Fremsat den 10. februar 2022 af Miljøminister (Lea Wermelin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemikalier

(Begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer)

§ 1

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 806 af 9. juni 2020 og § 1 i lov nr. 2214 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 38 a indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Miljøministeren kan med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Stk. 3. Miljøministeren kan for plantebeskyttelsesmidler omfattet af stk. 1 eller 2 fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens (Socialdemokratiet) aftale af 14. september 2021 med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling. Ifølge aftalen skal der bl.a. sikres hjemmel til indførelse af et forbud mod sprøjtning med visse plantebeskyttelsesmidler på en række offentlige og private arealer, herunder veje, grusarealer, stier, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser.

Denne del af aftalen udmøntes med dette lovforslag, hvorved det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, samt regler om afvikling af visse plantebeskyttelsesmidler.

Den foreslåede bemyndigelse vil indeholde hjemmel til at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedirektivet) i dansk ret. Pesticidrammedirektivet angiver en række tiltag til en bæredygtig brug af sprøjtemidler. Et af disse tiltag muliggør, at medlemsstaterne kan vedtage passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljø og drikkevand.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter ikke er let-nedbrydelige.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og regler om afvikling, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler omfattet af kemikalielovens § 38 a.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af visse plantebeskyttelsesmidler og overgangsregler

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kemikalieloven

Kemikalieloven danner grundlaget for de danske myndigheders administration af bekæmpelsesmidler, herunder plantebeskyttelsesmidler.

Kemikalielovens kapitel 7 regulerer den nationale godkendelse af bekæmpelsesmidler. Med bekæmpelsesmidler forstås både plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (plantebeskyttelsesmiddelforordningen), biocidmidler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (biocidforordningen), og biocidmidler omfattet af regler udstedt i medfør af kemikalielovens § 35.

§ 38 a i kemikalielovens kapitel 7 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler, altså både plantebeskyttelsesmidler og biocider, på bestemte arealer, dog ikke arealer til jordbrugsmæssige formål, såfremt dette sker med henblik på at nedsætte den samlede belastning af bekæmpelsesmidler, herunder belastningen af sundhed, miljø og natur. Bestemmelsen gennemfører pesticidrammedirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og blev indsat ved lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love (Implementering af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og ændringer som følge af plantebeskyttelsesmiddelforordningen og klassificeringsforordningen).

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 115 som fremsat, side 23, at miljøministeren har hjemmel til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer med det formål at beskytte mennesker og specielt særligt udsatte grupper, såsom gravide og ammende kvinder, ufødte børn, børn samt ældre, arbejdstagere og personer, der i øvrigt er særligt udsatte for en eksponering af bekæmpelsesmidler, idet disse personer vurderes som særligt påvirkelige af de skadelige effekter, som bekæmpelsesmidler har på sundheden. Disse områder er i pesticidrammedirektivets artikel 12, litra a, nærmere eksemplificeret som offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter. Opremsningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen kan efter forarbejderne alene anvendes på marginaljord, hvilket er jord med en ringe jordbrugsmæssig værdi. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1278 af 9. juni 2021 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen).

Det er vurderingen, at bestemmelsen ikke indeholder en hjemmel til, at miljøministeren med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, kan fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Det er samtidig vurderingen, at bestemmelsen ikke indeholder en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om afviklingsperiode, herunder bortfald af allerede udstedte godkendelser, samt regler om salg og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler.

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fastsætter med hjemmel i kemikalielovens § 38 a, at på rekreative græsarealer med offentlig adgang må der, for at sikre særligt børn mod uacceptabel eksponering, kun anvendes plantebeskyttelsesmidler, der ifølge etiketteteksten er godkendt til anvendelse på arealer med offentlig adgang. I bekendtgørelsens § 39, stk. 2, er det endvidere fastsat, at på golfbaner må der kun anvendes midler, der er godkendt til rekreative græsarealer med offentlig adgang eller specifikt til brug på golfbaner.

Med hjemmel i kemikalielovens § 38 a, er det yderligere i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 36, stk. 1, fastsat, at meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler samt bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter ikke må anvendes i private haver, på udendørsarealer, som er offentligt tilgængelige eller til behandling af beplantninger i skel mod offentlige veje eller private haver. Undtaget fra bestemmelsen i § 36, stk. 1, er anvendelsen af meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler samt bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter til bekæmpelse af rotter, mosegrise og muldvarpe under forudsætning af, at bekæmpelsen udføres af en person, der har en autorisation, jf. bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 32, stk. 1, eller er autoriseret efter reglerne om autorisation i bekendtgørelse nr. 2307 af 6. december 2021 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Afviklingsfrister for salg, anvendelse og besiddelse for alle plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelse er tilbagekaldt, fremgår af bekendtgørelse nr. 1911 af 30. september 2021 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler (herefter omtalt som stofbekendtgørelsen), som indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Kemikalielovens § 45, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Kemikalielovens § 45, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og regler om, hvem der er klageberettigede, frister for klage og opsættende virkning af klage.

Manglende overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen kan straffes med bøde. Det fremgår af kemikalilovens § 59. Kemikalielovens § 59, stk. 4, fastsætter, at i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af blandt andet § 38 a, kan der fastsættes straf af bøde.

Kemikalielovens § 59, stk. 2, bestemmer, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, hvis der er voldt skade på miljøet, eller hvis der er fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Kemikalielovens § 59, stk. 6, fastsætter, at for omstændigheder, som er beskrevet i § 59, stk. 2, udmåles der en skærpet straf i tilfælde af markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler i strid med bl.a. artikel 28 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv.

2.1.1.2. Den EU-retlige indsats for en bæredygtig anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler

Et plantebeskyttelsesmiddel må ikke markedsføres eller anvendes i Danmark, medmindre det er risikovurderet og godkendt efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens godkendelsesordning. Miljøstyrelsen forestår godkendelsen. Godkendelsesindehaver er oftest den, der producerer eller importerer plantebeskyttelsesmidlet med henblik på markedsføring i Danmark. Med godkendelsen følger et unikt registreringsnummer. Godkendelsen skal angive, på hvilke planter eller planteprodukter og ikke-landbrugsmæssige områder og til hvilke anvendelser plantebeskyttelsesmidlet må anvendes. Det plantebeskyttelsesmiddel, der er omfattet af en godkendelse, skal mærkes med registreringsnummeret for godkendelsen og anvendelsesangivelsen skal fremgå af midlets etikette eller brugsanvisning. Godkendelser er tidsbegrænsede. Forordningen indeholder regler for, hvornår en medlemsstat kan eller skal tilbagekalde en godkendelse. Tilbagekalder eller ændrer en medlemsstat en godkendelse som følge af forordningens regler, kan medlemsstaten bevilge en afviklingsperiode. Afviklingsperioden skal være begrænset og må ikke overstige seks måneder for så vidt angår salg og distribution af et plantebeskyttelsesmiddel omfattet af den tilbagekaldte eller ændrede godkendelse og yderligere ét år for så vidt angår bortskaffelse, oplagring og anvendelse af eksisterende lagre af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel.

Pesticidrammedirektivet blev færdigforhandlet og vedtaget samtidig med plantebeskyttelsesmiddelforordningen og angiver en ramme, der skal sikre bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens godkendelsesordning, ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet.

Dette sker bl.a. ved at fremme anvendelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikke kemiske alternativer til plantebeskyttelsesmidler.

Pesticidrammedirektivet angiver en række tiltag, der skal bidrage til en bæredygtig anvendelse ved at reducere risikoen og påvirkningen fra plantebeskyttelsesmidler for mennesker og miljøet.

Et af disse tiltag fremgår af pesticidrammedirektivets artikel 11, der muliggør, at medlemsstaterne kan vedtage særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljø og drikkevand. I medfør af artikel 11 sørger medlemsstaterne for at vedtage ekstra beskyttelsesforanstaltninger for særlige arealtyper uafhængigt af plantebeskyttelsesmiddelforordningens godkendelsesordning. Det følger yderligere af artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljø og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger.

Disse særlige foranstaltninger skal støtte og være forenelige med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Det fremgår af pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, at de passende foranstaltninger blandt andet omfatter størst mulig begrænsning eller afskaffelse af pesticidudbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt permeable arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand og på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.

Hverken plantebeskyttelsesmiddelforordningen eller pesticidrammedirektivet indeholder en hjemmel til, at miljøministeren for plantebeskyttelsesmidler kan fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse, i forbindelse med fastsættelse af nationale regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med pesticidrammedirektivet.

2.3. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Staten, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner indgik en aftale om frivillig udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, der har været virksom siden 1998, og som senest er ændret i 2007 med »aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer«. Målet med aftalen er, at der på trods af en udvikling i den rigtige retning fortsat arbejdes på at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer for derved at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed.

Det er Miljøministeriets vurdering, at den frivillige aftale over årene har medvirket til at reducere plantebeskyttelsesmiddelforbruget på offentlige arealer betragteligt, ligesom flere kommuner helt har afviklet brugen af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet kan samtidig konstatere, at den seneste opgørelse over forbruget af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer viser, at der fortsat er kommuner, som anvender plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse, idet den gældende aftale har frivillig karakter og dermed ikke er retlig bindende.

Miljøministeriet kan ligeledes konstatere, at den seneste opgørelse over privates forbrug af plantebeskyttelsesmidler viser, at der fortsat er private, som anvender plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand.

Der er i dag heller ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder og afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler på bestemte arealer.

Det foreslås derfor at bemyndige miljøministeren til med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Den foreslåede bemyndigelse til alene at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer vil ikke blive udnyttet endnu.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer vil indeholde hjemmel til at implementere pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, i dansk ret.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive udnyttet til at fastsætte regler om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter ikke er let-nedbrydelige. Disse plantebeskyttelsesmidler vil i det efterfølgende benævnes som plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer. På denne måde mindskes risikoen for, at der sker udvaskning til vandmiljøet ved nedsivning til grundvand med rester fra plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter.

Ved plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer forstås således i denne sammenhæng plantebeskyttelsesmidler, hvis aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter har halveringstid i jord på 10 dage eller mere. Halveringstiden er den tid, det tager for halvdelen af aktivstoffet eller dets nedbrydningsprodukter at blive nedbrudt i jord.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt vil kunne beslutte, at anvendelse af andre plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer skal begrænses eller forbydes på befæstede eller stærkt permeable arealer i medfør af regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på denne måde, såfremt der fremkommer ny viden om risikoen ved plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter i forhold til vandmiljø, herunder grundvand.

Ved stærkt permeable arealer forstås f.eks. brolagte områder, fliser, sporarealer og grusveje, hvor det øverste jord- eller muldlag er fjernet, og hvor der er anlagt overflader, som sikrer en nedsivning af nedbør gennem arealet eller sikrer en overfladeafstrømning til enten faskiner, overfladevand eller kloaksystemer.

Ved befæstede arealer forstås f.eks. asfalterede arealer, bebyggelse og beton-forsegling med videre, hvor det øverste jord- eller muldlag er fjernet og erstattet af asfalt, beton eller lignende. Befæstede arealer sikrer, at nedbør ledes i en bestemt retning. Overfladeafstrømning fra de befæstede arealer vil oftest ledes til kloakker eller overfladevand. Overfladeafstrømning kan dog også ledes til et stærkt permeabelt areal, som ligger op til det befæstede areal.

Den typiske årsag til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer er, at anvenderen ønsker at bekæmpe uønsket plantevækst, herunder ukrudt.

Uønsket plantevækst kan vokse direkte på stærkt permeable arealer, hvor rødderne kan suge vand og næring, f.eks. på grusveje og mellem fliser. På befæstede arealer vokser uønsket plantevækst i randen eller på kanten af arealerne, ligesom der kan vokse uønsket plantevækst i sprækker og mellemrum i befæstede arealer, hvis den faste overflade er skadet. Dette gælder f.eks. på asfalterede veje.

I praksis er der ofte tæt fysisk sammenhæng mellem befæstede arealer og stærkt permeable arealer såsom f.eks. mellem asfalterede veje og brosten. Ved sprøjtning mod uønsket plantevækst på befæstede arealer kan det ikke udelukkes, at der vil ske en direkte påføring af plantebeskyttelsesmidler på tilgrænsende stærkt permeable arealer og således en mulig påvirkning af både overfladevand og grundvand og vice versa for så vidt angår sprøjtning på stærkt permeable arealer, hvor der ligeledes vil være risiko for, at der sker direkte påføring af plantebeskyttelsesmidler på befæstede arealer.

Ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer er der en særlig risiko for, at de påførte plantebeskyttelsesmidlers aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter kan havne i vandmiljøet og grundvand. Det skyldes, at det øverste jordlag under befæstede eller stærkt permeable arealer er blevet fjernet og erstattet med f.eks. sand eller grus, som har en lavere mikrobiologisk aktivitet. Det medfører, at plantebeskyttelsesmidlers aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter, der ikke er let-nedbrydelige, ikke altid vil blive nedbrudt i samme grad som i naturlig jord, men derimod kan risikere at blive udvasket til miljøet.

Dette adskiller stærkt permeable og befæstede arealer fra arealer med jordbrugsmæssig anvendelse, der nok er permeable, men hvor nedbrydning af plantebeskyttelsesmidler eller deres nedbrydningsprodukt i højere grad vil foregå anderledes på grund af den mikrobiologiske aktivitet i det øverste jordlag.

En øget frekvens af ekstrem nedbør affødt af klimatiske forandringer medfører, at anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af uønsket plantevækst på arealer, hvor der ikke sker en lige så hurtig nedbrydning af plantebeskyttelsesmidler som i landbrugsjord, udgør en yderligere risiko for nedsivning af ikke let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter til grundvand og udvaskning til overfladevand.

Det er derfor hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte et forbud mod at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer. Det tilstræbes, at forbuddet vil træde i kraft den 1. juli 2022.

Det påtænkte forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer vil indebære, at allerede udstedte godkendelser, der rummer en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke længere kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden.

Det påtænkte forbud vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelser ikke længere vil gælde.

Det er hensigten, at offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere fra 1. januar 2024 ikke må anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på private og offentlige arealer, der er befæstede eller stærkt permeable arealer, såsom veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller parkeringspladser. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det vil være hensigten, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder glyphosat eller diflufenican, som er eksempler på ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, vil være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det er hensigten, at der fortsat være mulighed for at sælge, anvende og besidde let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler med indhold af f.eks. pelargonsyre og eddikesyre.

