Fremsat den 9. februar 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 V, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »den 1. januar 2018«: », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.

2. I § 8 V, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»For personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og hvis indkomstår 2023 begynder inden den 1. april 2022, henføres fradrag for arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført i marts 2022 til indkomståret 2022.«

3. I bilag 1 indsættes i afsnit B efter »fritidsbolig«: »(i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022)«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der følger af denne lov.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med aftalen om finansloven for 2022 er regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i boligjobordningen.

Det følger af aftalen, at afskaffelsen skal træde i kraft med virkning fra 1. april 2022. Afskaffelsen af håndværksdelen skal ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj efterspørgsel efter håndværkere.

Afskaffelsen skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på 450 mio. kr. i 2022. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre 260 mio. kr. i 2022. Fra 2023 skønnes det umiddelbare merprovenu at udgøre 600 mio. kr. og 370 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Aftalepartierne er enige om, at i lyset af konjunktursituationen udmøntes provenuet i 2022 fra afskaffelse af ordningen ikke.

Med dette forslag foreslås den del af aftalen om finansloven for 2022, der vedrører boligjobordningen, udmøntet. Det foreslås således at afskaffe fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen med virkning fra den 1. april 2022.

2. Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen

2.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der efter boligjobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, fradragsret for visse typer private udgifter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig.

Den nuværende boligjobordning er gjort permanent i den forstand, at der efter gældende regler ikke er fastsat en udløbsdato for ordningen. Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp (serviceydelser), grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm (håndværksydelser).

Fradraget er todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.400 kr. (2022) pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.900 kr. (2022) pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.300 kr. pr. person i 2022. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. det har en skatteværdi på ca. 25 pct. i 2022 (gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat).

For indkomståret 2021 gælder et forhøjet loft for serviceydelser på 25.000 kr. pr. person og et forhøjet loft for håndværksydelser på 25.000 kr. Skatteværdien af fradraget for serviceydelser er endvidere øget til ca. 35 pct. Denne lempelse af boligjobordningen i 2021 indgik i aftalen om finansloven for 2021 og blev indført ved lov nr. 533 af 27. marts 2021. Formålet var at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer.

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af boligjobordningen.

De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser og håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder for de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

Det er en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, herunder netbank og mobilbank, eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover stiller boligjobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til Skatteforvaltningen via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelvsystemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftalen om finansloven for 2022 er regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen i boligjobordningen.

Det følger af aftalen, at afskaffelsen skal træde i kraft med virkning fra den 1. april 2022.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2022, der vedrører boligjobordningen. Det foreslås således med lovforslaget at ændre ligningslovens § 8 V, således at fradragsretten for håndværksarbejde udført efter den 31. marts 2022 afskaffes.

Der foreslås ikke ændringer i fradragsretten for serviceydelser eller de generelle betingelser for at kunne tage fradrag efter boligjobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om afskaffelse af boligjobordningens håndværksdel fra den 1. april 2022 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 450 mio. kr. i 2022. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet med en vis usikkerhed at udgøre ca. 260 mio. kr. i 2022. Der er indregnet en effekt af, at det forventes, at der i et vist omfang vil være arbejde, der fremrykkes til første kvartal af 2022. I 2023 og frem skønnes merprovenuet at udgøre ca. 370 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes ligeledes til ca. 370 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2022 skønnes en provenuvirkning på 225 mio. kr.

Afskaffelse af boligjobordningens håndværksdel skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne på 435 mio. kr. i 2022 og 575 mio. kr. fra og med 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2022, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2022. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2022, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2022 i 2025.

Afskaffelsen af boligjobordningens håndværksdel indebærer en reduktion af den eksisterende skatteudgift, svarende til forslagets umiddelbare virkning.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på samlet set 1,0 mio. kr. i 2022 og en mindreudgift på 0,1 mio. kr. i 2023, 5,4 mio. kr. årligt i 2024-2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 5,7 mio. kr. i 2027 og 6,8 mio. kr. varigt fra 2028. Udgifterne følger af systemtilpasninger og vejledning, mens mindreudgiften følger af et mindre behov for kontrol med boligjobordningen.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at reducere efterspørgslen efter håndværksydelser. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere.

OBR (Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have negative klimamæssige konsekvenser på grund af husholdningernes mindre efterspørgsel efter håndværksydelser til bl.a. energibesparelser. De klimamæssige konsekvenser kan dog ikke umiddelbart kvantificeres nærmere.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med forslaget foreslås at afskaffe fradrag for håndværksydelser efter boligjobordningen, mens det ikke foreslås at ændre på fradragsretten for serviceydelser efter ordningen. Forslaget viderefører således boligjobordningen i sin grundform.

Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den såkaldte Jägersag (C-256/06) omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder. I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende boligjobordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en virksomhed, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil fortsat gælde.

Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2021 til den 18. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Parcelhusejernes Landsorganisation, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, VELTEK og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er der efter boligjobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, fradragsret for visse typer private udgifter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig.

Fradragsretten for serviceydelser omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m., mens fradragsretten for håndværksydelser omfatter grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverisikring.

Det er efter § 8 V, stk. 2, nr. 5, en betingelse, at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018. Der er efter gældende regler ikke fastsat en udløbsdato for ordningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 8 V, stk. 2, nr. 5, efter »den 1. januar 2018« indsættes », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.

Den foreslåede ændrede affattelse af § 8 V, stk. 2, nr. 5, vil indebære, at der ikke er fradragsret efter boligjobordningen for arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført efter den 31. marts 2022. Arbejdet vil endvidere skulle være betalt senest den 31. maj 2022 for at være fradragsberettiget efter ordningen. Det svarer til principperne i de regler, der tidligere var gældende, da boligjobordningen udløb med udgangen af et indkomstår.

Forslaget ændrer ikke på fradragsretten for serviceydelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter gældende ret er der efter boligjobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, fradragsret for visse typer private udgifter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig.

Det er efter § 8 V, stk. 2, nr. 5, en betingelse, at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018. Der er efter gældende regler ikke fastsat en udløbsdato for ordningen.

Det følger af § 8 V, stk. 4, 1. og 2. pkt., at fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Der er tale om en generel periodiseringsregel.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt § 8 V, stk. 4, 3. pkt., hvor det fastsættes, at for personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og hvis indkomstår 2023 begynder inden den 1. april 2022, henføres fradrag for arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført i marts 2022 til indkomståret 2022.

Den foreslåede bestemmelse skal tage højde for, at det i princippet er muligt for en person at påbegynde indkomståret 2023 allerede den 1. marts 2022, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 1, 4.-5. pkt.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at indkomståret 2022 i alle tilfælde er sidste år med fradrag for håndværksydelser efter boligjobordningen. Uden bestemmelsen vil en person, hvis indkomstår 2023 ikke følger kalenderåret (person med forskudt indkomstår) og påbegyndes den 1. marts 2022, kunne få henført fradrag for håndværksarbejde udført i en enkelt måned (marts 2022) til indkomståret 2023, hvor ordningen er ophørt for håndværksarbejde. Der er således tale om en særlig henføringsregel for personer med forskudt indkomstår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Bilag 1 til ligningsloven oplister de fradragsberettigede ydelser efter boligjobordningen i 2018 og frem.

Det foreslås, at der i bilag 1 til ligningsloven i afsnit B efter »fritidsbolig« indsættes »(i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022)«.

Den foreslåede ændring af bilag 1 skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 1. Der er således tale om en konsekvens af forslaget om at afskaffe fradrag for håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) pr. 1. april 2022. Fra og med den 1. april 2022 vil der således alene være fradrag for serviceydelser.

Det foreslås ikke at ændre i de hidtil fradragsberettigede serviceydelser. Der vil således som hidtil være fradragsret for almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m., indvendig og udvendig vinduespudsning, børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig, aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter, almindeligt havearbejde, herunder græsslåning, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske og træer samt snerydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2022.

Afskaffelsen af muligheden for at få fradrag for håndværksydelser vil få virkning fra samme tidspunkt, jf. den foreslåede ændring af ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt følger af aftalen om finansloven for 2022. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt.

Det foreslås i stk. 2, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der følger af denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomståret 2022, for så vidt angår de kommuner, der for 2022 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 320, 2020/21, tiltrådt af Finansudvalget den 29. juni 2021, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2022 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2022 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 3, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2022 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2024. Efterreguleringen afregnes i 2025.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov