L 13 Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring.

(Gennemførelse af ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis og indførelse af regler om handelspraksis rettet mod børn og unge samt ny bødemodel m.v.).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 24-11-2021

Afgivet: 24-11-2021

Ændringsforslag nr. 1 af erhvervsministeren stillet den 24.11.2021

20211_l13_aendringsforslag_beh32486534.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 24. november 2021

Til § 2

Af erhvervsministeren:

1) I stk. 2 udgår »§ 11, stk. 3, i lov om markedsføring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,«.

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås, at visse bestemmelser skal træde i kraft den 28. maj 2022. Lovforslaget som affattet efter 2. behandling den 23. november 2021 indeholdt imidlertid en lovteknisk fejl, idet § 11, stk. 3, i lov om markedsføring som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, indgik i oplistningen af de bestemmelser, der foreslås at træde i kraft den 28. maj 2022. Lovforslagets oplistning af bestemmelser i § 2, stk. 2, burde rettelig alene omhandle de bestemmelser, der gennemfører EU-regulering, og som følger af moderniseringsdirektivet, og derfor foreslås at træde i kraft den 28. maj 2022. § 11, stk. 3, er ikke er en del af de bestemmelser, der gennemfører moderniseringsdirektivet, og bestemmelsen burde rettelig være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, som foreslår, at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Ændringsforslaget indebærer derfor, at § 11, stk. 3, udgår af lovforslagets § 2, stk. 2.