L 123 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje.

(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).

Af: Transportminister Trine Bramsen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 09-02-2022

Fremsættelse: 09-02-2022

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2022)

20211_l123_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2022)

Transportministeren (Trine Bramsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje)

(Lovforslag nr. L 123)

Der foreslås indført en hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2, hvorefter Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene og få sine udgifter hertil afholdt af ejeren af køretøjet. Cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer forudsættes samtidig ændret således, at fjernelse af trafikfarlige køretøjer kan ske uden forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn taler for, at fjernelse skal ske straks.

Der foreslås endvidere indført en hjemmel i § 123, hvorefter A/S Storebælt og A/S Øresund kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen.

Der foreslås indført en hjemmel i § 90, stk. 1, hvorefter Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje.

Der foreslås, bl.a. begrundet i uhensigtsmæssig parkering i større byer, indført et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat i § 28, stk. 3, 2. pkt. Definitionen af skillerabat og yderrabat præciseres. Dog foreslås det i 3. pkt. tilladt, at et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, kan standses eller parkeres med en del af køretøjet på skillerabat, uden for tættere bebygget område.

Der foreslås indført en hjemmel i § 42, stk. 5, således at zoneskiltning uden for tættere bebyggede områder kan etableres.

Der foreslås indført en ny bestemmelse (§ 83, a) i lov om private fællesveje, hvorved kommunerne og de private grundejere kan indgå serviceordninger med henblik på at varetage vintervedligehold og renholdelse af de private fællesveje som en frivillig ordning.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.