Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 4 og for ændringsforslag nr. 2 og 3.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2-4.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (FG) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 4 og for ændringsforslag nr. 2 og 3.

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, som udmønter en del af initiativerne fra aftalen om etablering af fonden for blandede byer indgået den 26. november 2021 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne, da V og KF mener, at de indbetalinger, som lejere i de almene boligforeninger i hele landet har indbetalt, ikke primært skal målrettes almene boligforeninger i de største byer.

V og KF kan ikke støtte regeringens ændringsforslag, hvor der gives mulighed for at overskride maksimumsbeløbet, da der ikke tydeligt anvises finansiering, og således står det uklart, hvem der skal finansiere de øgede udgifter. V og KF er bekymrede for den usikkerhed, som det skaber omkring de almene lejeres huslejeniveauer, ligesom konsekvenserne for kommuner og stat står uklare, herunder om ændringsforslaget risikerer at påvirke kommunernes serviceniveau, og endelig risikoen for, at skatteborgerne skal holde for. V og KF har forsøgt at få belyst nærværende problemstilling og må tage til efterretning, at regeringen ikke på nuværende tidspunkt kan give svar på de økonomiske konsekvenser, idet regeringen først skal have igangsat et afklarende arbejde.

For V og KF er det at sikre en grøn omstilling afgørende, og det er godt for klimaet, den almene sektor og de almene lejere. En del af aftalen om en grøn boligaftale 2020, som V og KF var med til at indgå med en bred kreds af partier i Folketinget i maj 2020, havde netop fokus på at gøre den almene boligsektor mere grøn og mere bæredygtig - et fokus, der kun er blevet mere aktuelt med de stigende energipriser, særlig i forhold til gas. Bæredygtige, energioptimerede boliger med ordentlig ventilation er sunde boliger, og det lavere energiforbrug er godt for lejerne. Det bekymrer V og KF, at lovforslaget ikke favner dette. Med lovforslaget tømmes Nybyggerifonden for nuværende og fremtidige opsparede midler, bortset fra 150 mio. kr., der allerede er prioriteret.

For V og KF er det vigtigt, at vores småøer er attraktive at bosætte sig på, hvilket også indgik i aftalen om en grøn boligaftale 2020, hvor der blev etableret en ordning, hvor der kunne søges om engangstilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i tre ø-kommuner. V og KF ser positivt på den del af lovforslaget, hvor der foreslås en ny tilskudsordning, der tilfører flere midler til bosættelse på de danske småøer.

V og KF bemærker i øvrigt, at det er nødvendigt, at der generelt ses ind i, hvordan driftsstøtteordningen fungerer, da vi ønsker et gennemsigtigt og effektivt støttesystem for de almene boligforeninger og deres lejere. Derfor blev der med aftalen om en grøn boligaftale 2020 igangsat et antal analyser, der kunne skabe grundlag for at opdatere støttesystemet.

Radikale Venstre

Regeringen har sammen med en bred forligskreds sidste efterår etableret fonden for blandede byer som en del af boligaftalen, der udmøntes ved dette lovforslag. Radikale Venstre er ikke med i aftalen.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke lovforslaget, da byggeri af 22.000 almene boliger er helt ulogisk for RV, når der samtidig kræves nedrivning af almene boliger i stigmatiserede områder omfattet af parallelsamfundspakken, den tidligere såkaldte ghettoaftale.

RV har spurgt indenrigs- og boligministeren om, hvor mange almene boliger der skal rives ned i henhold til ghettoplanen fra 2018, og hvordan det måler sig op mod de 22.000 almene boliger, der skal opføres frem mod 2035. Svaret fra ministeren blev illustreret med en graf, der viser, at der frem mod 2030 skal rives 4.000 almene boliger ned og nybygges 8.000 almene boliger, som finansieres af fonden for blandede byer. Derudover svarede ministeren, at der frem mod 2035 skal opføres 22.000 nybyggede almene boliger som en del af det samlede regeringsudspil på 10 mia. kr.

RV mener, at det - også ud fra et klimaperspektiv - ikke giver mening at rive bygninger ned for at bygge dem op igen. Det er både ressourcespild og klimaomkostningstungt.

Nyhedsmediet Byrummonitor har således tidligere beskrevet, at nedrivningen af boligblokke i f.eks. Gellerup i værste fald er ca. 300 pct. mere klimabelastende end en renovering, og i en livscyklusanalyse (LCA) fra Gellerupparken fra 2019 er udmeldingen fra Tegnestuen Vandkunsten klar: »Ghettopakken belaster miljøet. Der ligger årtiers brugbar anvendelse i de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen af brugbare konstruktioner kalder vi for et »mistet potentielt genbrugspotentiale«, men det er mere direkte at kalde det en CO2-gæld, som skal lægges til, når der udarbejdes CO2-regnskab for det nybyggeri, som skal blive de nye hjem for de genhusede beboere«.

RV er derfor uforstående over for, at regeringen i andre henseender mener, at man skal tænke i grønne løsninger, når regeringen samtidig forsvarer de konsekvenser for klimaregnskabet, som det koster at rive lejligheder ned for derefter at igangsætte nybyggeri andre steder.

Endelig er RV noget overraskede over, at det ikke har været muligt for regeringen at beregne klimabelastningen på nedrivningerne og det efterfølgende nybyggeri, jf. artiklen »Arkitekt: Ghettoplanen klimabelaster« fra Netmediet Respons, den 6. november 2019, hvor det vurderes, at det samlede antal nedrivninger vil medføre en udledning på næsten 50.000 t CO2 over 50 år.

Enhedslisten

Lovforslaget om at aktivere midlerne i nybyggerifonden under overskriften blandede byer rummer rigtig mange gode initiativer. Det er samlet 10 mia. kr. til flere almene boliger med nye støttemuligheder til at ombygge eksisterende bygninger til almene boliger, at sikre flere billige boliger til hjemløse, at sikre flere almene boliger på mindre øer og i ø-kommunerne, at sikre midler til mere bæredygtigt byggeri, og at der kan ske fortætning i eksisterende boligforeninger, hvor nuværende beboere opnår fordele - en stor palet af gode gerninger for flere almene boliger.

Fokus i udvalgsbehandlingen har været, om der derudover kunne findes en god løsning, som vil kunne sikre, at de planlagte almene boliger, som har været i udbud inden den 1. januar 2022, eller som har fået skema A før den 1. januar 2022, kan blive realiseret. Til at løse dette kunne der anvendes en finansiering ved at bruge dele af de 1.778 mio. kr. til grundkøbslån til etablering af almene boliger, jf. § 119 a i lovforslaget. EL mener, at ændringsforslaget, som rummer den ændring, ville være det bedste ændringsforslag at vedtage, men det har ikke opnået opbakning i aftalekredsen om aftalen om etablering af fonden for blandede byer fra den 26. november 2021.

EL støtter ved den videre lovbehandling ændringsforslaget fra ministeren om at hæve maksimumsbeløbet. I ændringsforslaget om den foreslåede øgede bemyndigelse til ministeren står der: »Bemyndigelsen vil således også give indenrigs- og boligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om finansiering af overskridelsen. Det er hensigten, at den del af anskaffelsessummen, som overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finansieres fra en eller flere finansieringskilder, f.eks. kommunalbestyrelsen, Landsbyggefonden, den almene boligorganisation, staten eller beboerne.«

Denne udvidede bemyndigelse skal imidlertid ikke fuldt ud være gældende for de 1.400 almene boliger, der har været i udbud, og hvor der afsøges en løsning med højere maksimumsbeløb, idet følgende er aftalt: »Indenrigs- og boligministeren skal endvidere fastsætte regler om finansiering af overskridelsen. Det er forventningen, at den del af anskaffelsessummen, som overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finansieres af kommunalbestyrelsen og/eller Landsbyggefonden. Det er ikke hensigten at overskridelsen finansieres af beboerne.«.

EL finder det overordentligt vigtigt, at der findes en løsning, hvor finansieringen findes i Landsbyggefonden og ikke ved øget kommunal finansiering. EL mener, at arbejdet med en løsning vil blive opkvalificeret, hvis KL og BL bliver inddraget. EL støtter lovforslaget med de foreslåede ændringer.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF og EL):

1) Efter nr. 11 indsættes som nye numre:

»01. I § 102, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 91, stk. 16« til: »§ 91, stk. 17«.

02. I § 115, stk. 10, 3. pkt., indsættes efter »påbegyndelsen«: », jf. dog stk. 12«.

03. I § 115 indsættes som stk. 12 og 13:

»Stk. 12. Indenrigs- og boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen for en nærmere fastsat periode kan godkende en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelsestidspunktet, med op til 20 pct. Indenrigs- og boligministeren skal i forbindelse med regler fastsat i medfør af 1. pkt. efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om finansiering af overskridelsen.

Stk. 13. Foreligger kommunalbestyrelsens godkendelse af en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelsestidspunktet, jf. stk. 12, skal der ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter stk. 10, 2. pkt., og § 92 a, stk. 2, § 107, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, ses bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessummen overstiger maksimumsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt.««

[Bemyndigelse til indenrigs- og boligministeren til at fastsætte regler om godkendelse og finansiering af overskridelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri]

Til § 2

Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

2) I det under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 4, ændres »§ 98 f, stk. 4« til: »§ 98 f, stk. 5«.

[Lovteknisk ændring]

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11 ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 5«.«

[Konsekvensændring]

Til § 5

Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, DF, SF og EL):

4) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. § 115, stk. 12 og 13, i lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03, ophæves den 1. juli 2024.«

[Udløbsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt., til § 91, stk. 16. Det foreslås, at henvisningen ændres til § 91, stk. 17. Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås indsættelse af et nyt stykke 16 i § 91. Dette indebærer, at det nuværende stk. 16 bliver stk. 17. Derfor foretages en konsekvensændring af almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 5, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,

5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,

6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger, og

8) erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at påbygge yderligere etager samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene ældreboliger, der indrettes særlig med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der etableres ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 7 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på grundlag af den årlige rammeaftale med regionens kommuner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særlig med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lov om social service og § 108 i lov om social service.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejende institutioner til etablering af almene ungdomsboliger, der etableres ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en tilvækst af boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejende institutioner til etablering af universitetsnære almene ungdomsboliger, der støttes af en fond, jf. § 10, stk. 2, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, og som etableres ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren fastsætter maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, må ikke overstige det maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 3. pkt.

Det fremgår af almenboliglovens § 117, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en selvejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.

Anskaffelsessummen for alment boligbyggeri skal holdes inden for et lovbestemt maksimumsbeløb for at undgå for dyrt byggeri og sikre, at huslejen i de almene boliger ligger på et niveau, som er foreneligt med deres formål. Ud fra dette hensyn er der fastsat et maksimumsbeløb for alment byggeri.

Maksimumsbeløbet har en indbygget automatisk konjunkturregulerende virkning, idet byggeriet af almene boliger reduceres, når byggepriserne bliver for høje. Maksimumsbeløbet indekseres hver 1. januar med et sammensat prisindeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset for den private sektor hver vægter 50 pct. I de seneste år har der været en stærk fremgang i bygge- og anlægsbranchen, som har medført stigende materialeomkostninger og lønvækst.

En række almene byggeprojekter må opgives eller udskydes, fordi stigende byggepriser gør det vanskeligt at holde anskaffelsessummen inden for det bindende maksimumsbeløb.

Selv om indenrigs- og boligministeren allerede i dag kan fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt., vil det være uhensigtsmæssigt at foretage en generel forhøjelse af det gældende maksimumsbeløb med henblik på at rumme de stigende byggepriser.

I visse tilfælde kan det dog være både hensigtsmæssigt og nødvendigt for at sikre, at der bliver etableret almene boliger, at anskaffelsessummen kan overskride maksimumsbeløbet.

Det foreslås på den baggrund, at indenrigs- og boligministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om maksimumsbeløb for anskaffelsessum for alment byggeri udvides med mulighed for at fastsætte regler om godkendelse af en anskaffelsessum, som overskrider maksimumsbeløbet.

Det foreslås, at der i § 115, stk. 10, 3. pkt., efter »påbegyndelsen« indsættes », jf. dog stk. 11«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 115, stk. 12, jf. nedenfor, som indeholder en undtagelse til hovedreglen i § 115, stk. 10, 3. pkt., hvorefter den endeligt godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, ikke må overstige det maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen.

Det foreslås i § 115, stk. 12, 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren efter forhandling med finansministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen for en nærmere fastsat periode kan godkende en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelsestidspunktet, med op til 20 pct.

Det er hensigten, at indenrigs- og boligministeren ændrer kapitel 4 om maksimumsbeløb i bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. med henblik på at fastsætte nærmere regler om godkendelse af en anskaffelsessum, som overskrider maksimumsbeløbet.

Indenrigs- og boligministeren vil i den forbindelse fastsætte, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at kommunalbestyrelsen kan godkende en anskaffelsessum, som overstiger maksimumsbeløbet.

Det er ikke hensigten, at indenrigs- og boligministeren fastsætter regler om godkendelse af overskridelse af maksimumsbeløbet, som vil gælde til enhver tid. Formålet med den tidsmæssige begrænsning er at sikre, at finansiering af overskridelsen kun omfatter de projekter, som på grund af uforudsete begivenheder, f.eks. den voldsomme prisudvikling el.lign. ikke vil kunne gennemføres uden at tillade en højere anskaffelsessum.

Det kan endvidere forventes, at der bl.a. vil blive stillet krav om, at der foreligger dokumentation for, at byggeprojektet er gennemgået med henblik på besparelser for at nedbringe anskaffelsessummen, og at den almene boligorganisations revisor attesterer, at dette er sket og erklærer, at byggeriet kun kan gennemføres med en højere anskaffelsessum.

Desuden foreslås der en grænse på op til 20 pct. af maksimumsbeløbet med henblik på at sikre opførelse af almene boliger i overensstemmelse med almenboliglovens § 108 om boligernes udformning og indretning.

Det foreslås i § 115, stk. 12, 2. pkt., at indenrigs- og boligministeren i forbindelse med regler fastsat i medfør af 1. pkt. efter forhandling med finansministeren skal fastsætte regler om finansiering af overskridelsen.

Bemyndigelsen vil således også give indenrigs- og boligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om finansiering af overskridelsen.

Det er hensigten, at den del af anskaffelsessummen, som overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finansieres fra en eller flere finansieringskilder, f.eks. kommunalbestyrelsen, Landsbyggefonden, den almene boligorganisation, staten eller beboerne.

Det foreslås i § 115, stk. 13, at det ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, ses bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessummen overstiger maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1. pkt., hvis kommunalbestyrelsens godkendelse af en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelsestidspunktet, jf. det foreslåede § 115, stk. 12, foreligger.

Det handler om almenboliglovens § 92 a, stk. 2, om Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtten.

Det handler endvidere om almenboliglovens § 107, hvorefter modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til servicearealer skal betale Udbetaling Danmark et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr samt almenboliglovens § 115, stk. 10, 2. pkt., om byggerier opført på lejet grund.

Det handler endelig om § 118, stk. 1-3, om finansiering af alment nybyggeri, § 129, stk. 1, om beboerbetaling, og § 130, stk. 1, om beregning af ydelsesstøtte.

Det er hensigten, at almenboliglovens § 124, stk. 1, og § 126 finder anvendelse på lånet, som eventuelt vil ydes til finansiering af overskridelsen.

Almenboliglovens § 124, stk. 1, handler om Landsbyggefondens oprykkende panteret, mens almenboliglovens § 126 handler om lånets karakter og tilbagebetaling.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring af det foreslåede § 9, stk. 4, i almenlejeloven.

Ifølge det foreslåede § 9, stk. 4, skal lejen for en almen familiebolig, der har modtaget tilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, og § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., nedsættes med et beløb svarende til det modtagne tilskud.

Den foreslåede lovtekniske ændring skyldes, at bestemmelsen om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger findes i det foreslåede § 98 f, stk. 5, og ikke i det foreslåede § 98 f, stk. 4. Derfor foretages en konsekvensrettelse af det foreslåede § 9, stk. 4, i almenlejeloven, hvorefter henvisningen til § 98 f, stk. 4, ændres til § 98 f, stk. 5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i almenlejelovens § 11 til § 9, stk. 4. Det foreslås, at henvisningen ændres til § 9, stk. 5.

Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås indsættelse af et nyt stykke 4 i § 9, som indebærer, at det nuværende stk. 4 bliver stk. 5. Derfor foretages en konsekvensændring af § 11.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 03, hvorved indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om godkendelse og finansiering af overskridelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri, ophæves den 1. juli 2024.

Forslaget indebærer, at den bemyndigelse, som indenrigs- og boligministeren vil få med lovforslaget, jf. de foreslåede stk. 12 og 13 i § 115 i lov om almene boliger m.v., automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede § 115, stk. 12, er at sikre en midlertidig løsning på problemet vedrørende overholdelse af maksimumsbeløbet, indtil en arbejdsgruppe, der nedsættes i Indenrigs- og Boligministeriets regi, finder en mere varig løsning. Derfor foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 115, stk. 12, i lov om almene boliger m.v. samt den heraf afledte bestemmelse i § 15, stk. 13, ophæves den 1. juli 2024.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til 1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den 11. maj 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 117. Den 23. februar 2022 sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.