Det vil ikke være hensigten, for så vidt angår naturligt forekommende stoffer, der ikke er problematiske for vandmiljøet, herunder grundvand, at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af disse. Derfor vil mosmidler, sneglemidler med jernsulfat og jernfosfat ikke være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indeholde en hjemmel til at fastsætte regler om undtagelser fra regler om begrænsning eller forbud mod anvendelse og til at fastsætte regler om dispensation fra reglerne.

Det vil være hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om undtagelser til det påtænkte anvendelsesforbud.

Det er hensigten at fastsætte regler om undtagelser til det påtænkte forbud, hvorefter det forsat vil være tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer og bekæmpelse af plantearter, som fremgår på den nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive arter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer. De påtænkte undtagelser er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt kan fastsætte regler om andre undtagelser fra regler om begrænsning eller forbud mod anvendelse. Miljøministeren kan dog kun udnytte bemyndigelsen, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, et hensyn til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer og til bekæmpelse af invasive plantearter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Miljøstyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning vil kunne træffe afgørelse om dispensation fra det påtænkte anvendelsesforbud.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte anvendelsesforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen på salgssteder kontrollerer, om den korrekte anvendelse fremgår af midlernes lovpligtige etikette.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler herom at fastsætte regler om, at manglende overholdelse af det påtænkte forbud mod anvendelse eller overtrædelse af vilkår for en eventuel dispensation kan straffes med bøde, og at straffen under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Det påtænkte anvendelsesforbud vil indebære, at allerede udstedte godkendelser, der rummer en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke længere kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden. Det påtænkte forbud vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelser ikke længere vil gælde.

Det foreslås derfor at bemyndige miljøministeren til at fastætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som omfattes af regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse eller kemikalielovens gældende § 38 a, der bliver til § 38 a, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter alene plantebeskyttelsesmidler, som er omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 eller kemikalielovens § 38 a, stk. 1.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at allerede udstedte godkendelser ikke længere gælder og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som omfattes af regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse eller kemikalielovens § 38 a, stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes til at fastsætte regler om, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer automatisk ikke vil gælde, for så vidt angår godkendelsen til at bruge midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer.

I det omfang et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer er godkendt til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer og andre arealer, vil det ikke være hensigten, at bemyndigelsen på nuværende tidspunkt skal udnyttes til at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidlets øvrige godkendte anvendelser kan bortfalde, når godkendelsen ikke længere vil gælde.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af bekæmpelsesmidler omfattet af gældende eller kommende regler udstedt i medfør af kemikalielovens gældende § 38 a om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer med det formål at beskytte mennesker og specielt særligt udsatte grupper, såsom gravide og ammende kvinder, ufødte børn, børn samt ældre, arbejdstagere og personer, der i øvrigt er særligt udsatte for en eksponering af bekæmpelsesmidler.

Det er hensigten, at regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3 skal have samme anvendelsesområde, som de regler om begrænsning eller forbud, som fastsættes i medfør af kemikalielovens gældende § 38 a eller det foreslåede stk. 2.

Det påtænkte anvendelsesforbud udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 vil indebære, at allerede udstedte godkendelser til ordinær brug eller godkendelser til mindre anvendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden. En godkendelse til mindre anvendelse er en godkendelse af et allerede godkendt plantebeskyttelsesmiddel til en lille afgrøde eller en skadevolder, som ikke er udbredt, der ikke er omfattet af den ordinære godkendelse. Midlets brugsanvisning angiver den anvendelse, der er omfattet af godkendelsen.

Det er hensigten, at Miljøstyrelsen senest på tidspunktet for ikrafttræden af de påtænkte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke vil gælde, vil oplyse de enkelte godkendelsesindehavere om, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer falder bort.

Begge godkendelsestyper af plantebeskyttelsesmidler har et unikt registreringsnummer, som plantebeskyttelsesmidlet mærkes med.

Det er hensigten, at godkendelsesindehavere af ordinære godkendelser vil kunne søge Miljøstyrelsen om ændring af den godkendelse, der vil falde bort, for så vidt angår plantebeskyttelsesmidlets anvendelse. Ansøgning vil have til formål, at der kan udstedes en ny godkendelse af plantebeskyttelsesmidlet med et nyt registreringsnummer og en ny lovpligtig etikettetekst, hvor det ikke længere vil fremgå, at midlet er godkendt til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer. Den nye etikettetekst vil således fungere som en anvendelsesangivelse, der vil være tilpasset og i overensstemmelse med det fastsatte anvendelsesforbud og specifikke undtagelser.

Det er hensigten, at brugsanvisningen til plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der er meddelt til mindre anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer og hvis godkendelse bortfalder for så vidt angår anvendelse på stærkt permeable arealer, som konsekvens af det påtænkte anvendelsesforbud og de påtænkte regler om afvikling, vil blive fjernet fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase ved ikrafttræden af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det påtænkte forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke letnedbrydelige aktivstoffer vil indebære, at tidligere udstedet godkendelser ikke kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden, og vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelse vil bortfalde.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i stk. 3 skal udnyttes til, at der for bekæmpelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 eller kemikalielovens gældende § 38 a, der bliver til kemikalielovens § 38 a, stk. 1, vil blive fastsat afviklingsperioder for henholdsvis salg, anvendelse og besiddelse af disse midler.

For så vidt angår afviklingsperioden for salg, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at fastsætte en afviklingsperiode på 6 måneder efter godkendelsens bortfald gældende frem mod den 31. december 2022, hvor det fortsat vil være lovligt at sælge plantebeskyttelsesmidler, som vedrører en godkendelse, som vil bortfalde 1. juli 2022.

Det vil være hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til at fastsætte regler om, at det fra den 1. januar 2023 vil være forbudt at sælge plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, som vil bortfalde 1. juli 2022.

For så vidt angår afviklingsperioden for besiddelse og anvendelse, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at fastætte en afviklingsperiode på 18 måneder efter godkendelsens bortfald gældende frem mod den 31. december 2023, hvor det fortsat vil være lovligt at besidde og anvende plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, som vil bortfalde 1. juli 2022.

Det vil være hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til at fastsætte, at det fra den 1. januar 2024 vil være forbudt at besidde plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, der er bortfaldet 1. juli 2022.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der med de foreslåede afviklingsperioder sikres mulighed for en passende afviklingsperiode for salg, anvendelse og besiddelse, idet de foreslåede afviklingsperioder svarer til plantebeskyttelsesmiddelforordningens faste praksis for afvikling af plantebeskyttelsesmidlers godkendelser.

Det er således hensigten, at det fortsat vil være lovligt at sælge og besidde plantebeskyttelsesmidler til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvor det er hensigten, at anvendelsen af ikke let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler fortsat skal være lovlig i henhold til de påtænkte regler om undtagelser fra anvendelsesforbuddet som beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Endvidere vil der med hjemmel i det foreslåede stk. 3 kunne fastsættes regler om meddelelse af dispensation fra de påtænkte forbud mod salg og besiddelse.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte salgsforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen kontrollerer på salgssteder, om der sker salg af plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af et salgsforbud omfattet af stofbekendtgørelsen.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte besiddelsesforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen kontrollerer på salgssteder, om der besiddes plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af et besiddelsesforbud omfattet af stofbekendtgørelsen.

Det er endvidere hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler herom at fastsætte regler om, at Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse hos erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.

Tilsynsregler kan fastsættes med hjemmel i kemikalielovens § 45, stk. 1, 1. pkt., der bestemmer, at miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om klageadgang at fastsætte regler om at afskære adgangen til at påklage Miljøstyrelsens afgørelser om dispensation.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at manglende overholdelse af det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse eller overtrædelse af vilkår for en eventuel dispensation kan straffes med bøde, og at straffen under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Det er hensigten, at udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil ske ved en ændring af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og ved ændring af stofbekendtgørelsen.

Det er hensigten, at salgsforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2023, og at anvendelses- og besiddelsesforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2024.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN's verdensmål

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser medfører ikke i sig selv konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, vil give en reduktion i den samlede miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Det vurderes, at det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse vil kunne støtte delmål 6.3. om, at vandkvaliteten skal forbedres ved at reducere forurening. Der henvises til afsnit 8 om de miljø- og naturmæssige konsekvenser.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til alene at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne. En lang række kommuner har dog allerede afviklet brugen af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddene vurderes imidlertid at medføre årlige merudgifter for kommunerne på 0 til ca. 15 mio. kr. og for lokalbanerne på 0 til ca. 0,4 mio. kr. De op til 15 mio. kr. er beregnet ud fra forbruget af plantebeskyttelsesmidler i 2019/2020. Udgifterne er kommunale merudgifter til alternativ og dyrere ukrudtsbekæmpelse. Lokalbanerne ejes typisk helt eller delvist af regioner og kommuner samt eventuelle private aktionærer. Forslaget forventes ikke at indebære ekstra udgifter for regionerne, da den eneste tilbageværende region med et forbrug af plantebeskyttelsesmidler har besluttet udfasning.

Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, vil medføre mindre administrative omkostninger for Miljøstyrelsen. Det skyldes, at Miljøstyrelsen forventes at blive ansvarlig for administration, kontrol og tilsyn med ordningen.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse, salg og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

Samlet set vurderes det, lovforslaget ikke vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Generelt har der været en stor udvikling i alternativer til plantebeskyttelsesmidler og andre ikke let-nedbrydelige midler til bekæmpelse af ukrudt på befæstede eller stærkt permeable arealer. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Med udmøntning af det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse vil der ved bekæmpelse af uønsket plantevækst på befæstede eller stærkt permeable arealer ske et skifte fra anvendelsen af ikke let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler til andre bekæmpelsesmidler og metoder. Skiftet vurderes at medføre en omkostning på ca. 3,3 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

Det påtænkte anvendelsesforbud vil medføre, at aktuelle ordinære godkendelser samt aktuelle godkendelser til mindre anvendelser for så vidt angår godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffers brug på befæstede eller stærkt permeable arealer ikke længere vil gælde. Godkendelsesindehavere vil efterfølgende kunne søge Miljøstyrelsen om ændring af anvendelsen med henblik på at få en ny godkendelse, af et plantebeskyttelsesmiddel med dertilhørende nyt registreringsnummer, som vil være i overensstemmelse med det påtænkte forbud, herunder anvendelse og specifikke undtagelser. Dette vil omfatte ca. 5 virksomheder og dreje sig om ca. 10 plantebeskyttelsesmidler og medføre en samlet omkostning for godkendelsesindehaverne på ca. 10.000 kr. pr. etikette, såfremt disse godkendelsesindehavere beslutter at søge om ændret anvendelse.

For salgsleddet vil det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse medføre, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer ikke længere kan sælges eller besiddes. Der vil fortsat kunne sælges og besiddes plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige aktivstoffer til disse anvendelser, og det må derfor antages, at der sker en substitution til disse midler, hvilket afbøder de økonomiske konsekvenser for salgsleddet.

Derudover gives der tid til en afvikling af salget af plantebeskyttelsesmidler, der omfattes af det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse, således at der kan sælges ud af eventuelle lagerbeholdninger. Derfor vurderes der ikke samlet set at være betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for salgsleddet.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes disse ikke relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke berører de involverede erhvervs muligheder for at teste, udvikle eller anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil have administrative konsekvenser for borgerne. Miljøministeriet vurderer endvidere, at det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, ikke vil have administrative konsekvenser for borgerne.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

7. Klimamæssige konsekvenser

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke vil have klimamæssige konsekvenser. Miljøministeriet vurderer endvidere, at det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, alene forventes at medføre meget begrænsede negative klimamæssige konsekvenser, f.eks. hvis der vælges termisk bekæmpelse, såsom gasbrænding eller brug af hedvand som alternativ ukrudtsbehandling.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil bidrage til miljø- og naturmæssige konsekvenser. Miljøministeriet vurderer imidlertid, at det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, vil bidrage til at opretholde et højt beskyttelsesniveau for vandmiljøet, herunder grundvand. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse antages at give en reduktion i den samlede miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse forventes at have en positiv miljøeffekt i forhold til minimering af risiko ved afløb af plantebeskyttelsesmidler til vandmiljøet, herunder grundvand.

En konkret vurdering af mulige konsekvenser ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer beror på en udmøntning af bestemmelser herom.

9. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedirektivet), at medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevands forsyningerne mod pesticidernes virkninger. Samtidig følger det af pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, at de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1 blandt andet er størst mulig begrænsning eller afskaffelse af pesticidudbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt permeable arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand, og på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.

EU-Kommissionen har i forbindelse med Danmarks tidligere implementering af pesticidrammedirektivet ikke fundet anledning til at afgive bemærkninger.

Aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten af 14. september 2021 om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling, lægger blandt andet op til, at miljøministeren inden for EU-rettens rammer bemyndiges til at fastsætte et sprøjteforbud på en række offentlige og private arealer, herunder veje, grusarealer, stier, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser.

For at udmønte aftalens ønskede sprøjteforbud inden for EU-rettens rammer indeholder den foreslåede bemyndigelse hjemmel til at gennemføre pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d.

Bemyndigelsesbestemmelser skal ikke notificeres over for EU-Kommissionen i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet).

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser skal udmøntes i bekendtgørelser ved at indføre regler om anvendelsesforbud, regler om, at godkendelser ikke længere gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg og besiddelse for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller aktivstoffers nedbrydningsprodukter ikke er let-nedbrydelige aktivstoffer.

Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse samt regler om, at godkendelser ikke længere vil gælde, vil indebære, at visse plantebeskyttelsesmidler ikke kan markedsføres længere, hvilket vil være at betragte som en regulering af produkter i informationsproceduredirektivets forstand. De udmøntende bekendtgørelser får ved indsættelsen af de påtænkte forbud og regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, karakter af at være tekniske forskrifter, der følgelig skal notificeres i udkast inden udstedelse efter informationsproceduredirektivet.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. oktober 2021 til den 17. november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A Apoteket, Advokatsamfundet, Agri Nord, Akademirådet, Akzo Nobel, Albertslund Kommune, Aldi Denmark, Allerød Kommune, Allison A/S, Altox A/S, Apotekernes A/S, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Astma-Allergi Danmark, Australian Bodycare, AV Brancheforening, BabySam A/S, Ballerup Kommune, Bang & Olufsen - miljø og kvalitet, BASF A/S, Bayer, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Bella Vista A/S, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesrådet, Billund Kommune, Biogas Danmark, Biologforbundet, Biosthetique A/S, Bornholms Landbrug, Bornholms Regionskommune, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheforeningen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin, Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø, Brenntag Nordic, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Buddy Legetøj, Bureau Veritas HSE Denmark, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Børnerådet, Cederroth A/S, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Colgate-Palmolive A/S, Coloplast A/S, Coolshop, COOP Danmark A/S, Coop Trading, Cosmobell Danmark A/S, Coss ApS, Cutline I/S, Dagrofa, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, DanGødning, Danish Seafood Association, Danmark Biavlerforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks farve- og limindustri (DI), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Psoriasisforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks vækstråd, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Kosmetologforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Producentansvars System, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Supermarked, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Halmleverandører, Danske Havne (Privathavne er associeret), Danske Helsekostforeningers Brancheforening, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kartofler, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske mediedistributører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske minkavlere, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Tursejlere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), Datalogisk, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark /v. Claus Nielsen, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Derma Pharm A/S, deSign frisørerne a.m.b.a., Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DHI, Diafarm A/S, Djursland Landboforening, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, Dronningavlerforeningen af 1921, DTU, DTU Aqua, DTU Elektro, Institut for Elektro-teknologi, DTU Miljø, Dyrenes Beskyttelse, E. Sæther A/S, Ecodesign-sekretariatet, Ecostyle, Egedal Kommune, Ejendomsmæglernævnet, Elektronikpanelet, Elizabeth Arden A/S, Emballageindustrien, Emineral, Energinet.dk, EnJoy Makeup, ErhvervsBiavlerne, Esbjerg Kommune, Estée Lauder Cosmetics A/S, Eurofins Danmark, Europanævnet, Evergreen Garden Care, Fagligt Fælles Forbund 3F, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen, Flygtningenævnet, Flying Tiger, Forbrugerlaboratoriet, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerrådet TÆNK Kemi, Force Technology, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex. Embedslægeforeningen), Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Foreningen Muslingeervhvervet, Forsikring og Pension, Fortum, Fotobranchens leverandørforening, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie bønder - levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, FTLF / Langturssejlerne / Danish Ocean Cruising Association, Furesø Kommune, Fællesrådet for Formnings- og Hobbymaterialer, Færch Hudpleje & Klinik Support A/S, F ødevaresikkerhed og bekæmpelse af skadedyr c/o Mortalin, Faaborg -Midtfyn Kommune, G&G Danmark, Gentofte Kommune, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GN Netcom A/S, GRAKOM - Grafisk kommunikation og medier, Green Network, Greenpeace Danmark, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Hairtech ApS, Haldor Topsøe A/S, Halsnæs Kommune, Handelsflådens Velfærdsråd, Havarikommmissionen, Haveselskabet, HedeDanmark A/S, Hedensted Kommune, Hedeselskabet, Helios DK, Helsam A/S, Helsingør Kommune, Hempel A/S, Henkel Danmark A/S, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horesta, Horsens Kommune, HortiAdvice, Hvidovre Kommune, Hygade, Høje -Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Icrofs, Ikast-Brande Kommune, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Johnson & Johnson, K. V. Tjellesen, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Kalundborg Kommune, Kemi & Life Science , Kerteminde Kommune, Kimberley-Clark, Kommunernes Landsforening, Klimarådet, Kolding Kommune, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kosmetik & Hygiejne branchen, Kosmetik & Hygiejne Branchen, Kosmolet A/S, Kyst, Land & Fjord, Kære Børn, Københavns Havn, Københavns Kommune, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Køge Kommune, L'Oreal Danmark A/S, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i Danmark (LO), Langeland Kommune, Legekæden, Legetøjsbranchen LEG, LEGO, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lemvigegnens Landboforening, LHN, Ligebehandlingsnævnet, Lolland Kommune, Lyngby -Taarbæk Kommune, Lægemiddelindustriforeningen, Læsø Kommune, Länsstyrelsen Skåne, Mariagerfjord Kommune, Marine Ingredients Denmark, MARTEC, Matas A/S, Medex, Mellisa Naturkosmetik ApS, Middelfart Kommune, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Miljømærkning Danmark, Miljøservice, Minihorn ApS, Morsø Kommune, Motorhistorisk Samråd, Motto A/S, Mærkevareleverandørerne, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Natur og Ungdom, Naturvårdsverket, NF Plus, Nikostine ApS, Niras, NOAH, Nomeco, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk konservatorforbund, Normal, Novo Nordisk, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Nævnenes hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Odsherreds Landboforening, Orbicon, Oriflame International ApS, Parcelhusejernes Landsorganisation, Patriotisk Selskab, Penol A/S, Persano Cosmetics A/S, Pharma Scandia, Pierre Fabre Dermo-Cosmétique Nordic A/S, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Plastic Change, Plastindustrien, PVC Informationsrådet, Rambøll Danmark, Randers Kommune, Realkreditankenævnet, Rebild Kommune, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Reitan Distribution, René Kordon A/S, Rigsrevision, Ringkøbing -Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Roskilde Universitetscenter, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Digitak Sikkerhed, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for større badesikkerhed, Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Salonsupport.dk A/S, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Samsø Kommune, SBM Life Science, Schytt Safety, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SEGES Svineproduktion, Shangri-La Kosmetik A/S, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne, Skovrådet, Slagelse Kommune, SMVDanmark, Småskovsforeningen Danmark, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk forening, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, SvineRådgivningen, Syddjurs Kommune, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sønderborg Kommune, Sønderjysk Landboforening, Sønderstrup Sæbefabrik A/S, Søsportens Sikkerhedsråd, Søstrene Grene, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Terma A/S, Thisted Kommune, Tjellesen Max Jenne A/S, Træinfo, TÜV Nord Danmark ApS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Unilever Danmark A/S, Uniscrap, Urtekram, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varefakta, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Velas (tidligere LMO), Velas, Verdens Skove, Vesthimmerlands Kommune, Vestjysk Landboforening, Vestre landsret, Viborg Kommune, Videncenter for Allergi, VKH (Dansk Industri), VKST, Voldgiftsnævnet, Vordingborg Kommune, WISH, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Økonomiske Råd, Ønskebørn, Ørsted, Østdansk Landboforening, Østre landsret, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Institut for Agroøkologi.

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af kemikalielovens § 38 a, at miljøministeren kan fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer, dog ikke arealer til jordbrugsmæssige formål, med henblik på at nedsætte den samlede belastning af bekæmpelsesmidler, herunder belastningen af sundhed, miljø og natur.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand.

Der er i dag heller ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder eller afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler på bestemte arealer. Om gældende ret henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor at bemyndige miljøministeren med den foreslåede § 38, stk. 2, til med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, at kunne fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler alene om begrænsning i anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer vil ikke blive udnyttet endnu.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer vil indeholde hjemmel til at implementere artikel 11, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedirektivet), i dansk ret. Om gældende EU-ret henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive udnyttet til at fastsætte regler om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter er ikke let-nedbrydelige. Disse plantebeskyttelsesmidler vil i det efterfølgende benævnes som plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer. På denne måde mindskes risikoen for, at der sker udvaskning til vandmiljøet ved nedsivning til grundvand med rester fra plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter.

