Fremsat den 10. februar 2022 af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dyreforsøg
og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
(Supplerende implementering af
dyreforsøgsdirektivet)
§ 1
I lov om dyreforsøg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel udgår
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets
direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003,
nr. L 66, side 26-35, og«.
2. § 1,
stk. 1, affattes således:
»Anvendelse af levende
ikke-menneskelige hvirveldyr, herunder larveformer, der
ernærer sig selv, fostre af pattedyr i den sidste tredjedel
af deres normale udvikling, samt levende blæksprutter til
dyreforsøg, må kun ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder for anvendelse
af levende ikke-menneskelige hvirveldyr, herunder fostre af
pattedyr samt larveformer til forsøg, hvis dyret befinder
sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i 1.
pkt. og får lov at leve videre efter dette udviklingsstadium,
samt det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte
forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt
mén, efter at det har nået dette
udviklingsstadium.«
3. I
§ 1 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Denne lov finder anvendelse, indtil de i stk. 1 nævnte dyr er
blevet aflivet, genhuset eller sat tilbage i et passende habitat
eller produktionssystem.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
4. § 1,
stk. 3, nr. 1, som bliver § 1, stk. 4, nr. 1, affattes
således:
»1)
undgåelse eller forebyggelse af sygdom, dårlig
sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos
mennesker, dyr og planter, herunder udvikling og fremstilling af
lægemidler, fødevarer, foder og andre stoffer eller
produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og
sikkerhed,«
5. § 1,
stk. 4, ophæves.
6.
Efter § 1 a indsættes:
Ȥ 1 b. Enhver
virksomhed eller institution, hvor der anvendes dyr til
forsøg, skal have en eller flere personer i virksomheden
eller institutionen, der
1) er ansvarlige
for at føre tilsyn med velfærd og pasning af dyrene,
som befinder sig i virksomheden eller institutionen,
2) sikrer, at
det personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger
om de specifikke arter, der huses i virksomheden eller
institutionen, og
3) er ansvarlige
for at sikre, at personalet, der omgås dyrene, er
tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til stadighed
trænes, og at der føres tilsyn med personalet, indtil
personalet besidder de nødvendige kompetencer.
§ 1 c. En virksomhed eller
institution, hvor der ønskes anvendt dyr til forsøg,
skal godkendes og registreres af Dyreforsøgstilsynet.
Godkendelsen kan gives for en begrænset periode. Hvis der
sker betydelig ændring af virksomhedens eller institutionens
struktur eller drift, der kan indvirke negativt på dyrenes
velfærd, skal godkendelsen fornyes efter ansøgning fra
virksomheden eller institutionen.
Stk. 2.
Godkendelse efter stk. 1 gives, hvis virksomheden eller
institutionen opfylder kravene i denne lov og i regler fastsat i
medfør af loven.
Stk. 3.
Følgende skal fremgå af godkendelsen:
1) Navn på
den person, der har ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne
i denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
2) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at føre tilsyn
med velfærd og pasning af virksomhedens eller institutionens
dyr.
3) Navn på
den eller de personer, der skal sikre, at det personale, der
omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke
arter, der huses i virksomheden eller institutionen.
4) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at sikre, at
personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til
stadighed trænes, og at der føres tilsyn med det,
indtil personalet besidder de nødvendige kompetencer.
5) Navn på
den dyrlæge med speciale i forsøgsdyr, eller anden
kompetent person med ekspertise i forsøgsdyr, som
rådgiver virksomheden eller institutionen om dyrenes
velfærd og behandling.
Stk. 4. Enhver
ændring med hensyn til den eller de personer, der er
nævnt i stk. 3, skal snarest muligt meddeles
Dyreforsøgstilsynet.«
7. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hvis tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne
udpege en eller flere personer, der har ansvaret for
forsøgets udførelse.«
8. § 2,
stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at
journalføringen kan henlægges til andre end
tilladelsens indehaver.«
9. I
§ 3 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Tilladelse gives på baggrund af Dyreforsøgstilsynets
evaluering af forsøget, som skal afstedkomme et positivt
resultat, før tilladelse kan udstedes.
Stk. 3.
Tilladelse kan gives for en periode på højst fem
år.
Stk. 4.
Ændring eller fornyelse af tilladelsen, der kan have negativ
indvirkning på dyrevelfærden, skal godkendes af
Dyreforsøgstilsynet. Godkendelse sker på baggrund af
en evaluering efter stk. 2.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
10. § 3,
stk. 4, nr. 3, der bliver § 3, stk. 6, nr. 3, affattes
således:
»3)
Dyreforsøgstilsynets beslutning om, hvorvidt, og i givet
fald hvornår, forsøget efter dets afslutning skal
evalueres.«
11. I
§ 3 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter nærmere regler om betingelserne for
ændring og fornyelse af tilladelser.«
12.
Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Forsøg
må kun udføres i den virksomhed eller institution, som
tilladelsesindehaveren er tilknyttet, og som er godkendt af
Dyreforsøgstilsynet, jf. § 1 c.
Stk. 2.
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis
det er videnskabeligt begrundet.«
13. I
§ 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Der må ikke udføres forsøg, hvis der i henhold
til EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller
forsøgsstrategi, der ikke medfører anvendelse af
levende dyr, for at opnå de tilstræbte
resultater.«
14. I
§ 7, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Ved
anvendelse af sådanne lægemidler skal der
fremlægges videnskabelig dokumentation med nærmere
oplysninger om den bedøvende eller smertelindrende
behandling.«
15. § 7,
stk. 4, 2. pkt., ophæves.
16.
Efter § 7 indsættes som §
8:
»§ 8. Et forsøg
anses for afsluttet, når der ikke skal gøres flere
iagttagelser i forbindelse med forsøget, eller når
afkommet for nye genmodificerede dyrestammers vedkommende ikke
længere observeres eller forventes at opleve smerte, lidelse,
angst eller varigt mén svarende til eller stærkere
end, hvad indførelse af en nål forvolder.
Stk. 2. Ved
afslutningen af et forsøg skal en dyrlæge eller en
anden kompetent person træffe afgørelse om, hvorvidt
dyret skal holdes i live. Hvis et dyr ved afslutningen af et
forsøg må antages at forblive i en tilstand af moderat
smerte, lidelse eller angst, eller hvis et dyr forventes at
få varigt mén, skal en dyrlæge eller en anden
kompetent person aflive dyret.
Stk. 3.
Såfremt et dyr holdes i live, skal det have den pleje og
anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand
kræver.«
17. I
§ 15, stk. 1, ændres
»2.500« til: »4.374«, og »500«
ændres til: »883«.
18. I
§ 16, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 7,«: »§ 8,
stk. 2 og 3,«.
§ 2
I lov om kloning og genmodificering af dyr
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 1, ændres
»§ 1, stk. 4, 6 og 7« til: »§ 1, stk. 6
og 7«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 1 c i lov
om dyreforsøg, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
finder anvendelse fra den 1. juli 2023.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Dyreforsøg
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Særlige krav til personalet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Godkendelse af virksomheder og institutioner
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Tilladelser til dyreforsøg
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Lokaliteter for dyreforsøg
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Anvendelse af dyr til forsøg
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Betaling for tilladelser til dyreforsøg
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Straf
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22.
september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til
videnskabelige formål (dyreforsøgsdirektivet), er
implementeret i dansk ret i lov om dyreforsøg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014, og lov om kloning
og genmodificering af dyr m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
478 af 15. maj 2014, samt bekendtgørelse nr. 2028 af 14.
december 2020 om dyreforsøg
(dyreforsøgsbekendtgørelsen).
Danmark modtog i oktober 2019 åbningsskrivelse nr.
2019/2219 af 10. oktober 2019 fra EU-Kommissionen (herefter
Kommissionen) vedrørende den danske implementering af
dyreforsøgsdirektivet. Kommissionen har i den forbindelse
anført, at en række af direktivets bestemmelser ikke
er implementeret korrekt i dansk ret. De ændringer, som
foreslås foretaget for at imødekomme Kommissionens
bemærkninger, beskrives nærmer nedenfor.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en
række ændringer af lov om
dyreforsøg(dyreforsøgsloven), så
dyreforsøgsdirektivets bestemmelser implementeres mere
tekstnært i den danske lovgivning, således som
efterspurgt af Kommissionen.
De foreslåede ændringer af dyreforsøgsloven
indebærer bl.a., at der for de virksomheder og institutioner,
hvor der ønskes at udføre dyreforsøg, og som
derfor skal godkendes af Dyreforsøgstilsynet, fremover vil
være tale om en todelt proces, hvorefter der først
skal søges om godkendelse af selve virksomheden eller
institutionen, og derefter om tilladelse til det konkrete
dyreforsøg, der ønskes udført.
Lovforslaget fastlægger derudover, at der af godkendelsen
skal fremgå navn på den person, der har ansvaret for at
sikre overholdelse af reglerne i dyreforsøgsloven og regler
udstedt i medfør af loven. Virksomhederne og institutionerne
skal således på ansøgningstidspunktet give
oplysning om den person, som har ansvaret for overholdelse af
reglerne for dyreforsøg. Dette ansvar ligger i dag hos
indehaveren af tilladelse til dyreforsøg. Endvidere
fastsættes krav til oplysning om, at virksomheden eller
institutionen har udpeget navngivne personer til at varetage
forskellige ansvarsområder, herunder f.eks. tilsyn med
dyrenes velfærd og personalets kompetencer m.v.
Derudover fastsættes bestemmelser om, at
Dyreforsøgstilsynets evaluering af ansøgninger om
tilladelser til dyreforsøg skal afstedkomme et positivt
resultat, før tilladelse kan gives, om tilladelsers varighed
og om ændring eller fornyelse af tilladelser.
Endvidere fastsættes regler om, hvor forsøg
må udføres, om at der ikke må udføres
forsøg, hvis der efter EU-lovgivningen kan anvendes metoder
eller forsøgsstrategier, der ikke medfører anvendelse
af levende dyr, om krav til fremlæggelse af videnskabelig
dokumentation ved anvendelse af bedøvende eller
smertelindrende behandling, når der anvendes
lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrs
mulighed for at give udtryk for smerte.
Endelig fastsættes en afgrænsning af, hvornår
et forsøg anses for afsluttet, og at en dyrlæge eller
en anden kompetent person, ved afslutningen af et forsøg,
skal træffe afgørelse om, hvorvidt dyret skal holdes i
live, herunder krav til i hvilke tilfælde dyret skal aflives.
Skal dyret holdes i live, skal det skal det have den pleje og
anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand
kræver.
De foreslåede ændringer af loven rækker ikke
videre end de forpligtelser, der følger af direktivet, og
forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i
forvaltningen af reglerne på området.
Den mere tekstnære
gennemførelse af direktivet forventes ikke at medføre
væsentlige ændringer i forvaltningen af de
gældende regler, ligesom de foreslåede ændringer
alene forventes at give anledning til mindre ændringer og
tilføjelser til sagsgangene. De foreslåede
ændringer forventes ikke at påvirke den årlige
sagsmængde væsentligt.
2. Baggrund
Den 24. november 1986 vedtog Rådet direktiv
86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse
af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige
formål, med henblik på at fjerne forskelle mellem
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse
af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige
formål. Siden vedtagelsen af direktivet opstod der yderligere
forskelle mellem medlemsstaterne. Nogle medlemsstater vedtog
nationale gennemførelsesforanstaltninger, som sikrer et
højere beskyttelsesniveau for dyr, der anvendes til
videnskabelige formål, mens andre kun anvendte de
mindstekrav, der var fastsat i direktivet. Disse forskelle kunne
danne hindringer for handel med produkter og stoffer, hvis
udvikling involverede dyreforsøg.
Dyreforsøgsdirektivet indeholder derfor mere detaljerede
regler med henblik på at mindske sådanne forskelle
gennem en indbyrdes tilnærmelse af de regler, der er
gældende på området, for at sikre et
velfungerende indre marked. Dyreforsøgsdirektivet blev i
2011 implementeret ved lov om ændring af lov om
dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
(Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.), jf.
lov nr. 612 af 14. juni 2011, og ved bekendtgørelse nr. 88
af 30. januar 2013 om dyreforsøg.
Dyreforsøgsloven,
dyreforsøgsbekendtgørelsen og lov om kloning og
genmodificering af dyr m.v., gennemfører dele af
dyreforsøgsdirektivet, som indeholder harmoniserede og
detaljerede regler om dyreforsøg, der bl.a. sigter mod en
forbedring af forsøgsdyrs velfærd ved at
fastsætte minimumsnormer for deres beskyttelse i
overensstemmelse med den seneste videnskabelige udvikling.
Direktivet medvirker endvidere til at skabe ens vilkår for
industrien og forskere i EU. Direktivet er et
totalharmoniseringsdirektiv, idet der dog er mulighed for at
opretholde nationale bestemmelser, der var gældende på
tidspunktet for direktivets ikrafttræden, og som har til
formål at sikre en mere omfattende beskyttelse af
forsøgsdyrene.
Dyreforsøgsloven gennemfører endvidere dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 003/15/EF af 27.
februar 2003 om ændring af Rådets direktiv
76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler
(kosmetikdirektivet). Direktivet er imidlertid erstattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1223/2009
af 30. november 2009 om kosmetiske produkter
(kosmetikforordningen). Det foreslås derfor med lovforslaget
at ændre lovens fodnote, således at henvisningen til
det ophævede direktiv udgår. Af samme grund
foreslås det endvidere at ophæve lovens bestemmelse om,
at der ikke kan meddeles tilladelse til udførelse af
forsøg med kosmetiske midler m.v.
I sin åbningsskrivelse nr. 2019/2219 af 10. oktober 2019
anfører Kommissionen, at en analyse af
gennemførelsesforanstaltningerne for
dyreforsøgsdirektivet i dansk ret har vist, at en
række af direktivets bestemmelser tilsyneladende ikke er
blevet gennemført korrekt.
I svaret på åbningsskrivelsen til Kommissionen har
regeringen imødekommet Kommissionens kritik af
implementeringen, hvorefter formuleringerne af de relevante
bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad afspejler
dyreforsøgsdirektivet. Regeringen vil ligeledes
imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen, hvor
denne er sket delvist i bemærkningerne til
implementeringslovforslaget.
Regeringen har i besvarelsen til Kommissionen forudsat, at
Kommissionens bemærkninger til implementeringen vil blive
imødekommet ved dels en ændring af
dyreforsøgsloven, dels en ændring af
dyreforsøgsbekendtgørelsen. Ca. halvdelen af
Kommissionens bemærkninger er således allerede
imødekommet ved en ændring af
dyreforsøgsbekendtgørelsen, som trådte i kraft
den 1. januar 2021.
Kommissionens bemærkninger beskrives nærmere under
lovforslagets hovedpunkter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Dyreforsøg
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af dyreforsøgslovens § 1, stk. 1,
at anvendelse af hvirveldyr, herunder fostre af pattedyr i den
sidste tredjedel af deres normale udvikling, og blæksprutter
til forsøg kun må ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder anvendelse af
fostre af pattedyr på et tidligere udviklingsstadium til
forsøg, hvis det er sandsynligt, at fosteret som
følge af de udførte forsøg vil opleve smerte,
lidelse, angst eller varigt men, efter det har nået den
sidste tredjedel af sin normale udvikling.
I dyreforsøgslovens § 1,
stk. 3, fastsættes, at tilladelse til dyreforsøg kun
må meddeles til forsøg med følgende
formål:
1) forebyggelse af
sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og
virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder
fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt
afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,
2) diagnosticering
og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden
abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,
3) vurdering,
påvisning, justering eller forandring af fysiologiske
tilstande hos mennesker, dyr og planter,
4) beskyttelse af
miljøet,
5) forbedring af
velfærd for dyr og af produktionsforhold for dyr, der
opdrættes til landbrugsmæssige formål,
6) forskning,
herunder grundforskning og forskning med henblik på
artsbevarelse,
7) undervisning og
uddannelse på universiteter og højere
læreanstalter eller ved anden undervisning på
tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal
beskæftige sig med dyreforsøg, eller
8) retsmedicinske
undersøgelser.
Loven indeholder ikke en bestemmelse, som fastsætter,
hvornår et forsøg anses for afsluttet, og loven derved
ikke længere finder anvendelse. Det har hidtil fulgt af den
almindelige fortolkning af lovgivningen, hvornår
dyreforsøgsloven ikke længere finder anvendelse. Det
fremgår af bemærkningerne til lov nr. 612 af 14. juni
2011, punkt 2.10.2., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A,
L 138 som fremsat, side 19, at forsøg i praksis anses for
afsluttet, når der ikke skal gøres flere iagttagelser
under forsøget. Hvis dyret skal holdes i live, er dette med
henblik på et nyt forsøg eller genhusning eller
udsætning.
Det fremgår endvidere af dyreforsøgslovens §
1, stk. 4, at der ikke kan meddeles tilladelse til udførelse
af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler eller
bestanddele eller sammensætninger af bestanddele heraf, hvis
forsøget udføres for at opfylde kravene til
kosmetiske produkters sikkerhed. Bestemmelsen er en delvis
implementering af kosmetikdirektivet.
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
I Kommissionens åbningsskrivelse peges på, at
direktivets artikel 1, stk. 2, andet afsnit, som fastsætter,
at direktivet finder anvendelse, indtil dyret er blevet aflivet,
genhuset eller sat tilbage i et passende habitat eller
produktionssystem, ikke synes at være gennemført.
Kommissionen peger også på, at direktivets artikel
5, litra c, ikke er korrekt gennemført, idet der i den
danske bestemmelse ikke også henvises til "udvikling",
"fødevarer" og "foder", hvorved de EU-retlige forskrifters
anvendelsesområde indsnævres.
Kommissionen har ikke haft bemærkninger til
gennemførelsen ved lovens § 1 af artikel 1, stk. 3, og
4, men Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder
det hensigtsmæssigt at foretage en mere tekstnær
gennemførelse af artiklen.
Med den foreslåede ændring af lovens § 1
fastsættes derfor, at anvendelse af levende ikke-menneskelige
hvirveldyr, herunder larveformer, der ernærer sig selv,
fostre af pattedyr i den sidste tredjedel af deres normale
udvikling, samt levende blæksprutter til dyreforsøg,
kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.
Tilsvarende gælder for anvendelse af ikke-menneskelige
hvirveldyr, herunder fostre af pattedyr til forsøg, hvis
dyret befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end den
sidste tredjedel af deres normale udvikling samt larveformer, der
endnu ikke ernærer sig selv, hvis dyret får lov at leve
videre efter dette udviklingsstadium, og det er sandsynligt, at
dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve
smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har
nået dette udviklingsstadium.
Den foreslåede ændring af § 1 er en
præcisering af, hvilke dyr der kræves tilladelse til at
udføre forsøg med, samt en mere tekstnær
gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 1,
stk. 3 og 4.
Foranlediget af Kommissionens bemærkninger vurderer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at
henholdsvis artikel 1, stk. 2, andet afsnit, og artikel 5, litra c,
bør gennemføres i dyreforsøgsloven.
Som konsekvens heraf foreslås der derfor i § 1 indsat
et nyt stk. 2, hvorefter loven vil finde anvendelse, indtil de i
den foreslåede § 1, stk. 1, nævnte dyr er blevet
aflivet, genhuset eller sat tilbage i et passende habitat eller
produktionssystem.
Forslaget er en gennemførelse af direktivets artikel 1,
stk. 2, 2. afsnit. Det er ikke hensigten, at den foreslåede
§ 1, stk. 2, skal ændre den gældende praksis for,
hvornår loven finder anvendelse, men alene foretage en mere
tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse vil
ikke ændre den gældende praksis, hvorefter det skal
fremgå af ansøgningen, hvad der skal ske med dyrene
efter forsøgets afslutning. Dette gengives i den tilladelse
til dyreforsøg, som udstedes. Endvidere indberettes
årligt statistik til Dyreforsøgstilsynet for antallet
af forsøgsdyr, der er anvendt i Danmark til videnskabelige
formål. Heraf fremgår f.eks., om dyrene er aflivet
eller genanvendt.
Som det fremgår af den gældende § 1, stk. 3,
nr. 1, er nogle af de formål, hvortil der kan meddeles
tilladelse til dyreforsøg forebyggelse af sygdom,
dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og
virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder
fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt
afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
For at imødekomme Kommissionens bemærkning for
så vidt angår gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivets artikel 5, litra c, foreslås
lovens § 1, stk. 3, nr. 1, ændret, så ordene
"undgåelse", "udvikling", "fødevarer" og "foder"
ligeledes fremgår af lovteksten.
Det foreslås endvidere, at § 1, stk. 4,
ophæves, da den gældende bestemmelse gennemfører
dele af kosmetikdirektivet, som nu er ophævet og
afløst af kosmetikforordningen, som finder direkte
anvendelse i alle EU-lande, herunder Danmark.
3.2. Særlige krav til personalet
3.2.1. Gældende ret
Dyreforsøgslovens § 2, stk. 1, fastsætter, at
tilladelse til dyreforsøg kun kan gives til navngivne
fysiske eller juridiske personer, der må antages at kunne
sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig
måde.
Det fremgår endvidere af lovens § 2, stk. 2, at hvis
tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne udpege en
eller flere personer, der har ansvaret for 1) forsøgets
udførelse, 2) tilsynet med dyrenes velfærd og pasning
og 3) uddannelse og træning af det personale, der er
beskæftiget med henholdsvis dyreforsøg og
forsøgsdyrs pasning.
Efter dyreforsøgslovens § 2, stk. 3, kan
Dyreforsøgstilsynet tillade, at ansvaret for den del af
dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og
forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning,
påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat
eller antaget person, der har den fornødne faglige
uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan
tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler herom.
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
EU-Kommissionen har i åbningsskrivelsen påpeget, at
Danmark ikke har gennemført kravene i artikel 20 og 36, idet
to tilladelser er påkrævet - én for
opdrættere, leverandører og brugere (artikel 20 om
godkendelse af opdrættere, leverandører og brugere) og
én for hvert enkelt projekt (artikel 36 om tilladelse til
dyreforsøg). Det er derfor efter EU-Kommissionens opfattelse
ikke blevet afklaret i lovgivningen, hvem der har det overordnede
ansvar for dyrenes velfærd, navnlig når de befinder sig
i en brugers virksomhed, men ikke aktuelt indgår i et
projekt. EU-Kommissionen peger endvidere på, at det ikke
fremgår af dansk ret, hvem der har det overordnede ansvar
for, at "personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og
til stadighed trænes", da ansvaret er knyttet til hvert
enkelt projekt. Ifølge direktivet er det "navngivne
personer" i hver virksomhed, der skal have disse overordnede
ansvarsområder, og ikke kun inden for rammerne af et projekt
eller flere godkendte projekter. I praksis har reglerne blevet
administreret således, at disse ansvarsområder
henhørt under indehaveren af
dyreforsøgstilladelsen.
For at imødekomme
EU-Kommissionens bemærkninger om, at der i hver virksomhed
skal være navngivne personer, som skal have ovennævnte
overordnede ansvarsområder, foreslås indsat en ny
§ 1 b, hvorefter enhver virksomhed eller institution, hvor der
anvendes dyr til forsøg, skal have en eller flere personer i
virksomheden eller institutionen, der
1) er ansvarlige
for at føre tilsyn med velfærd og pasning af dyrene,
som befinder sig i virksomheden eller institutionen,
2) sikrer, at det
personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de
specifikke arter, der huses i virksomheden eller institutionen,
og
3) er ansvarlige
for at sikre, at personalet, der omgås dyrene, er
tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til stadighed
trænes, og at der føres tilsyn med personalet, indtil
personalet besidder de nødvendige kompetencer.
Som konsekvens heraf foreslås den gældende § 2,
stk. 2, ændret, så det fremgår, at hvis
tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne udpege en
eller flere personer, der har ansvaret for forsøgets
udførelse. Ansvaret for tilsynet med dyrenes velfærd
og pasning samt uddannelse og træning af det personale, der
er beskæftiget med henholdsvis dyreforsøg og
forsøgsdyrs pasning, vil derfor fremadrettet blive reguleret
af den foreslåede § 1 b.
Endvidere foreslås den gældende § 2, stk. 3, 1.
og 2. pkt., ændret således, at 1. pkt. ophæves,
og der foretages en sproglig tilpasning af 2. pkt. som konsekvens
heraf. Det foreslåede § 2, stk. 3, 2. pkt.,
fastsætter, at Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at
journalføringen kan henlægges til andre end
tilladelsens indehaver. Ændringen er ligeledes en
konsekvensændring som følge af den foreslåede
§ 1 b.
3.3. Godkendelse af virksomheder og
institutioner
3.3.1. Gældende ret
For at vurdere, om virksomhedernes eller institutionernes
faciliteter kan leve op til reglerne om dyreforsøg, er
praksis, at Dyreforsøgstilsynet i forbindelse med deres
tilsyn besigtiger de faciliteter, hvor der udføres eller
ønskes at udføre dyreforsøg, og hvor eventuel
opstaldning af dyrene skal ske. Dyreforsøgstilsynets
besigtigelse sker forinden en tilladelse til et eller flere
dyreforsøg gives, hvis der er tale om en ny virksomhed eller
institution, som ikke tidligere har haft tilladelse til at anvende
dyr til forsøg. Faciliteter hos virksomheder eller
institutioner, som allerede er indehavere af
dyreforsøgstilladelser, bliver besigtiget i forbindelse med
Dyreforsøgstilsynets ordinære tilsyn med disse
virksomheder eller institutioner. Der foreligger ikke nogen formel
godkendelse af virksomhederne og institutionerne, men en tilladelse
til dyreforsøg indeholder vilkår om, hvor
forsøg må udføres.
Den gældende dyreforsøgslov indeholder ikke en
bestemmelse om, at virksomheder og institutioner, der ønsker
at anvende dyr til forsøg, skal godkendes og registreres af
Dyreforsøgstilsynet.
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
I åbningsskrivelsen finder Kommissionen, at
dyreforsøgsdirektivets artikel 20 er ufuldstændigt
eller ikke korrekt gennemført.
Kommissionen bemærker for så vidt angår
artikel 20, stk. 1, første afsnit, 1. pkt., at der ved
direktivet er indført en ordning, hvorefter der kræves
to typer tilladelser - den ene efter artikel 20 og den anden efter
artikel 36. Der er således krav om en tilladelse for
opdrættere, leverandører og brugere (indehavere af
tilladelser til dyreforsøg) i disses egenskab af
erhvervsdrivende på dyreforsøgsområdet (artikel
20) og også for hvert enkelt projekt (forsøg) (artikel
36).
Kommissionen finder det endvidere i strid med direktivet, at den
danske lovgivning ikke indeholder en bestemmelse om, at
godkendelser til opdrættere, brugere og leverandører
kan gives for en begrænset periode, jf. direktivets artikel
20, stk. 1, første afsnit, 2. pkt.
Kommissionen bemærker desuden, at artikel 20, stk. 1,
andet afsnit, gør det muligt for de nationale myndigheder at
sikre, at der ikke meddeles tilladelse, hvis kravene i
direktivet/gennemførelseslovgivningen ikke overholdes.
Ifølge direktivbestemmelsen skal såvel
opdrætteren, leverandøren og brugeren, som deres
virksomhed, overholde forskrifterne. Bestemmelsen skal også
overholdes under forsøgenes udførelse. Endelig er det
efter bestemmelsen ligeledes et krav, at der tages hensyn til andre
aspekter, der er nævnt i direktivet, såsom pasning og
opstaldning. Da ingen af disse aspekter er medtaget, finder
Kommissionen, at artikel 20, stk. 1, andet afsnit, ikke er korrekt
gennemført i dansk ret.
Kommissionen påpeger desuden, at artikel 20, stk. 2, synes
at være ufuldstændigt gennemført, eftersom den
nationale foranstaltning ikke indeholder et krav til
opdrættere og brugere om, at navnet på den person, der
har ansvaret for at sikre overholdelsen af direktivets
bestemmelser, skal fremgå af godkendelsen.
Kommissionen finder endvidere, at kravene til fornyelse af
godkendelsen i forbindelse med enhver betydelig ændring af
strukturen eller driften af en opdrætters, leverandørs
eller brugers virksomhed, der kan indvirke negativt på
dyrenes velfærd i artikel 20, stk. 3, og at kravene om, at
enhver ændring med hensyn til den eller de personer, der er
omhandlet i artikel 20, stk. 2, ikke er gennemført.
For at efterkomme Kommissionens bemærkninger finder
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der
bør foretages en mere tekstnær gennemførelse af
direktivets artikel 20. Det foreslås derfor at indsætte
en ny § 1 c i dyreforsøgsloven, hvorefter den
virksomhed eller institution, hvor der ønskes anvendt dyr
til forsøg, skal godkendes og registreres af
Dyreforsøgstilsynet.
Godkendelsen kan gives for en begrænset periode. Hvis der
sker betydelig ændring af strukturen eller driften af
virksomheden eller institutionen, der kan indvirke negativt
på dyrenes velfærd, skal godkendelsen fornyes efter
ansøgning fra virksomheden eller institutionen.
Godkendelse kan kun gives, hvis virksomheden eller institutionen
opfylder de relevante krav i dyreforsøgsloven og i regler
fastsat i medfør af loven, jf. den foreslåede § 1
c, stk. 2. Ud over reglerne i dyreforsøgsloven vil reglerne
i dyreforsøgsbekendtgørelsen også skulle
efterleves, for at der kan gives en godkendelse.
Dyreforsøgsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om
pasning og opstaldning af dyrene, herunder opstaldningssteder og
-lokaler, kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger
sig med forsøgsdyr, krav til ansøgninger om
tilladelser til dyreforsøg m.m.
Endvidere foreslås fastsat en
række krav til, hvilke oplysninger som skal fremgå af
godkendelsen. Det foreslåede stk. 3 fastsætter
således, at følgende oplysninger skal fremgå af
godkendelsen:
1) Navn på
den person, der har ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne
i denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
2) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at føre tilsyn
med velfærd og pasning af virksomhedens eller institutionens
dyr.
3) Navn på
den eller de personer, der skal sikre, at det personale, der
omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke
arter, der huses i virksomheden eller institutionen.
4) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at sikre, at
personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til
stadighed trænes, og at der føres tilsyn med det,
indtil det har vist, at det har den nødvendige
kompetence.
5) Navn på
den dyrlæge, som rådgiver virksomheden eller
institutionen om dyrenes velfærd og behandling.
Endelig foreslås med § 1 c, stk. 4, at enhver
ændring med hensyn til den eller de personer, der er
nævnt i stk. 3, snarest muligt skal meddeles til
Dyreforsøgstilsynet.
3.4. Tilladelser til dyreforsøg
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af dyreforsøgslovens § 3, stk. 1,
at tilladelse gives til nærmere angivne typer af
forsøg og arter af dyr. Antallet af dyr, der må
anvendes til forsøg, skal fremgå af tilladelsen.
Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne begrænsninger,
når særlige forhold taler herfor.
Tilladelser til dyreforsøg gives i dag på baggrund
af en ansøgning, som af Dyreforsøgstilsynet
forelægges Rådet for Dyreforsøg til godkendelse.
Dyreforsøgstilsynet har forinden vurderet ansøgningen
for bl.a. at sikre, at det er et forsøg, som kan tillades
efter reglerne for dyreforsøg, og at ansøgningen
indeholder de nødvendige informationer. Når
Rådet for Dyreforsøg godkender en ansøgning,
udsteder Dyreforsøgstilsynet efterfølgende tilladelse
hertil. I praksis gives tilladelser for en periode på
højst fem år. Tilladelser gives med vilkår om,
at ændringer af forsøget skal godkendes af
Dyreforsøgstilsynet.
Lovens § 3, stk. 4, fastsætter krav til, hvilke
oplysninger en tilladelse til dyreforsøg skal indeholde.
Bestemmelsens nr. 3 fastsætter krav om oplysning om
tidspunktet for en eventuel forsøgsevaluering af et
dyreforsøg ved Dyreforsøgstilsynet. Hvis der er
truffet bestemmelse om, at forsøget skal evalueres, skal det
således fremgå af tilladelsen, hvornår
evalueringen skal finde sted. Det kan på grund af projektets
art, de anvendte dyrearter og sandsynligheden for at opnå de
ønskede projektmål være nødvendigt at
foretage en efterfølgende evaluering. Eftersom projekter kan
være meget forskellige med hensyn til kompleksitet,
længde og den tid det tager, før resultaterne
foreligger, er det nødvendigt at tage hensyn til disse
aspekter, når det besluttes, om der skal foretages en
efterfølgende evaluering.
Dyreforsøgsloven indeholder ikke en bestemmelse, som
eksplicit fastsætter, at en tilladelse kun kan gives på
baggrund af en evaluering, som har afstedkommet et positivt
resultat, samt at tilladelser skal begrænses til en periode
på højst fem år. I praksis vil
Dyreforsøgstilsynets evaluering af en ansøgning om
tilladelse til dyreforsøg altid skulle afstedkomme et
positivt resultat, inden en tilladelse kan gives. Endvidere har den
hidtidige praksis været, at en tilladelse kun kan gives til
en periode på højst fem år.
Den gældende dyreforsøgslov indeholder heller ikke
en eksplicit bestemmelse om, at myndigheden skal fastsætte og
offentliggøre betingelser for ændring og fornyelse af
projektgodkendelser (dyreforsøgstilladelser). I praksis
udstedes tilladelser dog til et specifikt beskrevet forsøg i
en bestemt angivet periode. Dette indebærer, at der skal
søges på ny ved ændringer og fornyelser.
3.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
Kommissionen har påpeget, at direktivets artikel 40, stk.
1, ikke er gennemført korrekt, fordi der efter dansk ret
ikke gælder et krav om, at projektgodkendelse skal
begrænses til forsøg, der har været genstand for
en forudgående projektevaluering, jf. direktivets artikel 36,
stk. 1.
Kommissionen har desuden bemærket, at der efter
Kommissionens opfattelse synes at være en ukorrekt
implementering af dyreforsøgsdirektivets artikel 40, stk. 2,
litra d, hvoraf fremgår, at ethvert specifikt vilkår
knyttet til projektevalueringen, herunder om og hvornår
projektet skal vurderes efterfølgende, skal fremgå af
projektgodkendelsen.
Kommissionen bemærker endvidere, at
dyreforsøgsdirektivets artikel 44, stk. 5, ikke er
gennemført, da dansk lovgivning ikke indeholder en
bestemmelse om fastsættelse og offentliggørelse af
betingelserne for ændring og fornyelse af godkendelser.
For at imødekomme Kommissionens bemærkninger
foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i
dyreforsøgslovens § 3, således at det eksplicit
fremgår, at tilladelse gives på baggrund af
Dyreforsøgstilsynets evaluering af forsøget, som skal
afstedkomme et positivt resultat før tilladelse kan
udstedes. Endvidere foreslås indsat et nyt stk. 3, som
fastsætter, at tilladelse kan gives for en periode på
højst fem år. Endelig foreslås indsat et nyt
stk. 4 i bestemmelsen, således at det fastsættes, at
ændring eller fornyelse af tilladelsen, der kan have negativ
virkning på dyrevelfærden, skal godkendes af
Dyreforsøgstilsynet. Godkendelse sker efter en evaluering
efter det foreslåede stk. 2.
Den gældende § 3, stk. 4, nr. 3, foreslås
endvidere nyaffattet, således at det fastsættes, at
Dyreforsøgstilsynets beslutning om, og i givet fald
hvornår projektet skal evalueres efter dets afslutning,
ligeledes skal fremgå af en tilladelse til
dyreforsøg.
For at imødekomme Kommissionens bemærkninger
foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 8 i den
gældende § 3, hvorefter ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om
betingelser for ændring og fornyelse af tilladelser.
Betingelserne vil blive fastsat i
dyreforsøgsbekendtgørelsen og vil også blive
offentliggjort på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside.
3.5. Lokaliteter for dyreforsøg
3.5.1. Gældende ret
Lovens § 3, stk. 4, nr. 2, fastsætter, at en
tilladelse til dyreforsøg skal indeholde oplysninger om, i
hvilken institution eller virksomhed forsøgene må
foretages. Endelig indeholder lovens § 5, stk. 1, krav om, at
forsøg skal udføres og opstaldning ske i dertil
egnede lokaler.
Dyreforsøgsloven indeholder ikke et eksplicit krav om, at
dyreforsøg kun må ske i brugerens
(tilladelsesindehaverens) virksomhed eller institution.
3.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
Kommissionen har bemærket, at
dyreforsøgsdirektivets artikel 12, stk. 1, efter
Kommissionens opfattelse ikke er korrekt implementeret, da den
danske lovgivning ikke udtrykkeligt gør det muligt at sikre,
at procedurerne gennemføres i brugerens virksomhed, men at
der er mulighed for undtagelser, ligesom dansk ret ikke sikrer, at
en fritagelse er baseret på en videnskabelig begrundelse.
Dyreforsøgsloven indeholder som nævnt under pkt.
3.5.1. ikke et eksplicit krav om, at dyreforsøg kun må
ske i brugerens (tilladelsesindehaverens) virksomhed eller
institution.
Med den foreslåede § 4 a, stk. 1, fastsættes,
at forsøg kun må udføres i den virksomhed eller
institution, som tilladelsesindehaveren er tilknyttet, og som er
godkendt af Dyreforsøgstilsynet, jf. § 1 c. En
tilladelsesindehaver kan være både en fysisk og
juridisk person. Er tilladelsesindehaveren en fysisk person,
forudsætter dette en tilknytning til virksomheden eller
institutionen enten ved et ansættelsesforhold, eller ved
f.eks. at en eller flere tilladelsesindehavere har lejet sig ind
hos virksomheder eller institutioner, som råder over
godkendte faciliteter.
Det foreslås endvidere med § 4 a, stk. 2, at
fastsætte, at Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra
kravet i stk. 1, hvis det er videnskabeligt begrundet.
3.6. Anvendelse af dyr til forsøg
3.6.1. Gældende ret
Dyreforsøgslovens § 6, stk. 3, 2. pkt.,
fastsætter, at ansøgeren skal godtgøre, at den
viden, som kan opnås ved udførelse af forsøg,
ikke helt eller delvis kan opnås uden anvendelse af
dyreforsøg, og at der ikke er tale om allerede kendt viden.
Dyreforsøgsloven indeholder ikke en bestemmelse om, at der
ikke må udføres forsøg, hvis der i henhold til
EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller
forsøgsstrategi, der ikke medfører anvendelse af
levende dyr, for at opnå de tilstræbte resultater.
Den gældende § 7, stk. 3, forbyder anvendelse af
lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrs
mulighed for at give udtryk for smerte, uden samtidig anvendelse af
passende bedøvelse eller smertelindring.
Dyreforsøgslovens § 7, stk. 4, fastsætter, at
dyr ikke må opleve stærk smerte, anden intens lidelse
eller intens angst og skal aflives, hvis tilstanden må
antages at bestå ved bedøvelsens og den lindrende
behandlings ophør. Hvis et dyr ved afslutningen af et
forsøg må antages at forblive i en tilstand af moderat
smerte, lidelse eller angst ved bedøvelsens og den lindrende
behandlings ophør, eller hvis et dyr forventes at få
varigt men, skal det aflives.
Den gældende dyreforsøgslov indeholder ikke en
eksplicit bestemmelse om, hvornår et forsøg kan anses
for at være afsluttet. I praksis anses et forsøg dog
for afsluttet, når der ikke skal gøres flere
iagttagelse under forsøget, jf. forarbejderne til lov nr.
612 af 14. juni 2011, punkt 2.10.2, jf. Folketingstidende 2010-11,
tillæg A, L 138 som fremsat, side 19.
Den gældende dyreforsøgslov indeholder ikke en
eksplicit bestemmelse om, at en dyrlæge eller anden kompetent
person skal træffe afgørelse om, hvorvidt et dyr skal
holdes i live ved afslutningen af et forsøg. Det er praksis,
at en indehaver af en tilladelse til at anvende dyr til
forsøg er den ansvarlige for, at dyrene behandles og
også aflives forsvarligt. Det er et krav, at indehaveren af
en tilladelse til at foretage dyreforsøg har en relevant
kandidatuddannelse inden for det sundheds- eller
naturvidenskabelige hovedområde, samt at
pågældende har gennemgået ét eller flere
kurser, der er af betydning for den forsøgsaktivitet og den
konkrete anvendelse af dyreart, som tilladelsen omfatter, jf.
§ 56 i dyreforsøgsbekendtgørelsen.
Endvidere indeholder loven ikke en eksplicit bestemmelse om, at
et dyr, såfremt det skal holdes i live, skal have den pleje
og anbringes under de forhold, som dyrets sundhedstilstand
kræver. Dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 6-9
indeholder dog regler om udsætning og genhusning af
forsøgsdyr, forsøgsdyrs pasning og opstaldning,
opstaldningssteder og opstaldningslokaler. Såfremt et dyr
skal holdes i live med henblik på genanvendelse i et nyt
forsøg, finder reglerne i bekendtgørelsens kapitel
7-9 tilsvarende anvendelse. Såfremt dyret genhuses eller
udsættes efter bestemmelsen i bekendtgørelsens kapitel
6, finder dyrevelfærdslovens almindelige regler
anvendelse.
3.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
Kommissionen har bemærket, at den danske lovgivning ikke
er i overensstemmelse med direktivets artikel 13, stk.1, idet der
ikke i loven henvises til, at der ikke må udføres
forsøg, hvis der i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes
en anden metode eller forsøgsstrategi, der ikke
medfører anvendelse af levende dyr, for at opnå de
tilstræbte resultater.
Kommissionen finder endvidere, at artikel 14, stk. 3, andet
afsnit, som fastsætter, at der skal fremlægges
videnskabelig dokumentation med nærmere oplysninger om den
anæstetiske eller analgetiske behandling, såfremt dyr
gives lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrene
i at give udtryk for smerte, ikke er gennemført korrekt, da
kravet alene fremgår af bemærkningerne til
implementeringsloven.
Kommissionen påpeger desuden, at artikel 17, stk. 1, hvori
det fastsættes, hvornår et forsøg skal anses for
afsluttet, ikke synes at være blevet udtrykkeligt
gennemført i Danmark.
Kommissionen finder endvidere ikke, at det er fastsat i nogen
bestemmelser, at et dyr, der skal holdes i live efter et
forsøg, skal have den pleje og anbringes under de forhold,
som dets sundhedstilstand kræver, jf.
dyreforsøgsdirektivets artikel 17, stk. 3. Kommissionen er
derfor af den opfattelse, at den danske lovgivning ikke er
forenelig med direktivet, da det ikke fremgår af dansk ret,
at et dyr, der skal holdes i live, skal have den pleje og anbringes
under de forhold, som dets sundhedstilstand kræver.
For at imødekomme Kommissionens bemærkning om
henvisning til EU-lovgivningen foreslås det at indsætte
et nyt stk. 4 i dyreforsøgslovens § 6, så det
fastsættes, at der ikke må udføres
forsøg, hvis der i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes
en anden metode eller forsøgsstrategi, der ikke
medfører anvendelse af levende dyr, for at opnå de
tilstræbte resultater. Bestemmelsen gennemfører
direktivets artikel 13, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i den
gældende § 7, stk. 3, så det i loven
fastsættes, at der ved anvendelse af sådanne
lægemidler skal fremlægges videnskabelig dokumentation
med nærmere oplysninger om den bedøvende eller
smertelindrende behandling. En sådan dokumentation skal
vedlægges ansøgningen om tilladelse til
dyreforsøg. Forslaget imødekommer Kommissionens
bemærkning om, at kravet om, at der skal fremlægges
videnskabelig dokumentation med nærmere oplysninger om den
anæstetiske eller analgetiske behandling, såfremt dyr
gives lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrene
i at give udtryk for smerte, skal implementeres direkte i loven og
ikke alene fremgå af lovbemærkninger. Hvis
sådanne lægemidler anvendes, skal dette anføres
i den journal, som skal føres over forsøget. Der er
fastsat regler om journalføring over forsøg i
dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 4. Journalen skal
stilles til rådighed efter anmodning af
Dyreforsøgstilsynet ved kontrolbesøg.
Bestemmelsen i § 7, stk. 4, 2. pkt., foreslås
endvidere flyttet til den foreslåede § 8, jf. nedenfor,
således at der fremadrettet er en samlet bestemmelse for krav
vedrørende afslutning af forsøg.
For at imødekomme Kommissionens bemærkning om, at
den gældende dyreforsøgslov ikke indeholder nogen
specifik bestemmelse om et forsøgs afslutning,
foreslås det endvidere at indsætte en ny § 8, som
i stk. 1 fastsætter, at et forsøg anses for afsluttet,
når der ikke skal gøres flere iagttagelser i
forbindelse med dette forsøg, eller når afkommet for
nye genmodificerede dyrestammers vedkommende ikke længere
observeres eller forventes at opleve smerte, lidelse, angst eller
varigt mén svarende til eller stærkere end, hvad
indførelsen af en nål forvolder.
Med den foreslåede § 8, stk. 2, fastsættes det,
at en dyrlæge eller en anden kompetent person ved
afslutningen af et forsøg skal træffe afgørelse
om, hvorvidt dyret skal holdes i live. Hvis et dyr ved afslutningen
af et forsøg må antages at forblive i en tilstand af
moderat smerte, lidelse eller angst, eller hvis et dyr forventes at
få varigt men, skal en dyrlæge eller en anden kompetent
person aflive dyret. Det foreslåede stk. 2 er en
videreførelse af den gældende § 7, stk. 4, 2.
pkt., jf. bemærkningerne herom ovenfor.
For at præcisere de danske regler i lyset af Kommissionens
bemærkninger, foreslås med § 8, stk. 3, fastsat,
at såfremt et dyr skal holdes i live, skal det have den pleje
og anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand
kræver. Såfremt et dyr skal holdes i live med henblik
på genanvendelse i et nyt forsøg, finder reglerne i
dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 7-9 tilsvarende
anvendelse. Såfremt dyret genhuses eller udsættes efter
bestemmelsen i bekendtgørelsens kapitel 6, finder
dyrevelfærdslovens almindelige regler anvendelse. Reglerne om
dyreforsøg finder derfor anvendelse indtil dyret enten er
aflivet, genhuset eller udsat i et passende habitat eller
produktionssystem.
Bestemmelserne i den foreslåede § 8 vil ligeledes
gælde for forsøg med klonede og genmodificerede
dyr.
3.7. Betaling
for tilladelser til dyreforsøg
3.7.1. Gældende ret
Dyreforsøgslovens § 15, stk. 1, fastsætter, at
der for tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales
2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år
betales 500 kr.
De takster, der betales for tilladelser til dyreforsøg,
har siden 2018 været fastsat på tekstanmærkning
nr. 158 ad § 24.32.01 på finansloven, idet taksterne
blev forhøjet i 2018, som følge af ændret
omkostningsfordeling i Fødevarestyrelsen. Taksterne for 2021
var henholdsvis 6.315 kr. for tilladelser til dyreforsøg og
1.275 kr. for hvert af de følgende påbegyndte
år.
3.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
Taksterne for 2022 for så vidt angår betaling for
tilladelser til dyreforsøg og betaling for hvert af de
følgende påbegyndte år, er ligeledes fastsat
på tekstanmærkning på finansloven. Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det dog
hensigtsmæssigt, at taksterne, fremgår af
dyreforsøgsloven.
Det foreslås derfor, at beløbene i § 15, stk.
1, ændres fra henholdsvis 2.500 kr. til 4.376 kr. for
tilladelse til dyreforsøg og fra 500 kr. til 833 kr. for
hvert af de følgende påbegyndte år.
Beløbene svarer til de beløb, som er fastsat på
tekstanmærkningen på finansloven for 2022. Ved
vedtagelse af loven vil den ændrede bestemmelse i
dyreforsøgsloven træde i stedet for
tekstanmærkningen på finansloven.
Det bemærkes, at der i de foreslåede takster
indgår afvikling af forventet overdækning på
ordningen ultimo 2021.
3.8. Straf
3.8.1. Gældende ret
Dyreforsøgslovens § 16, stk. 1, nr. 1,
fastsætter, at medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder
§ 1, stk. 1, §§ 4-5, § 7, § 9, stk. 2,
eller § 11, stk. 2.
3.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
hensigtsmæssigt, at også enkelte af de bestemmelser,
som foreslås indsat i loven, strafbelægges.
Det foreslås derfor, at overtrædelse af den
foreslåede § 8, stk. 2, og § 8, stk. 3, skal kunne
straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder. Den foreslåede § 8, stk. 2,
fastsætter at, ved afslutningen af et forsøg skal en
dyrlæge eller en anden kompetent person træffe
afgørelse om, hvorvidt dyret skal holdes i live. Hvis et dyr
ved afslutningen af et forsøg må antages at forblive i
en tilstand af moderat smerte, lidelse eller angst, eller hvis et
dyr forventes at få varigt mén, skal en dyrlæge
eller en anden kompetent person aflive dyret. Den foreslåede
§ 8, stk. 3, fastsætter, at såfremt et dyr holdes
i live, skal det have den pleje og anbringes under de forhold, som
dets sundhedstilstand kræver.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Det forventes, at der på sigt vil blive behov for at lave
enkelte IT-tilpasninger til Dyreforsøgstilsynets webbaserede
ansøgningssystem AIRD, således at systemet tillige kan
håndtere godkendelser af virksomheder og institutioner.
Da der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling
til eventuelle IT-tilpasninger og implementering heraf,
således at godkendelser af virksomheder eller institutioner
efter den foreslåede § 1 c, stk. 1, også skal
indgå i AIRD, kan de økonomiske konsekvenser for en
tilpasning på nuværende tidspunkt ikke
kvantificeres.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning overvejet. Det vurderes, at
lovforslaget i relevant omfang efterlever principperne for
digitaliseringsklar lovgivning herunder, at lovgivningen i forhold
til princip 7 ikke er til hinder for, at der efterfølgende
kan etableres effektive IT-løsninger i forbindelse med
kontrol.
Det kan bemærkes, at efter princip 3 bør
lovgivningen understøtte, at administrationen af
lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under
hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at
lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da
ansøgninger om tilladelser til dyreforsøg allerede
sker digitalt via det eksisterende ansøgningssystem AIRD.
Virksomhedernes og institutionernes ansøgninger om
godkendelse af faciliteterne vil i første omgang
håndteres manuelt i Dyreforsøgstilsynet.
Ansøgning vil i den forbindelse skulle ske via en
elektronisk blanket på virk.dk. Digitalisering af disse
ansøgninger kan på sigt blive indarbejdet i
Fødevarestyrelsens eksisterende IT-systemer. For så
vidt angår automatisk sagsbehandling, må dette
således delvist fraviges, idet der ved behandling af
ansøgninger om godkendelse af virksomheden eller
institutionen, vil være behov for at anlægge en konkret
individuel faglig vurdering. Der vil ikke umiddelbart være
mulighed for at virksomheden eller institutionen selv foretager
ændringer digitalt, da godkendelserne som sagt, indtil videre
vil blive håndteret manuelt. Den gældende lov og de
foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at
behandlingen af ansøgninger om godkendelse af virksomheder
og institutioner på et senere tidspunkt vil kunne indarbejdes
i Fødevarestyrelsen eksisterende IT-systemer.
Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i
stedet for at indføre nye indberetningskrav kan
trækkes på data fra eksisterende offentlige registre
som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet
bør begreber og data så vidt muligt genbruges på
tværs af myndigheder. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse
med dette princip, idet det alene er Dyreforsøgstilsynet,
som kan behandle ansøgninger efter reglerne om
dyreforsøg og opsamling af data således alene sker i
dette regi. Det er således ikke muligt at indsamle relevante
data fra andre fælles it-baserede offentlige registre eller
systemer. Da indhold fra ansøgning om godkendelse af
virksomhed eller institution for nu ikke gemmes i en database, vil
der heller ikke umiddelbart være mulighed for genbrug af
relevante oplysninger i forbindelse med ansøgninger om
godkendelser af virksomheder og institutioner
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen
tages højde for muligheden for intelligent it-anvendelse i
kontroløjemed. Da ansøgningsprocessen for godkendelse
af virksomheder og institutioner ikke foreløbigt vil blive
digitaliseret, kan en intelligent it-løsning indtil videre
ikke anvendes.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Virksomheder og institutioner, som ønsker at anvende dyr
til forsøg, skal i deres egenskab af enten erhvervsdrivende
på dyreforsøgsområdet eller
forskningsinstitution søge om godkendelse af virksomheden
eller institutionen. Det er hensigten, at disse godkendelser vil
blive givet for en periode på højst fem år.
Dette betyder, at virksomhederne og institutionerne, såfremt
de fortsat vil udføre forsøg, skal søge om
fornyelse af godkendelsen hvert 5. år. Endvidere vil
eventuelle ændringer med hensyn til de personer, der er
nævnt i § 1 c, stk. 3, skulle meddeles
Dyreforsøgstilsynet snarest muligt, jf. den foreslåede
§ 1 c, stk. 4.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da der skal søges om
godkendelse af virksomheder og institutioner hvert 5. år.
Endvidere vil eventuelle ændringer med hensyn til de
personer, der er nævnt i § 1 c, stk. 3, skulle oplyses
til Dyreforsøgstilsynet. Disse konsekvenser vurderes at
være under fire millioner kroner, hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med
principperne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget
ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
ingen bemærkninger hertil.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Forslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om
beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
(dyreforsøgsdirektivet).
Som følge af en mangelfuld gennemførelse af
direktivet i dansk ret har Kommissionen af egen drift indledt en
formel traktatkrænkelsessag nr. 2019/2219 og fremsendte i
2019 en åbningsskrivelse. Der henvises nærmere til
afsnit 2 om baggrunden for lovforslaget.
I svaret på åbningsskrivelsen til Kommissionen har
regeringen imødekommet Kommissionens kritik af
implementeringen, hvor formuleringerne af de relevante bestemmelser
ikke afspejler dyreforsøgsdirektivet. Regeringen har
ligeledes imødekommet Kommissionens kritik af
implementeringen, hvor denne er sket delvist i bemærkningerne
til implementeringslovforslaget.
Lovforslaget har således til formål at rette op
på den mangelfulde implementering.
Lovforslaget ændrer ikke ved en række gældende
krav til dansk erhvervsliv, som går videre, end hvad der er
fastlagt i dyreforsøgsdirektivet. De nationale krav stiller
strengere dyrevelfærdsmæssige krav end
dyreforsøgsdirektivet. Endvidere er enkelte
undtagelsesmuligheder i direktivet ikke udnyttet i dansk ret. De
nationale regler, hvor der er tale om strengere krav, end hvad der
er fastsat i dyreforsøgsdirektivet, vurderes, at være
i strid med henholdsvis implementeringsprincip 1, der skal sikre,
at den nationale regulering som udgangspunkt ikke gå videre
end minimumskravene i EU-reguleringen, samt implementeringsprincip
3, der skal sikre, at fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i
EU-regulering udnyttes.
Af den gældende dyreforsøgslov § 1, stk. 4,
fremgår, at der ikke kan meddeles tilladelse til
udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske
midler eller bestanddele eller sammensætninger af bestanddele
heraf, hvis forsøget udføres for at opfylde kravene
til kosmetiske produkters sikkerhed. Bestemmelsen er en delvis
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af
Rådets direktiv 76/768 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler. Direktivet er
afløst af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter.
Forordningens bestemmelser, herunder forordningens artikel 18 om
dyreforsøg, er direkte gældende i dansk ret, hvorfor
dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, ikke længere er
relevant og derfor forslås ophævet.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. november til
den 8. december 2021 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening,
Alternativfondet, ANIMA, Anticimex, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og
Konditormestre i Danmark, Bavarian Nordic A/S, Bech Food -
DinFødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning,
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Brancheforeningen for
farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for
Kaffe og The (Niels Gade)/Kaffe og Te importørforeningen,
Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF),
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark,
Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand -
Miljø - Sundhed, Chem Trust, Comida
Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, Dako
Denmark A/S, DAKOFO, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA),
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks
civile Hundeførerforening (DcH), Danmarks Farve- og
Lakindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer,
Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Akvakultur, Dansk
Akvarieunion, Dansk Erhverv (høring), Dansk Fåreavl,
Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri,
Dansk Kennel Klub, Dansk Planteværn, Dansk Primat
Sammenslutning, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk
Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports
Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær
Konsortium-KU, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske
Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske
Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske
Svineproducenter, Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske
Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræråd
(JNL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære
Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI A/S, DHI,
Center for Miljø og Toksologi, DI Fødevarer, DI
Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley,
DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation,
DTU-Biosustain, DTU-Fødevareinstituttet, DTU-Institut for
Sundhedsteknologi, DTU-Veterinærinstituttet, Dyrefondet,
Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes
Velfærd, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret,
E-Branchekoden ApS, ECSCOM/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety
Advise, Elite-smiley, Ellegaard Götingen Minipigs A/S, EMCON,
eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles
Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica,
Fokus på Dyr, Food Consult Nordic, Food Diagnostics ApS,
Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force
Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ,
Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder Levende
Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og
Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten,
Fødevaregruppen, Fødevarekonsulenten,
Fødevarepaletten ApS, Fødevarer til Medicinske
Formål (FMF), Gigtforeningen, Glostrup Hospital, Greenpeace
Danmark, Grøn Hverdag, Hansenberg, Hatting-KS A/S,
Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening,
Herlev Hospital, Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta,
Højmarkslaboratoriet A/S, International Transport Danmark,
ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH
CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske
Diætister, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening,
Kontrolgruppen, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost &
Ernæringsforbundet, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS),
Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse,
Københavns Universitet, Landbrug & Førevarer,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, LEO Pharma A/S, Lolex
ApS, Lundbeck Pharma A/S, Lægeforeningen, Maistic Bio Group,
Marine Ingredients, Mejeriforeningen (ddb), Minerva Imaging,
Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne,
Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Petfood
Association (NPFA), Novo Nordisk A/S, Nyt Hesteliv,
Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for
Danmark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen, Plastindustrien i
Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i
Danmark, QMS - Consult, Quality Consulting Denmark, Rigshospitalet,
Roskilde Tekniske Skole, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling
Group, SAMMARK, Saniona A/S, Scanbur Research A/S, SEDAN, SEGES,
Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One,
SPF-Danmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af Mad,
Sundhedsrådet, Syddansk Universitet, Taconic Europe A/S,
Teknologisk Institut, TOMO Fødevarerådgivning,
VAREFAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics,
ViNordic - Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection
Danmark, WWF Verdensnaturfonden, Würtz QA, Økologisk
Landsforening, Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital,
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Der skal søges om godkendelse af
virksomheder og institutioner hvert 5. år. Endvidere vil
eventuelle ændringer med hensyn til de personer, der er
nævnt i § 1 c, stk. 3, skulle oplyses til
Dyreforsøgstilsynet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
retter op på den mangelfulde gennemførelse af dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22.
september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til
videnskabelige formål, som er angivet i Kommissionens
åbningsskrivelse nr. 2019/2219 af 10. oktober 2019. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja X | Nej |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af fodnoten til dyreforsøgsloven, at
loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27.
februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
kosmetiske midler, EF-Tidende 2003, nr. L 66, side 26-35, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22.
september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til
videnskabelige formål, EU-Tidende 2010, nr. L 276, side
33-79.
Direktivet er imidlertid afløst af Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om
kosmetiske produkter. Forordningen har, med enkelte undtagelser,
fundet anvendelse fra den 11. juli 2013. På den baggrund
forslås, at fodnoten til lovens
titel ændret, således at henvisningen til
kosmetikdirektivet udgår.
Den foreslåede ændring af fodnoten medfører,
at henvisning til gennemførelse af dele af ovennævnte
direktiv udgår.
Som konsekvens af, at kosmetikdirektivet er erstattet af
kosmetikforordningen, ophæves lovens § 1, stk. 4, jf. de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 2
Dyreforsøgslovens § 1, stk. 1, fastsætter
lovens anvendelsesområde. Det fremgår således af
den gældende § 1, stk. 1, at anvendelse af hvirveldyr,
herunder fostre af pattedyr i den sidste tredjedel af deres normale
udvikling, og blæksprutter til forsøg kun må ske
med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende
gælder anvendelse af fostre af pattedyr på et tidligere
udviklingsstadium til forsøg, hvis det er sandsynligt, at
fosteret som følge af de udførte forsøg vil
opleve smerte, lidelse, angst eller varigt men, efter det har
nået den sidste tredjedel af sin normale udvikling.
Kommissionen har ikke haft bemærkninger til
gennemførelsen af artikel 1, stk. 3 og 4, ved
dyreforsøgslovens § 1, stk. 1, der vedrører
hvilke dyr direktivet finder anvendelse for, men Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
hensigtsmæssigt at foretage en mere tekstnær
gennemførelse.
Den foreslåede § 1, stk.
1, afgrænses derfor lovens anvendelsesområde
nærmere. Med den foreslåede bestemmelse
fastsættes, at anvendelse af levende ikke-menneskelige
hvirveldyr, herunder larveformer, der ernærer sig selv,
fostre af pattedyr i den sidste tredjedel af deres normale
udvikling, samt levende blæksprutter til dyreforsøg,
kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.
Tilsvarende gælder for anvendelse af levende
ikke-menneskelige hvirveldyr, herunder fostre af pattedyr samt
larveformer til forsøg, hvis dyret befinder sig på et
tidligere udviklingsstadium end den sidste tredjedel af deres
normale udvikling, hvis dyret får lov at leve videre efter
dette udviklingsstadium, og det er sandsynligt, at dyret som
resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte,
lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået
dette udviklingsstadium. Den foreslåede bestemmelse
medfører ikke ændring i praksis om, hvilke dyr som er
omfattet af loven.
Der er således tale om en mere tekstnær
gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 1,
stk. 3 og 4, hvis ordlyd tillige indeholder larveformer og
ikke-menneskelige hvirveldyr.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke
ændring i praksis om, hvilke dyr som er omfattet af loven,
idet den hidtidige fortolkning af anvendelsesområdet tillige
har omfattet larveformer, som først anses for at være
forsøgsdyr, når larven er fødesøgende og
frit-svømmende og altså kan ernære sig selv og
har udviklet sig til et hvirveldyr. Justeringen af ordlyden af, at
der nu vil være tale om ikke-menneskelige hvirveldyr, vil
heller ikke have nogen betydning i praksis, da
dyreforsøgsloven kun omhandler forsøg med dyr.
Til nr. 3
Dyreforsøgsloven indeholder ikke en bestemmelse, som
fastsætter, hvornår et forsøg anses for
afsluttet og loven derved ikke længere finder anvendelse. Det
har hidtil fulgt af den almindelige fortolkning af lovgivningen,
hvornår dyreforsøgsloven ikke længere finder
anvendelse. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr.
612 af 14. juni 2011, punkt 2.10.2., jf. Folketingstidende 2010-11,
tillæg A, L 138 som fremsat, side 19, at forsøg i
praksis anses for afsluttet, når der ikke skal gøres
flere iagttagelser under forsøget. Hvis dyret skal holdes i
live, er dette med henblik på et nyt forsøg eller
genhusning eller udsætning. Den gældende praksis er, at
der af ansøgningen skal fremgå, hvad der skal ske med
dyrene efter forsøgets afslutning. Dette gengives i den
tilladelse til dyreforsøg, som udstedes. Endvidere
indberettes årligt statistik for antallet af
forsøgsdyr der er anvendt i Danmark til videnskabelige
formål til Dyreforsøgstilsynet. Heraf fremgår
f.eks., om dyrene er aflivet eller genanvendt.
Den foreslåede § 1, stk.
2, afgrænser lovens anvendelsesområde,
således at loven finder anvendelse indtil de i stk. 1
nævnte dyr er blevet aflivet, genhuset eller sat tilbage i et
passende habitat eller produktionssystem. Dette medfører
bl.a., at såfremt dyret ikke aflives og ikke holdes i live
med henblik på, at det skal indgå i andre
forsøg, vil det herefter være de generelle regler om
dyrevelfærd, som er gældende.
Forslaget gennemfører dyreforsøgsdirektivets
artikel 1, stk. 2, 2. afsnit.
Den foreslåede § 1, stk. 2, der afgrænser
lovens anvendelsesområde, således at loven finder
anvendelse indtil de i stk. 1 nævnte dyr er blevet aflivet,
genhuset eller sat tilbage i et passende habitat eller
produktionssystem, vil ikke ændre den gældende praksis
for hvornår loven finder anvendelse, men alene foretage en
mere tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivet. Den gældende praksis
videreføres således så der af ansøgningen
skal fremgå, hvad der skal ske med dyrene efter
forsøgets afslutning. Dette gengives i den tilladelse til
dyreforsøg, som udstedes.
Til nr. 4
Dyreforsøgslovens § 1, stk. 3, fastsætter, til
hvilke formål tilladelse til dyreforsøg kan gives. Det
fremgår således af den gældende § 1, stk. 3,
nr. 1, at nogle af de formål, hvorefter der kan gives
tilladelse til dyreforsøg, er forebyggelse af sygdom,
dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og
virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder
fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt
afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
Med den foreslåede nyaffattelse af lovens § 1, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 4,
nr. 1, fastsættes, at et af de formål, hvorefter der
kan gives tilladelse til dyreforsøg, er undgåelse
eller forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller
anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og
planter, herunder udvikling og fremstilling af lægemidler,
fødevarer, foder og andre stoffer eller produkter samt
afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
Der er således tale om, at det fremadrettet ikke kun er
forebyggelse af sygdom, men også undgåelse af sygdom,
og at det ikke alene er fremstilling af lægemidler,
fødevarer og foder, men også udvikling af disse, som
fremgår af bestemmelsen om formål, hvortil der kan
gives tilladelse til dyreforsøg.
Den foreslåede bestemmelse er en mere tekstnær
gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 5,
litra c.
Den foreslåede ændring medfører ikke
ændringer i forvaltning af bestemmelsen, da også
tilladelser til forsøg med dyr med det formål at
forske i undgåelse af sygdom eller udvikling af
lægemidler, fødevarer og foder efter den
gældende praksis har været indfortolket i
bestemmelsen.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 4, at der
ikke kan meddeles tilladelse til udførelse af
dyreforsøg med færdige kosmetiske midler eller
bestanddele eller sammensætninger af bestanddele heraf, hvis
forsøget udføres for at opfylde kravene til
kosmetiske produkters sikkerhed. Bestemmelsen er en delvis
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af
Rådets direktiv 76/768 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler
(kosmetikdirektivet).
Da ovennævnte direktiv er afløst af
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1223/2009
af 30. november 2009 om kosmetiske produkter
(kosmetikforordningen), foreslås §
1, stk. 4, ophævet, idet forordningen er umiddelbart
gældende i dansk ret.
Til nr. 6
Den gældende lov indeholder ikke en eksplicit bestemmelse
om, at enhver virksomhed eller institution, som anvender dyr til
forsøg, skal have en eller flere personer på stedet,
der i) er ansvarlige for at føre tilsyn med velfærden
og pasningen af virksomhedens eller institutionens dyr, ii) sikrer,
at det personale, der omgås dyrene, har adgang til
oplysninger om de specifikke arter, der huses i virksomheden eller
institutionen, eller iii) er ansvarlige for at sikre, at personalet
er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til stadighed
trænes, og at der føres tilsyn med det, indtil det har
vist, at det har den nødvendige kompetence. Disse
ansvarsområder er i praksis hidtil varetaget af
tilladelsesindehaveren.
Det fremgår ikke eksplicit af loven, at virksomheder og
institutioner, der ønsker at anvende dyr til forsøg,
skal godkendes og registreres af Dyreforsøgstilsynet. For at
konstatere, at virksomhedernes eller institutionernes faciliteter
kan leve op til reglerne om dyreforsøg, har praksis hidtil
været, at Dyreforsøgstilsynet har besigtiget de
faciliteter, hvor dyreforsøg skal udføres og hvor
opstaldning af dyrene skal ske. Besigtigelse sker forinden en
tilladelse til et eller flere dyreforsøg gives, hvis der er
tale om en ny virksomhed eller institution, som ikke tidligere har
haft tilladelse til at anvende dyr til forsøg. Faciliteter
hos virksomheder eller institutioner, som allerede er indehavere af
dyreforsøgstilladelser bliver besigtiget i forbindelse med
Dyreforsøgstilsynets ordinære tilsyn med disse
virksomheder eller institutioner. Der foreligger ikke nogen formel
godkendelse af virksomhederne og institutionerne, men en tilladelse
til dyreforsøg indeholder vilkår om, hvor
forsøg må udføres.
For at foretage en mere tekstnær
gennemførelse af dyreforsøgsdirektivet foreslås
derfor at indsætte en ny § 1
b, hvorefter det fastsættes, at enhver virksomhed
eller institution, hvor der anvendes dyr til forsøg, skal
have en eller flere personer i virksomheden eller institutionen,
der
1) er ansvarlige
for at føre tilsyn med velfærd og pasning af dyrene,
som befinder sig i virksomheden eller institutionen,
2) sikrer, at det
personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de
specifikke arter, der huses i virksomheden eller institutionen,
og
3) er ansvarlige
for at sikre, at personalet, der omgås dyrene, er
tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til stadighed
trænes, og at der føres tilsyn med personalet, indtil
personalet besidder de nødvendige kompetencer.
Forsøgsdyrs velfærd afhænger bl.a. af de
faglige kvalifikationer hos det personale, der fører tilsyn
med dyrene, og hos dem, der fører tilsyn med de personer,
der tager sig af den daglige pasning af dyrene. Det er desuden
vigtigt, at der føres tilsyn med personalet, indtil de har
opnået og udvist den fornødne kompetence. Personalet
skal have adgang til relevante oplysninger om de dyr, som de
omgås. Med den foreslåede bestemmelse
tydeliggøres, at virksomhederne og institutionerne skal
sikre, at der til enhver tid er personale, der varetager disse
ansvarsområder.
Bestemmelsen medfører, at disse ansvarsområder
formelt flyttes fra tilladelsesindehaveren, når denne er en
fysisk person, til virksomheden eller institutionen, hvor der
anvendes dyr til forsøg. Ansvaret gælder uanset om
dyret for tiden indgår i et forsøg eller ej.
Ansvarsområderne kan varetages af en eller flere
personer.
Den foreslåede § 1 b medfører en mere
tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivets artikel 24, stk. 1.
Endvidere foreslås indsat en ny § 1 c, som fastsætter krav om
godkendelse og registrering af virksomheder og institutioner, der
ønsker at anvende dyr til forsøg.
Det følger således af det foreslåede § 1 c, stk. 1, at en virksomhed eller
institution, hvor der ønskes at anvendt dyr til
forsøg, skal godkendes og registreres af
Dyreforsøgstilsynet. Godkendelsen kan gives for en
begrænset periode. Det forventes, at disse godkendelser vil
blive givet på en periode for højst fem år ad
gangen. Hvis der sker betydelig ændring af virksomhedens
eller institutionens struktur eller drift, der kan indvirke
negativt på dyrenes velfærd, skal godkendelsen fornyes
efter ansøgning fra virksomheden eller institutionen.
Efter det foreslåede § 1
c, stk. 2, gives godkendelse
efter stk. 1, hvis virksomheden eller institutionen opfylder de
relevante krav i loven og i regler fastsat i medfør af
loven. Ud over reglerne i dyreforsøgsloven, vil reglerne i
dyreforsøgsbekendtgørelsen også skulle
efterleves for at der kan gives en godkendelse.
Dyreforsøgsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om
pasning og opstaldning af dyrene, herunder opstaldningssteder og
-lokaler, kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger
sig med forsøgsdyr, krav til ansøgninger om
tilladelser til dyreforsøg m.m.
Den foreslåede § 1 c, stk. 3, fastsætter
følgende krav til, hvad der skal fremgå af
godkendelsen:
1) Navn på
den person, der har ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne
i denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
2) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at føre tilsyn
med velfærd og pasning af virksomhedens eller institutionens
dyr.
3) Navn på
den eller de personer, der skal sikre, at det personale, der
omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke
arter, der huses i virksomheden eller institutionen.
4) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at sikre, at
personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til
stadighed trænes, og at der føres tilsyn med det,
indtil personalet besidder de nødvendige kompetencer.
5) Navn på
den dyrlæge med speciale i forsøgsdyr, eller anden
kompetent person med ekspertise i forsøgsdyr, som
rådgiver virksomheden eller institutionen om dyrenes
velfærd og behandling.
De ansvarsområder, som er nævnt i nr. 1-4, kan
varetages af samme person eller deles mellem flere personer.
Den foreslåede nr. 5 fastsætter krav til, at navnet
på den dyrlæge eller anden kompetent person med
speciale i forsøgsdyr, som rådgiver virksomheden eller
institutionen om dyrenes velfærd og behandling, ligeledes
skal fremgå af godkendelsen.
Den foreslåede § 1 c medfører, at der fremover
skal foreligge en formel godkendelse af virksomheder og
institutioner, hvor der anvendes eller ønskes anvendt dyr
til forsøg. Virksomheder og institutioner skal i forbindelse
med ansøgningen om godkendelse oplyse navngivne personer,
som har ansvaret for de ansvarsområder, som nævnt i den
foreslåede § 1 c, stk. 3.
Enhver ændring med hensyn til den eller de personer, der
er nævnt i stk. 3, skal efter det foreslåede stk. 4 snarest muligt meddeles til
Dyreforsøgstilsynet. Dette medfører f.eks., at
såfremt en eller flere af ovennævnte personer
udtræder af ansvarsområdet eller skifter
ansvarsområde, skal dette oplyses til
Dyreforsøgstilsynet. Det vil af godkendelsen fremgå,
at ændringer i personkredsen ikke kræver fornyet
godkendelse fra Dyreforsøgstilsynet, men at
ændringerne skal oplyses til Dyreforsøgstilsynet.
Den foreslåede § 1 c gennemfører en mere
tekstnær implementering af dyreforsøgsdirektivets
artikel 20.
Til nr. 7
Dyreforsøgslovens § 2, stk. 1, fastsætter, at
tilladelse til dyreforsøg kun kan gives til navngivne
fysiske eller juridiske personer, der må antages at kunne
sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig
måde. Yderligere fastsætter lovens § 2, stk. 2, at
hvis tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne
udpege en eller flere personer, der har ansvaret for 1)
forsøgets udførelse, 2) tilsynet med dyrenes
velfærd og pasning og 3) uddannelse og træning af det
personale, der er beskæftiget med henholdsvis
dyreforsøg og forsøgsdyrs pasning.
Som konsekvens af indsættelse af den foreslåede
§ 1 b, hvorefter virksomhederne skal have navngivne personer
som ansvarlige for bl.a. tilsynet med dyrenes velfærd og
personalets kompetencer, foreslås den gældende § 2, stk. 2, ændret så det
alene af bestemmelsen fremgår, at hvis tilladelsesindehaveren
er en juridisk person, skal denne udpege en eller flere personer,
der har ansvaret for forsøgets udførelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
§ 2, stk. 2, 1. pkt., og medfører ikke ændringer
i gældende ret, idet ansvaret for tilsynet med dyrenes
velfærd og pasning og uddannelse og træning af det
personale, der er beskæftiget med henholdsvis
dyreforsøg og forsøgsdyrs pasning fremadrettet vil
blive reguleret af den foreslåede § 1 b.
Til nr. 8
Efter dyreforsøgslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Dyreforsøgstilsynet tillade, at ansvaret for den del af
dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og
forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning,
påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat
eller antaget person, der har den fornødne faglige
uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan
tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver, jf.
dyreforsøgslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås, at den gældende § 2, stk. 3, 1. pkt., ophæves, da
det på baggrund af den foreslåede § 1 b ikke
længere vurderes at være behov for, at kunne overdrage
ansvaret for staldes og forsøgslokalers indretning og drift
og dyrenes pasning fra den enkelte tilladelsesindehaver til
virksomheden eller institutionen, hvor dyrene befinder sig. Dette
ansvar flyttes med den foreslåede § 1 b formelt fra
tilladelsesindehaveren, når denne er en fysisk person, til
virksomheden eller institutionen, hvor der anvendes dyr til
forsøg.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af §
2, stk. 3, 1. pkt., foreslås en sproglig justering af § 2, stk. 3, 2. pkt., således at
det med forslaget fastsættes, at Dyreforsøgstilsynet
kan tillade, at journalføringen kan henlægges til
andre end tilladelsens indehaver. Den foreslåede
ændring medfører ingen ændring af gældende
ret.
Til nr. 9
Det følger af dyreforsøgslovens § 1, stk. 1,
at dyreforsøg kun må foretages efter tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. En tilladelse vil kun kunne gives, hvis
kravene hertil er opfyldt. I praksis gives tilladelser kun for en
periode op til fem år.
Tilladelser til dyreforsøg gives på baggrund af de
i ansøgning beskrevne omstændigheder, og alle
ændringer heri kræver derfor
Dyreforsøgstilsynets godkendelse af ændringerne i
tilladelsen.
Det forslås, at der i § 3
indsættes et nyt stk. 2, så
der foretages en mere tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivets artikel 40, stk. 1 og 3. Det
foreslås derfor, at der i § 3 indsættes et nyt
stk. 2, hvorefter tilladelse gives
på baggrund af Dyreforsøgstilsynets evaluering af
forsøget, som skal afstedkomme et positivt resultat
før en tilladelse kan udstedes, hvilket betyder, at det
ansøgte skal kunne rummes inden for lovgivningens rammer
før en tilladelse kan meddeles.
Endvidere foreslås, at der i §
3, indsættes et nyt stk.
3, hvorefter det eksplicit fremgår af bestemmelsen, at
tilladelse kun kan gives for en periode på højst fem
år. Såfremt et forsøg ikke kan afsluttes inden
for en fem årig periode, skal der søges om ny
tilladelse.
Derudover foreslås indsat et nyt stk.
4, således at der fastsættes krav om, at
ændring eller fornyelse af tilladelsen, der kan have negativ
indvirkning på dyrevelfærden, skal godkendes af
Dyreforsøgstilsynet. En sådan godkendelse skal
endvidere ske efter en evaluering efter det foreslåede stk.
2. Ændringen gennemfører dyreforsøgsdirektivets
artikel 44, stk. 1 og 2. Efter omstændighederne,
afhængig af den konkrete ændring, vil der også
skulle søges om godkendelse af ændringer, som ikke
medfører en negativ indvirkning på
dyrevelfærden, da tilladelser til dyreforsøg gives
på baggrund af de i ansøgning beskrevne
omstændigheder, og ændringer heri derfor kræver
Dyreforsøgstilsynets godkendelse af ændringerne i
tilladelsen.
De foreslåede ændringer viderefører den
gældende praksis og medfører således ikke
ændringer i forvaltningen af reglerne om
dyreforsøg.
Til nr. 10
Den gældende dyreforsøgslovs § 3, stk. 4,
stiller krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af en
tilladelse til dyreforsøg. Af § 3, stk. 4, nr. 3,
fremgår, at tidspunktet for en eventuel evaluering af
forsøget skal fremgå af tilladelsen.
Det foreslås at foretage en sproglig tilpasning af
bestemmelsen, således at det af §
3, stk. 4, nr. 3, fremgår, at en tilladelse skal
indeholde Dyreforsøgstilsynets beslutning om, hvorvidt, og i
givet fald hvornår, projektet skal evalueres efter
forsøgets afslutning. En sådan evaluering omfatter
bl.a., om projektets mål blev nået, hvilke
skadevirkninger dyrene blev udsat for, herunder antallet af dyr,
der blev anvendt, dyrearter og forsøgenes belastningsgrad,
og faktorer, der kan medvirke til yderligere implementering af
kravet om erstatning, begrænsning og forfinelse.
Forslaget vil ikke i praksis medføre en ændring i
forvaltningen af bestemmelsen, da det allerede i dag
fastsættes i dyreforsøgstilladelserne, om der skal
foretages en evaluering af forsøget. Der er derfor alene
tale om en sproglig tilpasning, så der foretages en mere
tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivets artikel 40, stk. 2, litra d.
Til nr. 11
Den gældende dyreforsøgslov indeholder ikke en
eksplicit hjemmel til at fastsætte betingelser for
ændring og fornyelse af tilladelser til
dyreforsøg.
Det foreslås derfor, at der i dyreforsøgslovens
§ 3 indsættes et nyt stk. 7, som bemyndiger ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
nærmere regler om betingelserne for ændring og
fornyelse af tilladelser.
Bestemmelsen medfører, at der vil blive fastsat
nærmere regler om betingelserne for ændring og
fornyelse af tilladelser i
dyreforsøgsbekendtgørelsen. Betingelserne vil
ligeledes blive offentliggjort på Dyreforsøgstilsynets
hjemmeside.
Til nr. 12
Det fremgår ikke eksplicit af de gældende regler om
dyreforsøg, at forsøg med dyr kun må
udføres i de virksomheder eller institutioner, hvortil
tilladelsesindehaveren er tilknyttet, og som er godkendt af
Dyreforsøgstilsynet, jf. § 1 c.
For at imødekomme Kommissionens åbningsskrivelse
foreslås i § 4 a, stk. 1, at det i loven præciseres, at
forsøg kun må udføres i den virksomhed eller
institution, hvortil tilladelsesindehaveren er tilknyttet, og som
er godkendt af Dyreforsøgstilsynet, jf. den foreslåede
§ 1 c.
En tilladelsesindehaver kan være både en fysisk
såvel som juridisk person. Bestemmelsen medfører, at
hvis tilladelsesindehaveren er en fysisk person, forudsætter
dette en tilknytning til virksomheden eller institutionen enten ved
et ansættelsesforhold eller ved f.eks. at en eller flere
tilladelsesindehavere har lejet sig ind hos virksomheder eller
institutioner, som råder over godkendte faciliteter.
Endvidere foreslås med § 4 a,
stk. 2, at Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra
kravet i den foreslåede § 4 a, stk. 1, hvis det er
videnskabeligt begrundet.
Der kan være tale om, at det for at kunne opnå
formålet med forsøget vil være nødvendigt
at placere dyret i et miljø, som ikke nødvendigvis
kan etableres i virksomheden eller institutionen eller at det er
mest hensigtsmæssigt, at dyret forbliver i f.eks. en
besætning mens forsøget pågår. Dette kan
f.eks. dreje sig om visse forsøg, som foretages med
landbrugsdyr, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at
forsøgene foretages i besætningen. Endvidere kan der
f.eks. være tale om forsøg, som foretages af
myndigheder, hvor f.eks. et eller flere universiteters faciliteter
anvendes, eller forsøg, som foretages i felten, altså
uden for virksomheden eller institutionens
forsøgslokaliteter.
Den foreslåede § 4 a er udtryk for en mere
tekstnær gennemførelse af
dyreforsøgsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Til nr. 13
Det fremgår af dyreforsøgslovens § 6, stk. 3,
1. pkt., at dyr ikke må anvendes til forsøg, hvortil
anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre
metoder må antages at være lige så velegnede. Det
fremgår endvidere af § 6, stk. 3, 2. pkt., at
ansøgeren skal godtgøre, at den viden, som kan
opnås ved udførelse af forsøg, ikke helt eller
delvis kan opnås uden anvendelse af dyreforsøg, og at
der ikke er tale om allerede kendt viden. § 6 indeholder dog
ingen bestemmelse, der henviser til, at der ikke må
udføres forsøg, hvis der i henhold til
EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller
forsøgsstrategi.
Det foreslås, at der efter § 6, stk. 3,
indsættes et nyt § 6, stk.
4, som fastsætter, at der ikke må udføres
forsøg, hvis der i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes
en anden metode eller forsøgsstrategi, der ikke
medfører anvendelse af levende dyr, for at opnå de
tilstræbte resultater.
Dette medfører, at såfremt der EU-lovgivningen kan
anvendes metoder, der ikke medfører anvendelse af levende
dyr, for at opnå de tilstræbte resultater, skal disse
metoder anvendes.
Ændringsforslaget gennemfører
dyreforsøgsdirektivets artikel 13, stk. 1.
Til nr. 14
Det fremgår af dyreforsøgslovens § 7, stk. 3,
at lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrs
mulighed for at give udtryk for smerte, ikke må anvendes uden
samtidig anvendelse af passende bedøvelse eller
smertelindring. Af forarbejderne til dyreforsøgsloven punkt
2.9.3., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 138 som
fremsat, side 19, fremgår at en
dyreforsøgsansøger, der ønsker at gøre
brug af sådanne lægemidler, som nævnt i § 7,
stk. 3, i den gældende lov, skal kunne begrunde indgrebet
videnskabeligt og fremægge videnskabelig dokumentation for
den bedøvende eller smertelindrende behandling.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes som
§ 7, stk. 3, 2. pkt., at ved
anvendelse af sådanne lægemidler skal der
fremlægges videnskabelig dokumentation med nærmere
oplysninger om den bedøvende eller smertelindrende
behandling. En sådan dokumentation skal vedlægges
ansøgningen om tilladelse til dyreforsøg. Hvis
sådanne lægemidler anvendes, skal dette anføres
i den journal, som skal føres over forsøget. Der er
fastsat regler om journalføring over forsøg i
dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 4. Journalen skal
stilles til rådighed efter anmodning af
Dyreforsøgstilsynet ved kontrolbesøg. Kommissionen
har bemærket, at kravet skal fastsættes i lovgivning og
ikke alene i lovemærkningerne. For at imødekomme
Kommissionens ønske, gennemføres kravet i
dyreforsøgsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2. afsnit, med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede ændring medfører ikke
ændring af den gældende forvaltning af § 7, stk.
3.
Til nr. 15
Det fremgår af det gældende § 7, stk. 4, 1.
pkt., at dyr ikke må opleve stærk smerte, anden intens
lidelse eller intens angst og skal aflives, hvis tilstanden
må antages at bestå ved bedøvelsens og den
lindrende behandlings ophør. Af bestemmelsens 2. pkt.
fremgår, at hvis et dyr ved afslutningen af et forsøg
må antages at forblive i en tilstand af moderat smerte,
lidelse eller angst ved bedøvelsens og den lindrende
behandlings ophør, eller hvis et dyr forventes at få
varigt men, skal det aflives.
Det foreslås, at § 7, stk. 4, 2.
pkt., ophæves, da bestemmelsen videreføres i
den nye § 8, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
13.
Til nr. 16
Dyreforsøgsloven indeholder ikke en eksplicit definition
af, hvornår et forsøg anses for afsluttet. Et
forsøg anses i praksis dog for afsluttet, når der ikke
skal gøres flere iagttagelser under forsøget, jf.
forarbejderne i punkt 2.10.2. i forslag til ændring af lov om
dyreforsøg samt lov om kloning og genmodificering af dyr,
jf. lov nr. 612 af 14. juni 2011, jf. Folketingstidende 2010-11,
tillæg A, L 138 som fremsat, side 19.
Det fremgår ikke eksplicit af den gældende
dyreforsøgslov, at en dyrlæge eller en anden kompetent
person skal træffe afgørelse om, et dyr skal holdes i
live ved afslutningen af et forsøg. I praksis har
indehaveren af en tilladelse til anvendelse af dyr til
forsøg været den, som er ansvarlig for, at dyrene
behandles og aflives forsvarligt. En sådan tilladelseshaver
skal have en relevant kandidatuddannelse inden for det sundheds-
eller naturvidenskabelige hovedområde samt gennemgået
ét eller flere kurser, der har betydning for den
forsøgsaktivitet, herunder den eller de dyrearter, som
tilladelsen omfatter, jf. § 56 i
dyreforsøgsbekendtgørelsen.
Med den foreslåede § 8, stk.
1, præciseres, at et forsøg anses for
afsluttet, når der ikke skal gøres flere iagttagelser
i forbindelse med forsøget, eller når afkommet for nye
genmodificerede dyrestammers vedkommende ikke længere
observeres eller forventes at opleve smerte, lidelse, angst eller
varigt mén svarende til eller stærkere end, hvad
indførelsen af en nål forvolder.
Definitionen af, hvornår et forsøg m.v. skal anses
som afsluttet medfører en mere tekstnær
gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 17,
stk. 1. Definitionen vil ikke medføre ændring i
praksis for, hvornår et forsøg anses for afsluttet,
jf. den ovenfor beskrevne hidtidige praksis.
Den foreslåede § 8, stk. 2, 1.
pkt., fastsætter, at ved afslutningen af et
forsøg skal en dyrlæge eller en anden kompetent person
træffe afgørelse om, hvorvidt dyret skal holdes i
live. Dette ansvar påhviler i dag tilladelsesindehaveren, som
er at sidestille med den "anden kompetente person".
Bestemmelsen medfører, at det er en dyrlæge eller
en anden kompetent person, der, ligesom efter gældende
praksis, ved et forsøgs afslutning skal vurdere, hvorvidt
dyret skal aflives, eller om det er forsvarligt at holde det i
live.
Lovforslagets § 8, stk. 2, 2.
pkt., fastsætter, at hvis et dyr ved afslutningen af
et forsøg må antages at forblive i en tilstand af
moderat smerte, lidelse eller angst, eller hvis et dyr forventes at
få varigt men, skal en dyrlæge eller en anden kompetent
person aflive dyret.
Bestemmelsen præciserer, at alene en dyrlæge eller
en anden kompetent person kan aflive dyret. Som anden kompetent
person kan nævnes andre personer med en relevant
naturvidenskabelig uddannelse, og som har de rette kompetencer til
at håndtere og aflive dyr. Andre relevante
naturvidenskabelige uddannelser kan f.eks. være
molekylærbiolog, human biolog eller agronom med speciale i
forsøgsdyr.
§ 8, stk. 2 gennemfører
dyreforsøgsdirektivets artikel 17, stk. 2.
Den foreslåede § 8, stk.
3, fastsætter, at såfremt et dyr skal holdes i
live, skal det have den pleje og anbringes under de forhold, som
dets sundhedstilstand kræver. Bestemmelsen gennemfører
dyreforsøgsdirektivets artikel 17, stk. 3. Som hidtil skal
vurderingen af, om et dyr kan udsættes eller genhuses ske
efter dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 6. Hvis et
dyr skal holdes i live f.eks. med henblik på genanvendelse i
et andet forsøg, skal den ligeledes som hidtil have den
pleje og anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand
kræver, efter bestemmelserne i
dyreforsøgsbekendtgørelsens kapitel 7-9. Den
hidtidige praksis vil blive videreført også efter
vedtagelsen af den foreslåede bestemmelse.
Reglerne om dyreforsøg finder derfor anvendelse indtil
dyret enten er aflivet, genhuset eller udsat i et passende habitat
eller produktionssystem.
Den foreslåede § 8 vil ligeledes gælde for
forsøg med klonede og genmodificerede dyr, jf. § 2 i
lov om kloning og genmodificering af dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2014 om kloning og
genmodificering af dyr.
Til nr. 17
Dyreforsøgslovens § 15, stk. 1, fastsætter, at
der for tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales
2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år
betales 500 kr. Beløbene er imidlertid forhøjet via
tekstanmærkning nr. 158 ad § 24.32.01 på
finansloven så der i 2021 betaltes 6.315 kr. for en
tilladelse til dyreforsøg og 1.275 kr. for hvert af de
følgende påbegyndte år.
Taksterne for 2022, for så vidt angår betaling for
tilladelser til dyreforsøg og betaling for hvert af de
efterfølgende år, er ligeledes fastsat på
tekstanmærkning på finansloven med henholdsvis 4.374
kr. og 883 kr.
Det foreslås, at det beløb, som betales for
tilladelser til dyreforsøg og for hvert af de
følgende påbegyndte år, som hidtil er blevet
reguleret via en tekstanmærkning på finansloven,
overføres til dyreforsøgsloven, så
beløbene i § 15, stk. 1,
ændres fra henholdsvis 2.500 kr. til 4.374 kr. for tilladelse
til dyreforsøg og fra 500 kr. til 883 kr. for hvert af de
følgende påbegyndte år. Beløbene svarer
således til de beløb, som er fastsat på
tekstanmærkningen på finansloven for 2022. Ved
vedtagelse af loven vil den ændrede bestemmelse i
dyreforsøgsloven træde i stedet for
tekstanmærkningen på finansloven.
Det bemærkes, at der i de foreslåede takster
indgår afvikling af forventet overdækning på
ordningen ultimo 2021. Den forventede overdækning ultimo 2021
er i taksterne forudsat afviklet med udgangen af 2023. Der
forventes derfor at være behov for en gebyrjustering fra 2024
med henblik på at sikre balance på ordningen.
Til nr. 18
Dyreforsøgslovens § 16, stk. 1, nr. 1,
fastsætter, at medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder den, der overtræder § 1, stk. 1,
§§ 4-5, § 7, § 9, stk. 2, eller § 11, stk.
2.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
hensigtsmæssigt, at også enkelte af de bestemmelser,
som foreslås indsat i loven, straffebelægges.
Det foreslås derfor, at også overtrædelse af
de foreslåede § 8, stk. 2 og 3, ligeledes skal kunne
straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Dette medfører, at såfremt der ikke træffes
afgørelse efter det forslåede § 8, stk. 2, 1.
pkt., om et dyr, ved afslutningen af et forsøg, skal holdes
i live, vil dette kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Ligeledes vil der kunne
straffes tilsvarende, hvis et dyr ikke aflives af en dyrlæge
eller anden kompetent person, hvis det ved afslutningen af et
forsøg må antages af forblive i en tilstand af moderat
smerte, lidelse eller angst, eller hvis dyret forventes at få
varigt men, jf. den foreslåede § 8, stk. 2, 2. pkt.
Det medfører endvidere, at overtrædelse af den
foreslåede § 8, stk. 3, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis dyret
efter afslutningen af et forsøg holdes i live og ikke
modtager den pleje og anbringes under de forhold, som dets
sundhedstilstand kræver.
Til §
2
Til nr. 1
Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2014, fastsætter
bl.a., at anvendelse af anvendelse af klonede og genmodificerede
dyr kun må ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet.
Lovens § 2, stk. 1, fastsætter bl.a., at
dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, finder anvendelse
på kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse
af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.
Som konsekvens af, at dyreforsøgslovens § 1, stk. 4,
foreslås ophævet, udgår henvisningen hertil i
§ 2, stk. 1, i lov om kloning og
genmodificering af dyr m.v.
Til §
3
Lovforslaget er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning, og det
foreslås derfor med stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Med det foreslåede stk. 2
fastsættes, at den foreslåede § 1 c, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 6, finder anvendelse fra den 1.
juli 2023.
Baggrunden for den senere anvendelsesdato for § 1 c er, at
der i tiden efter lovforslagets vedtagelse vil skulle
pågå arbejde med dels udarbejdelse og indsendelse af
ansøgninger om godkendelse for så vidt angår de
berørte virksomheder og institutioner, og dels
Dyreforsøgstilsynets arbejde med at behandle og træffe
afgørelse om godkendelse.
Lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af
dyr m.v. gælder ikke for Færøerne eller
Grønland. De foreslåede ændringer af loven vil
således ikke finde anvendelse for hverken
Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov om dyreforsøg
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om dyreforsøg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af
Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske
midler, EF-Tidende 2003, nr. L 66, side 26-35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22.
september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til
videnskabelige formål, EU-Tidende 2010, nr. L 276, side
33-79. | | 1. I fodnoten til lovens titel udgår
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets
direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003,
nr. L 66, side 26-35, og« | | | | | | 2. § 1, stk. 1, affattes
således: | | | | § 1.
Anvendelse af hvirveldyr, herunder fostre af pattedyr i den sidste
tredjedel af deres normale udvikling, og blæksprutter til
forsøg må kun ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder anvendelse af
fostre af pattedyr på et tidligere udviklingsstadium til
forsøg, hvis det er sandsynligt, at fosteret som
følge af de udførte forsøg vil opleve smerte,
lidelse, angst eller varigt men, efter det har nået den
sidste tredjedel af sin normale udvikling. | | »Anvendelse af levende
ikke-menneskelige hvirveldyr, herunder larveformer, der
ernærer sig selv, fostre af pattedyr i den sidste tredjedel
af deres normale udvikling, samt levende blæksprutter til
dyreforsøg, må kun ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder for anvendelse
af levende ikke-menneskelige hvirveldyr, herunder fostre af
pattedyr samt larveformer til forsøg, hvis dyret befinder
sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i 1.
pkt. og får lov at leve videre efter dette udviklingsstadium,
og det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte
forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt
mén, efter at det har nået dette
udviklingsstadium.« | | | | | | 3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: | | | | | | Stk. 2.
Denne lov finder anvendelse, indtil de i stk. 1 nævnte dyr er
blevet aflivet, genhuset eller sat tilbage i et passende habitat
eller produktionssystem.« | | | | Stk. 2 og
3. --- | | Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | | | | §
1. … | | 4. § 1, stk. 3, nr. 1, som bliver § 1,
stk. 4, nr. 1 affattes således: | | | | Stk.
3. 1) forebyggelse af sygdom, dårlig
sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos
mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af
lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af
deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed, […] | | »1) undgåelse eller
forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden
abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,
herunder udvikling og fremstilling af lægemidler,
fødevarer, foder og andre stoffer eller produkter samt
afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og
sikkerhed,« | | | | Stk. 4. Der
kan ikke meddeles tilladelse til udførelse af
dyreforsøg med færdige kosmetiske midler eller
bestanddele eller sammensætninger af bestanddele heraf, hvis
forsøget udføres for at opfylde kravene til
kosmetiske produkters sikkerhed. | | 5. § 1, stk. 4, ophæves. | | | | | | 6. Efter
§ 1 a indsættes: | | | | | | »§ 1
b. Enhver virksomhed eller institution, hvor der anvendes
dyr til forsøg, skal have en eller flere personer i
virksomheden eller institutionen, der 1) er ansvarlige
for at føre tilsyn med velfærd og pasning af dyrene,
som befinder sig i virksomheden eller institutionen, 2) sikrer, at det
personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de
specifikke arter, der huses i virksomheden eller institutionen,
og 3) er ansvarlige
for at sikre, at personalet, der omgås dyrene, er
tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til stadighed
trænes, og at der føres tilsyn med personalet, indtil
personalet besidder de nødvendige kompetencer. § 1 c. En
virksomhed eller institution, hvor der ønskes anvendt dyr
til forsøg, skal godkendes og registreres af
Dyreforsøgstilsynet. Godkendelsen kan gives for en
begrænset periode. Hvis der sker betydelig ændring af
virksomhedens eller institutionens struktur eller drift, der kan
indvirke negativt på dyrenes velfærd, skal godkendelsen
fornyes efter ansøgning fra virksomheden eller
institutionen. Stk. 2.
Godkendelse efter stk. 1 gives, hvis virksomheden eller
institutionen kan opfylde kravene i denne lov og i regler fastsat i
medfør af loven. Stk. 3.
Følgende skal fremgå af godkendelsen: 1) Navn på
den person, der har ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne
i denne lov og regler udstedt i medfør af loven. 2) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at føre tilsyn
med velfærden og pasningen af virksomheden eller
institutionens dyr. 3) Navn på
den eller de personer, der skal sikre, at det personale, der
omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke
arter, der huses i virksomheden eller institutionen. 4) Navn på
den eller de personer, der er ansvarlige for at sikre, at
personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og til
stadighed trænes, og at der føres tilsyn med det,
indtil det har vist, at det har den nødvendige
kompetence. 5) Navn på
den dyrlæge med speciale i forsøgsdyr, eller anden
kompetent person med ekspertise i forsøgsdyr, som
rådgiver virksomheden eller institutionen om dyrenes
velfærd og behandling. Stk. 4.
Enhver ændring med hensyn til den eller de personer der er
nævnt i stk. 3 skal snarest muligt meddeles
Dyreforsøgstilsynet.« | | | | §
2. … | | 7. § 2, stk. 2, affattes
således: | | | | Stk. 2. Hvis
tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne udpege en
eller flere personer, der har ansvaret for 1) forsøgets
udførelse, 2) tilsynet med dyrenes velfærd og
pasning og 3) uddannelse og træning af det
personale, der er beskæftiget med henholdsvis
dyreforsøg og forsøgsdyrs pasning. | | »Stk.
2. Hvis tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal
denne udpege en eller flere personer, der har ansvaret for
forsøgets udførelse.« | | | | | | 8. § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: | | | | Stk. 3.
Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af
dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og
forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning,
påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat
eller antaget person, der har den fornødne faglige
uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan
tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver.
[…] | | »Dyreforsøgstilsynet kan
tillade, at journalføringen kan tillades henlagt til andre
end tilladelsens indehaver.« | | | | | | 9. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker: | | | | | | »Stk.
2. Tilladelse gives på baggrund af
Dyreforsøgstilsynets evaluering af forsøget, som skal
afstedkomme et positivt resultat, før tilladelse kan
udstedes. Stk. 3.
Tilladelse kan gives for en periode på højst fem
år. Stk. 4.
Ændring eller fornyelse af tilladelsen, der kan have negativ
indvirkning på dyrevelfærden, skal godkendes af
Dyreforsøgstilsynet. Godkendelse sker på baggrund af
en evaluering efter stk. 2.« | | | | Stk. 2-4
--- | | Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7. | | | | §
3. … | | 10. § 3, stk. 4, nr. 3, der bliver § 3,
stk. 6, nr. 3, affattes således: | | | | Stk.
4. --- 3) Tidspunktet for en eventuel
forsøgsevaluering. […] | | »3) Dyreforsøgstilsynets
beslutning om, hvorvidt, og i givet fald hvornår,
forsøget efter dets afslutning skal evalueres.« | | | | | | 11. I § 3 indsættes som stk. 8: | | | | | | »Stk.
8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter nærmere regler om betingelserne for
ændring og fornyelse af tilladelser.« | | | | | | 12. Efter
§ 4 indsættes: | | | | | | »§ 4
a. Forsøg må kun udføres i den
virksomhed eller institution, hvortil tilladelsesindehaveren er
tilknyttet, og som er godkendt af Dyreforsøgstilsynet jf.
§ 1 c. Stk. 2.
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis
det er videnskabeligt begrundet.« | | | | | | 13. I § 6, indsættes som stk. 4: | | | | | | »Stk.
4. Der må ikke udføres forsøg, hvis der
i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller
forsøgsstrategi, der ikke medfører anvendelse af
levende dyr, for at opnå de tilstræbte
resultater.« | | | | | | 14. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: | | | | | | »Ved anvendelse af sådanne
lægemidler skal der fremlægges videnskabelig
dokumentation med nærmere oplysninger om den bedøvende
eller smertelindrende behandling.« | | | | §
7. … | | | Stk. 4.
[…] Hvis et dyr ved afslutningen af et forsøg
må antages at forblive i en tilstand af moderat smerte,
lidelse eller angst ved bedøvelsens og den lindrende
behandlings ophør, eller hvis et dyr forventes at få
varigt men, skal det aflives. | | 15. § 7, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves. | | | | | | 16. Efter
§ 7 indsættes som §
8: | | | | | | Ȥ
8. Et forsøg anses for afsluttet, når der ikke
skal gøres flere iagttagelser i forbindelse med
forsøget, eller når afkommet for nye genmodificerede
dyrestammers vedkommende ikke længere observeres eller
forventes at opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén
svarende til eller stærkere end, hvad indførelse af en
nål forvolder. Stk. 2. Ved
afslutningen af et forsøg skal en dyrlæge eller en
anden kompetent person træffe afgørelse om hvorvidt
dyret skal holdes i live. Hvis et dyr ved afslutningen af et
forsøg må antages at forblive i en tilstand af moderat
smerte, lidelse eller angst, eller hvis et dyr forventes at
få varigt men, skal en dyrlæge eller en anden kompetent
personaflive dyret. Stk. 3.
Såfremt et dyr holdes i live, skal det have den pleje og
anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand
kræver.« | | | | § 15. For
tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500 kr.
For hvert af de følgende påbegyndte år betales
500 kr. […] | | 17. I § 15, stk. 1, ændres
»2.500« til: »4.374«, og »500«
ændres til: »883«. | | | | § 16.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der 1) overtræder § 1, stk. 1,
§§ 4-5, § 7, § 9, stk. 2, eller § 11, stk.
2, […] | | 18. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »§ 7,«: »§ 8, stk. 2 og
3,«. |
|
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
| | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om kloning og genmodificering af
dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2014,
foretages følgende ændring: | | | | § 2.
Reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1,
stk. 4, 6 og 7, og §§ 2-9, 11-15 og 17-19 og i
forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse på kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved
anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til
dyreforsøg. | | 1. I § 2, stk. 1, ændres »§
1, stk. 4, 6 og 7« til: »§ 1, stk. 6 og
7«. |
|