Fremsat den 9. februar 2022 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

(Indførsel af orienteringspligt for politiet)

§ 1

I lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, som ændret ved lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 30 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Kulturministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser, hvis medlemmer af Danmarks Idrætsforbund, DGI eller Dansk Firmaidræt indhenter børneattester med anmærkninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsforeningslivet udgør en meget stor del af foreningslivet i Danmark, og idrætten er organiseret på en helt særlig måde sammenlignet med det øvrige foreningsliv. Idrætten har i kraft af stærke hovedorganisationer og idrættens organisering indgået i tætte samarbejder på flere områder. Idrættens hovedorganisationers samarbejde består blandt andet af den tværgående kontrolinstans på børneattestområdet i form af Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser (Udelukkelsesnævnet).

Kulturministeriet lægger med lovforslaget op til at ændre reglerne således, at politiet får pligt til at orientere Udelukkelsesnævnet, når en af idrættens hovedorganisationers (Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidræt (DFIF)) medlemmer indhenter børneattester med anmærkninger. Denne regelændring vil understøtte idrættens kontrolinstans og dermed skabe et endnu bedre værn for at forhindre krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

Kulturministeriet vil med dette lovforslag støtte op om Udelukkelsesnævnet, der består af én repræsentant fra hver af de førnævnte hovedorganisationer.

I henhold til Udelukkelsesnævnets interne regler er lokale idrætsforeninger forpligtede til at forelægge sager om personer med en børneattest med anmærkninger (plettet børneattest) for Udelukkelsesnævnet, når foreningerne på trods af anmærkningerne ønsker at engagere eller ansætte den pågældende person. Udelukkelsesnævnet giver derefter tilladelse til om foreningen må ansætte eller engagere vedkommende. Forelægger idrætsforeningen ikke sagen for Udelukkelsesnævnet, risikerer foreningen eksklusion af hovedforbundet, jf. DIF, DGI og DFIFs interne regler.

Formålet med lovforslaget er at etablere en hjemmel, som giver kulturministeren bemyndigelse til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om, at politiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Politiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil kunne give nævnet et overblik over børneattester med anmærkninger på idrættens område. Idrættens hovedorganisationer vil dermed bedre kunne bistå lokale foreninger med hjælp og vejledning. Samtidig vil idrættens hovedorganisationer få et overblik over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger, samt mulighed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagerings- og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet børneattester med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være afhængig af, at den lokale idrætsforening orienterer Udelukkesesnævnet. Idrættens hovedorganisationer vil kunne kontakte og eventuelt ekskludere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer nævnet om engagerings- og ansættelsessager, hvor personen har en børneattest med anmærkninger.

2. Styrket kontrol med børneattester i idrætslivet

2.1. Gældende ret

2.1.1. Børneattestloven

Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven) blev vedtaget i 2005 og har til formål at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.

Siden børneattestlovens indførsel har det været lovpligtigt for idrætsforeninger, spejderklubber, daginstitutioner osv. at indhente en børneattest, inden de ansætter eller engagerer en person, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Den 1. juni 2012 blev børneattestloven udvidet, så pligten til at indhente børneattester også gælder ved ansættelse eller engagering af personer, der fast færdes blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn.

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger om afgørelser, det vil sige domme m.v., om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Endvidere omfatter attesten afgørelser om voldtægt uanset offerets alder samt domme for terror. De afgørelser, der fremgår af en børneattest, er oplysninger fra kriminalregisterets efterforskningsdel, som er, eller har været optaget i kriminalregisterets afgørelsesdel. Ud over domme kan det for eksempel være tiltalefrafald eller bøder vedtaget udenretligt.

Det er politiet, der i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen udsteder børneattester. Udstedelsen sker efter anmodning fra en arbejdsgiver eller engagerende instans og forudsætter accept fra den person, som attesten vedrører.

Børneattesten minder om en straffeattest. I modsætning til en straffeattest, der indeholder oplysninger om flere typer forbrydelser, indeholder en børneattest dog kun de oplysninger, der fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, det vil sige oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Oplysningerne på en børneattest fremgår desuden typisk i længere tid - men aldrig i kortere tid - end det er tilfældet ved en traditionel straffeattest. Det nærmere tidsrum varierer afhængigt af, hvilken type krænkelse og sanktion der er tale om. Domme for grove sædelighedsforbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den registrerede fylder 80 år.

I henhold til børneattestloven er det selve indhentelsen af børneattesten, der er lovpligtig. Det betyder, at det ikke er ulovligt at ansætte en person med en børneattest med anmærkninger, når børneattesten er indhentet. Formålet med bestemmelsen er således, at ansættelse og engagering skal ske på et oplyst grundlag.

Børneattestloven indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser, og der i den forbindelse fastsat en række bemyndigelser til vedkommende ressortministre, så disse kan fastsætte nærmere regler på børneattestområdet på deres respektive ressortområder. Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, under hvilke omstændigheder vedkommende ministre kan fastsætte regler på børneattestområdet, og i § 3, stk. 1, at regler om indhentelse af børneattester skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, at vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, 2 pkt., at vedkommende minister endvidere fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder, fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister kan samtidig fastsætte regler om tilsyn.

Ti forskellige ministerier har udstedt bekendtgørelser med hjemmel i børneattestloven: Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet og Transportministeriet.

2.1.2. Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser

Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser blev oprettet i 2013. Udelukkelsesnævnet består af repræsentanter med fagkundskab på området fra DIF, DGI og DFIF, der regelmæssigt mødes for at gennemgå de engagerings- og ansættelsessager, som forelægges for Udelukkelsesnævnet af idrættens hovedorganisationers medlemmer. Udelukkelsesnævnet kan efter gennemgang af en sag afgøre, hvorvidt en lokalforening må engagere eller ansætte personen, som sagen drejer sig om.

Hver af idrættens hovedorganisationer udpeger et bestyrelsesmedlem samt en suppleant til på organisationens vegne at træffe afgørelser i det fælles nævn. Nævnet træffer afgørelser på møde eller ved skriftlig votering. Nævnet kan selv fastsætte en forretningsorden. Ansøgeren er berettiget til at give møde for nævnet for at fremlægge sine bemærkninger og synspunkter om sagen. Nævnets afgørelse kan indebære, at ansøgningen fuldt ud imødekommes, at den delvist imødekommes eller at der gives afslag.

Hvis lokalforeninger ikke forelægger engagerings- eller ansættelsessager, hvor der har været indhentet en børneattest med anmærkninger, kan lokalforeningen risikere eksklusion af foreningens hovedforbund, jf. idrættens interne regler.

2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre bedre beskyttelse af børn og unge i idrætsforeninger mod krænkelse fra trænere, frivillige og ansatte m.v. er der behov for, at Udelukkelsesnævnet kan få direkte besked, når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger, og at idrættens hovedorganisationer dermed kan kontrollere, at lokalforeningerne forelægger engagerings- og ansættelsessagerne for Udelukkelsesnævnet som reglementeret i idrættens interne regler.

Idrættens hovedorganisationer har i flere år kunnet konstatere, at der bliver udstedt langt flere børneattester med anmærkninger til foreninger end det antal sager, der bliver forelagt for Udelukkelsesnævnet. Der bliver årligt indhentet ca. 340.000 børneattester i alt på landsplan. Heraf blev der i 2020 indhentet 149 børneattester med anmærkninger, hvoraf 24 blev indhentet på idrætsområdet. Der bliver årligt forelagt cirka 4-7 sager for Udelukkelsesnævnet, hvor foreninger på trods af en børneattest med anmærkninger vil ansætte eller engagere den pågældende.

Problemstillingen er, at Udelukkelsesnævnet med de nuværende regler ikke er i stand til at kontrollere, om de frivillige idrætsforeninger rent faktisk indsender oplysninger til Udelukkelsesnævnet, når de engagerer eller ansætter ansøgere med børneattester med anmærkninger. Det skyldes, at Udelukkelsesnævnet ikke modtager denne oplysning direkte fra politiet, når foreninger indhenter en børneattest med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet er derfor afhængigt af, at foreningen indsender oplysninger om den indhentede børneattest med anmærkninger.

En anden udfordring i den nuværende lovgivning er, at børneattestens indhold kan være vanskelig at forstå for medlemmer i frivillige foreninger, der ikke nødvendigvis har stiftet bekendtskab med børneattester med anmærkninger før. Stadigt flere børneattester vedrører særlige billeddelingssager (for eksempel "Umbrella-sagen"), som i nogle tilfælde kan kræve en mere generel stillingtagen, som kræver en vis fagkundskab.

Idrættens hovedorganisationer har i et længere stykke tid haft et ønske om etablering af en hjemmel som den ovenfor beskrevne. Det skyldes, at idrættens hovedorganisationer mener, at hvis Udelukkelsesnævnet orienteres direkte af politiet ved foreningers rekvireringer af børneattester med anmærkninger, vil Udelukkelsesnævnet bedre kunne sikre en ensartet og fair behandling i de pågældende sager. Organisationer, der arbejder for børns vilkår, herunder Red Barnet og Barnets Vilkår, har ligeledes efterspurgt, at idrættens Udelukkelsesnævn orienteres direkte af politiet, når idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Det foreslås, at der med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i børneattestloven, således at kulturministeren efter forhandling med justitsministeren bemyndiges til at sikre, at Udelukkelsesnævnet får direkte besked, når idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Udelukkelsesnævnet vil med ordningen kun modtage en orientering om, hvilken konkret lokalforening, der har rekvireret en børneattest med anmærkninger, så Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke modtage selve børneattesten.

Den forslåede § 4 a i børneattestloven, vil understøtte en mere ensartet praksis og vurdering af ansættelses- og engageringssager på idrætsområdet i tilfælde, hvor der er indhentet en børneattest med anmærkninger.

Bemyndigelsen kan udmøntes i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressort. Udmøntningen af reglerne i bekendtgørelsen vil give politiet pligt til at orientere idrættens Udelukkelsesnævn.

Lovforslaget omfatter en stor gruppe foreninger og medlemmer, da DIF, DGI og DFIF til sammen har ca. 11.534 lokale medlemsforeninger med i alt ca. 2.536.000 medlemmer.

Idrætsområdet er særligt godt egnet til denne ordning, da idrætten synes at have særlige udfordringer, som idrætten har anmodet om at få hjælp til at løse, samt at der eksisterer en fælles struktur - Udelukkelsesnævnet - der på tværs af idrættens hovedorganisationer meningsfuldt kan varetage opgaven med at kontrollere engagerings- og ansættelsessager og bidrage med information, således at idrættens hovedorganisationer kan vejlede og sanktionere på børneattestområdet.

På denne baggrund vurderes det, at der er behov for at ændre reglerne, således at der skabes en hjemmel, som kan hjælpe idrætslivet med at få et endnu mere fintmasket værn mod krænkelser af børn og unge.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Med den forslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 a, foreslås det, at politiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når idrættens hovedorganisationers medlemmer i form af de lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som udgangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttelseslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan ske, når behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser børneattestloven § 4 a, kan ske inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Det skyldes, at behandling af oplysningerne for politiet og Udelukkelsesnævnet er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige i forbindelse med at sikre børn og unge mod seksuelle krænkelser i idrætslivet.

Den foreslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 a fastsættes som nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendig, vil dette også kunne ske i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det vurderes, at der med de foreslåede bestemmelser vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne tilfælde vil være nødvendig af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes af de vigtige målsætninger om at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge i idrætslivet, der forfølges med lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse vurderes således at kunne fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 10, der suppleres af databeskyttelseslovens § 8. Databeskyttelseslovens § 8, angiver, hvornår personoplysninger om strafbare forhold må behandles. Det følger f.eks. af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for offentlige myndigheder ikke må behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Det følger herudover af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.

Det vurderes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse kan rummes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., hvorefter behandling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes ligeledes, at den foreslåede bestemmelse kan rummes inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 8.

Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i et rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav om, at der i national ret skal gives passende garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes, at disse foranstaltninger og garantier bl.a. er sikret ved, at Udelukkelsesnævnet kun orienteres om, lokale idrætsforeningers indhentelse af børneattester med anmærkninger, og dermed umiddelbart ikke direkte modtager personoplysninger om den registrerede. Oplysninger om børneattester er dermed pseudonymiseret i databeskyttelsesforordningens forstand.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr. 1565/2017, del I - bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. FN's verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af delmål 16.2 i FN's verdensmål.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative implementeringskonsekvenser for det offentlige. Der rekvireres årligt ganske få børneattester med anmærkninger på idrætsområdet, hvorfor den ændrede arbejdsgang ikke vil have økonomiske og administrative implementeringskonsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november 2021 til den 9. december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Anti Doping Danmark, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Idræt og Arkitektur, Danmarks Idrætsforbund, Dansehallerne, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicapidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Regioner, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Datatilsynet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Institut for Idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen, Lokale og Anlægsfonden, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Producentforeningen, Public Work, Red Barnet, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet) og Sport Event Danmark.

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2 i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. indeholder regler, der fastsætter bemyndigelser for relevante minister til at fastsætte regler på børneattestområdet på deres respektive ressortområder. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 4 a, at kulturministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser, hvis medlemmer af Danmarks Idrætsforbund, DGI eller Dansk Firmaidræt indhenter børneattester med anmærkninger.

Den foreslåede bestemmelse § 4 a vil medføre, at Udelukkelsesnævnet, såfremt bemyndigelsen anvendes af kulturministeren efter forhandling med justitsministeren, vil kunne fastsætte regler om, at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet om, at en medlemsforening under idrættens hovedorganisationer har indhentet en børneattest med anmærkninger. Idrættens hovedorganisationer vil dermed bedre kunne bistå lokale frivillige foreninger med hjælp og vejledning. Samtidig vil Udelukkelsesnævnet få et overblik over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger samt mulighed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagering- og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet en børneattest med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være afhængig af, at den lokale idrætsforening orienterer nævnet.

Der skal med "orientering" forstås, at politiet meddeler idrættens Udelukkelsesnævn om, at en medlemsforening under idrættens hovedorganisationer har indhentet en børneattest med anmærkninger. Det betyder, at Udelukkelsesnævnet alene orienteres om, at der er sket en indhentelse af børneattest med anmærkninger i en forening, som er medlem i en eller flere af idrættens hovedorganisationer. Det betyder således ikke, at Udelukkelsesnævnet modtager selve børneattesten med anmærkninger. Det vil fortsat være den pågældende idrætsforening, som har indhentet børneattesten, der modtager denne.

Det vil med lovforslaget ikke længere være muligt for idrætsforeninger ikke at forelægge engagerings- og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, uden at Udelukkelsesnævnet vil være opmærksom på det, da Udelukkelsesnævnet vil være orienteret om foreningens rekvirering af en børneattest med anmærkninger. Idrættens hovedorganisationer vil dermed kunne kontakte og eventuelt sanktionere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer Udelukkelsesnævnet om engagerings- og ansættelsessager, hvor personer har børneattester med anmærkninger.

Der vil ikke blive rejst en sag for Udelukkelsesnævnet, hvis en person med en børneattest med anmærkninger alligevel ikke ønsker at varetage et hverv i foreningen. Hvis en lokal idrætsforening ikke ønsker at engagere eller ansætte en person efter indhentelse af en børneattest med anmærkninger, men personen undtagelsesvist alligevel søger om nævnets tilladelse, vil Udelukkelsesnævnet normalt ikke give en sådan tilladelse, og foreningen vil aldrig være forpligtet til at ansætte eller engagere en person med anmærkning på børneattesten.

Det bemærkes, at Udelukkelsesnævnet er etableret af idrættens hovedorganisationer, som tager stilling til nævnets funktion mv. Udelukkelsesnævnet er således ikke med lovforslaget tiltænkt anden rolle end den, som organisationerne bag Udelukkelsesnævnet beslutter.

Formålet med at indføre den nye bestemmelse er, at der skabes en hjemmel, som kan hjælpe idrættens kontrolinstans på børneattestområdet (Udelukkelsesnævnet) med at forhindre krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

Kulturministeren vil med den nye bestemmelse, efter forhandling med justitsministeren, kunne udmynte regler vedørende politiets orientering af Udelukkelsesnævnet i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, da loven der ændres, ikke gælder for Grønland og Færøerne og heller ikke ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for Grønland og Færøerne.