Ved plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer forstås således i denne sammenhæng plantebeskyttelsesmidler, hvis aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter har en halveringstid i jord på 10 dage eller mere. Halveringstiden er den tid, det tager for halvdelen af aktivstoffer eller dets nedbrydningsprodukter at blive nedbrudt i jord.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt vil kunne beslutte, at anvendelse af andre plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer skal begrænses eller forbydes på befæstede eller stærkt permeable arealer i medfør af regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på denne måde, såfremt der fremkommer ny viden om risikoen ved plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter i forhold til vandmiljø, herunder grundvand.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at tilvejebringe hjemmel for miljøministeren til at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, ved at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Ved stærkt permeable arealer forstås brolagte områder, fliser, sporarealer og grusveje, hvor det øverste jord- eller muldlag er fjernet, og hvor der er anlagt overflader, som sikrer en nedsivning af nedbør gennem arealet eller sikrer en overfladeafstrømning til enten faskiner, overfladevand eller kloaksystemer.

Ved befæstede arealer forstås asfalterede arealer, bebyggelse og beton-forsegling med videre, hvor det øverste jord- eller muldlag er fjernet og erstattet af asfalt, beton eller lignende. Befæstede arealer sikrer, at nedbør ledes i en bestemt retning. Overfladeafstrømning fra de befæstede arealer vil oftest ledes til kloakker eller overfladevand. Overfladeafstrømning kan dog også ledes til et stærkt permeabelt areal, som ligger op til det befæstede areal.

Det er derfor hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte et forbud mod at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer. Det tilstræbes, at forbuddet vil træde i kraft 1. juli 2022.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, som bemyndiger miljøministeren til for plantebeskyttelsesmidler omfattet af blandt andet stk. 2 at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse.

Det påtænkte forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer vil indebære, at allerede udstedte godkendelser, der rummer en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke længere kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden.

Det påtænkte forbud vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelser ikke længere vil gælde.

Det er hensigten, at det påtænkte forbud mod anvendelse fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2 først får virkning for anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som ved forbuddets ikrafttræden er godkendt til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer, fra 1. januar 2024 som følge af de afviklingsregler, som påtænkes fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3, jf. bemærkninger hertil nedenfor.

Det er således hensigten, at offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere fra 1. januar 2024 ikke lovligt må anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på private og offentlige arealer, der er befæstede eller stærkt permeable arealer, såsom veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller parkeringspladser. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det vil være hensigten, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder glyphosat eller diflufenican, som er eksempler på ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, vil være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det vil ikke være hensigten, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, som kun er godkendt til formål, der ikke knytter sig til anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer, vil blive berørt af det påtænkte anvendelsesforbud.

Det vil yderligere ikke være hensigten, at det påtænkte forbud mod anvendelse vil omfatte let-nedbrydelige aktivstoffer. Let-nedbrydelige aktivstoffer er aktivstoffer med en halveringstid i jord på under 10 dage. Disse aktivstoffer vil nedbrydes før udvaskning. Derfor vil der fortsat være mulighed for at sælge, anvende og besidde let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler med indhold af f.eks. pelargonsyre og eddikesyre.

Det vil endvidere ikke være hensigten, for så vidt angår naturligt forekommende stoffer, der ikke er problematiske for vandmiljøet, herunder grundvand, at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af disse. Derfor vil mosmidler, sneglemidler med jernsulfat og jernfosfat ikke være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indeholde en hjemmel til at fastsætte regler om undtagelser fra regler om begrænsning eller forbud mod anvendelse og til at fastsætte regler om dispensation fra reglerne.

Visse typer af befæstede eller stærkt permeable arealer kan således undtages fra det påtænkte anvendelsesforbud.

En forudsætning for at undtage visse befæstede eller stærkt permeable arealer kan være hensyn til sikkerhed, bevarelse og pleje af kulturarv og bekæmpelse af forekomsten af invasive plantearter.

Det er således konkret hensigten ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat vil kunne anvendes på offentlige og private anlæg, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg. De offentlige og private anlæg, hvis sikkerhed og operationelle drift, der i den forbindelse vil være tale om, vil være flyvepladser, sporarealer eller motorvejstrækninger med New Jersey beton-autoværn.

For så vidt angår flyvepladser, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat kan anvendes på offentlige og private flyvepladser, såsom flyvestationer og andre luftfartsanlæg. Baggrunden herfor er, at drift uden plantebeskyttelsesmidler på flyvepladserne kan give flysikkerhedsmæssige udfordringer. Det er ufravigeligt, at banelyset til enhver tid er fuldt synligt, og at der ikke findes FOD (foreign object debris) på flyoperative områder. Ukrudtsbekæmpelse uden brug af plantebeskyttelsesmidler vil være vanskelig, blandt andet fordi fuger og asfalt ikke må beskadiges (f.eks. ved termisk bekæmpelse), og al FOD skal opsamles. På grund af flyvninger i dagtimerne foregår ukrudtsbekæmpelsen ofte om natten, hvilket yderligere vil besværliggøre oprydningsarbejdet og dermed kompromittere sikkerheden. Det vil derfor være et behov for på de nævnte flyvepladser fortsat at have en mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

For så vidt angår sporarealer, er det hensigten ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat kan anvendes på offentlige og private sporarealer, herunder i og omkring spor og skinner på by- og jernbane. Baggrunden herfor er, at togsporene skal være rene for plantevækst med henblik på at udføre de laserteknologiske målinger af sporets beliggenhed, der skal dokumentere, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre tog eller ej, jf. kravene til sporbeliggenhed i de jernbanespecifikke europæiske lovkrav, som de er angivet i TSI INF 1299/2014 samt følgende ændringer, afsnit 4.2.8 (herunder henvisning til relevante EN-standarder). Lovkravene er i Danmark udmøntet i Banedanmarks banenorm BN1-38-6. Bekæmpelse af vegetation er desuden nødvendig for at forebygge nedbrydningen af sporet og ballasten, så driften kan sikres under sikkerhedsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt forsvarlige forhold. Hvis vegetationen ikke bekæmpes, vil sporet gradvist gro til, ballasten vil blive nedbrudt og afvandingsevnen vil blive forringet. Det vil føre til destabilisering af sporet og ultimativt til sporlukninger. Vækster på skinnerne vil dertil forringe bremseevnen for togene, og vegetation kan ligeledes forhindre synlighed til signaler og markerboards langs banen. Vegetation i sporet og på øvrige befæstede arealer udgør ligeledes en arbejdsmiljørisiko ved færdsel til fods på banelegemet f.eks. ved vedligehold eller rangering. Ukrudtsbekæmpelse i og omkring spor og skinner er derfor nødvendigt for at kunne opretholde togdriften. Der vil således at være et behov for på de nævnte sporarealer at fastsætte en mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

For så vidt angår motorvejstrækninger, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat kan anvendes på motorvejsstrækninger med New Jersey beton-autoværn. New Jersey beton-autoværn er typisk fremstillet af armeret beton, hvor den afvisende del har en speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde. Vejdirektoratet har kendskab til, at der på meget få lokaliteter, hvor der er New Jersey beton-autoværn i midterrabatten, herunder på motorring 3, 11, og 14, fortsat vil være behov for plantebeskyttelsesmidler med henblik på at bekæmpe plantevækster, som gror ud mellem samlingerne i et omfang, så det kan skade konstruktionen eller gro ind i frit-rummet i det hurtige spor, og hvor alternativ bekæmpelse vil kræve gentagne afspærringer med trafikale gener, samtidig med at personel til bekæmpelse er særligt udsat under udførelsen af bekæmpelse. Der vil således være et behov for på de nævnte motorvejsstrækninger fortsat at have en mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

For så vidt angår beskyttelse af fortidsminder og kultur- arvsarealer, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat kan anvendes til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer. Baggrunden herfor er, at der kan forekomme en pligt til eller et behov for at pleje beskyttede og fredede fortidsminder, f.eks. ruiner, eller kulturarvsarealer, hvor der er en formodning om bevarede sten eller trækonstruktioner under jorden, ved at foretage ukrudtsbekæmpelse med metoder, som er skånsomme over for beskyttede fortidsminder eller kulturarvsarealer. Plantebeskyttelsesmidler vil være en ukrudtsbekæmpelsesmetode, som tilgodeser en nænsom behandling af fortidsminder og kulturarvsarealer, hvor der ikke findes andre bekæmpelsesmetoder. Dertil vil der være et behov for bekæmpelse af uønsket plantevækst, herunder vedplanter på murværk eller stenkonstruktioner, f.eks. ruiner, på arealer med beskyttede og fredede fortidsminder, således at planten bekæmpes uden at murværket belastes yderligere. Der vil derfor være et behov for at fastsætte en mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til fortidsminder og kulturarvsarealer.

For så vidt angår invasive plantearter, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer kan anvendes til bekæmpelse af plantearter, som fremgår på den nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive arter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt kan fastsætte regler om andre undtagelser fra regler om begrænsning eller forbud mod anvendelse. Miljøministeren kan dog kun udnytte bemyndigelsen, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, et hensyn til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer og til bekæmpelse af invasive plantearter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Der kan bl.a. fremkomme ny viden om behovet for sikkerhed og operationel drift af andre offentlige eller private anlæg end flyvepladser og sporarealer eller motorvejsstrækninger med andet beton-autoværn end New Jersey.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Miljøstyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning vil kunne træffe afgørelse om dispensation fra det påtænkte anvendelsesforbud.

Der vil blandt andet kunne være behov for at dispensere fra det påtænkte anvendelsesforbud, såfremt der skulle opstå et behov for bekæmpelse af en invasiv planteart, der ikke fremgår af den nationale liste over invasive arter eller EU-listen over invasive arter, eller af hensyn til beskyttelse af kulturhistoriske arealer, herunder bygninger.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af det påtænkte anvendelsesforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen på salgssteder kontrollerer, om den korrekte anvendelse fremgår af midlernes lovpligtige etikette.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om klageadgang at fastsætte regler om at afskære adgangen til at påklage Miljøstyrelsens afgørelser om dispensation. Klageregler kan fastsættes med hjemmel i kemikalielovens § 45, stk. 1, 2. pkt., der bestemmer, at miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler herom at fastsætte regler om, at manglende overholdelse af det påtænkte forbud mod anvendelse eller overtrædelse af vilkår for en eventuel dispensation kan straffes med bøde, og at straffen under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Det påtænkte forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer vil indebære, at allerede udstedte godkendelser, der rummer en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke længere kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden.

Det påtænkte forbud vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelser ikke længere vil gælde.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at allerede udstedte godkendelser ikke længere er gældende. Der er heller ikke hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som omfattes af regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse eller kemikalielovens gældende § 38 a, der bliver til § 38 a, stk. 1.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at miljøministeren for plantebeskyttelsesmidler omfattet af stk. 1 eller 2 kan fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke gælder og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er således, at miljøministeren i tilknytning til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil kunne fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser falder bort og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som er omfattet af den førstnævnte foreslåede bemyndigelse eller kemikalielovens § 38 a, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3 omfatter alene plantebeskyttelsesmidler, som er omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 eller kemikalielovens § 38 a, stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes til at fastsætte regler om, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer automatisk ikke vil gælde, for så vidt angår godkendelsen til at bruge midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer.

I det omfang et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer er godkendt til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer og andre arealer, vil det ikke være hensigten, at bemyndigelsen på nuværende tidspunkt skal udnyttes til at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidlets øvrige godkendte anvendelser kan bortfalde, når godkendelsen ikke længere vil gælde.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke gælder, og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af bekæmpelsesmidler omfattet af gældende eller kommende regler udstedt i medfør af den gældende § 38 a om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer med det formål at beskytte mennesker og specielt særligt udsatte grupper, såsom gravide og ammende kvinder, ufødte børn, børn samt ældre, arbejdstagere og personer, der i øvrigt er særligt udsatte for en eksponering af bekæmpelsesmidler.

Det er hensigten, at regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3 skal have samme anvendelsesområde som de regler om begrænsning eller forbud, som fastsættes i medfør af kemikalielovens gældende § 38 a eller det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 rummer således mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt vil kunne fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke gælder og regler om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af andre plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer. Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen i stk. 3 på denne måde, såfremt der fremkommer ny viden om risikoen ved plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter i forhold til vandmiljø, herunder grundvand.

Det påtænkte anvendelsesforbud udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, vil indebære at allerede udstedte godkendelser til ordinær brug eller godkendelser til mindre anvendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer, ikke kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden.

En ordinær godkendelse er en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Midlets lovpligtige etikette angiver de anvendelser, midlet er godkendt til. En godkendelse til mindre anvendelse er en godkendelse af et allerede godkendt plantebeskyttelsesmiddel til en lille afgrøde eller en skadevolder, som ikke er udbredt, der ikke er omfattet af den ordinære godkendelse. Midlets brugsanvisning angiver den anvendelse, der er omfattet af godkendelsen.

Begge godkendelsestyper af plantebeskyttelsesmidler får et unikt registreringsnummer, som plantebeskyttelsesmidlet mærkes med.

Det er hensigten, at Miljøstyrelsen senest på tidspunktet for ikrafttræden af de påtænkte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke vil gælde, vil oplyse de enkelte godkendelsesindehavere om, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer bortfalder.

Det er hensigten, at godkendelsesindehavere af ordinære godkendelser vil kunne søge Miljøstyrelsen om ændring af den godkendelse, der er bortfaldet, for så vidt angår plantebeskyttelsesmidlets anvendelse. Ansøgning vil have til formål, at der kan udstedes en ny godkendelse af plantebeskyttelsesmidlet med et nyt registreringsnummer med en anvendelsesangivelse, som vil være tilpasset og i overensstemmelse med det fastsatte anvendelsesforbud og specifikke undtagelser.

Det er hensigten, at såfremt der er tale om en ordinær godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, der vil være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse, vil en imødekommelse af en ansøgning om ændret godkendelse medføre et nyt registreringsnummer til midlet samt en ny lovpligtig etikettetekst, hvor det ikke længere vil fremgå, at midlet er godkendt til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Det er hensigten, at brugsanvisningen til plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der er meddelt til mindre anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer, og hvis godkendelse vil bortfalde for så vidt angår anvendelse på befæstede eller stærkt permeable arealer som konsekvens af det påtænkte anvendelsesforbud og de påtænkte regler om afvikling, vil blive fjernet fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase ved ikrafttræden af det påtænkte forbud mod anvendelse.

Det påtænkte forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der vil indebære, at tidligere udstedte godkendelser, ikke kan opretholdes efter forbuddets ikrafttræden vil samtidig medføre et behov for at afvikle de plantebeskyttelsesmidler, hvis godkendelser vil bortfalde.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i stk. 3 skal udnyttes til, at der for bekæmpelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 eller kemikalielovens gældende § 38 a, vil blive fastsat afviklingsperioder for henholdsvis salg, anvendelse og besiddelse af disse midler.

For så vidt angår afviklingsperioden for salg, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, at fastsætte en afviklingsperiode på 6 måneder efter godkendelsens bortfald gældende frem mod den 31. december 2022, hvor det fortsat vil være lovligt at sælge plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, der vil falde bort 1. juli 2022.

Det vil være hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til at fastsætte regler om, at det fra den 1. januar 2023 vil være forbudt at sælge plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, der vil falde bort 1. juli 2022.

For så vidt angår afviklingsperioden for besiddelse og anvendelse, er det hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at fastætte en afviklingsperiode på 18 måneder efter godkendelsens bortfald gældende frem mod den 31. december 2023, hvor det fortsat vil være lovligt at besidde og anvende plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, der vil falde bort 1. juli 2022.

Det vil være hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til at fastsætte regler om, at det fra 1. januar 2024 vil være forbudt at besidde plantebeskyttelsesmidler, der vedrører en godkendelse, der vil falde bort 1. juli 2022.

Det er hensigten, at der med de foreslåede afviklingsperioder sikres mulighed for en passende afviklingsperiode for salg, anvendelse og besiddelse, idet de foreslåede afviklingsperioder svarer til plantebeskyttelsesmiddelforordningens faste praksis for afvikling af plantebeskyttelsesmidlers godkendelser.

Det er hensigten, at de plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til ordinær brug og for hvilke der fastsættes afviklingsperioder for salg, anvendelse, besiddelse, vil skulle fremgå af stofbekendtgørelsen med angivelse af plantebeskyttelsesmidlets navn samt registreringsnummer.

Det er hensigten, at regler om forbud mod salg og besiddelse efter afviklingsfristerens udløb, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 3 vil skulle fastsættes i tilknytning til regler i medfør af stk. 1 eller 2 og vil skulle anvendes på de samme midler, anvendelser og arealer, som er omfattet af disse regler.

Det er hensigten, at der skal sikres parallelitet mellem regler om undtagelser fra regler efter stk. 3 om forbud mod salg og besiddelse og regler om undtagelser og dispensation fra regler om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen fastsat efter den foreslåede stk. 2.

Det er hensigten, at det fortsat vil være lovligt at sælge og besidde plantebeskyttelsesmidler til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvor det er hensigten, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat skal være lovlig i henhold til de påtænkte regler om undtagelser fra anvendelsesforbuddet, som er beskrevet ovenfor.

Det er således hensigten, at visse typer af befæstede eller stærkt permeable arealer skal undtages fra det påtænkte anvendelsesforbud efter regler udstedt i medfør af den foreslåede stk. 2, og derfor også vil kunne undtages fra de regler om forbud mod salg og besiddelse, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3.

En forudsætning for at undtage visse befæstede eller stærkt permeable arealer kan være hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer og bekæmpelse af plantearter, som fremgår på den nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive arter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Det er således konkret hensigten ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat vil kunne sælges og besiddes med henblik på anvendelse på offentlige og private anlæg, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg. De offentlige og private anlæg, hvis sikkerhed og operationelle drift, der i denne forbindelse vil være tale om, vil være flyvepladser, sporarealer eller motorvejsstrækninger med New Jersey beton-autoværn.

Endvidere er det hensigten, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fortsat skal kunne sælges og besiddes med henblik på anvendelse til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt kan fastsætte regler om andre undtagelser til regler om forbud mod salg og besiddelse svarende til eventuelle undtagelser fra regler om anvendelsesforbud udstedt i med af det foreslåede stk. 2.

Miljøministeren kan dog kun udnytte bemyndigelsen, hvor der eksisterer et hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, et hensyn til beskyttelse af fortidsminder eller kulturarvsarealer og til bekæmpelse af invasive plantearter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Der kan bl.a. fremkomme ny viden om behovet for sikkerhed og operationel drift af andre offentlige eller private anlæg end flyvepladser og sporarealer eller motorvejsstrækninger med andet beton-autoværn end New Jersey.

Endvidere vil der med hjemmel i det foreslåede stk. 3 kunne fastsættes regler om meddelelse af dispensation fra de påtænkte forbud mod salg og besiddelse, såfremt der eksempelvis skulle opstå et behov for bekæmpelse af en invasiv planteart, der ikke fremgår af den nationale liste over invasive arter eller EU-listen over invasive arter, eller af hensyn til beskyttelse af kulturhistoriske arealer, herunder bygninger.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 vil endvidere indeholde hjemmel til at fastsætte regler om salg og besiddelse af andre plantebeskyttelsesmidler, såfremt miljøministeren på et senere tidspunkt beslutter, at anvendelsen af andre plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer skal reguleres på befæstede eller stærkt permeable arealer efter regler udstedt i medfør af stk. 2 om begrænsninger i eller forbud mod anvendelse.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte salgsforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen kontrollerer på salgssteder, om der sker salg af plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af et salgsforbud i stofbekendtgørelsen.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om tilsyn og kontrol at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af det påtænkte besiddelsesforbud. Det er hensigten, at tilsynet vil foregå ved, at Miljøstyrelsen kontrollerer på salgssteder, om der besiddes plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af et besiddelsesforbud påført på stofbekendtgørelsen.

Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos erhvervsmæssige brugere med overholdelse af det påtænkte salgs- og besiddelsesforbud.

Fælles for de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 2 og 3 er, at sådanne tilsynsregler kan fastsættes med hjemmel i kemikalielovens § 45, stk. 1, 1. pkt., der bestemmer, at miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler om klageadgang at fastsætte regler om at afskære adgangen til at påklage Miljøstyrelsens afgørelser om dispensation udstedt med hjemmel i de foreslåede stk. 2 og 3.

Fælles for de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 2 og 3 er, at klageregler kan fastsættes med hjemmel i kemikalielovens § 45, stk. 1, 2. pkt., der bestemmer at, miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 2. pkt., herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Det er hensigten med hjemmel i kemikalielovens eksisterende regler, at fastsætte regler om, at manglende overholdelse af det påtænkte forbud mod salg og besiddelse eller overtrædelse af vilkår for en eventuel dispensation, kan straffes med bøde, og at straffen under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1278 af 9. juni 2021 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen), at hvis der er fastsat en frist for besiddelse for et plantebeskyttelsesmiddel, som er optaget i stofbekendtgørelsen, må midlet kun besiddes inden for denne frist. Overtrædelse af dette kan straffes i medfør af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Fælles for bestemmelser om straf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser § 38 a, stk. 2 og 3 er, at sådanne strafbestemmelser kan fastsættes i medfør af kemikalielovens § 59, stk. 4, jf. stk. 2. Lovens § 59, stk. 4, bestemmer, at i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af blandt andet § 38 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2. Lovens § 59, stk. 2, bestemmer, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, hvis der er voldt skade på miljøet, eller hvis der er fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Kemikalielovens § 59, stk. 6, fastsætter bl.a., at for omstændigheder, som er beskrevet i § 59, stk. 2, udmåles der en skærpet straf i tilfælde af markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler i strid med artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv.

Det er hensigten, at salgsforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2023, og at anvendelses- og besiddelsesforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2024.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lov om kemikalier ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 70, og at den ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov