L 135 Forslag til lov om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre love.

(Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet).

Af: Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 02-06-2022

Optrykt: 02-06-2022

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2022

20211_l135_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2022

Forslag

til

Lov om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre love

(Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet)

Kulturministeriet

§ 1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 29 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fortidsminder«: », medmindre ændringen er af underordnet betydning efter regler fastsat i medfør af stk. 6«.

2. I § 29 e indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring i tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1.«

3. I § 29 j indsættes som stk. 3-9:

»Stk. 3. Ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, kan følgende bl.a. tillægges positiv vægt:

1) Forholdet er foranlediget af anden lovgivning.

2) Forholdet muliggør nutidig, etableret anvendelse.

3) Forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring.

4) Forholdet sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet.

5) Forholdet er forskningsbetinget.

6) Fortidsmindet danner ramme om midlertidige aktiviteter.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om særlige tilfælde, der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf. § 29 e, stk. 1, og om vilkår, der kan stilles ved meddelelse af dispensation.

Stk. 5. Anmodning om dispensation efter stk. 1 skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed. Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af styrelsen, jf. dog stk. 7 og 8.

Stk. 6. Kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende nationale eID-løsning el.lign.

Stk. 7. Hvis Slots- og Kulturstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den, der anmoder, ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal styrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 8. Slots- og Kulturstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 7 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for styrelsen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 9. En digital anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Slots- og Kulturstyrelsen.«

4. I § 29 t, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

5. I § 29 t, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,« til: », som behandler sagen i afdelingen omhandlet af § 3, stk. 1, nr. 9,«.

6. I bilag 1, kapitel 1, indsættes efter »Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet«: »og ikke er opført i år 1865 eller senere«.

7. I bilag 1, kapitel 2, indsættes som nr. 18 og 19:

»18) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført i år 1865 eller senere.

19) Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der af kulturministeren vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde.«

Erhvervsministeriet

§ 2

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »miljø- og fødevareministeren« til: »miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kulturministeren«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »16 sagkyndige medlemmer« til: »18 sagkyndige medlemmer«.

3. I § 2, stk. 5, ændres »nr. 1-8« til: »nr. 1-9«.

4. I § 3, stk. 1, ændres »ni afdelinger« til: »ti afdelinger«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 8, ændres »veterinærforhold eller« til: »veterinærforhold,«.

6. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) 2 sagkyndige i kulturarvsforhold eller«.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

7. I § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres »Miljø- og Fødevareministeriet« til: »Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kulturministeriet«.

8. I § 4 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 9, og suppleanter for disse indstiller Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i forening tre kandidater. Dansk Industri, Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes Fællesråd indstiller ligeledes i forening tre kandidater.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

9. I § 4, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

Miljøministeriet

§ 3

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1057 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 33, stk. 2, 1. pkt., og § 78, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 4

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022, som ændret senest ved lov nr. 575 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 91, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni 2018 og § 9 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 26, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29. december 2020 og § 8 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og § 2 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 60, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 8

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 48, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., og § 49, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 9

I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 1 og 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 10

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 26. januar 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 44, stk. 2-4, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 11

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 75, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 12

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17. april 2018 og § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 77, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 13

I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 53 ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 14

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 22. september 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 15

I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 19 ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 16

I lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 18, stk. 1 og 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 17

I lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 7, finder ikke anvendelse på fortidsminder, der er opført i år 1865 eller senere, og som inden lovens ikrafttræden er omfattet af kapitel 1 i museumslovens bilag 1. For sådanne fortidsminder finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil kulturministeren meddeler, hvilke fortidsminder der skal være beskyttet og i hvilken udstrækning.