L 134 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhedernes arbejdsmiljø).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-04-2022

Afgivet: 06-04-2022

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2022

20211_l134_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2022

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er enige i, at Arbejdstilsynet er statens kontrolmyndighed, og at det derfor er vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til de afgørelser, som tilsynet træffer, særlig fordi det drejer sig om ansattes arbejdsmiljø og virksomheders ansigt udadtil.

V støtter fjernelsen af en smileyordning, da der længe har været en lang række problemer med ordningen, og det har derfor været nødvendigt at gentænke ordningen.

V noterer sig, at smileyordningen ikke har bidraget med at give et retvisende billede af virksomhedernes arbejdsmiljø, og kan derfor støtte en visningsordning, der i højere grad end smileyordningen viser, hvilke typer afgørelse Arbejdstilsynet træffer, da det vil give et langt mere nuanceret billede af virksomheders arbejdsmiljø.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at der for mange år siden blev indført en smileyordningen for arbejdsmiljøet. Virksomhederne fik en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, som enten var rød for et uacceptabelt arbejdsmiljø, gul, fordi der var problemer med arbejdsmiljøet, eller en grøn smiley, fordi arbejdsmiljøet var i orden.

Der blev også indført en kronesmiley til elitevirksomhederne med ekstraordinært godt arbejdsmiljø. Ca. 4.000 danske virksomheder var omfattet af en kronesmiley, og dermed slap de for besøg af Arbejdstilsynet. En undersøgelse viste dog, at det gennemsnitlige arbejdsmiljøniveau for de 4.000 virksomheder med kronesmiley var dårligere end gennemsnittet for dem, der lå nede i den almindelige smileyordning. Det er derfor tydeligt, at smileyordningen ikke fungerer, og det er derfor på høje tid, at smileyordningen bliver fjernet.

EL har mange gange foreslået, at smileyordningen på arbejdsmiljøområdet skal afskaffes. EL ønsker i stedet en dækkende beskrivelse af virksomhedernes arbejdsmiljøstandard.

EL kan på den baggrund stemme for lovforslaget og en fjernelse af smileyordningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KF og LA):

1) I det under nr. 1 foreslåede § 78 a, stk. 3, ændres »varigheden af de offentliggjorte oplysninger« til: »varigheden af offentliggørelsen«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til 1. behandling den 4. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 100. Den 23. februar 2022 sendte beskæftigelsesmi- nisteren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10