. Miljøpåvirkningen fra disse anlæg vil i høj grad afhænge af anlæggenes udformning og placering.

VE-anlæg på havet vil være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020, hvorfor projekters væsentlige miljøpåvirkninger både positive og negative vil blive belyst.

Da det ikke er muligt at fastlægge, om lovforslaget vil medføre flere eller færre fremtidige VE-anlæg på havet, og da det først vil være muligt at sige noget om miljøpåvirkningerne fra de konkrete projekter, når der foretages en miljøvurdering af disse, er det således ikke muligt at vurdere de konkrete miljø- og naturmæssige konsekvenser af lovforslaget. Der foretages altid en miljøvurdering af åben dør-projekter efter gældende regler, så det sikres, at miljøpåvirkningerne er inden for et acceptabelt niveau og er i overensstemmelse med nationale og internationale beskyttelseshensyn.

For så vidt angår flydende solcelleanlæg på søer vurderes lovforslaget ikke at ville have miljø- eller naturmæssige konsekvenser, da lovforslaget ikke vil ændre på mulighederne for at opnå tilladelse til opstilling af sådanne anlæg. Det kan dog ikke udelukkes, at den foreslåede ændring om, at visse solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne, vil kunne have betydning for omfanget af kommende projekter vedrørende de pågældende solcelleanlæg.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november 2021 til den 14. december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI - Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Elbilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Gaz-system, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt- udvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Det fremgår af VE-lovens § 1, at loven har til formål at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på blandt andet at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, nr. 2, at loven inden for det i § 1 nævnte formål særligt finder anvendelse på foranstaltninger til at fremme udbygningen af vindmøller.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, nr. 2, så der efter »vindmøller« indsættes » solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker,«.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at foranstaltninger til at fremme udbygningen af andre VE-teknologier end vindmøller, som solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil være omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 2

Det fremgår af VE-lovens § 1, at loven har til formål at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på blandt andet at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, nr. 3, at loven inden for det i § 1 nævnte formål særligt finder anvendelse på adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på havet.

Det fremgår desuden af § 2, stk. 2, at ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 3, at »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at loven også vil finde anvendelse på adgangen til at udnytte energien fra andre vedvarende energikilder ud over vand og vind på havet. Vedvarende energikilder i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, skal forstås som ikke fossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas, jf. § 2, stk. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at gøre åben dør-ordningen teknologineutral, så den giver mulighed for at etablere forskellige VE-teknologier på havet, herunder solcelleanlæg.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstillere skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

6) Hybridanlæg.

I § 6 a er der fastsat regler om, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Solcelleanlæg på søer er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13, grøn pulje i § 14 og oplysningspligt i § 14 a.

Det foreslås i § 1, nr. 3, at i § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, ændres »terræn og« til »terræn, og solcelleanlæg på søer, som«.

Det foreslås i § 1, nr. 4, at i § 6, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »solcelleanlæg på terræn«: » eller sø«.

De foreslåede ændringer har en nær sammenhæng og vil medføre, at solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af reglerne om betaling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme måde som solcelleanlæg, der nettilsluttes på terræn. I forhold til § 6, stk. 1, nr. 3, vil den foreslåede ændring i § 1, nr. 4, desuden medføre, at der i forhold til omkringliggende anlæg inden for en afstand på 500 meter både skal tages højde for solcelleanlæg på terræn og på søer.

De foreslåede ændringer vil også medføre, at de solcelleanlæg på søer, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, også vil blive omfattet af de gældende regler i VE-lovens §§ 7 og 9-12 vedrørende værditabsordningen med den ændring, der forslås med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelleanlæg på søer, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a, reglerne om VE-bonus i § 13, reglerne om grøn pulje i § 14 og reglerne om oplysningspligt i § 14 a.

De foreslåede ændringer vil omfatte solcelleanlæg på alle søer, herunder vandreservoir, søer i grusgrave og lignende. Tilhørende paneler, stativer, invertere og transformere vil udgøre en del af anlægget. Hvis inverter og transformer er placeret i en teknikbygning, vil denne også udgøre en del af anlægget. Hegn og afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstilleren etablerer i forbindelse med anlægget, skal også kunne regnes som en del af anlægget, der kan påføre beboelsesejendomme værditab.

Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, vil skulle finde anvendelse for solcelleanlæg, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil foretage eventuelle nødvendige ændringer af bekendtgørelsen som følge af nærværende lovforslag.

Til nr. 5

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstillere skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

6) Hybridanlæg.

I § 6 a er der fastsat regler om, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Solcelleanlæg på havet er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a og oplysningspligt i § 14 a.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 1, indsættes et nyt nummer efter nr. 4 med følgende ordlyd: »Solcelleanlæg på havet.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af reglerne om betaling for værditab på beboelsesejendomme i § 6.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af de gældende regler i VE-lovens §§ 7 og 9-12 vedrørende værditabsordningen med den ændring, der forslås med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a og reglerne om oplysningspligt i § 14 a.

Et solcelleanlægs tilhørende paneler, stativer, invertere og transformere vil udgøre en del af anlægget. Hvis inverter og transformer er placeret i en teknikbygning, vil denne også udgøre en del af anlægget. Hegn og afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstilleren etablerer i forbindelse med et anlægget, skal også kunne regnes som en del af anlægget, der kan påføre beboelsesejendomme værditab.

Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, vil skulle finde anvendelse for solcelleanlæg på havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil foretage eventuelle nødvendige ændringer af bekendtgørelsen som følge af nærværende lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at mødet efter stk. 1 skal afholdes inden for de frister, der fremgår af § 9, stk. 2, nr. 1-5, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor. For solcelleanlæg er de relevante bestemmelser § 9, stk. 2, nr. 1-3, hvor følgende fremgår:

1) For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal opstilleren afholde mødet i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog nr. 4.

2) For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstilleren afholde mødet, inden 8 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

3) For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal opstilleren afholde mødet, senest 8 uger efter at opstilleren har indgivet ansøgning om byggetilladelse.

Solcelleanlæg på søer er efter gældende ret ikke omfattet af bestemmelserne i § 9.

Det foreslås, at i § 9, stk. 2, nr. 1-3, ændres »solcelleanlæg« til »solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at opstiller af solcelleanlæg på søer, herunder vandreservoir, søer i grusgrave og lignende, der foreslås omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, vil skulle afholde det offentlige møde i henhold til reglerne i § 9, stk. 2, nr. 1-3. Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer i retstilstanden for solcelleanlæg på land omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at mødet efter stk. 1 skal afholdes inden for de frister, der fremgår af § 9, stk. 2, nr. 1-5, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor.

Solcelleanlæg på havet er efter gældende ret ikke omfattet af bestemmelserne i § 9.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, efter nr. 3 indsættes et nyt nummer 4 med følgende ordlyd: »For solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, skal opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter § 25«.

Den foreslåede ændring i § 9, stk. 2, vil medføre, at opstiller af solcelleanlæg på havet vil skulle afholde det offentlige møde i henhold til § 9 senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter § 25.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, har sammenhæng med de foreslået ændringer af § 6, stk. 1, og § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 8, hvor solcelleanlæg på havet foreslås omfattet af reglerne om værditab, salgsoption og VE-bonus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter § 13, stk. 1, nr. 1-4, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Solcelleanlæg på havet er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om VE-bonus i § 13.

Det foreslås, at i § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 2-4« til »nr. 2-5«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af reglerne om VE-bonus i § 13.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 8, har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvor solcelleanlæg på havet foreslås omfattet af reglerne om værditab.

Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil skulle finde anvendelse for solcelleanlæg på havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil foretage eventuelle nødvendige ændringer af bekendtgørelsen som følge af nærværende lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Solcelleanlæg på havet er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om grøn pulje i § 14.

Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 2-4« til »nr. 2-5«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af reglerne om grøn pulje i § 14. Den foreslåede ændring vil omfatte solcelleanlæg på havet i et område op til 15 km fra kysten, jf. den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 9, har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvor solcelleanlæg på havet foreslås omfattet af reglerne om værditab.

Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje vil skulle finde anvendelse for solcelleanlæg på havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil foretage eventuelle nødvendige ændringer af bekendtgørelsen som følge af nærværende lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at § 14, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b.

Bestemmelsen har den virkning, at for så vidt angår åben dør-havvindmøl1er, så finder grøn pulje alene anvendelse, hvor en kommunalbestyrelse i henhold til § 22 b kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4. Den kommunale indsigelsesret i henhold til § 22 b omfatter kun åben dør-havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning.

Det foreslås, at § 14, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle vindmøller omfattet af åben dør-ordningen vil blive omfattet af grøn pulje. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det foreslås, at åben dør-ordningen vil blive afgrænset til alene at gælde områder op til 15 km fra kysten, som er det samme område, hvor der efter gældende ret er kommunal indsigelsesret efter § 22 b, og hvor der med den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vil være vetoret. Det vil således fortsat alene være vindmøller omfattet af åben dør-ordningen, der placeres op til 15 km fra en kommunes kyststrækning, som vil være omfattet af grøn pulje.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, 3. pkt., at kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter § 14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner.

Det foreslås, at i § 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelser« til »Har flere kommunalbestyrelser vetoret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvor det foreslås, at den kommunale indsigelsesret ændres til en kommunal vetoret. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at hvis flere kommuner har vetoret efter den foreslåede § 22 b, så vil opstilleren skulle fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 2, stk. 2, at ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Overskriften til lovens kapitel 3, som fremgår før § 22, som omhandler adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på havet, har følgende ordlyd »Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet«.

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 således, at »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«.

Forslaget til den ændrede overskrift vil medføre, at overskriften vil afspejle, at der fremadrettet vil være adgang til at udnytte energien fra alle vedvarende energikilder på havet i overensstemmelse med lovens definition på vedvarende energikilder, som fremgår af § 2, stk. 2.

Forslaget til den ændrede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12 og nr. 17, hvor »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«, som vil medføre, at åben dør-ordningen vil blive gjort teknologineutral. De foreslåede ændringer vil medføre, at energi fra vand, vind, sol og andre VE-teknologier vil være omfattet af bestemmelserne i kapitel 3.

Til nr. 13

Det fremgår af VE-lovens § 2, stk. 2, at ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det fremgår videre af § 22, stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at udnytte vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren.

Det foreslås at ændre § 22, stk. 1, 1. pkt., så »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«.

Den foreslåede ændring i § 22, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at energi fra vand, vind, sol og andre VE-teknologier vil være omfattet af bestemmelsen. Vedvarende energikilder i den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., skal forstås på samme måde som definitionen vedvarende energikilder i § 2, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil adgangen til at udnytte vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkomme den danske stat. Forundersøgelser, etablering og efterfølgende udnyttelse af vedvarende energi vil i overensstemmelse med gældende ret kun kunne finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at udnytte energi på havet fra alle vedvarende energikilder, jf. § 2, stk. 2, hvilket vil give mulighed for at etablere forskellige VE-teknologier på havet.

Til nr. 14

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser enten meddeles efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Det foreslås at ændre § 22, stk. 2, således, at der efter »ansøgning« indsættes » i et område op til 15 km fra kysten«.

Den foreslåede ændring i § 22, stk. 2, vil medføre, at åben dør-ordningen vil blive afgrænset til alene at gælde områder op til 15 km fra kysten. Med den foreslåede ændring vil det således kun være muligt at ansøge om en forundersøgelsestilladelse til et projekt, der ligger op til 15 km fra kysten. Det vil være et krav, at forundersøgelsesområdet ligger inden for 0-15 km zonen fra kysten. Ligger et ansøgt forundersøgelsesområde helt eller delvist uden for zonen, vil en ansøgning således ikke opfylde betingelserne efter den foreslåede § 22, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle meddele afslag på ansøgningen om forundersøgelsestilladelse.

For en nærmere gennemgang af de hensyn og forhold, der skal fremmes eller sikres med den foreslåede ændring, henvises til afsnit 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 15

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser meddeles til områder med mulighed for at etablere VE-anlæg på havet, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen meddeles som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Det foreslås at ændre § 22, stk. 7, således at der efter 1. pkt. indsættes følgende nyt punktum: »Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn, herunder til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter, overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, afgørende taler imod tilladelsen.«.

Den foreslåede ændring i § 22, stk. 7, vil være en præcisering af gældende ret og vil ikke medføre ændringer heraf. Ændringen foreslås idet det fremgår af tidligere lovforarbejder, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1532, Folketingstidende 2012-13, tillæg A, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, hvilke hensyn, der kan lægges vægt på, ved vurderingen af, om udnyttelse af energi er relevant. For at tydeliggøre hvilke hensyn, der fortsat vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt et område er relevant, og for at gøre det lettere for opstillere og borgere at kunne forhåndsvurdere, om en indgivet ansøgning vil være relevant eller ej, foreslås det at gøre bemærkningerne mere præcise ved indsætte dem i loven. Det foreslås, at der i lovteksten vil blive indført eksempler på, hvad der vil kunne være til hinder for, at der vil kunne meddeles tilladelse til forundersøgelser. Ud over de allerede nævnte eksempler i tidligere forarbejder, foreslås det at nævne luftfart, forsvars- og beredskabsformål, større infrastrukturprojekter og samfundsøkonomiske forhold for at tydeliggøre de hensyn, som kan inddrages efter gældende ret. Herved øges transparensen for borgere og opstillere samtidigt med, at hensynene bag vurderingen præciseres i henhold til gældende ret. Ved vurderingen af, om det vil være relevant at udnytte energien i et område, vil klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. kunne inddrage hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter, overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske hensyn.

Den foreslåede ændring om at tydeliggøre hensynene bag vurderingen og derved skabe klarere rammer for administrationen af åben dør-ordningen, vil endvidere sikre, at ordningen i højere grad bliver forenelig med det øgede behov for planlægning af arealanvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

For en nærmere gennemgang af hensynene bag og forhold, der skal fremmes eller sikres med den foreslåede ændring, henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

En forundersøgelsestilladelse efter VE-lovens § 22, giver alene opstiller ret til at indlede undersøgelser på havet vedrørende en mulig havvindmøllepark. På dette tidspunkt har opstiller endnu ikke taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter eller deres placering. En forundersøgelsestilladelse er dermed ikke en garanti for, at der senere vil kunne meddeles en etableringstilladelse til et projekt, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke vil kunne lade sig gøre, eksempelvis pga. planmæssige-, samfundsøkonomiske- eller miljøhensyn.

Det fremgår af § 22 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen over for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 22 b, stk. 3, at et af Folketinget nedsat udvalg skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til forundersøgelser efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Det foreslås at nyaffatte § 22 b.

Bestemmelsen foreslås i sin helhed nyaffattet, så den kommunale indsigelsesret i den gældende § 22 b fremover vil være en kommunal vetoret.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2

Den foreslåede ændring vil medføre, at nedlægger en enkelt kommune veto mod forundersøgelsestilladelse til et område beliggende 0-15 km fra kommunens kyststrækning, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgningen om forundersøgelsestilladelse. Der vil blive gjort et oversigtskort tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk, som vil vise området op til 15 km fra kysten.

Det vejledende oversigtskort på Energistyrelsens hjemmeside med angivelses af området vil tjene til at illustrere området 0-15 km fra kysten inden for hvilket, den kommunale vetoret vil være gældende. Oversigtskortet forventes at ville bidrage til en mere ensartet og effektiv administration af ordningen, både for opstiller, offentlighed og myndigheder. Endvidere er oversigtkortet på hjemmesiden som nævnt ovenfor vejledende, og som følge heraf vil der blive foretaget en konkret vurdering af hver enkel ansøgning om tilladelse til forundersøgelse under ordningen.

Da såvel det mulige ansøgningsområde for projekter under åben dør-ordningen og området for den kommunale vetoret vil blive afgrænset til op til 15 km fra kysten, foreslås det at benytte samme definition til at afgrænse området for den kommunale vetoret, således at mindre, ubeboede øer med et areal mindre end 1 km2 og uden beboelsesejendomme, undtages ved måling af de 15 km, medmindre øerne ligger i umiddelbar forlængelse, dvs. under 500 m fra, en større ø (over 1 km2) eller fastlandet, jf. lovforslagets nr. 14.

Vetoretten vil alene kunne benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den nugældende betingede kommunale indsigelsesret ændres til en kommunal vetoret. Den foreslåede vetoret vil give kommunalbestyrelser mulighed for at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse til et område med henblik på opstilling af et VE-anlæg op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Kommunalbestyrelsen vil således skulle tage stilling til, om de ønsker et VE-anlæg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overordnede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter og deres placering.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at en kommunalbestyrelse vil skulle gøre brug af sin vetoret, inden der meddeles tilladelse til at foretage forundersøgelser. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle benytte sig af sin vetoret senest i forbindelse med eller i umiddelbar forlængelse af myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås af hensyn til, at det på et så tidligt tidspunkt som muligt vil kunne afklares, hvorvidt en kommunalbestyrelse støtter op om et planlagt projekt under åben dør-ordningen.

Den foreslåede ændring vil sikre, at opstiller ikke vil afholde udgifter til og gennemføre dyre forundersøgelser til projekter, der standses på et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at der ikke er kommunal opbakning. En forundersøgelsestilladelse vil fortsat ikke være en garanti for, at der senere vil kunne meddeles en etableringstilladelse til et projekt, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke vil kunne lade sig gøre, eksempelvis pga. planmæssige-, samfundsøkonomiske- eller miljøhensyn.

For nærmere om den foreslåede ændring om afstandsbegrænsning henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 22 b, stk. 2, at nedlægger en kommunalbestyrelse vetoret efter stk. 1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgning om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag, hvis en af de relevante kommunalbestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der kun kan etableres nye projekter i områder inden for afstandsbegrænsning på 15 km fra kyststrækningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, idet kommunerne har mulighed for at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at i det tilfælde, hvor et VE-anlæg planlægges placeret op til 15 km fra en kyststrækning, som består af flere kommuner, vil det være tilstrækkeligt, at en kommunalbestyrelse på kyststrækningen nedlægger veto. En kommunalbestyrelse vil således have et absolut veto, og det vil være uden betydning, om der i øvrigt er flertal for projektet blandt andre berørte kommunalbestyrelser. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto mod projektet, vil klima-, energi- og forsyningsministeren skulle meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til projektet.

Det foreslås i § 22 b, stk. 3, at stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en godkendt forundersøgelsestilladelse til rådighed for andre, jf. § 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommunalbestyrelse vil kunne gøre brug af sin vetoret i det tilfælde, hvor en opstiller opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, og klima-, energi- og forsyningsministeren herefter stiller rapporten til rådighed for andre, jf. § 24, stk. 4. Hvis en anden opstiller ønsker at ansøge om etableringstilladelse på baggrund af en sådan forundersøgelsesrapport, vil projektet være omfattet af reglerne om kommunal vetoret. Dette vil sikre, at et projekt ikke henligger i flere år, hvorefter en ny opstiller eventuelt vil kunne realisere projektet uden, at projektet først underlægges de foreslåede regler om kommunal vetoret. Det vurderes mest rimeligt for både lokalbefolkningen og de berørte kommuner, at et projekt i disse tilfælde vil blive underlagt de foreslåede regler om kommunal vetoret.

Det foreslås i § 22 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto efter stk. 1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren, som vil fastsætte en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere for fristen.

Når klima-, energi- og forsyningsministeren modtager en ansøgning om forundersøgelsestilladelse, vil den blive sendt høring hos relevante myndigheder, herunder kommuner. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal tilkendegive brug af vetoretten skriftligt til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsætte en frist for brug af vetoretten. Der vil konkret kunne være forhold, der forhindrer en kommunalbestyrelse i at nå at tage stilling til, hvorvidt den støtter op om et planlagt projekt, eller om den ønsker at nedlægge veto mod et projekt inden for høringsperioden, eksempelvis at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne nå at træffe beslutning om brug af vetoretten inden for den fastsatte frist, eller ved behov for at forelægge sagen for et kommunalt fagudvalg m.v. Det følger af det foreslåede 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne dispensere for den fastsatte frist sat i medfør af 1. pkt., når kommunalbestyrelsen eksempelvis har et behov for at forelægge sagen for et kommunalt fagudvalg og derved ikke kan nå at tage stilling til det konkrete projekt. I de tilfælde, vil klima-, energi- og for syningsministeren kunne forlænge kommunalbestyrelsens frist for brug af vetoretten. Gør en kommunalbestyrelse ikke brug af vetoretten inden for fristen, vil vetoretten bortfalde.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 23, stk. 4, 3. pkt., i VE-loven, at såfremt en kommunalbestyrelse gør indsigelse efter den gældende § 22 b, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag på en ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

Det foreslås, at § 23, stk. 4, at 3. pkt. ophæves.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvensændring som følge af, at kommunalbestyrelserne med den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, vil få en vetoret, hvorefter et projekt alene kan realiseres, hvis der kan opnås kommunal opbakning hertil. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således ikke kunne tilsidesætte et kommunalt veto og beslutte, at et projekt vil kunne gennemføres på trods af det kommunale veto med den begrundelse, at klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn afgørende taler herfor.

Til nr. 18

Det fremgår af VE-lovens § 2, stk. 2, at ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det fremgår videre af § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås i § 25, stk. 1, at »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«.

Den foreslåede ændring i § 25, stk. 1, vil medføre, at vedvarende energikilder, jf. § 2, stk. 2, vil være omfattet af bestemmelsen. Vedvarende energikilder i den foreslåede § 25, stk. 1, skal forstås på samme måde som definitionen vedvarende energikilder i § 2, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kunne foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Med den foreslåede ændring vil åben dør-ordningen gøres teknologineutral, så den vil give mulighed for at etablere forskellige VE-teknologier på havet, herunder solcelleanlæg på havet og på søer eller andre VE-teknologier.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, skal træde i kraft den 1. juli 2022 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt skal træde i kraft 1. januar eller 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, 4, 6, 8 og 9, ikke finder anvendelse for solcelleanlæg på søer, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne solcelleanlæg på søer skal behandles efter de hidtidigt gældende regler.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil sikre, at solcelleanlæg på søer, hvor kommunen har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juli 2022, fortsat vil blive behandlet efter hidtidige gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke skal finde anvendelse på ansøgninger om forundersøgelsestilladelse indgivet uden for udbud før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne ansøgninger skal behandles efter de hidtidige gældende regler.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil sikre, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før den 1. juli 2022, fortsat kan behandles efter hidtidige gældende regler. Dette indebærer blandt andet, at den kommunale vetoret alene gælder for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen, der modtages fra og med den 1. juli 2022.

Det foreslås dog i stk. 4, at en kommunalbestyrelse vil kunne nedlægge veto mod, at der meddeles etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der bliver stillet til rådighed efter VE-lovens § 24, stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. Den foreslåede § 22 b, stk. 2-4, om brug af vetoret efter den foreslåede § 22 b, stk. 1, vil også finde anvendelse på nedlæggelse af veto mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Vetoretten vil skulle benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den kommunale vetoret også vil gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017, hvorefter en opstiller opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for andre. Hvis en anden opstiller ønsker at ansøge om etableringstilladelse på baggrund af en sådan forundersøgelsesrapport, vil projektet være omfattet af de foreslåede regler om kommunal vetoret. Dette vil sikre, at et projekt ikke henligger i flere år, hvorefter en ny opstiller eventuelt vil kunne realisere projektet uden, at projektet først underlægges de foreslåede regler om kommunal vetoret. Det vurderes mest rimeligt for både lokalbefolkningen og de berørte kommuner, at et projekt i disse tilfælde underlægges de foreslåede regler om kommunal vetoret. Overdragelser af tilladelser efter § 29, stk. 6, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren ikke har stillet en godkendt forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf. VE-lovens § 24, stk. 4, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Når klima-, energi- og forsyningsministeren modtager en ansøgning om etableringstilladelse, vil den blive sendt i høring hos relevante myndigheder, herunder kommuner. Vetoretten vil skulle benyttes i forbindelse med denne høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse. Gør en kommunalbestyrelse ikke brug af vetoretten inden for fristen, vil vetoretten bortfalde.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til ny § 22 b om kommunal vetoret, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi VE-loven ikke er gældende for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov