Fremsat den 9. februar 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

(Afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas og offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v.)

§ 1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. Tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen er uden virkning.«

2. I overskriften til kapitel 4 a, ændres »Energitilsyn« til: »Forsyningstilsynet«.

3. I § 23 d, stk. 3, indsættes efter »omfanget«: »og offentliggørelse«.

4. I § 28 a, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger omfattet af § 23 d, stk. 1, til forbrugerne.«

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 15 indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:

»Stk. 13. Bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.«

Stk. 13 bliver herefter stk. 14.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 22. juni 2020 Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Aftalekredsen er enig om at arbejde for at udbrede en grøn varmeforsyning i Danmark. Det betyder blandt andet, at olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med grønne alternativer. Det er med aftalen besluttet, at forbrugerbindingerne til naturgasnettet afskaffes.

Aftalekredsen er endvidere enig om, at der som led i klimaaftalen skal igangsættes en række understøttende initiativer, der skal anskueliggøre en fossilfri fjernvarmesektor, og som kan understøtte den fossile udfasning frem mod 2030.

Lovforslaget har til formål at implementere dele af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 i lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) og lov om planlægning (planloven).

Det foreslås, at eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg i form af tilslutning til distributionsnet til fremføring af naturgas er uden virkning fra lovens ikrafttræden. Lovforslaget indeholder kun forslag om afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Det vil sige, at eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i varmeforsyningsloven, fortsat vil være gældende efter lovens ikrafttræden. Det drejer sig blandt andet om tilslutningspligt til fjernvarme.

Det foreslås at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre visse oplysninger. Det foreslås endvidere at indføre en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive visse oplysninger til forbrugerne. Begge forslag har til formål at sikre hjemmel til, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger, der kan medvirke til den fortsatte grønne omstilling af fjernvarmesektoren.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven

Frem til vedtagelsen af lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (herefter ændringsloven) havde kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for eksisterende byggeri og nybyggeri, jf. de dagældende bestemmelser i § 11 og § 12 i varmeforsyningsloven.

En tilslutningspligt medfører, at ejeren af ejendommen har pligt til at betale den tilslutningsafgift og de faste udgifter, som ifølge det kollektive varmeforsyningsanlægs anmeldelse til Forsyningstilsynet er gældende for ejendommen. Forblivelsespligt ligger implicit i tilslutningspligten, idet ejendomme, som allerede er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg, forpligtes til at forblive tilsluttet og betale fast bidrag. Tilslutnings- og forblivelsespligt medfører ikke aftagepligt.

Ændringsloven ophævede muligheden for kommunalbestyrelsen for at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt. Med ophævelsen af muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger blev bestemmelsen i den dagældende § 13 om kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge ejendomme bidragspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, uden relevans, hvorfor § 13 også blev ophævet.

Tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt projektforslag inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt uden tilslutningspligt, er fortsat gældende, jf. § 3, stk. 2, i ændringsloven.

Det medfører, at ejere af ejendomme omfattet af eksisterende pligter fortsat vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen besluttede frist samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte bidrag. Der kan således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan være forpligtet til at tilslutte sig det kollektive varmeforsyningsanlæg, selvom muligheden for at pålægge tilslutningspligt er ophævet.

Ved et kollektivt varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. § 2 i varmeforsyningsloven. I varmeforsyningslovens kapitel 2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas, jf. § 2, stk. 3.

Naturgasforsyningsnet er endvidere reguleret i lov om gasforsyning (gasforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020. Varmeforsyningsloven regulerer alene distributionsnet til fremføring af naturgas. Produktion og transmissionsnettet er reguleret i gasforsyningsloven.

Begrebet naturgas anvendes fortsat i varmeforsyningsloven, selvom lov om naturgasforsyning er blevet ændret til lov om gasforsyning den 1. juli 2021, jf. lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. Det skyldes, at varmeforsyningsloven stadig opererer med en sondring mellem naturgas og andre brandbare gasarter. Begrebet naturgas bruges derfor i nærværende lovforslag. Naturgas skal i den forbindelse forstås som ledningsgas, der i dag består af naturgas og opgraderet biogas.

Det følger af § 14 a i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer, kan fastsætte regler om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når tilslutningspligten er besluttet af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2019.

Det følger af § 3, stk. 3, i ændringsloven, at den gældende bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen), der regulerer allerede pålagte forbrugerbindinger, fortsat skal være gældende, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder nye regler i medfør af § 14 a.

Det følger af § 21, stk. 1, i tilslutningsbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen foranlediger, at en beslutning om, at en ejendom er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, tinglyses på ejendommen.

Tingslysning er dog ikke en gyldighedsbetingelse for en beslutning om tilslutningspligt, jf. blandt andet Østre Landsrets dom af 8. januar 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010, side 1234ff.

Det følger af § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014 af lov om tinglysning (tinglysningsloven), at Tinglysningsretten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Det følger endelig af § 21, stk. 2, i tilslutningsbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger om tilslutningspligt, forblivelsespligt og forbud til det digitale planregister Plandata.dk, tidligere PlanSystemDK.

2.1.1.2. Tilslutningspligt efter planloven

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 12, i planloven, at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagning skal tilsluttes et fællesanlæg.

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 17, i planloven, at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan fastsætte bestemmelse om oprettelse af grundejerforening for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningers ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.

Frem til den 1. januar 2019 har et fællesanlæg blandt andet kunnet omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg.

Med vedtagelse af en lokalplan har det således været muligt at pålægge ny bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Muligheden har typisk været anvendt i forbindelse med større udstykninger, hvor en lokalplan efter planloven er påkrævet, og typisk forud for det tidspunkt, hvor varmeforsyningslovens bestemmelser om tilslutningspligt kan anvendes.

Med ændringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2019, er det fastsat, at fællesanlæg som nævnt i planlovens § 15, stk. 2, nr. 12 og 17, ikke kan omfatte anlæg til kollektiv varmeforsyning. Det fremgår af planlovens § 15, stk. 11. Der kan således ikke i nye forslag til lokalplaner, dvs. lokalplanforslag, der er offentliggjort efter den 31. december 2018, pålægges tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg.

I gældende lokalplaner, der er vedtaget med hjemmel i planlovens tidligere regler, kan der være bestemmelser om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Sådanne bestemmelser skal overholdes, medmindre der meddeles dispensation fra lokalplanen i medfør af planlovens § 19. Der findes desuden en række ældre servitutter, blandt andet såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, og som kan indeholde tilsvarende regler om tilslutning til fællesanlæg.

Retsvirkningerne af en tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter planloven svarer til retsvirkningerne af en tilsvarende tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven. Tilslutningspligten indebærer, at ejeren af den tilslutningspligtige ejendom skal betale tilslutningsafgift samt faste bidrag, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan opkræve ifølge prisanmeldelsen til Forsyningstilsynet. Desuden må det tåles, at der etableres de tekniske anlæg, stikledninger mv., der er en forudsætning for ejendommens tilslutning. Selv om der er pålagt tilslutningspligt, er det ikke et krav, at der aftages naturgas fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Ejeren af ejendommen kan vælge en alternativ varmeforsyning, men skal betale det faste bidrag alligevel.

2.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med indførelsen af tilslutningspligten var at understøtte den kollektive varmeplanlægning og dermed en optimering af varmeproduktionen og -distributionen for at opnå besparelser i energiforbruget samt erstatte olie med andre energikilder. Tilslutningspligt har tilsvarende i praksis sikret de kollektive varmeforsyningsanlæg den fornødne indtægt til dækning af blandt andet udgifter i forbindelse med etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg.

Siden varmeforsyningslovens vedtagelse i 1979 har energipolitikken ændret sig, og man ønsker nu at udfase anvendelsen af naturgas i den individuelle opvarmning. Der er endvidere et ønske om at stille forbrugerne friere i forhold til valg af varmekilde særligt med henblik på, at forbrugerne i højere grad vælger en varmeforsyning baseret på vedvarende energi.

Tilslutningspligten indebærer ikke en pligt til at aftage naturgas fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Forbrugerne kan således allerede nu som udgangspunkt vælge en anden varmeforsyning, hvis de ønsker det. Tilslutningspligten betyder dog, at forbrugerne ved tilslutning til anlægget har betalt et tilslutningsbidrag samt foretaget investering i et gasfyr, hvis de har aftaget naturgas. Disse investeringer gør, at det sandsynligvis vil være tidspunktet for, hvornår gasfyret er udtjent, der er afgørende for, hvornår forbrugeren vælger en anden varmeforsyning. Afskaffelse af tilslutningspligten til naturgas vil dog være et klart signal til forbrugeren i forhold til det frie valg af varmeforsyning.

Lovforslaget har til formål at implementere Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020 for så vidt angår afskaffelse af forbrugerbindinger til naturgasnettet. Det vil sige afskaffelse af eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Initiativet med afskaffelse af tilslutningspligt til naturgasdistributionsnet er ét af flere, som har til formål at understøtte udfasningen af anvendelsen af naturgas i den individuelle opvarmning. Eksisterende tilslutningspligt til fjernvarme, der er pålagt inden ændringslovens ikrafttræden den 1. januar 2019, vil fortsat være gældende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at indsætte en central bestemmelse i henholdsvis varmeforsyningsloven og planloven, der afskaffer eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas i de pågældende love.

Der foreslås indsat en bestemmelse i varmeforsyningsloven, som vil indebære, at tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, der er pålagt i medfør af varmeforsyningsloven eller pålagt i et kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen af projektsystemet i 1990, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt uden tilslutningspligt, er uden virkning. Der foreslås herudover indsat en bestemmelse i planloven, hvorefter eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas pålagt i lokalplaner i medfør af planloven og bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, er uden virkning. Kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas forstås i denne sammenhæng i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler, og ændringen vil således reelt omfatte tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas. De foreslåede bestemmelser i henholdsvis varmeforsyningsloven og planloven vil medføre, at alle eksisterende tilslutningspligter til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas fastsat efter regler i de to love vil være uden virkning fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Der vil efter lovens ikrafttræden fortsat kunne fremgå indhold om tilslutningspligt i projektforslag, lokalplaner og servitutter, selvom tilslutningspligten afskaffes. De omfattede dele af berørte lokalplaner, projektforslag og servitutter vil løbende kunne udgå i takt med, at der i anden sammenhæng vedtages nye lokalplaner og projektforslag. Endvidere vil de kunne udgå i forbindelse med opdatering af en ejendoms tingbog, eksempelvis i forbindelse med et ejendomsskifte. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt administrativt tungt at kræve ændringer af de berørte lokalplaner, projektforslag og servitutter umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

Det vil være op til den enkelte kommune som varmeplanlægnings- og godkendelsesmyndighed at vurdere behov for og tilrettelægge information til kommunens borgere om afskaffelsen af tilslutningspligten under hensyn til lokale forhold. Nærværende model for afskaffelse er tidligere anvendt i lov om ændring af planloven ved lov nr. 358 af 9. april 2013 ved ophævelse af tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg.

2.2. Offentliggørelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v.

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at klima, energi- og forsyningsministeren til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, kan pålægge de af loven omfattede anlæg (herefter varmeforsyningsvirksomhed) at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af anlæggene købte og solgte ydelser.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 2 indhente de nødvendige oplysninger til brug for kortlægningen af den kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller gas hos kommunerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

Bestemmelsen er indsat i varmeforsyningsloven ved vedtagelsen af lov nr. 451 af 31. maj 2000 om ændring af lov om varmeforsyning. Det følger af de specielle lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 23, at hensigten med stk. 3 er at give ministeren mulighed for at udstede regler om oplysningernes karakter og omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved bekendtgørelse blandt andet fastsætte nærmere regler om oplysningernes karakter og omfang, samt hvordan virksomhederne skal indberette oplysningerne. Denne bemyndigelse har ikke været udnyttet.

§ 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt imidlertid ikke en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at fastsætte regler om offentliggørelse af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energisektoren står over for en fortsat grøn omstilling. Der skal som følge af Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 igangsættes en række understøttende initiativer for at bidrage til udfasning af brugen af fossile brændsler i fjernvarmen frem mod 2030.

Det kan være vanskeligt for varmeforbrugerne, andre interessenter og offentligheden generelt at få oplysninger om og indsigt i den enkelte varmeforsyningsvirksomheds klimapåvirkning.

Digital information har stor og væsentlig betydning som informationskilde. Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at offentliggørelse af oplysninger om blandt andet visse produktions- og driftsmæssige forhold på virksomhedernes hjemmesider eller andre digitale platforme, vil kunne bidrage til at fremme den grønne omstilling af fjernvarmesektoren.

Det drejer sig for eksempel om offentliggørelse af virksomhedernes planer for grøn omstilling og oplysninger om, hvordan den enkelte virksomhed for så vidt angår drivhusgasemissioner rangeres i forhold til Energistyrelsens rangeringsmodel. Rangeringsmodellen baseres på varmeforsyningsvirksomhedernes drivhusgasemissioner. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil for eksempel kunne anvendes til at påvirke forbrugere, varmeforsyningsvirksomhedernes bestyrelser eller lokalpolitikere til videre grøn omstilling.

Det foreslås derfor at udvide ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om hel eller delvis offentliggørelse af de i § 23 d, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger.

Den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, herunder på hvilken måde og med hvilke frister, virksomhederne skal gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden.

For nærmere beskrivelse af den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v.

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 28 a, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at varmedistributionsvirksomhederne skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varmebesparelser og give den enkelte varmeforbruger informationer om dennes faktiske varmeforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til rådighed.

Det følger af § 28 a, stk. 2, at der ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder, der har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand.

Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk og uden at der opkræves særskilt gebyr. Ministerens hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen).

Bestemmelsen i § 28 a i varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse, der giver klima, energi og forsyningsministeren adgang til at kunne fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger omfattet af § 23 d, stk. 1, til forbrugerne.

Klima, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af bestemmelsen i § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge varmeforsyningsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af virksomhedernes købte og solgte ydelser.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energisektoren står over for en fortsat grøn omstilling. Der skal som følge af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 igangsættes en række understøttende initiativer for at bidrage til udfasning af brugen af fossile brændsler i fjernvarmen frem mod 2030.

Det kan være vanskeligt for varmeforbrugerne, andre interessenter og offentligheden generelt at få oplysninger om den enkelte varmeforsyningsvirksomheds klimapåvirkning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en direkte oplysning over for forbrugerne, eksempelvis på den årlige varmefaktura, om blandt andet produktions- og driftsmæssige forhold, som for eksempel den enkelte virksomheds planer for grøn omstilling og oplysninger om rangering i forhold til Energistyrelsens rangeringsmodel, vil kunne bidrage til at fremme den videre grønne omstilling af fjernvarmesektoren. Sådanne oplysninger vurderes at kunne styrke forbrugernes muligheder for at påvirke varmeforsyningsvirksomhedernes bestyrelser eller lokalpolitikere for den videre grønne omstilling.

Det foreslås derfor at indføre en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger til forbrugerne om forhold, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, varmedistributionsvirksomhederne vil skulle meddele sine varmeforbrugerne, og hvornår, for så vidt angår oplysninger omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede ændring i § 28 a, stk. 4, i varmeforsyningsloven skal ses som et supplement til den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at kunne fastsætte regler om offentliggørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

Jævnfør delmål 7.2 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.

Udmøntes de med lovforslaget foreslåede hjemler ved i bekendtgørelse at fastsætte krav om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v., forventes det at kunne skabe et øget forbruger- og markedspres på varmeforsyningsvirksomhedernes fortsatte grønne omstilling. Derved vurderes forslaget om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v. at understøtte delmål nr. 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have en væsentlig påvirkning i forhold til verdensmålene.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas

Den foreslåede afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Baggrunden for denne vurdering er, at det nationale gasdistributionsselskab, Evida, der ejer og driver gasnettet, ikke i dag opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

Havde Evida håndhævet deres ret til at opkræve et fast økonomisk bidrag fra tilslutningspligtige forbrugere, der fravælger naturgas, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige i form af et mindreprovenu for staten, som følge af en afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, ville være under tærskelværdien for krav om kvantificering.

I forhold til Tinglysningsretten vurderes aflysning af berørte servitutter indeholdende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas ikke at medføre økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser, da servitutterne løbende vil udgå i takt med, at tingbogen opdateres i anden sammenhæng.

Det vil som følge af lovforslaget være op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan de berørte grundejere bedst informeres om, at pålagt tilslutningspligt m.v. til naturgasnettet samt berørte servitutter ikke længere har virkning efter lovens ikrafttræden. Tilslutningspligt m.m. kan løbende udgå i takt med, at der alligevel i anden sammenhæng skal vedtages nye lokalplaner, projektforslag eller ændringer ved tinglysningsretten.

Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, da der med lovforslaget ikke vil blive indført en handlepligt for kommunerne til at fjerne de ikke længere gældende pligter i henholdsvis lokalplaner, projektforslag og servitutter.

4.2. Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v.

En udmøntning af de med lovforslaget foreslåede hjemler til ved bekendtgørelse at fastsætte krav om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v. vurderes at resultere i mindre negative økonomiske konsekvenser for staten. Det skyldes, at modellen forventes at blive baseret på allerede eksisterende oplysninger hos Energistyrelsen. Energistyrelsen vil skulle udarbejde en model for rangering af varmeforsyningsvirksomhederne, der baseres på de enkelte virksomheders drivhusgasemissioner. Hertil kommer en opdatering af modellen efter behov samt gøre modellen tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Det vurderes, at den administrative opgave kan håndteres inden for eksisterende rammer og ressourcer i Energistyrelsen.

En udmøntning af de med lovforslaget foreslåede hjemler til ved bekendtgørelse at fastsætte krav om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v. vurderes ikke at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

4.3. Principperne om digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget lever op til de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas

Den foreslåede afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Baggrunden for denne vurdering er, at gasdistributionsselskabet, Evida, ikke i dag opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

Havde Evida håndhævet deres ret til at opkræve et fast økonomisk bidrag fra tilslutningspligtige forbrugere, der fravælger naturgas, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som følge af en afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, ville være under tærskelværdien for krav om kvantificering.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til afskaffelsen af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas.

5.2. Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v.

Med lovforslaget foreslås indført bemyndigelser til ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, at varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre og videregive oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold m.v. Varmeforsyningsvirksomhederne forventes over for slutbrugeren og på virksomhedens hjemmeside at skulle offentliggøre virksomhedens planer for grøn omstilling og oplysninger om, hvordan den enkelte virksomhed rangeres ift. Energistyrelsens rangeringsmodel.

Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger skønnes at ville medføre en omstillingsbyrde på 540.000 kr. og løbende økonomiske konsekvenser på 270.000 kr. per år ved udmøntning ved bekendtgørelse. Byrderne vil blive vurderet nærmere i forbindelse med udmøntningen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de administrative konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne som følge af lovforslaget vil være minimale.

5.3. Principperne om agil erhvervsrettet regulering

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes principperne at være relevante for lovforslaget.

Princippet om anvendelse af nye forretningsmodeller vurderes ikke at være relevant, da lovforslaget ikke ændrer på anvendelsen af forretningsmodeller.

Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vurderes at være relevant, da lovforslaget udgør en forenkling og mere formålsbestemt regulering. Med en afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas understøtter reguleringen i højere grad, at virksomheder kan anvende andre eller nye teknologier end naturgas.

Princippet om teknologineutral regulering vurderes at være relevant, da en afskaffelse af tilslutningspligten til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas potentielt stiller varmeforbrugerne friere i deres valg af varmeforsyning, hvorfor lovforslaget understøtter en teknologineutral anvendelse af teknologier.

Princippet om helhedstænkende regulering vurderes at være relevant, da tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas afskaffes i både lov om planlægning og lov om varmeforsyning.

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes ikke at være relevant, da modellen for den digitale indberetningsløsning endnu ikke er udmøntet ved en bekendtgørelse.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Den foreslåede afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser, da gasdistributionsselskabet, Evida, ikke i dag opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

Havde Evida håndhævet deres ret til at opkræve et fast økonomisk bidrag fra tilslutningspligtige forbrugere, der fravælger naturgas, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at lovforslaget ville have en marginal klimamæssig effekt, da et mindre antal gasforbrugene ville opleve et øget økonomisk incitament til at skifte til en mindre klimabelastende opvarmningsform.

Den foreslåede offentliggørelse og videregivelse af oplysninger vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser. Initiativet skal fremme en fossilfri fjernvarmesektor, og skal derfor opfattes som et understøttende initiativ, som kan være en medvirkende årsag til fossil udfasning frem mod 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober 2021 til den 25. november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, AffaldVarme Aarhus, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CTR, CO-industri, COWI, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energinet, Energiklagenævne, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien, Ranbøll, Ren Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Energikoncern.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning blev muligheden for kommunalbestyrelsen for at kunne pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektive varmeforsyningsanlæg ophævet. Tilslutnings, forblivelses- og bidragspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt projektforslag inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt uden tilslutningspligt, er imidlertid fortsat gældende.

Det medfører, at ejere af ejendomme omfattet af eksisterende pligter fortsat vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen besluttede frist samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte bidrag. Der kan således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan være forpligtet til at tilslutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas.

Det følger af den foreslåede § 14 b i varmeforsyningsloven, at tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen er uden virkning.

Den foreslåede § 14 b vil medføre, at eksisterende tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, vil være uden virkning på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det vil gælde for så vidt angår tilslutningspligt pålagt i medfør af tilslutningsbekendtgørelsen samt kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen af projektsystemet i 1990, som ikke er afløst af et senere godkendt projektforslag uden tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Den foreslåede ændring vil således også finde anvendelse, hvor fristen for tilslutning endnu ikke er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 b vil alene medføre en afskaffelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Hvis projektforslagene eller varmeplanerne samtidig indeholder andre forhold, eksempelvis en tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme, vil afskaffelsen alene omfatte de dele, der angår tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas.

Pålagt tilslutningspligt vil fortsat kunne fremgå af vedtagne projektforslag, selvom tilslutningspligten vil være uden virkning efter lovens ikrafttræden. De berørte projektforslags indhold af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas vil løbende kunne udgå i takt med, at der i anden sammenhæng vedtages nye projektforslag.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en handlepligt for kommunerne til at fjerne de afskaffede tilslutningspligter fra vedtagne projektforslag eller varmeplaner ved lovens ikrafttræden.

Det vil således være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de berørte grundejere informeres om, at pålagt tilslutningspligt til distributionsanlæg til fremføring af naturgas ikke længere har virkning.

Kommunalbestyrelsens beslutning om, at en ejendom er pålagt tilslutningspligt, skal være tinglyst på ejendommen, jf. § 21 i tilslutningsbekendtgørelsen. Tinglysning er ikke en gyldighedsbetingelse for en beslutning om tilslutningspligt, jf. blandt andet Østre Landsrets dom af 8. januar 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010, side 1234ff.

De af lovforslaget omfattede servitutter vil være uden virkning fra lovens ikrafttræden. De berørte grundejere vil herefter ikke være bundet af de omfattede servitutter, uanset at tilslutningspligten fortsat fremgår af tingbogen.

Efter tinglysningslovens § 20, stk. 1, sletter Tinglysningsretten rettigheder, der åbenbart er ophørt. De berørte servitutter vil således udgå i takt med, at tingbogen opdateres, for eksempel i forbindelse med et ejendomsskifte.

Til nr. 2

Den gældende overskrift til varmeforsyningslovens kapitel 4 a nævner energitilsyn.

Ved lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet blev Energitilsynet erstattet af Forsyningstilsynet. I forbindelse hermed blev foretaget en række konsekvensrettelser i sektorlovene. Overalt i varmeforsyningsloven blev "Energitilsynet" og "Energitilsynets" ændret til "Forsyningstilsynet" og "Forsyningstilsynets". "Energitilsyn" i overskriften til kapitel 4 a blev imidlertid ikke konsekvensrettet.

Det foreslås, at overskriften til varmeforsyningslovens kapitel 4 a, ændres fra Energitilsyn til Forsyningstilsynet.

Med den foreslåede ændring vil Energitilsyn i overskriften til varmeforsyningslovens kapitel 4 a blive ændret til Forsyningstilsynet, således at terminologien bringes på linje med resten af varmeforsyningsloven.

Ændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i varmeforsyningsloven.

Til nr. 3

Det følger af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at klima, energi- og forsyningsministeren til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, kan pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af anlæggene købte og solgte ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 blandt andet fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven, indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at fastsætte regler om, at oplysninger om forhold omfattet af § 23 d, stk. 1, skal være offentligt tilgængelige.

Det følger af den foreslåede ændring af § 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven, at der efter omfanget indsættes og offentliggørelse.

Formålet med den foreslåede ændring er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger, der forventes at kunne medvirke til at øge gennemsigtigheden og viden for offentligheden, herunder gennemsigtighed om oplysninger om forhold som led i energi- og miljøpolitiske målsætninger. Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, varmeforsyningsvirksomheder skal gøre tilgængelige for offentligheden, herunder med hvilke frister. Det drejer sig blandt andet om oplysninger, der vil kunne vise klimapåvirkningen fra den enkelte virksomhed.

Som led i de understøttende initiativer fra klimaaftalen fra 2020 forventer Energistyrelsen i samarbejde med branchen at udarbejde en model for rangering af varmeforsyningsvirksomheder. Det er forventningen, at rangeringsmodellen vil visualisere varmeforsyningsvirksomhedens rangering, som baseres på virksomhedernes drivhusgasemissioner. Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne vil skulle offentliggøre sin rangering på virksomhedens hjemmeside. Det forventes, at udgangspunktet for rangeringen af virksomhederne vil være oplysninger fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Rangeringsmodellen vil imidlertid kunne tage udgangspunkt i andre data, såfremt det vurderes mere hensigtsmæssigt.

Det er desuden forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne vil skulle offentliggøre sine planer for den grønne omstilling, herunder hvilke omkostninger der er forbundet med realisering af sådanne planer.

Det vil endvidere ligge inden for bemyndigelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne skal gøre oplysningerne tilgængelige på virksomhedernes hjemmeside. Det er hensigten, at kravet om offentliggørelse af oplysninger på varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmesider vil skulle rette sig mod virksomheder, som allerede har en hjemmeside. Det er således ikke hensigten, at bestemmelsen i sig selv vil medføre et krav om, at virksomhederne etablerer en hjemmeside på internettet. Det vil ligge inden for bemyndigelsen at kunne fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplysninger vil kunne ske på myndighedens hjemmeside eller anden digital platform, hvis det vurderes mere hensigtsmæssigt.

Det forventes ikke, at de oplysninger, der offentliggøres, vil have karakter af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om offentliggørelse af yderligere produktions- og driftsmæssige forhold m.v. til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger med henblik på en yderligere øget gennemsigtighed og viden for offentligheden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af § 28 a, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at varmedistributionsvirksomhederne skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varmebesparelser og give den enkelte varmeforbruger informationer om dennes faktiske varmeforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder, der har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, jf. stk. 2.

Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk og uden at der opkræves særskilt gebyr.

Bestemmelsen indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, til forbrugerne.

Klima, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af bestemmelsen i § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge varmeforsyningsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af virksomhedernes købte og solgte ydelser.

Det følger af den foreslåede § 28 a, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at klima, energi og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger omfattet af § 23 d, stk. 1, til forbrugerne.

Formålet med den foreslåede ændring er, at ministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomhederne skal videregive oplysninger til sine tilsluttede varmeforbrugere om for eksempel virksomhedernes klimamæssige påvirkninger, eller andre oplysninger, der blandt andet følger af energi- og miljøpolitiske målsætninger på varmeområdet, som en del af virksomhedens opgaver.

Den foreslåede ændring forventes at ville øge gennemsigtigheden og viden for varmeforbrugerne ved at sikre, at oplysninger om forhold, der for eksempel følger af energi- og miljøpolitiske målsætninger, meddeles direkte til forbrugerne.

Ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om oplysningernes karakter og omfang, herunder regler om hvordan og hvor ofte varmedistributionsvirksomhederne vil skulle meddele forbrugerne oplysninger om forhold, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ministeren vil for eksempel kunne fastsætte regler om, at oplysninger skal meddeles forbrugeren i eller sammen med faktura.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven, foreslås udvidet til at kunne fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af visse oplysninger. Det forventes således, at der ved en første udmøntning af bemyndigelsen vil være tale om oplysninger om forhold som led i de understøttende initiativer, jf. klimaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at videregivelse af oplysninger som udgangspunkt vil finde anvendelse for alle varmedistributionsvirksomheder, der forsyner slutkunder, uanset virksomhedens varmekapacitet.

Ministeren vil på et senere tidspunkt, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, kunne fastsætte regler om videregivelse af andre oplysninger om forhold for eksempel til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, jf. § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 12, i planloven, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 17, i planloven, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelse om oprettelse af grundejerforening for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningers ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.

Fællesanlæg som nævnt i § 15, stk. 2, nr. 12 og 17, har tidligere kunnet omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder til opvarmning med naturgas eller fjernvarme. Det har herunder været muligt at fastsætte en lokalplanbestemmelse om tilslutningspligt, så den angår pligt til at tilslutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg uden specifikation af, om opvarmningsformen er naturgas eller fjernvarme, idet dette blev fastlagt efterfølgende i varmeplanlægningen.

Muligheden for i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg blev afskaffet med vedtagelsen af lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning, der trådte i kraft den 1. januar 2019.

Bestemmelser i gældende lokalplaner om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg skal overholdes, medmindre der meddeles dispensation fra lokalplanen i medfør af planlovens § 19.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i planlovens § 15, stk. 13, at bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, vil være uden virkning. Det følger desuden, at det samme vil gælde bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelser om tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der leverer naturgas, ikke har virkning fra og med lovens ikrafttræden den 1. juli 2022. Det samme vil gælde for bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

Forpligtelser, der ikke har hjemmel i en lokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, er ikke omfattet af forslaget.

Hvis en bestemmelse om tilslutningspligt regulerer andre forhold end tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg, der leverer naturgas, omfattes alene de dele af bestemmelsen, der medfører tilslutningspligt til naturgas. En lokalplanbestemmelse om tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der medfører tilslutningspligt til fjernvarme, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ejere, lejere og brugere af berørte faste ejendomme vil efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 ikke være bundet af de omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser. Samme ejere, lejere og brugere vil frivilligt kunne fortsætte ejendommes tilslutning til naturgas.

I tilfælde, hvor der er fastsat tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg uden specifikation af, om opvarmningsformen er naturgas eller fjernvarme, og pligten efterfølgende i varmeplanlægningen er fastlagt som en tilslutningspligt til naturgas, vil lokalplanbestemmelsen være uden virkning i den forstand, at der ikke længere vil være tilslutningspligt til naturgas.

De omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil være uden virkning efter lovens ikrafttræden, selv om de fortsat fremgår af gældende lokalplaner og tingbog. Det vil være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de berørte grundejere informeres om, at bestemmelserne ikke længere har virkning.

I perioden indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 gælder den nuværende regulering af tilslutningspligt til naturgas uændret. Der vil som nu kunne søges om dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt og om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser om tilslutningspligt efter gældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022 i overensstemmelse med den fælles ikrafttrædelsesdato for erhvervsrettet lovgivning.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at eksisterende tilslutningspligtpålagt i medfør af varmeforsyningsloven, planloven og i kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen af projektsystemet i 1990, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt uden tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, vil være uden virkning fra lovens ikrafttræden.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning, at for sager om tilslutnings- og bidragspligt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning inden den 1. januar 2019, finder de hidtidigt gældende regler i bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat anvendelse. Tilslutningspligt, der er pålagt før den 1. januar 2019 anses for at være eksisterende. Den foreslåede ændring vil medføre, at alle eksisterende tilslutningspligter til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas anses for afskaffet efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ændring vil også afskaffe tilslutningspligt, som er pålagt inden den 1. januar 2019 med en tilslutningsfrist på som udgangspunkt 9 år, og hvor fristen for tilslutning endnu ikke er udløbet. Hvis en kommunalbestyrelse har givet en fristforlængelse af tilslutningsfristen efter § 17, stk. 1, i tilslutningsbekendtgørelsen, vil tilslutningspligten med lovens ikrafttræden ligeledes være uden virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at bestemmelser i en lokalplan, der medfører tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, ikke vil have virkning fra lovens ikrafttræden. Det samme vil gælde for bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. I perioden indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 gælder den hidtidige regulering uændret. Der kan søges om dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt og om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser om tilslutningspligt efter gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet varmeforsyningsloven og planloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. henholdsvis § 36 i varmeforsyningsloven og § 70 i planloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov